Jeg kan ikke sige mig fri for at være fascineret af Christiania Bryghus, som jeg på afstand har fulgt og smagt i et stykke tid.
Da jeg første gang selv trådte ind på Christiania, der blev der råbt kapitalistsvin efter min familie og mig. Bevares, det er 40 år siden og med i vores familieflok var en bankdirektør, der jævnligt optrådte i medierne dengang. Bortset fra et par besøg på Loppen, så er det nu heller ikke fordi jeg har overrendt den del af København. Det er altså ikke et tilhørsforhold til staden, der gør, at jeg følger Christiania.
Til gengæld tager jeg hatten af for deres konsekvente brug af hamp, der udefra set, virker som et nik til den urt, der sælges – vistnok momsfrit – andetsteds på Christiania. Så jeg rakte ud til Niels Klintø, der er den ene af folkene bag Christiania Bryghus, og spurgte om jeg ikke måtte stille nogle spørgsmål om Christiania Bryghus - det måtte jeg!
Åbningsspørgsmålet var afgjort på forhånd. Hampen. Handler det om smag, eller handler det om, hvad der også bliver solgt på Christiania?
”Du har fat i noget, og det er et sted midt imellem. Vi havde faktisk prøvet et par hampeøl før vi startede, og de var mildest talt ikke særlig gode. Problemet er, hvis det overgøres, så ender man ofte med en grøn klorofylsmag, som de fleste vil være enige om, at man ikke gider genbesøge.
Så ja, det er klart en hilsen til den der urt, der hænger uløseligt sammen med Christiania. Det kan også ses i vores valg af navne: Orange Haze, Blueberry Kush, TrainWreck og Coconut Dream - og så har vi Champagne Kush (Brut IPA) og Moon Drops (NEIPA collab med Rockmill) på vej.
Det er så vores opgave at få hampefrøene til fungere i opskriften. I de lyse øl bruger vi mindre mængder hampefrø og i de mørke, som f.eks. Black IPA, Brown Ale og Stout, der anvender vi klart større mængder, da nøddenoterne spiller fint sammen med de mere mørke malte.”
Men når nu mødet med hampe-øl ikke var positivt, hvorfor så lade hampen være et bærende element i øllene?
”Godt spørgsmål. Efter vi havde smagt nogle af disse ikke så gode hamp-øl, så kunne vi selvfølgelig nemt have valgt at gå en anden vej – altså droppe hamp i øllet, men vi syntes, at idéen om, at det skulle være et gennemgående tema var god, så vi gik i gang med at eksperimentere.
Vi ser nu mere hampen som et tema og en reference til Christiania end som et "bærende element”. En forskel er også, at vi udelukkende bruger hampefrø, mens flere i stor stil har anvendte blade. Så da vi begyndte at justere mængderne gik det faktisk ret fint.”
Foruden Niels, så står også Allan og Carlo bag Christiania Bryghus. Allan arbejder fuldtids på bryggeriet, mens Carlo og Niels er deltids. Kun Allan og Carlo er Christianitter, mens Niels er en eksiljyde fra Esbjerg, der nu bor i Nordhavn.
Bryggeriet tog sin begyndelse da Niels og Allan var naboer og tog afsted til en whiskysmagning sammen. Her foreslog Allan, at de skulle lave whisky på Christiania. Tidshorisonten blev dog stopklods for projektet – whisky skal ligge på fade i minimum tre år. I stedet blev tanken om et bryggeri på Christiania luftet – og tanken blev hængende.
Tanken var oplagt, dels fordi Allan var Christianit og dels fordi, der aldrig har været et bryggeri på Christiania. Godt nok boede Allan ikke på Christiania, da tanken blev lanceret, men han følte sig stadig som Christianit. Og tanken gav mening, fordi Christiania både fortjente et lokalt mikrobryggeri og burde have et lokalt mikrobryggeri, men at skabe noget nyt på Christiania kan have sine udfordringer.
Christiania er geografisk et lille område, med et meget begrænset antal ledige lokaler. Derfor gik der en del måneder med at forespørge på lokaler, men hver gang uden held. Til sidst forespurgte Allan på om de ikke måtte sætte en gammel bunker med et tilhørende skur i stand med henblik på at bruge det som mikrobryggeri og taproom – det er så der bryggeriet ligger i dag. I det små drømmes der om noget større, men – som Niels bemærker det - ”lad os se, hvad fremtiden bringer”.
Produktionen på mikrobryggeriet, der grundet størrelsen nok reelt er et nanobryggeri, er begrænset. Brygkapaciteten på 120 liter passer med fire keykegs, der afsættes fra bryggeriets taproom. Men Christiania Bryghus får også brygget på kontrakt, her fordeler produktionen sig 50/50 på fad og flaske, der bl.a. afsættes fra bryggeriets taproom, forskellige virksomheder på Christiania og så er Christiania Bryghus fast på fad hos Byens Kro og Taphouse på Kanten.
Da jeg i forbindelse med forberedelse af spørgsmål læste op på bryggeriets taproom, stødte jeg på Christiania Bryghus adfærdskodeks, der i deres egen opsummering lyder således:
”Enhver person har ret til at være og eksistere i et miljø, hvor individet behandles med værdighed og respekt. Christiania Bryghus er forpligtet til at levere et miljø uden diskrimination. Fornærmende, stødende eller chikanerende adfærd tolereres ikke.”
Jeg spurgte Niels, hvorfor Christiania Bryghus ser sig nødsaget til at have sådan et kodeks.
”Vi er langt fra store, men når da vi skiftede fra udelukkende at være ejere i biksen til også at være ansatte, så var der en stak ting, som vi muligvis som ejere tager for givet, men som ikke nødvendigvis er givet for alle.
Derfor startede jeg sidste år på første version af vores "personalehåndbog. Et stykke tid efter dette kom Mikkeller, Warpigs og Dry & Bitter i medierne pga. deres adfærd. Vi partnere satte os derfor ned. Talte om sagerne, og hvordan vi kunne forsøge at sikre, at vores kunder og medarbejdere ikke skulle komme ud for ubehagelige situationer hos os.
Forstå mig ret, vi er super glade for vores ansatte og jeg kan ikke forestille mig, at de ikke ved, hvordan man opfører sig ordentligt, men i lyset af de ovenstående situationer, der blev det altså til et kodeks. Også her udstikkes der nogle regler, så vores ansatte ved, hvad de kan tillade sig at gøre, hvis en gæst ikke handler i overensstemmelse med vores adfærdskodeks. Det gør, at vores ansatte ved, at de har vores tilladelse til at sætte en deres og andres velbefindende højere end penge.