Sider

torsdag den 5. januar 2023

Q&A 2023: ÅBEN

Endnu en omgang svar til årets Q&A, denne gang er det CEO Philip Hulgaard fra ÅBEN, der leverer svarene.

Åbens øl kan købes her.

1: Hvad var det mest positive i 2022 for bryggeriet?
Det mest positive i 2022 har absolut været åbningen af vores nye bryggeri i Kødbyen. Det har været undervejs i 3 år og været en stor opgave, der har kostet blod, sved og tårer, men nu er vi i mål og det er helt fantastisk. Derudover så er det afholdelsen af vores festival O / Day Fest ude på Refshaleøen i sommer, som ÅBEN står bag.

2: Hvad er det for et nyt år, I som bryggeri kigger ind i?
I 2023 kigger vi ind et mere roligt år, hvor vi får godt gang i produktionen på det nye ÅBEN bryggeri i København. Derudover vil vi have fokus på vækst i udlandet samt afholde en masse fede events på bryggeriet.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2023?
Den største udfordring bliver absolut den høje inflation og de høje energipriser - og generelt et usikkert marked.

4: Bliver 2023 udvikling eller overlevelse for den danske ølbranche?
I forlængelse af mit svar ovenfor bliver 2023 overlevelse for den danske ølbranche. Den generelle stigning i inflationen vil med stor sandsynlighed bidrage til en mindre købekraft, og de høje energipriser vil udfordre os danske bryggerier i ølproduktionen.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Hazy Bear fortjener et skulderklap. De har købt vores gamle udstyr, og vi ønsker dem alt held og lykke på deres vej.

(Spørgsmålene er besvaret den 1. december 2023)