Vintage: Herslev Bryghus - Kakao Barrel Aged Imperial Stout (2022)

Der er noget sært tilfredsstillende ved at tage øl op fra kælderen på det rigtige tidspunkt.

I dette tilfælde: en Kakao Barrel Aged Imperial Stout fra Herslev Bryghus, der har stået i mørket siden 2022.

Det kan minde lidt om roulette, men i stedet for at placere jetoner på et nummer, er det en øl, der på en given dato bliver hevet op fra kælderen.

Medmindre den har stået for længe, er indsatsen selvfølgelig ikke tabt.

Og der er også en smule kendskab til at sætte øl i kælderen, der spiller ind.

Så det minder egentlig slet ikke om roulette.

Men der var gevinst.

Kakao Barrel Aged Imperial Stout er en Imperial Stout (duh!), der har været et år på fade fra Stauning Whisky og holder 10 %.

Jeg husker den som værende ganske glimrende, da den var frisk. Lidt sprittet og kantet, men en fin øl.

Nu … altså, havde den smagt som den duftede, så havde jeg forladt min familie og startet en ny tilværelse med den et andet sted i landet.

Fra glasset steg en fyldig kakaoduft op, der gav mig lyst til en køretur på en dessertvogn. Smagen fulgte tæt efter. Det kantede og det boozy var long gone, til gengæld kunne jeg nyde en dyb og blød øl, der førte til et øjeblik i ren zen, hvor alle stjernerne stod på linje.

Under overfladen, der i glasset lignede et mørkt havblik i miniformat, var der lige præcis bobler og liv nok til, at den tunge øl fik en smule modspil.

Stovts ølkælder er under langsom afvikling. Det er ikke, fordi den skal helt væk, men dens størrelse er nu forholdsvis begrænset i forhold til tidligere.

Det her var en virkelig behagelig påmindelse om, at jeg trods alt skal huske at fodre den med lidt nyt engang imellem.

Herslev Bryghus - Stjernebryg (20 års jubilæumsudgave)

Det er ikke alt nyt, der er godt nyt, men det kan dælme være spændende, hvilken slags nyt det er!

Sådan har jeg det i hvert fald med jubilæumsudgaven af Stjernebryg, der i anledning af bryggeriets 20-års fødselsdag er blevet brygget i en mere potent udgave. 

Den udgave er blevet lagt på fade og senere blandet med noget af den nye Højoktansstjernebryg, som ikke har været på fade.

Sådan hænger det i hvert fald sammen, hvis jeg husker historien ret.

Etiketten på jubilæumsudgaven er mangelfuld, når det gælder oplysninger. Ingen steder kan det f.eks. læses, hvilke fade der er blevet brugt.

Hvis du er ny hos Stovt, kan jeg fortælle, at Stjernebryg er min foretrukne juleøl. Jeg køber tre hvert år, sætter to i kælderen og henter to op fra tidligere årgange.

Det er en forrygende gemmeøl. 

Ganske enkelt.

Og en forrygende øl. 

Ganske enkelt.

Jubilæumsudgaven af Stjernebryg er på 10,8 %, hvor den normale udgave er på 9 %. 

Hvis du er gammel nok, kan du måske huske, at den var på 8 % indtil for 7-8 år siden.

Jubilæumsudgaven er helt sikkert en øl, der lige skal stå et kvarter, hvis den bliver hentet direkte fra køleskabet. Serveret køleskabskold er den meget stram og boozy. Oplevelsen bliver mere elegant i takt med, at temperaturen stiger - altså, indtil den bliver for varm.

Det er en potent og meget fyldig øl, der smager brændt og karamelliseret.

Jeg kan ikke fange fadene. Det har jeg set, at andre har. Ud fra deres beskrivelser lyder det, som om der er brugt rødvinsfade. Det er der også tidligere blevet brugt til at fadlagre Stjernebryg på, så det ville give mening.

Normalt vil fadpræg give en rundere øl. Det er der ikke tale om her. Jubilæumsudgaven af Stjernebryg er et kraftværk. Den er ikke brutal, men den er massiv. Den er et egetræ blandt de spånplader, der udgør hovedparten af juleølsudvalget.

Kan du lide Stjernebryg, vil du nok også kunne lide denne udgave.

Hvis ikke, så nevermind.

Jubilæumsudgaven er også købt til kælderen, og jeg tænker, at et par år vil gøre den godt. Hvis det boozy tones ned, bliver det en flot øl.

Måske endda næsten lige så god som udgangspunktet.

Vintage: Herslev Bryghus - Stjernebryg (2015)

Jeg tror ikke på, at der gemmer sig mere på høloftet end der gør over skyerne. Der er med andre ord hverken nisserne eller en mellemøstlig jomfrufødsel, der tænder julestjernerne for mig. I små glimt tager jeg alligevel mig selv i at synes, at lyset på træerne, køerne i butikkerne og det generelle hysteri er meget hyggeligt.

Og så øjeblikke som det her. En Herslev Stjernebryg fra 2015, der bare leverer varen. Syv år gammel, og alligevel lægger det hvide skum sig som sne på asfalt oven op den mørke øl, alligevel er der liv under overfladen og heldigvis, så har alderen ikke sat ind i mærkbar grad. Der er med andre ord stadig masser af mundfylde i glasset.

Smagen af den syv år gamle Stjernebryg er brændt karamel uden kanter. Ikke den store bitterhed, og en fjern note af et rødvinsfadpræg, som alderen må have efterladt. Til trods for tilsatte krydderier er balancen stadig helt i vater og det er så fuldendt en helhedsoplevelse, at mit hoved næsten ikke kan rumme det.

Det er nærmest naturstridigt, at en syv år gammel øl, endda lavet med tilsætning af krydderier, stadig kan levere. Men altså, dér står den i glasset og gør det fantastisk. Jeg har efterhånden taget mange flasker op fra kælderen, der har gjort ophold dernede i et stykke tid. Resultaterne har både været fantastiske og forfærdelige.

Men den her! Den går direkte i top-5.

Det her er ganske enkelt sublimt.

Vintage: Herslev Bryghus - Mjølner (fadlagret) 2008

 

Der er mange regler og rettesnore, der spiller ind, når man kaster øl i kælderen med det formål, at give dem alder. Over dem alle gælder dog ”mere er ikke nødvendigvis bedre”.

Det gør sig også gældende for Mjølner fra Herslev Bryghus – en Barley Wine på 10%. Brygget i 2008, tappet i 2009 og midt imellem de to punkter har den været en tur på fade. Etiketten melder ikke noget om, hvilke fade, men mit bud er rødvinsfade. Der er noget syre, der trækker mine smagsløg derhen.

13-14 år er lang tid for en øl. For lang tid. Indrømmet, mit forhold til Barley Wine er noget anstrengt. Men, jeg har haft nogle store oplevelser Barley Wines, der har fået lov til at ligge. Også længere, end jeg normalt vil lade sorte øl ligge. Derfor var jeg også nysgerrig på, hvilken oplevelse flasken gemte på.

Flaske, samfundshjælper, et lille pffft så kleint, at det knap var hørbart, glas, meget, meget mørkebrunt øl, store bobler i et lag, der skyndsomt forsvandt, med undtagelse af et par enkelte, der kilede sig ind i hjørnet mellem øllet og glassets kant.

Duften fra glasset var som en røget rødvin duftet på lang afstand. Mundfornemmelsen var flad, og smagen var som karamelvand med en billig billig rødvin tilsat. Balancen må være gået i øllet for flere år siden, for den var helt afsporet. Øllet fremstod tyndt, og fadpræget kørte i et helt andet spor end de indtryk, der burde smage af Barley Wine.

Less is som regel more, når det gælder kældertid - det er i hvert fald mere end for meget, men peak-punktet er ikke en stationær størrelse, så det er interessant, at smage, hvad der sker på den anden side. 

Interessant, ikke nødvendigvis godt.

Det korte af det lange er, at Mjølner er død af alder, efter et langt og trygt liv i Stovts kælder. 

Vintage: Herslev Bryghus - Stjernebryg 2016

For hunde, hvor det kimer i klokker, når den årlige Stjernebryg fra kælderbeholdningen bliver serveret. 

I år var det en årgang 2016, der havde fundet vej til glasset!

Jeg bliver som en af Pavlovs hunde, når flasken kold fra køleskabet står på stuebordet og i det små får varmen. Det er ren autoreaktion, for jeg ved det bliver godt.

Stjernebryg har vist sig som en formidabel kælderøl. Alderen trækker den værste sødme og alkohol ud af udtrykket, og efterlader en øl, der er behageligt krydret og rundet. Derfor har tilgangen været den samme de sidste mange år. Køb 3, drik 2. En fra kælderen og en frisk. Årets friske oplevelse var umiddelbart sødere end de foregående år, mens årgang 2016 var forrygende.

Stjernebryg er indbegrebet af juleøl for mig. Det er en nydeøl, jeg ikke umiddelbart ville servere til andet end hygge - selvom jeg gerne skal indrømme, at jeg gjorde et godt indhug i husets beholdning af brunkager, mens jeg drak den. Food pairing par excellence, hvis du spørger mig.

Efter 5 år i kælderen er Stjernebryg et ubekymret stykke livsglæde på flaske, der let og ubekymret kan drikkes. Den er kraftig og krydret, selvom den er mildnet. Det er øllen man drikker, når de sidste gaver er købt, når juleaften går på hæld og ungerne er lagt til ro eller når julevemodet rammer, og man ser tilbage på det år, der er gået og i tankerne når til de ting, der ikke skete og de ting, der ikke burde være sket.

Stjernebryg kan snildt deles, men er i kraft, smag og styrke perfekt afstemt til en mand af min størrelse. Det er 40 minutters godt selskab, der skaber plads til refleksion. Og så længe, at der er Stjernebryg i kælderen til årene frem, så kan jeg roligt reflektere mig frem til, at der ikke skal røres ved min gamle jul.

Klummen 44: Rug på Mulle

Indrømmet, det er nok forkert, at smide den følgende tekst i klummebunken, for det er ikke meget, der bliver taget til eftertanke i de følgende ord.

I højere grad er det følgende en beskeden kærlighedserklæring - ikke til en stilart, ikke til en producent eller til andet, der for alvor kan smides i én boks. Derimod til en ingrediens, der fra tid til andet sniger sig med i opskrifterne og bidrager med den der lidt udefinerbare krydrede note, der står sig godt til ikke alt for heftigt humlede øl, og bidrager til at øllet bliver fyldigt og behageligt blødt. Og nå ja, det er rug jeg taler om. 

Jeg vidste egentlig godt, at jeg havde en ting for rugøl, eller måske snarere rug i øl, for rugøl er så vidt vides ikke en stilart, men bare en praktisk kasse at samle de rugholdige øl i. Den ting blev genopfrisket, da jeg i forsommeren sad på terrassen, der hører til vores kolonihavehus, og tog en Rye Beer fra Kunstbryggeriet Far & Søn op fra den storblomstrede termotaske jeg havde medbragt. 

Som jeg sad der mellem hus, hæk, gyldenris og elefantgræs, der kunne jeg ikke lade være med at savne et stykke smørrebrød med flæskesteg, for hvor havde det dog været en optimal parring til den på en gang milde, men smagsmarkante øl fra Kunstbryggeriet. 

For nylig var jeg der så igen, da jeg fandt Jubilæums Rugøl 2019 fra Herslev Bryghus frem fra skabet. Fyldig, rundet, let vinøs, mildt karboneret og næsten spildt på bare at blive indtaget i mit eget selskab, for hvor ville den dog have stået godt til en kraftfuld simreret eller det klassiske kolde bord. Jubilæums Rugøl 2019 har med sine 11% kraft nok til, at spille op mod både fedt og salt, selv snaps ville den uden de store problemer kunne gøre selskab. 

Jubilæums Rugøl 2019 kan stadig købes fra Herslev Bryghus hjemmeside, så det gjorde jeg (igen), sammen med de andre rugøl, der var på lager i det midtsjællandske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den kommer til at spille perfekt til juleanden. 

Forleden tog jeg så Thisted Bryghus Rug-øl med hjem fra Netto. Mere kantet, mere spids, mere rugdreven end de andre nævnte, men igen sad jeg og savnede en håndmad med svinekød i en eller anden form. 

For at fuldende opremsningen, fik jeg også fundet en Rye King fra Amager Bryghus frem fra kælderen, for at blive mindet om, hvor god en øl jeg synes den er og… og… og… Jeg har nok gjort mit ærinde klart. Rug i øl kan noget. Noget godt, noget måske en smule overset og noget, der står forbandet godt til det danske køkken. 

For en håndfuld år tilbage gik snakken meget omkring øl og mad i forening. Hvorfor ser vi ikke bedre øludvalg på restauranterne? Und so weiter… Selvom pilsner og lagerøl er de klassiske kort til det danske køkken, så ville en fornuftigt brygget mild rugøl kunne trumfe dem af bordet. En oplagt idé til eksempelvis Jacobsen, der i høj grad synes at være øl brygget til, at skulle kunne gøre sig godt på spisebordet. 

Rug kan sniges ind i alle stilarter, så det måske noget pjat at rose ingrediensen så entydigt. Men brugen af rug efterlader også en rød tråd i øllene, der kan smages. Brugt rigtigt, ville rug være alle tiders afsæt for at skabe en øl til spisebordet, der kunne fungere som den vindræber ølbranchen længe har ønsket, at øllet kunne være. 

Tror jeg. 

Start eventuelt selv i det små og hiv Thisteds Rug-øl med hjem til et stykke ristet rugbrød med flæskesteg, og overvej om der ikke kunne være noget om det.

Q&A med Christian Andersen, forfatter til "Den Nøgne Øl"

I morgen, d. 7. november udkommer Christian Andersens bog ”Den Nøgne Øl” på forlaget Turbine. Bogen er skrevet i samarbejde med Jens Eiken og målet med bogen er at sætte pilsneren tilbage på øldrikkernes dagsorden. Over 380 sider går de bag om pilsneren via anmeldelser, interviews, opskrifter m.m. 

I forbindelse med udgivelsen har Stovt trængt Christian Andersen op i et hjørne og aftvunget ham svarene til den nedenstående Q&A. 

1. Hvor stammer din fascination af pilsneren fra/hvad er det den kan, som andre stilarter ikke kan?

Underspillet nydelse. Jeg finder behag i nuancer. God is in the detail. Pilsneren er for mig en grundøl, en referenceøl. Du kan smage, hvad drikken er lavet af. Her bliver dine smagsløg nulstillet efter fx noget smadrevand af en NEIPA. Pilsneren er med sine kerneværdier understatement og balance uden for våbenkapløbet af mersmag og bryggernes tivoli af aromaer, som i al for lang tid har sat dagsordenen i ølrevolutionen. 

2. Da du præsenterede bogen for mig, der skrev du både, at den vil skabe debat og andetsteds, at du måtte tage de slag, der fulgte med. Hvad er det du udfordrer? 

Den nøgne øl typeinddeler fx pilsneren – i to hovedtyper (tjekkisk og tysk) samt 17 undertyper, herunder bl.a. ’den hurtige pilsner’ kölsch – ja, en overgæret type øl. Jeg tror, at fx inddelingen af pilsner familien i typer kan vække til debat. Mon ikke også, at en brygger eller to vil reagere på kapitlet om dansk pilsner i bogen, ”Dansk pilsner findes ikke”. Bogen er styret af smag, ikke af dogmer. Det vil sikkert også støde nogen. 

3. Der kommer en øl i forbindelse med bogen, vil du fortælle om den? 

På Herslev Bryghus brygger vi pilsneren Plzener, som er en af bogen 10 opskrifter på pilsner. Andre er fx Brut Pilsner og Mousse Pilsner. Om kort tid går brygger Mads Olsen, Herslev, og Jens Eiken, brygmester og forfatter til bogens tekniske dele plus opskrifterne, i gang med gulvmalt, Saaz og dekoktion i Herslev. Opskriften er et forsøg på, måske lidt uoriginalt, at genskabe den originale pilsner fra 1842. Uropskriften er ikke tilgængelig, men vi støtter os til den bedste kilde: Bogen Pilsner-Bier (1929) af den østrigske professor Eduard Jalowetz. 

4. Pilsneren synes de senere at være kommet længere frem på scenen, men det er samtidig en stilart, der virkelig deler vandene og skaber debat – har du et bud på hvorfor? 

Uvidenhed, fordomme. Pilsner er altså andet end Corona og Heineken – eller, for den sags skyld, alibi-pilsneren Høker Bajer fra Hancock. Der burde være plads til en ædel pilsner i IPA ghettoen, som nogle ølbarer har forvandlet sig til. Jeg forstår godt antipatien mod pilsneren hos de mange nye bryggere. Der var mere oprør i at brygge alt muligt andet end pilsner, mere revolution. Og måske en kuriøs detalje: De nye bryggere var næppe i stand til at brygge den nøgne øl pilsneren. 

5. Sammensætningen af bogen med interviews, opskrifter og anmeldelser virker meget klassisk. Er der brug for flere af denne slags bøger om øl? 

Læseren vil opleve en personlig bog. En bog med holdning. Der findes ingen bøger hverken på dansk eller internationalt, som beskriver pilsneren så indgående og originalt som denne bog. Der er en del ekstra gaver i bogen, fx et nyudviklet smageskema. Udover de sædvanlige issues såsom duft, udseende, etc. er der følgende tre tilføjelser: 

• Det væsentligste ved øllen - Det glemmer man ofte, ikke? 
• Rytme – begyndelse, midte, finish, eftersmag. Hvordan er øllens rytme fordelt på de fire udviklingstrin.
• Forbedringspotentiale – ja, ligeud: Kom med et forslag til at gøre øllen endnu bedre. Måske et trin i smageskemaet for den mere øvede tunge.

Vintage: Herslev Bryghus - Stjernebryg/Jubilæumsbryg (2014)

Jeg har en fæl tendens til, at tage øl op fra kælderen, slette dem fra kælderlisten og så stå tilbage uden helt at ane, hvor lang tid flasken har været stuvet af vejen. Således er det også tilfældet med denne fadlagrede udgave af Stjernebryg fra Herslev Bryghus, men for en gangs skyld springer etiketten mig til hjælp. Øllen er brygget i 2011 og blev sluppet fri som et jubilæumsbryg i 2014, da bryggeriet fyldte 10 år. Det betyder, hvis altså man kan følge den umiddelbare logik, at denne udgave af Stjernebryg har tilbragt tre år på whiskyfade. Det er meget! Voldsomt meget faktisk, men måske den er taget af fadet tidligere og har fået lov til at leve et stille liv på flaske indtil jubilæet – svaret blæser i vinden.

Denne udgave af Stjernebryg stammer fra en tid, hvor øllen holdt en alkoholprocent på 8%, men hvis du holder flasken op til alkometeret, så giver den udslag på 10%. Alkoholen er dog pakket pænt ind, på samme måde som den er i en vellagret portvin. Smagen er krydret, karamelliseret og let oxideret. Og langt, langt bedre end det lyder på skrift. Det er intenst, det er medrivende og det er begrænsningens svære kunst, for det er på en og samme tid fantastisk godt, men også overvældende intenst. Der er meget langt, fra Stjernebryg som du kender den, til det, der lige nu troner i glasset foran mig. Kanterne fra alkoholen er væk, den overdrevne sødme er væk og selv om jubilæumsbrygget er intenst, så har den alligevel en lethed over sig. Fadpræget er der, og så alligevel ikke. Der er ingen noter af whisky, men øllet er rundet og oxideret, i sjældne øjeblikke har den også et præg af madeira, sherry eller lignende dessertvin.

Det er synd og skam, at jeg ikke fik delt denne flaske med nogen. Lidt over halvvejs må jeg give fortabt. Ikke at der er noget som helst dårligt at sige om øllen, det blev bare for meget af det gode. Jeg tror ikke, at jeg før har kaldt et glas øl for en smuk oplevelse, men det sker nu. For mens jeg med glasset i hånden i et par minutter betragtede julelysene på gaden, der lyste gaden op, mens branderter sejlede både ud og hjem, og bilerne og busserne kørte deres ærinder, der blev det til ét af de der sjældne øjeblikke, hvor man får lov til at stå med noget helt unikt midt i noget så dagligdags som en lørdag aften. Og det er sgu smukt.

Vintage: Stjernebryg (2015) - Herslev Bryghus

Stjernebryg! Hos Stovt er den en af de tilbagevendende glæder, der følger med julen. Stjernebryg anses her på matriklen helt på højde med klejner, and og alt det andet gode, der er at finde i toppen af højtidens kostpyramide. Stjernebryg er for mig den bedste blandt julebryggene derude. Og i en tid, hvor en juleøl stilmæssigt kan dække over, hvad fanden end for én øl, hvor bryggeriet mener der kan printes ”jul” på etiketten, der vil jeg heller ikke tøve med, at smide den i bås med det jeg forbinder med en klassisk juleøl: Stærk, krydret og ikke uden en vis sødme.

Fra kælderen har jeg hentet en årgang 2015 op af Stjernebryg. 2015 var året, hvor styrken på Stjernebryg blev hævet fra 8% til 9%. Ikke en umiddelbar forbedring, da det gav øllen en del mere bid, men når den som dette eksemplar har ligget et par år, så vil jeg vove den påstand, at den tålmodige vinder.

De 3 år har gjort, at alkoholen er dampet noget af både i næse og mund. Smagen fremstår koncentreret, mindre krydret og mindre spids. Det er ikke fordi Stjernebryg i udgangspunktet er voldsomt krydret - den ligger smagsmæssigt et sted mellem en Wee Heavy og flydende brunkagedej, så kan du selv bedømme.

Det klæder den virkelig, at alkoholen er dampet af. Øllen er langt lettere at gå til, samtidig med at smagsoplevelsen lægger sig langt over indeks 100. Jeg har de seneste tre år sat to Stjernebryg i kælderen hvert år, uden at vide om der var lagringspotentiale, men det beviser denne oplevelse i høj grad, at der er.

Stjernebryg anbefales hvert år herfra. Det nye i år er, at jeg nu også uden tøven vil anbefale, at du smider en flaske eller to år i kælderen - så er der også styr på en tidlig julegave til dig selv om et par år.

Interview: Tim Rose (Brooklyn Brewery)

Tidligere på året skiftede Tim Rose jobbet som brygger på Herslev Bryghus ud med et job som brygger hos Brooklyn Brewery på den anden side Atlanten. Her, et lille halvt års tid senere, virker det oplagt, at høre hvordan det går på den anden side dammen og hvorfor det var på tide at vende tilbage til U.S.A.?

”Efter over fem år i Danmark opstod der en jobmulighed, der gav mig mulighed for at bruge min kandidatgrad i brygvidenskab og arbejde kreativt med mit fag. Så jeg besluttede, at flytte tilbage til staterne. Jeg mener stadig, at craft beer i U.S.A. er foran de fleste andre steder i verden, så jeg valgte at se bort fra det politiske miljø og i stedet fokusere på at brygge. Det har naturligvis også den fordel, at jeg er tættere på min familie og der er færre udfordringer nu, hvor jeg ikke længere er en udlænding. Til gengæld er det et bryggeri med gode forbindelser til Skandinavien”.

Selvom Brooklyn Brewery med sin kapacitet på 100.000 hektoliter årligt (10 millioner liter) i følge Tim ikke er et megastort bryggeri, så er der alligevel en størrelsesmæssig forskel på det og så de seneste bryggerier han har arbejdet på i Danmark. ”Det er lidt mere ”back to normal” i forhold til min uddannelse og de store bryggerier jeg var i praktik på undervejs. Den største forskel mellem et lille bryggeri og et stort er automatisering. Vi er på Brooklyn Brewery cirka 80% automatiserede, hvilket giver os mere tid og energi til at fokusere på kvalitet, udvikling og at lave konsistente øl (at de forskellige batches af den samme ligner hinanden).

Tim er ansat hos Brooklyn Brewery som brygger/cellar man. Som brygger sørger man for, at skabe den gode urt, hele vejen fra malt til den er i gæringstanken. Som cellar man har man ansvaret for alt det andet, der hører til jobbet. Fra Stovvt gættee der på, at på de fleste danske mikrobryggerier, der dækker jobbet som brygger også over de ansvarsområder, der hører til jobbet som cellar man. Jobbet dækker alt fra tørhumling af øllet, til centrifugering og filtrering, samt rens af tankene. Og videre over småreparationer af produktionsudstyret i samarbejde med maskinmesteren, til kvalitetskontrol i laboratoriet.

Jeg spørger Tim, om det er fordel eller ulempe, at have en danske bryggeruddannelse i baghånden, når man søger job i U.S.A. ”Danmark er kendt for, at have en god bryggeruddannelse, men jeg synes personligt også, at det er godt at have noget international erfaring, om man så er brygger eller ej”.

Endelig er der kun tilbage, at spørge om der er noget Tim savner fra den danske ølscene? ”Jeg kunne ret godt lide, at Danmark og den danske ølscene ikke var særlig stor. Det gav en god koncentration af passionerede steder og mennesker, især i København”.

Stovt glæder sig i denne tid

Julen kryber nærmere, og forleden slap store og små de øl fri, de tænker matcher den forestående højtid. Jeg er ikke den store juleølsfan, men der plejer alligevel at være et par enkelte, der stikker ud i positiv retning og prikker og pirrer min nysgerrighed i en grad, at de bliver købt. Indtil videre er der dog kun tikket en enkelt ind på den liste i år.

Den ære tilfalder: Chocolate Salty Christmas Balls fra Cervisiam. 10% Imperial Stout med kakao, ahornsirup, salt og kanel. Min underbevisthed fortæller mig, at det godt kunne risikere at være godt. Skulle andre ønske at teste min tese af, så kan den bestilles ved Boxbeers.

I mangel på friske nyheder, der glæder jeg mig over, at To Øl har valgt at genudsende Santa Gose F&#% It All, der blev lanceret sidste år. Det er uden sidestykke den bedste Gose, der er undfanget på dansk jord.

Ellers skal Stjernebryg fra Herslev naturligvis fremskaffes (både til nu og til kælderen) og mon ikke de lokale udskænkningssteder byder ind med henholdsvis Hoppy Christmas fra Ugly Duck og JuleIPA fra Beer Here, der topper Stovts liste over humlede juleøl. Der bliver desværre ingen Phister de Noel fra Flying Couch i år. 

På hjemmefronten er der blevet taget juleøl op fra kælderen fra de senere år. Jeg tænker, at der også godt kunne risikere at gemme sig en god oplevelse eller to her. Især glæder jeg mig til den fadlagrede Juleporter fra Det Lille Bryggeri, der til stadighed er den bedste rødvinsfadlagrede øl, der har krydset mine veje. 

Som sagt, jeg er ikke juleølsfan, men jeg tror alligevel på, at det bliver ganske okay i år.

Anmeldelse: Herslev/Flying Couch - HayDude

Na na na nananana
Nananana
HayDude!

Jeg har solgt for mange eksemplarer af Beatles #1 til helt at kunne værdsætte Beatles nogensinde igen, men når nu musikken ikke helt forslår, så er det helt fint, at der kan dryppe linjer ud af diskografien og ned i øllets store navnebog. 

HayDude er så vidt vides et half n’ half blend af Herslevs Hø Øl og Flying Couchs Dude tilsat en ekstra tørhumling. Blandingen fungerer imponerende godt. Som tiden foreskriver så går smagen i retning af juice, og lander i en blanding af en gedigent bitter multifrugtjuice og saften fra en dåse ananasskiver. Det er let og lyst, uden at det bliver sessiontyndt. Der er god balance mellem juice og det sure, og det hele virker meget ligetil. Det kikser dog lidt i eftersmagen, hvor det sure bliver hængende lidt for længe og lidt for insisterende til at helhedsoplevelsen går rent hjem. 

Et rustikt glas øl, der udfordrer en smule, hvis man er til den slags, mens om også sagtens kan drikkes for, hvad den er. Hvilket er en fin, fin IPA med syrlige noter.

Klummen 21: Lad nu de stakkels ord være

Debatten om, hvad der er specialøl, hvad der er craft beer og hvad der er mikrobryg kører i det små igen, efter at Anders Kissmeyer knyttede ovenstående kommentar til et citat fra Tore Jørgensen fra Herslev Bryghus.

En debat, tiden for længst er løbet fra. Alle udtrykkene er alligevel så udvandede, at det ville omsonst, at gå ind og forsøge, at definere dem nu. Eksempelvis er Anders Kissmeyer ansat som Head of Craft Beer Creation hos Royal Unibrew. Ud fra titlen sidder man da med en fin fornemmelse af, hvad det dækker over. Men som begreb er craft beer tomt herhjemme. Når Craft Beer stadig giver mening i det amerikanske, så er det fordi at et ”craft brewery” forlængst er blevet defineret af Brewers Association, blandt andet ud fra kriterier omhandlende uafhængighed og størrelse. Den maksimale størrelse for et ”craft brewery” er de seneste år løbende blevet rettet til i takt med, at de definerede bryggerier har oplevet stærk fremgang. Bemærk, der står ikke noget om øllets kvalitet, begrebet handler kun om økonomi og kvantitet.

Man må formode, at mikrobryg er det der brygges på mikrobryggerier!? Modsat de andre begreber, så er et mikrobryggeri sprogligt defineret, og det som et ”lille bryggeri hvor der fremstilles øl i forholdsvis små mængder og ofte efter traditionelle metoder”. Men lille i forhold til hvad og hvor mange bryggerier kan du nævne, hvor der brygges efter utraditionelle metoder? Det er en tom formulering, der ikke kan overføres til noget brugbart.

Personligt mener jeg, at definitionen på en specialøl i dag er alt der ikke er en pilsner, men samtidig sagtens kan være en pilsner, hvis det ikke lige er en discount eller konsumpilsner. En anden ølnørd fortalte mig fornylig om fredagsbaren på hans job, hvor en kvinde havde antydet, at Albanis 1859 var en stærk omgang (5,2%), og var blevet mødt med svaret ”..det er fordi det er en specialøl, de kan godt være lidt kraftigere!”. En øl man ser knap så ofte, der ikke umiddelbart er en pilsner = specialøl. Specialølshylden er der, hvor du stiller flaskerne, der ikke står Tuborg, Carlsberg, Albani og lignende på. Det er det specialøl er blevet til, og som det andet er det hult klingende.

På falderebet synes jeg også ordet håndbrygget skal rundes. Det dukker også jævnligt op som noget særligt fint. Det falder nok ind i en tankerække, hvor håndbryg lugter af håndværk, håndlavet og andre fænomener, hvor den skabende kraft manuelt udøver sit håndværk. Er det bedre? Næh! Et moderne bryganlæg, der giver mulighed for at styre stort set alt, vil til hver en tid ramme tættere på det ønskede slutprodukt. Så kan det godt være, at computerstyring og mekanisering ikke lugter helt så salgsgasromantisk, men det giver bedre produkter.

I den efterfølgende debat til ovenstående citat rammer Per Nielsen hovedet på sømmet da han blandt andet skriver ”… At Royal Unibrew (og andre) bruger udtrykket Craft Beer, er bare en anprisning på linje med luksusleverpostej.” Den linje burde bryggerier tage til sig og arbejde ud fra. Det ville gøre alting nemmere, for hvad en luksusøl er, har skattevæsnet allerede defineret for os.

Tre juleøl der holder.

It’s that time of year again. December står for døren, og bliver sandsynligvis stående et stykke tid endnu. Her på Stovt er der ikke nødvendigvis den store begejstring for juleøl, men tre øl har fundet vej til min så-ses-vi-igen liste over juleøl, der skal være så hjerteligt velkomne tilbage. Så hvis tvivlen tager over, og du ikke helt ved  hvor du skal gå hen i din jagt på godt juleøl, så tag  udgangspunkt i disse tre.

Herslev Bryghus - Stjernebryg: For mig er Stjernebryg ju-le-øl-len! Et lille stykke højtidsperfektion, som jeg tale længe og varmt for, men ovenstående klip fra Ølentusiasten, der citerer mig, burde dække det.

Flying Couch - Phister de Noel: En blød og balanceret bamsefar af en juleudskænking. Lidt brændte sukkernoter gør det ud for julekrydderi, ikke at Phister de Noel egentlig er synderligt julet. Fyldig uden at være kraftig, og sød uden at være kvalm. En smukt balanceret øl, der kan hives frem når ungerne er hevet i seng og julelysene brændt ud den 24.

Beer Here - Jule-IPA: Juleøl er heldigvis andet end karamelvand, og juleIPA’er er dukket frem i hobetal de seneste år. Det er dog få, der gør det så godt som Beer Heres udgave. Appelsinskal, let fedme og fin, fin bitterhed. Den perfekte antidosis til al julens sødme, fedt og overflod.

Anmeldelse: Herslev Bryghus, Mark Hø Øl

Et af de første eksempler på, at tankegangen bag Ny Nordisk Øl kan sende varer på hylderne, er Mark Hø Øl fra Herslev Bryghus, brygget på malt, hø og gær, og dermed et humlefrit bud på en øl. Derfor ved jeg heller ikke helt, hvor mine forventninger skal placeres. Om de overhovedet bør være til stede. Eller om Mark Hø Øl bare skal tages som en oplevelse, og ses som en art forløber for Ny Nordisk Øl, og mere end et færdigt produkt er et bud på, hvor man kan ende henne, hvis man følger tankegangen bag Ny Nordisk Øl.

 

Mark Hø Øl kan godt stå selv, og serveres som et færdigt produkt. Det tvivlede jeg nu heller ikke det store på. Skummet er hurtigt væk, men øllet bevarer inde bag sit cloudy udseende en prikkende friskhed i lang tid. Mark Hø Øl er frisk og syrlig med en smule sødme, og smager langt hen af vejen i retning i retning af æblejuice med kulsyre. Duften går i retning af spirende råd og gæring, som en halmballe, der ikke er blevet taget ind for vinteren. Ikke egentligt godt, men med en behaglig og beroligende fornemmelse, af at naturen går sin gang. Øllet har et særpræg, det vil sige, det er måske mere særpræget, at det her skal forestille at være øl. Uden at have dyrket alle ølverdenens randområder, så har jeg været rundt om en del, men Mark Hø Øl rammer ned et sted, der endnu ikke er blevet kortlagt på min rejse rundt i øllandskabet.

 

Jeg har svært ved, at formulere en fyldestgørende holdning til øllet i glasset foran mig. Det er absolut drikkeligt, oplagt at servere på en sommerdag, utvivlsomt fint til flere typer mad og en kandidat til, hvad man skal servere, når man har sagt ”..du bliver altså lige nødt til at smage den her” til hende den koldskuldrede man fra tid til anden støder på, der ikke kan lide øl. Jeg er fristet af at kalde Mark Hø Øl for spændende, men det ville også antyde et uindfriet potentiale, og jeg tror måske, at Mark Hø Øl er som den skal være. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om Mark Hø Øl er en øl for mig, men det er en øl og en stilart, jeg kommer til at vende tilbage til, for der er noget at komme efter.

Atter en gang har Stovts mand på Sjælland været i felten, denne gang for at forsyne sig hos Herslev Bryghus. Vi stiller om til Søren Nielsen.

Ølindkøb: Herslev Bryghus 

Da jeg i 2004 for første gang besøgte Danske Ølentusiasters ølfestival, der på det tidspunkt blev holdt i Valby Hallen, stiftede jeg også bekendtskab med Herslev Bryghus, hvis Pale Ale blev det års bedste øloplevelse. Herslev Bryghus var blandt landets første mikrobryggerier, der kom ud til en bredere skare og blandt de få fra den nye ølbølge, der fortsat lever i bedste velgående. Og det velsagens på en kombination af flid, en afstemt produktion til efterspørgslen, en fornuftig størrelse på sortimentet, et godt distributionsnetværk og så selvfølgelig noget godt bryg – med deres juleøl, Stjernebryg, som det absolutte fyrtårn. 

Ved bryggeriet er der også en gårdbutik, og selvom det kun ligger en halv times kørsel fra Ringsted, hvor jeg har til huse, har jeg aldrig været forbi. Men i forbindelse med lanceringen af deres Chokoladeøl, der vist kun kan fås i et begrænset antal butikker, besluttede jeg at lægge vejen forbi. Deres øl kan ellers fås mange steder, såvel supermarkeder som specialbutikker. 

Bryggeriet ligger i den lille landsby, Herslev, lidt udenfor Roskilde, og var det ikke for det lille foldeskilt, der var sat ved vejen, var det ikke til at vide, at det var her, at bryggeriet lå. Nå, men vi fandt vej til parkeringspladsen og gårdbutikken, der ligger i en nedlagt lade. Nu var vi midt i februar, men vi kunne notere, at der på de lunere dage er mulighed for at sidde udenfor og nyde deres gode øl. I gårdbutikken noterede vi også, at der holdes diverse øl- og madarrangementer. 

Gårdbutikken var ganske hyggelig, men nogle indendørs borde og bænke ville have klædt den. Sortimentet stod nydeligt på hylderne. Her stod det faste sortiment som India Pale Ale og Pale Ale side om side med nyheder som førnævnte Chokoladeøl, Forårsbryg og Paaskebryg. Sidstnævnte fik vi en stor og velskænket smagsprøve af. Og desuden var der på hylderne øl, du ellers ikke ser i butikkerne, som blandt andet en fadlagret udgave fra 2009 af deres Stjernebryg. Prisniveauet var det samme som i butikkerne. Jeg købte 8 øl og prisen blev omkring 400,-. Den fadlagrede Stjernebryg og Chokoladeøllen trak prisen op, men sådan er det jo ofte med specialbryg – og fair nok! 

Betjeningen var ganske god og imødekommende, hvor du blev hilst velkommen, fik skænket en smagsprøve og fik svar på de spørgsmål, du havde – og med godt kendskab til øllet på hylderne. 

Så alt i alt en god oplevelse, og det er ikke sidste gang, jeg lægger vejen forbi. Og blev endnu en gang mindet om, at det er sjovere og mere spændende at handle direkte hos kilden frem for at stå i den lokale Irma og hælde flasker ned i kurven. Næste besøg må blive Hornbeer, der også ligger i mit lokalområde. 

Herslev Bryghus 

Kattingevej 16, Herslev 

4000 Roskilde 

Hjemmeside

Det tynde juleøl: Stjernebryg, Herslev Bryghus, 8%

Første gang jeg smagte Stjernebryg var et par dage efter øj-dag, hvor jeg gæstede Carlsens Kvarter og tyede til at spørge personalet, hvad de havde af juleøl på flaske. Første bud var Stjernebryg, og det var egentlig ikke fordi præsentationen fangede mig.  Den virkede mere som en oplæsning af krydderierne, der skulle i en julekagedej, men doven som jeg var lige der, takkede jeg ja, og tog mit ølindkøb (og skulle det vise sig, nye store kærlighed) med ned til mit bord. Stjernebryg giver mig lidt samme fornemmelse som første gang jeg smagte Alstærk fra Munkebo Mikrobryg. Kan noget, der i sit udgangspunkt ligger så langt fra det jeg mener er godt øl virkelig smage så godt? Svaret er et rungende ja. Uden at ville træde nogle bryggere over tæerne vil jeg mene, at Stjernebryg og Alstærk minder om hinanden. Begge er mørke, afdæmpet søde, og krydrede, så er det er perfekt afstemt med sødmen. Stjernebryg er dog lettere, og mere frisk i sit udtryk i forhold til Alstærk, men stadig en tung og heftig størrelse i sammenligning med meget andet af det øl, der er derude. Det er absolut også en øl, der kan tåle at stå, og så absolut ikke skal serveres køleskabskold. Smagen af anis bliver mere og mere fremtrædende efterhånden som den luner op, det sidste i glasset drak jeg da kulsyren var stået af, og temperaturen tæt på stuetemperatur, og det smagte som en portvin baseret på anis. En utroligt vinøs, og noget atypisk smagsoplevelse. Omkring de 8-10 grader balancerer det hele, og man sidder med en sublim øloplevelse. Det søde fra rørsukkeret spiller perfekt sammen med lakridstonerne fra anisen og korianderen står som en væg inde bag det hele. Det er ikke meget galt, at jeg siger, at hvis du kun skal købe en juleøl i år, så bør du købe Stjernebryg, forhåbentlig skal ingen nøjes, men anbefale den vildt og voldsomt, det gør jeg uden at tøve.

Det tynde øl kommer udelukkende til at beskæftige sig med juleøl året ud, endnu ved jeg ikke hvor langt omkring Stovt når, men skal man ud og proviantere, så er følgende fire juleøl hermed anbefalet.

- Santa C, juleale fra Ørbæk Bryggeri

- Fam. Ølgaard's Jul, Ølgaard

- Jule Ale, Thisted Bryghus

- Stjernebryg, Herslev Bryghus