Det var så Fanø nok for i år. Det vil sige: Fanø er et sted, det er svært at få nok af, så fik jeg buddet, så tog jeg gerne afsted igen. Men familien har afmønstret øen, og vanen tro var der øl fra Fanø Bryghus løst fordelt over hele ferien og med i bagagerummet hjem.
Der var en håndfuld af bryggeriets nye pilsner, der absolut er værd at gå efter, der var en håndfuld Mango Mussolini, som altid, der var et par stykker af den nye NEIPA It’s Always Sunny on Fanø og sørme om ikke også, der var en håndfuld af Seventeen Hours of Sunlight.
Hver og én af de oplistede øl repræsenterer det, som jeg synes er noget af det kendetegnende ved Fanø Bryghus – nemlig drinkability. Det er så befriende ukompliceret, at kaste en øl fra Fanø Bryghus i glasset. For det er aldrig overgjort, men altid afstemt.
Med hjem i bagagerummet var også en enkelt flaske af Økuller, der er en fadlagret Imperial Stout lavet i samarbejde med Beer Here. Den er også en slet skjult overgang til nogle af de tanker, som jeg gjorde mig, de gange jeg slog vejen forbi bryggeriet og drak en øl.
Fra serveringslokalet på Fanø Bryghus er der panoramaudsigt til selve bryggeriet. Én af de ting, der for mig stikker ud nede i produktionen, er mængden af tønder, der nu til overflod står snorlige arrangeret i et stativ beregnet til netop det formål. Sådan var det ikke for et par år siden. Her stod der højest et par tønder fordelt hist og her.
Jeg gætter på, at tøndernes nye orden og tiltagende mængde også er et tegn på, at der er blevet investeret i Fanø Bryghus. Bryggeriet skiftede hænder tilbage i 2018, og forandringen er tydelig. Der er blevet banket en stor udvendig terrasse op, der er blevet lavet et virkelig lækkert og indbydende serveringslokale indendørs og man har formået at skabe nogle rammer, der virkelig gør, at man som gæst godt gider tage en øl til.
Tænk, at man kan gå ind og blive mødt af duften fra mæskningen, der er i fuld gang et par meter væk. I mangel af bedre ord, så giver det oplevelsen et præg af autencitet.
Det er de synlige forandringer for gæsterne – og når man har gæstet bryggeriet, så tænker man også, at det er money well spent.
Når jeg lader mine ferieminder gå den vej, så er det fordi, at der var noget der slog mig.
Da opkøbsbølgen var på sit højeste for et par år siden, der blev der talt meget om udvanding af både det ene og det andet. Brand, produkter… you name it. Bevares, helt skæve var de tanker ikke altid, men der var en overgang, hvor penge var et fyord.
Når jeg gæster Fanø Bryghus, så ser jeg med al tydelighed de muligheder nye penge også fører med sig. Både til glæde for gæsterne, men så sandelig også de muligheder det giver bryggeriet internt. Det vil sige: Jeg bilder mig ind, at jeg ser det – for jeg ved det reelt set ikke.
Der er i hvert fald sket meget på bryggeriet i de år jeg har været feriegæst på Fanø. Men altså, kig forbi og se selv. Både Fanø Bryghus og Fanø kan anbefales et besøg.