Debatten om, hvad der er specialøl, hvad der er craft beer og hvad der er mikrobryg kører i det små igen, efter at Anders Kissmeyer knyttede ovenstående kommentar til et citat fra Tore Jørgensen fra Herslev Bryghus.
En debat, tiden for længst er løbet fra. Alle udtrykkene er alligevel så udvandede, at det ville omsonst, at gå ind og forsøge, at definere dem nu. Eksempelvis er Anders Kissmeyer ansat som Head of Craft Beer Creation hos Royal Unibrew. Ud fra titlen sidder man da med en fin fornemmelse af, hvad det dækker over. Men som begreb er craft beer tomt herhjemme. Når Craft Beer stadig giver mening i det amerikanske, så er det fordi at et ”craft brewery” forlængst er blevet defineret af Brewers Association, blandt andet ud fra kriterier omhandlende uafhængighed og størrelse. Den maksimale størrelse for et ”craft brewery” er de seneste år løbende blevet rettet til i takt med, at de definerede bryggerier har oplevet stærk fremgang. Bemærk, der står ikke noget om øllets kvalitet, begrebet handler kun om økonomi og kvantitet.
Man må formode, at mikrobryg er det der brygges på mikrobryggerier!? Modsat de andre begreber, så er et mikrobryggeri sprogligt defineret, og det som et ”lille bryggeri hvor der fremstilles øl i forholdsvis små mængder og ofte efter traditionelle metoder”. Men lille i forhold til hvad og hvor mange bryggerier kan du nævne, hvor der brygges efter utraditionelle metoder? Det er en tom formulering, der ikke kan overføres til noget brugbart.
Personligt mener jeg, at definitionen på en specialøl i dag er alt der ikke er en pilsner, men samtidig sagtens kan være en pilsner, hvis det ikke lige er en discount eller konsumpilsner. En anden ølnørd fortalte mig fornylig om fredagsbaren på hans job, hvor en kvinde havde antydet, at Albanis 1859 var en stærk omgang (5,2%), og var blevet mødt med svaret ”..det er fordi det er en specialøl, de kan godt være lidt kraftigere!”. En øl man ser knap så ofte, der ikke umiddelbart er en pilsner = specialøl. Specialølshylden er der, hvor du stiller flaskerne, der ikke står Tuborg, Carlsberg, Albani og lignende på. Det er det specialøl er blevet til, og som det andet er det hult klingende.
På falderebet synes jeg også ordet håndbrygget skal rundes. Det dukker også jævnligt op som noget særligt fint. Det falder nok ind i en tankerække, hvor håndbryg lugter af håndværk, håndlavet og andre fænomener, hvor den skabende kraft manuelt udøver sit håndværk. Er det bedre? Næh! Et moderne bryganlæg, der giver mulighed for at styre stort set alt, vil til hver en tid ramme tættere på det ønskede slutprodukt. Så kan det godt være, at computerstyring og mekanisering ikke lugter helt så salgsgasromantisk, men det giver bedre produkter.
I den efterfølgende debat til ovenstående citat rammer Per Nielsen hovedet på sømmet da han blandt andet skriver ”… At Royal Unibrew (og andre) bruger udtrykket Craft Beer, er bare en anprisning på linje med luksusleverpostej.” Den linje burde bryggerier tage til sig og arbejde ud fra. Det ville gøre alting nemmere, for hvad en luksusøl er, har skattevæsnet allerede defineret for os.