Det er cirka et år siden, at Penyllan svarede på spørgsmål i Bryggeriloggen. Siden da er det ikke meget man har hørt fra det bornholmske bryggeri, men hvis lyden af jungletrommerne taler sandt, så går der ikke længe inden de første øl fra Penyllan ser dagens lys. Det burde være grund nok til at gribe fat i Jessica Jenkins, og høre hvordan det står til på Havnevej i Tejn på Bornholm.
”Det sidste år har været ret fantastisk. Indtil videre har vi lavet 80 bryg i bryggeriet, og når man tænker på, at vi fik bygningen i februar sidste år, og gik i gang med at brygge i juni, så synes jeg, at vi med tanke på, at vi kun er to, har gjort det ret godt. Christian (Skovdal Andersen) og jeg har det sjovt med at arbejde sammen. Jeg er ret bossy, og vil gerne have gjort tingene på bestemte måder, så det har han skulle vænne sig til. Stakkels Mand”.
Den smule indtryk man kan få af Penyllan, når man kigger på deres mildest talt spartanske
hjemmeside er at Penyllan fokuserer på ”…locally sourced ingredients, mixed culture beers fermented and aged in wood”, men hvad kan vi egentlig forvente os fra Penyllan? Faste øl? Enkeltstående øl? Og hvilke stilarter? Jessica Forklarer: “Vi har brygget stakkevis af stilarter, gamle og nye, rene, funky og sure, så vores tønderum er efterhånden fyldt op nu. Der er sour Ales med og uden humle, rent spontangærede øl, soured Imperial Stout, belgisk inspireret Barley Wine, sour Pale Ale, Brett-IPA, skandinavisk Farmhouse Ale osv. Alt sammen på fade. Vi har også en del fade med frugt i – lokale blåbær, brombær og vilde blommer.
Det har altid været vigtigt for mig, at bruge så mange lokale produkter som muligt. Især når vi nu bor her på øen, hvor der vokser så mange fantastiske afgrøder. Vi bruger lokalt dyrket korn og hø fra landmænd rundt om på øen, og vi har et netværk af lokale, der leverer blåbær, hindbær, brombær, stikkelsbær og havtorn til os, og også svampe, som vi eksperimenter med at bruge til at bitre øllet.
I forhold til vores Sours, så er idéen, at vi smager, hvad vi har og ud fra det vælger en stribe opskrifter som vi så arbejder ud fra. Helst vil vi gerne have en kerne på tre øl, som vi kan toppe op og bruge til blending. Det vil betyde, at de over tid virkelig vil kunne udvikle sig i smag, dybde og surhed. Vi prøver at langtidsplanlægge, så jeg tror ikke vi kommer til at frigive mange sours til at starte med. De har brug for tid til at blive det jeg gerne vil have dem til at blive.
Og som en lille bonus er der kommet styr på husgæren. ”Vi har passet og plejet en gærkultur, som vi fangede under vores æbletræ sidste sommer. Den er frugtagtig, overraskende ren selv ved høj temperatur og gærer helt i bund, hvis vi giver den lov. Den smager ikke som noget jeg har smagt før, og ud fra beskrivelser som jeg har læst, så mistænker jeg, at den er i tæt familie med den originale bornhomske kveik-gær, der døde ud i sidste århundrede, hvor øl blev kommercialiseret på øen”.
Siden jeg første gang hørte om Penyllan, har jeg været nysgerrig efter at smage, om øllet lever op til de skyhøje forventninger, jeg i hvert fald selv har til det. Derfor var jeg også lidt nervøs for svaret, da jeg spurgte med hensyn til distribution. ”Når det gælder distribution, så ser vi i øjeblikket på et par muligheder, men jeg tror vi ender med at distribuere direkte fra bryggeriet. Vi har fået flere internationale distributører på plads, der vil sørge for, at brandet Penyllan bliver distribueret i udlandet især Australien (Jessica er australier). Det bliver mig, der kommer til at repræsentere firmaet det meste af tiden, men fremadrettet skal vi nok bruge nogen, der er mere centralt placeret, for når vi med vores nuværende kapacitet brygger fire-fem gange om ugen, så er jeg nødt til at være på bryggeriet en stor del af tiden”.
At starte et bryggeri op forestiller jeg mig kræver sit, og uden at jeg har spurgt ind til det, runder Jessica den brygmæssige side af sagen og fortæller om, hvordan opstarten er gået.
”I og med, at vi bruger det samme udstyr til både vores almindelige øl og vores ”beskidte” øl, så er vi på bryggeriet superopmærksomme på renlighed og sanitet. Vi er da også virkeligt stolte af, at vi endnu ikke har mistet et bryg på grund af infektion endnu. Desværre mistede vi et par batches i sommers fordi åben fermentering og bananfluer ikke helt går hånd i hånd.
Vi har bygget bryggeriet op uden investeringer udefra, så vi har en pokkers masse genbrugsudstyr, som betyder, at tingene nogle gange driller. Men fordi systemet er supersimpelt og næsten totalt manuelt, så er der ikke meget, der kan bryde sammen, hvilket er rart. Men det betyder så også, at meget af arbejdet foregår manuelt, men vi elsker det. Håndtapning og etikettering er blevet min nye meditation”.
Som et sidste spørgsmål, får jeg sneget ind om alt er gået som forventet det seneste års tid. I et nystartet firma kan man være næsten sikker på, at svaret er nej.
”Som forventet? Aldrig! Hver gang vi laver en plan, som vi mener er gennemtænkt, så går der et eller andet galt. Egentlig burde vi bare droppe enhver form for planlægning, men det er svært at lægge fra sig, når man som jeg helst vil have tingene planlagt ned i mindste detalje. Men eftersom vi arbejder med et levende produkt, så er vi nødt til at arbejde uden om problemerne. Hvis noget ikke er klar når vi har regnet med det, eller omvendt er klar for tidligt, så er vi bare nødt til at indrette vores tidsplan efter det. Det er en af glæderne ved at have et bryggeri. Men når det er sagt, så er vi utroligt glade for, hvordan det går. Vi har lige udvidet med fire nye gæringstanke, der var fyldt op inden, der var gået en uge. Vi har også ansat vores første medarbejder, en australsk brygger, der har taget en del af presset fra vores skuldre, hvilket er fantastisk”.
Stor tak til Jessica for at give en stribe fantastiske svar på en stribe løst formulerede spørgsmål. Min nysgerrighed efter, at få smagt øl fra Penyllan er ikke blevet mindsket efter at have hørt mere om det jeg synes er et af de (på papiret) mest spændende nye bryggerier i lang tid.
Fotos: Michael Sejer/Penyllans Facebook
