At kalde det, der i september ramte Kissmeyer Beer & Brewing for en shitstorm, ville være lidt være som at sammenligne den danske efterårsblæst med de storme, der på det seneste har hærget i Caribien. Elementerne var der, men slet ikke i de påkrævede mængder. Det er dog alligevel værd at kigge nærmere på, for det stiller også nogle spørgsmål i forhold til, hvordan man må navngive øl og agere omkring det.
Kort fortalt så har Kissmeyer Beer & Brewing omdøbt deres Citra Tripel til Strange Fruit. Det virker måske ikke synderligt kontroversielt, men det er uheldigt fordi Strange Fruit er titlen på en af de mest ikoniske protestsange, der nogensinde er skrevet. Det faldt nogen for brystet i kommentarsporet på Facebook og så gik det ellers som den slags gør.
Jeg opdagede det ikke selv, men fik linket tilsendt. Mit bud var i udgangspunktet, at der var tale om et uheldigt og dårligt researchet navnesammenfald, men Anders Kissmeyer bød selv ind efter et par timer og kommenterede, at Icons-serien trækker på klassiske sange når de skal navngives. Her mener jeg så, at man grundet sangens status burde dele dens historie, og ikke blot bruge den som blikfang for én øl som man i sidste ende må formodes, at ville tjene penge på.
Hele misæren er dog nok mere kikset end egentlig skandaløs, men den viser dog meget godt, at ølnavne ikke står udenfor de tendenser, der ruller igennem samfundet.
Et spørgsmål ved sidste års Craft Brewers Conference om hvad Brewers Association gjorde for at få bryggerierne til at støtte og fremme ligestilling mellem køn, racer m.m. satte gang i noget i USA. I starten af året meldte det amerikanske ølmagasin All About Beer i en leder ud, at de ikke længere ville anmelde eller omtale øl ”that demean women or promote rape culture”.
Siden fulgte Brewers Association efter og tilføjede til deres kodeks, at bryggerier i deres markedsføringsmateriale bør gå udenom etiketter med mere, der:
- contain sexually explicit, lewd, or demeaning brand names, language, text, graphics, photos, video, or other images that reasonable adult consumers would find inappropriate for consumer products offered to the public; or
- contain derogatory or demeaning text or images.
Endvidere har man fra Brewers Associations side forbudt øl, der falder ind under ovenstående og deltager i World Beer Cup eller Great American Beer Fest (som Brewers Association står bag), at bruge eventuelle medaljer i markedsføring, lige som man ikke vil udråbe dem som vindere, men forbigå dem i stilhed.
Hvorfor man stadig vælger at lade dem stille op melder historien intet om, ligesom historien intet melder om, hvorfor fokus fra Brewers Association og All About Beer er på sexisme og ikke på eksempelvis racisme, men et gæt herfra er at det handler om relevans i forhold til de øl, der er på markedet. Der er med stor sandsynlighed flere etiketter og ølnavne, der er er nedladende i forhold til kvinder, end der er etiketter og ølnavne, der er nedladende i forhold til etniciteter.
Herhjemme er der blevet grint meget over at svensken ikke ville lukke etiketten til Amager Bryghus – Lust ind på Systembolagets hylder, men bryggerierne skal nok i højere grad til, at tage Systembolags-brillerne på når de tænker navne og etiketter i fremtiden. En øget krænkelseskultur, større fokus på ligeværd og feminismens indtog i medierne er blandt de faktorer, der gør, at navngivningen af en øl nu kræver omtanke. Den smålumre, hyggeracistiske onkelhumor skal herefterdags holdes på idéplanet og væk fra etiketterne.
For der bliver lavet danske etiketter, der er på kanten. Jeg har prøvet at samle nogle eksempler på etiketter, der på hver deres måde går over grænsen. Skulle nogen være uenige eller have andre bud, så er de velkommen til at byde ind på Stovts Facebookside.
Det er påfaldende, at både Syndikatet og Thorning Bryghus benytter Zwarte Piet på etiketten til deres juleøl i år. Zwarte Piet er en hollandsk julefigur, der over de senere år er blevet tiltagende kontroversiel blandt andet grundet figurens fremtoning, der benytter sig af blackface. Blackface blev i 20ernes og 30ernes USA benyttet i forestillinger, hvor hvide skuespillere malede sig sorte i ansigtet og fremstillede sortes om uintelligente arketyper. Blandt den fokus, der har været på figuren igennem de senere år kan nævnes, at en FN-komité om racediskrimination i 2015 opfordrede Holland til at fjerne de racemæssigt negative stereotyper fra figuren, samme år fjernede de hollandske skoler de negative stereotyper fra figuren. I 2016 meldte den hollandske børneombudsmand ud, at figurens negative stereotyper var en overtrædelse af børns ret til ligeværd og således ville listen kunne forsættes.
Howling Monkey lancerede i 2015 en Kellerbier med navnet Fritzl. Kombineret med en etiket, der viser en børnetegningslignende illustration af et hus med kælder og det østrigske flag hejst udenfor efterlades der ingen tvivl om, at det er et forsøg på en humoristisk reference til sagen med Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i en kælder i 24år og efter sigende voldtog hende 3.000 gange.
I den omtalte leder fra All About Beer omtales både Panty Peeler og Panty Dropper som eksempler på øl med upassende navne. På etiketten til Mikkeller Kihoskh Juleøl er trusserne også røget og ligger nu på julemandens ene lår, mens et sæt afklædte dameben er placeret på det andet. En visualiseret udgave af navne, der er dømt upassende hos All About Beer. Med de føromtalte Systembolags-briller på må man spørge sig selv om, hvorfor trusserne er røget. Fungerer juleøllen som en art afrodisiakum, eller hvordan skal etiketten tolkes?
Der er uden tvivl flere etiketter derude, der balancerer mellem det tilladte, det dumme, det tydeligvis grænseoverskridende og det nogle vælger at lade sig forarge over. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er et område, hvor det for bryggerierne fremover bliver nødvendigt at være sikre på, at de ikke støder nogen og derved træder sig selv over tæerne.