torsdag den 23. juni 2016

Anmeldelse: Clown Shoes


Da Boxbeers for et stykke tid siden blev leveringsdygtige i Clown Shoes, var det samtidigt første gang, at jeg stødte på bryggeriet i almindelig størrelse flasker. Derfor virkede det økonomisk forsvarligt, at give sig til at lære bryggeriet bedre at kende. Fire flasker blev købt, drukket og vurderet. 

Første Clown Shoes i glasset var Tramp Stamp. En belgisk IPA. Der er få ting, der kan tage glæden ved øl fra mig, som ordet belgisk. Havde jeg set, at Tramp Stamp var en belgisk IPA, så havde jeg aldrig bestilt den, men der sad vi, den og jeg, og holdt en stirrekonkurrence som jeg vandt da jeg tog livet af flasken. Tramp Stamp er en noget anonym, men dog fornuftigt balanceret øl, der har den der ulidelige spidse smag af belgisk gær, og en eftersmag der bare bliver tykkere og tykkere. Duften bliver også ædt af gæraroma, men det hele holder sig på det tålelige plan fordi det ikke bliver overgjort. Begejstringen er dog til at overskue. 

Mange af de samme ord går igen ved Galactica IPA. En balanceret, men noget kedelig og anonym øl, med for megen karamel. Eneste bemærkelsesværdige feature ved denne øl er, at de 8% den holder ikke mærkes. En so-so øl, der går 13 på dusinet af. 

Klart bedste øl af de fire er Chocolate Sombrero, en mexican-style Chocolate Style. Skulle man være i tvivl om, hvad mexican-style betyder, så betyder det åbenbart, at der er chili i den. Chocolate Sombrero er tilgængelig og balanceret, men bliver lidt tyk i eftersmagen som den står. Chilien stikker ikke ud, men kan kun anes i munden, hvilket er et lille mesterligt træk, der binder øllen fint sammen. Bitterhed er der ingen af, til gengæld fornemmer man en smule ristet kakao. 

Tilbage er så Blaecorn Unicorn, der var tænkt som det store scoop. 12,5% russisk imperie Stout, i en bombe af en flaske. For meget til én, og mere end rigeligt til to skulle det vise sig. Det anonyme går igen, og så ellers indtrykket af en fed, lad øl, der hænger i mundgardinerne for resten af pengene. Masser af sødme, lidt brændte noter, muligvis fra noget mørk sukker. Ikke egentlig dårlig, absolut ikke prangende, mest af alt bare kedelig. 

Clown Shoes synes at være en fis i en hatæske. Det er længe siden jeg sidst har siddet med en flok øl så gennemsnitlige og kedelige, ikke fordi der er noget at udsætte på dem som sådan, de var bare så personlighedsforladte som de kommer. Heldigvis var der Chocolate Sombrero som positivt udslag, men øl fra Clown Shoes bliver ikke noget jeg gider betale for igen. 

Karakterer:
Tramp Stamp - 6 
Galactica – 7  
Chocolate Sombrero – 9 
Blaecorn Unicorn - 8

tirsdag den 21. juni 2016

Anmeldelse: 8 IPA'er fra Amager Bryghus

Der er almindelig konsensus omkring det faktum, at hvis man i det danske skal finde et bryggeri, der kan det der med at putte humle i øl, så skal GPS’en instilles på Amager Bryghus, Tårnby. Jeg er enig, og bruger gerne Amager Bryghus som go-to øl, hvis fadølstavlen ikke har andet interessant at byde på. Men er det hele lige godt? Jeg har på det seneste brugt en fandens masse tid på at drikke IPA’er fra Amager Bryghus for at finde svaret på lige præcis det spørgsmål. 

Det er få steder, hvor det ikke virker, når Amager går til gryderne og koger humlede øl, og lad os da bare få Orange Crush, som jeg synes er den sløjeste i flokken af vejen som det første. Orange Crush er et samarbejdsbryg mellem Cigar City og Amager Bryghus, lavet i optakten til CBC for et par år siden. Den er tung af en øl på 5%, samtidigt er den fyldigt sur og bitter og hænger i munden. Den tilsatte appelsinskal bidrager til eller understøtter en ugidelig bitterhed, der giver den et oldschool præg af gammel. En anonym øl, der forsvinder og ikke noget jeg ville gide bestille igen.

Bedre står det til med Arctic Sunstone, et samarbejdsbryg med Three Floyds, der så lyset det samme år som Orange Crush. Arctic Sunstone er en let og mild bælleøl på 6%, der holder en pokkers masser blomster i sit udtryk, hvilket vist hedder florale noter, når man anmelder øl. Dette gælder både smag og duft, eller boquet, hvis vi skal holde den kørende i anmeldertermer. Det hele bindes sammen af et diskret efterbid af bitterhed. En undervurderet lille perle blandt de amarkanske øl.

En anden af de lettere er Kåååd, der springer frem som en trold fra en æske, hvert forår. Som Arctic Sunstone holder den 6%, men som øl holder den ikke helt samme niveau. Det er en frisk og let øl, dog med for megen bitterhed til min smag. Selvom jeg er flintrende humleblind, så fornemmer jeg Amarillo, der har den der markante skarpe og florale bitterhed, som jeg synes står frem i Kåååd. En let drikkelig øl, man snildt kan tage to af, men tag den i mangel i bedre og ikke for personligheden, for den mangler der noget af i denne småanonyme øl.

Sidste år tog Amager Bryghus på tur i det Svenske og lavede en stribe samarbejdsbryg. Blandt dem var Building Bridges, der blev til i samarbejde med Oppigårds. Øllen er præget af en let krop, tropisk duft og en tung bitterhed, der ikke helt falder i min smag. Den bliver i længden lige massiv nok, er smagsmæssigt en oplevelse på det jævne og hører nok til blandt de øl, der ikke bliver i sortimentet til evig tid.
Skal du kaste et håndtegn efter Wookie, så vær sikker på, at det er et vestkystet et af slagsen. Denne intenst bitre, sødmefyldte og fyldige Westcoast IPA tenderer en Double IPA. Til trods for de florale toner, så er den en tung, sød og bitter omgang. Og helt klart for tung i forhold til mine præferencer, men fordi den holder sin sti ren og ikke stikker så meget ud, så står den distancen og bliver reddet fra, at jeg svinger Double IPA-øksen. Jeg er ikke, og bliver næppe aldrig Double IPA-fan.

Batch 1003 fra Amager Bryghus blev lanceret som Batch 1000, og var en gamechanger, der i den grad fik de fleste med en mening om øl til at agere kingmakere og udråbe Batch 1000 til det største siden velcro og skiveskåret brød. Intensiteten er i top, alligevel flyder Batch 1000 let som gletchervand. Mundfylden er 110% og selvom der er skruet massivt op for bitterheden, så er balancen helt sublim. Humlen bliver hængende i alle hjørner af mundtøjet længe efter flasken er tømt, og Batch 1000 er en af de sjældne øl, der ikke bare smager af en fandens masse, men også af mere.

Det er sikkert lettest, at elske de børn, hvor man har været med til undfangelsen. Og jeg var der da Todd the Axeman blev smidt i gryderne for først gang. Der tegner sig nemlig en tendens til, at de bedste øl Amager Bryghus har produceret ved de forgangne års CBC-samarbejdsbryg, er dem, hvor jeg har været til stede: Todd the Axeman, Ziquic and the Hero Twins og The Dank Dane. Med tanke på, hvor mange øl jeg gennem tiden har købt til anmeldelse, så er der noget bizart over, at et mesterstykke som Todd the Axeman aldrig har fået en anmeldelse med på vejen, selvom den er blevet købt mere end tit. Todd the Axeman er hazy med et godt grapebid. Underspillet, balanceret, forfriskende og på alle leder og kanter en stygt godt øl.

Karakterer:
Orange Crush - 7
Arctic Sunstone - 9
Kåååd – 8
Building Bridges – 7
Wookie - 9
Envy - 9
Batch 1000 - 11
Todd the Axeman - 13

tirsdag den 14. juni 2016

Brewing with idiot #4: Gær

Brewing With Idiot er Stovts vej gennem skabelsen af en øl. Afsnit for afsnit kigges der nærmere på ingredienserne, opskriften, begreber m.m. og undervejs skulle jeg gerne blive klogere på det, der gemmer sig bag skabelsen af en øl. Denne gang kigges der på gær. 

Intro 

Med malt og humle af vejen skal der findes en gær til øllen. Gær er for mig den klart mindst sexede del af øl. Jeg har det meget svært ved øltyper, hvor gæren dominerer for meget. Af henholdsvis praktiske og præferencemæssige hensyn blev valget af gærtypen underlagt et par dogmer, således at den ikke endte med enten vildgær eller belgisk gær. 

Jeg tog kontakt til Søren Parker Wagner, der står bag Dry & Bitter Brewing. Jeg har efterhånden smagt en del af bryggeriets øl, og synes de holder en god standard. Jeg har dog ikke smagt andre mørke øl fra Dry & Bitter Brewing end et par fadlagrede udgaver af Affluence. Alligevel turde jeg godt tage chancen, og Søren sprang på projektet med det samme. Jeg fik sendt den del af opskriften, der var klar afsted og fik dette svar retur: 

Nu har jeg kigget på opskriften og besluttet mig for en gær, nemlig WLP002 - English Ale. Med de mørke malte og den relativt agressive humle profil tænker jeg vi skal bruge en gær der binder de to elementer sammen men uden at vi ender med en for tør øl hvor bitterheden bliver for dominerende. Med WLP002 får vi en lavere forgæringsgrad og et mere frugtigt præg fra gæren der vil være med til at give øllet balance”. 

White Labs officielle beskrivelse af gæren er denne: ”A classic ESB strain from one of England's largest independent breweries. This yeast is best suited for English style ales including milds, bitters, porters, and English style stouts. This yeast will leave a beer very clear, and will leave some residual sweetness”. 

At gæren har en lav forgæringsgrad, hænger sammen med den “residual sweetness”, der omtales i beskrivelsen. Det betyder, at gæren ikke omsætter alt sukkeret til alkohol, men efterlader noget, der så afgiver noget sødme. Det betyder også, at den ønskede alkoholprocent på mellem 7-10%, ender i den lave ende på omkring 7%. 
Opskrift 

Gærdelen af opskriften handler primært om forkortelser: FG, OG og SG. OG dækker over ”original gravity”, der er øllets massefylde før gæringen, hvilket vil sige, hvor meget forgærbart sukker, der er i øllet før gæringen (Hvilket er en halv sandhed, for for eksempel laktose (mælkesukker) vil også bidrage til en højere OG, men det er ikke forgærbart). 

Når man måler massefylden/sukkermængden efter gæringen, så hedder det FG ”final gravity”. Via de to tal kan man udregne øllets forventede alkoholprocent. SG ”specific gravity” dækker over øllets massefylde/sukkerfylde på et hvilket som helst givent tidspunkt. 

Så når man kigger ned over tallene, så kan man se, at systemet har udregnet, at ud fra de indtastede oplysninger, så er øllets OG 1.072(Est Original Gravity). Pre Boil SG er 1.053. Pre Boil er før man koger humlen med. Den er lavere end OG, men mens det koger fordamper vandet og sukkeret består, derfor stiger massefylden. Est Final Gravity er 1.026, hvilket er restsukkeret efter gæringen. Manuelt har vi så indtastet den målte OG 1.046. Det er en del lavere end forventet, hvilket skal tillægges en meget lav effektivitet fra malten, hvor et eller andet er gået galt. 

Således skulle de tre af de væsentlige ingredienser i øl gerne være rundet, der kommer ikke et afsnit om vand, selvom det ikke skal undervurderes. Øllen blev brygget og er blevet smagt af flere, så næste gang kigger jeg nærmere på reaktionerne og hvad der eventuelt skal ændres i opskriften.

søndag den 12. juni 2016

Svar til "Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster"

I forbindelse med den seneste tids diskussion om DØE inviterede jeg Hans Peter Jepsen, landsnæstformand for Danske Ølentusiaster til at tage til genmæle og det har han takket ja til, og leveret nedenstående indlæg. Har man ikke fulgt debatten, så kan man med fordel læse Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster og den debat, der fulgte her, her og her.

Fra Hans Peter Jepsen:

Stovt.dk klummen "Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster" gav anledning til en del debat. Da der blev efterlyst en reaktion fra landsbestyrelsen, kunne jeg ikke lade være med at blande mig. Det gav så anledning til, jeg blev inviteret til at skrive et indlæg her. Tak for det. Det gør jeg gerne. Måske skulle jeg præsentere mig. Jeg er næstformand for DØE og har siddet i landsbestyrelsen siden 2010. Jeg bor i Sønderborg, hvor jeg var lokalformand fra 2003 til 2012.

Men lige på og hårdt. Her er, hvad jeg skrev på Facebook. Det kan nok læses, selvom det var en kommentar til en kommentar, og derfor revet ud af sin sammenhæng:

"... Vi er heller ikke helt tilfredse med vores forening.

Misforstå mig ikke. Vi synes, at vi gør de rigtige ting, men at vi gør for lidt.

Det er jo for os alle frivilligt og ulønnet arbejde og tiden er knap. At holde en forening på vores størrelse kørende, kræver sit, så der bliver ikke så meget tid til det udadvendte, som vi kunne ønske.

Så alle, der vil være med til at højne øllets status i Danmark må gerne give et nap med.

Mht forbrugerpolitik ved vi at vi har et efterslæb og derfor har vi netop igangsat revision af vores forbrugerpolitiske program og forventer at vedtage et nyt til generalforsamlingen til marts. Processen vil forhåbentlig give grundlag for diskussioner og aktiviteter. Det er i hvert fald blevet tydeligt for mig, at især et spørgsmål vil kunne give diskussion: Skal vi som forbrugerpolitisk forening arbejde for lavere priser på øl eller skal vi ikke?
"

Jeg skal nok komme tilbage til de enkelte punkter.

Men lad mig først reformulere spørgsmålet i overskriften lidt:

Er der behov for Danske Ølentusiaster?
--------------------------------------

Er der behov for, at de danske ølforbrugere har en formuleret forbrugerpolitik, som der bliver arbejdet for? Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem kan ellers fylde den rolle?

Er der behov for, at der gøres en organiseret indsats for at højne øllets status i Danmark. Vel at mærke en indsats, der ikke er drevet af kommercielle interesser (producenter eller forhandlere)?  Hvis ja, så er der behov for DØE. Hvem ellers...?

Er der behov for at gøre ølforbrugerne mere kyndige? Hvis ja.....

Er der behov for, at give anti-alkohol-kampagnerne et kvalificeret modspil, som ikke kan mistænkes for at være båret af kommercielle interesser? Hvis ja....

Jeg kunne nævne en del flere punkter. Mit svar er, at der er behov for Danske Ølentusiaster.

Jeg kan næsten høre kommentaren fra en del af jer: "Ja, sådan formuleret er der behov for DØE. Men DØE gør det altså ikke godt nok".

Jeg kan sagtens følge kritikken. Selvom jeg synes, at vi gør meget, og det vi gør er rigtigt.

Jeg vælger at tolke meget af den kritik af DØE, der er fremkommet her og på Facebook i de sidste par uger, som at man er blevet skuffet i sine forventninger til DØE. Dvs at der behov for DØE, men at DØE ikke gør det godt nok.

Og så er det, at jeg tænker. Hvis DØE skal gøre det bedre, så skal DØE ikke tales ned, men styrkes, så opgaverne kan løftes bedre. Jo flere, der giver et nap med, des stærkere er vi.

Der er plads til alle, der vil være med til at højne øllets status.

Vores vision: Godt øl til danskerne
-----------------------------------

Inden jeg kommer til forbrugerpolitikken lige par ord om vores grundlag.

Helt grundlæggende er der jo vores formålsparagraf, der danner grundlaget. Interesserede kan finde den som paragraf 2 her.

I slutningen af nul'erne var der en diskussion i DØE om, at vi havde opnået det, som vi var sat i verden for. Det fik os til at vedtage en ti-års vision for øllets status i Danmark, som vi gav titlen "Godt øl til danskerne". Den kan du finde her. Har du ikke læst den, så foreslår jeg, at du bruger to minutter på at læse den.

Centralt i de seneste to ugers debat har været spørgsmålet om vi skal fokusere på elitære/udfordrende øl eller på at få en større del af danskerne til at åbne øjnene for øllets mangfoldighed.

Her fokuserer visionen vel mest på det sidste. Man kan sige, at vi sigter mere på de 15-30% af befolkningen, der er åbne for at stifte bekendtskab med øllets mangfoldighed, end på de 1-2%, der er klar til de elitære/udfordrende øl.

Det betyder ikke, at vi mener, der en modsætning mellem eliten og bredden. Tværtimod, de understøtter hinanden og er en forudsætning for at de hver især kan udvikle sig.

Os, der holder af de elitære/udfordrende/find-dit-eget-ord øl, skal huske den rejse i øllets verden, som vi hver især har været på. Hvis jeg for små tyve år siden, da min øl-rejse begyndte, som det første havde smagt nogle af de øl, som jeg finder mest spændende i dag, i stedet for Hof, som jeg drak normalt, så var jeg nok løbet skrigende bort, og sagt, at jeg ville blive ved min Hof.


Forbrugerpolitikken
-------------------

I DØEs 50 lokalafdelinger foregår der et stort og spændende arbejde. Alle steder gør man en stor indsats for at præsentere mangfoldigheden i øllets verden. De udfordrende øl er også på programmet. Lokalafdelingerne er præget af stor ølentusiasme. Til gengæld er forbrugerpolitik ikke noget, der tænder i lokalafdelingerne. Det overlades til landsbestyrelsen.

Jeg medgiver vores kritikere, at vi gør for lidt på det forbrugerpolitiske område. Men vi gør dog noget.

Vores indsats på pantområdet er vist kendt og behøver ikke uddybelse.

I det seneste år er vi begyndt at sætte fokus på, at øl i de gastromiske uddannelser har en paria-status i forhold til vin. Vi arbejder overfor politikere og de ansvarlige faglige udvalg for at love og regler ændres på dette område, samtidig med at vi understøtter aktiviteter, der højner øllets status, på uddannelserne til kokke og tjenere.

Gennem vores medlemskab af den europæiske ølforbrugerorginisation EBCU har vi sat fokus på, at der kommer bedre informationer på øl-etiketterne. Det har medvirket til bryggeriernes europæiske organisation Brewers of Europe frivilligt har forpligtiget sig at overholde EUs regler for mærkning af fødevarer. Regler, som alkoholiske drikke, i øjeblikket er undtaget fra.

Men vi vil gerne gøre mere. Som en start er vi startet på at revidere vores forbrugerpolitik. Vores nuværende, som er fra 2006, kan du finde her.

Det er planen, at afløseren skal vedtages på vores generalforsamling til marts efter forudgående diskussion i vores forening. Jeg ser gerne, at der også kommer en offentlig diskussion her, på Facebook og andre steder.

Så kom gerne med bud på, hvad en ølforbrugerpolitik år 2016 skal indeholde.

Rettelse af nogle misforståelser
--------------------------------

Lad mig til slut prøve at rette et par af de misforståelser, der er nævnt i klummen.

Vi er ikke blevet hængende i belgiske og tyske øl. Det illustreres vel bedst ved at se på vinderne af "Årets danske ølnyhed" gennem årene. Ingen af vinderne er af tysk type og kun meget få belgiske.

Vi reagerer i høj grad overfor bryggerier, der brygger øl med kvalitetsproblemer. Men vi er nået frem til, at vi får bedre resultater ved at sige det direkte til bryggerierne, end ved offentlig at kritisere dem.

Det påstås ofte, at vi skulle have gjort os afhængige af en mindre gruppe af bryggerier. Vi vogter faktisk meget over uafhængighed. Et af udtrykkene for det er, at  ingen tillidsfolk må have kommercielle interesser i bryggerier, butikker eller udskænkningssteder.

Tak for ordet.


Hans Peter Jepsen
landsnæstformand for Danske Ølentusiaster

onsdag den 8. juni 2016

Kommentar til Politikens anmeldelse af Spontan

Et af fokusområderne når man taler om øl for tiden, synes at være parring af øl og mad. En af kæphestene her på Stovt, er hvordan pressen går til øllet. Politikens anmeldelse af Spontan, To Øls nye Restaurant, er et godt eksempel på, at der stadig er lang vej. Hvis førstnævnte mission skal lykkes, så kræver det, at pressen bliver bedre opdraget til opgaven og vælger at tage den seriøst.


Jeg vil finde to anklagende fingre frem til at starte med. Den ene skal pege på den redaktør, der har valgt at sende Joakim Grundahl på Spontan. Det er for så vidt okay, at Joakim vælger en vinmenu, når hans følgesvend vælger en ølmenu. Og sikkert et fornuftigt valg, da han tydeligvis ikke ved noget om øl. Den virkelige katastrofe indtræder dog først, da det står klart, at det gør hans ølkyndige ven heller ikke.

Den anden finger skal pege på oplysningsniveauet i anmeldelsen. For når det står så klart, at ingen af de udsendte har den store basale viden om øl, så ville det være rart, at få sat noget mere info på de indtagne øl.

Den første anklagende finger finder sin tilståelse i slutningen af anmeldelsen. 

”…min gæsts prøvelser ud i specialbryg afsluttede med et brag. En belgisk dessertøl, Oude Krieks Cuvee Rene, som var en spontangæret øl tilført kirsebær. Vi var forbløffede og talte i munden på hinanden. Den smager af girafpels! Den smager decideret af abe! Gedebur! Det er en burøl med en vanvittig bitterhed! Måske den værste øl, vi havde smagt i vores korte liv med specialøl.”

Prøvelser og et kort liv med specialøl!? Eller måske snarere en manglende modenhed og indsigt i forhold til den stillede opgave. Ingen tvivl, Sours er acquired taste og ovenstående beskrivelse er nok ganske typisk for førstegangsoplevelsen af Sours, men jeg forventer, at en anmelder, uanset genre, besidder en indsigt i det emne, han arbejder med. Denne beskrivelse fortæller mig, at han ikke er opgaven moden, og desværre ikke har allieret sig med en medspiser, der er.

Når man så læser tilbage op igennem anmeldelsen og igen fanger beskrivelserne ”Jeg syntes, den smagte af en flad pærecider. Lidt sjasket, som om den er blandet op med vand” og "...en flad drik med en gæret, lidt sur frugtsmag og en aroma af hø og salt". Så ville det have været rart, at vide hvilken øl/øltype selskabet havde indtaget, for om ikke andet, at kunne putte den pædagoiske mine på, og med et overbærende blik fortælle dem, at sådan er det altså meningen, at det skal smage.

Jeg synes ikke, at Politiken kan være denne anmeldelse bekendt. Hverken overfor deres læsere eller overfor Spontan. Det er ikke at tage øllet seriøst, at medbringe en ”ølglad gæst”, der måske nok er glad for øl, men som helt åbenlyst mangler en basal viden om emnet, ligesom anmelderen. 

Skal øl nogensinde have en chance for at komme op på siden af vin, når vi taler parring med mad. Så kræver det blandt andet, at pressen får styr på det basale, tager emnet seriøst og hæver oplysningsniveauet. Ovenstående er et klart eksempel på, at der er vi ikke endnu.

tirsdag den 7. juni 2016

Ny importør: Hop Touch

Nogle vil kende Kasper Wendelboe som manden bag bloggen Humulus Lupulus, andre vil kende ham som barchef på Banksia og nu kan man så komme til at kende Kasper som manden bag Hop Touch.
Hop Touch er Kaspers nye ølimportfirma, der netop har lagt fra land. 

Tankerne om at starte egen import havde ulmet allerede før jeg tog stillingen som barchef, men da den slags også tager tid, blev planerne sat på pause og importen måtte vente lidt. Stille og roligt gik dagene lidt nemmere, rutinerne blev sat i spil og importen kom tilbage på tegnebrættet. 

Da Adam Betts (bryggeren bag Edge Brewing Project i Melbourne, Australien) blev inviteret til Amager Bryghus for at brygge en øl, var tiden moden. Når nu man sidder på tronen som barchef på Banksia, der tager udgangspunkt i det australske køkken og gode bryggerier, fristes man nærmest til at bruge banale idiomer som fod i hose”. 
Øllene blev afsat til en aften på Banksia under titlen ”A Danish/Australian Love Story”, hvor der også var øl fra Amager Bryghus på hanerne. Foreløbigt er det kun fadøl, der har været ude fra Hop Tocuh, men adspurgt om han kommer til at tage flasker ind, svarer Kasper: ”Jeg har allerede fået flasker med på sendingen fra Edge Brewing Project, og afventer nu en dom fra Dansk Retursystem. Hvorvidt der fremover kommer flasker i sortimentet fra Hop Touch afhænger af om de har tænkt sig at arbejde med eller imod mig”. 

Foreløbigt er Hop Touch bare en nebengeschäft for Kasper, der er glad og tilfreds for sit job hos Banksia. ”Jeg lader tingene gå deres gang og så kan vi altid se hvor Hop Touch er henne om et års tid. Nu, hvor den tunge formalia er på plads, er det nærmest kun egne ambitioner og økonomien, der sætter grænserne”. 

Og synes man Kaspers projekt er spændende, så kan man glæde sig over, at der allerede er mere på vej. 

Jeg arbejder på højtryk for at få nogle ting hjem fra Cloudwater i Manchester. Desværre er reglerne utroligt kringlede på begge sider af Nordsøen. Mest fordi jeg ikke har mit eget lager, men der anes heldigvis en løsning i horisonten, så vi kan blive klar til at sætte deres øl på fad. Med lidt Aarhusiansk held i sprøjtet kan indbyggerne i smilets by også få lov at nyde lækre humlede og mørke sager fra Cloudwater. Skridtet herefter er stadig under udarbejdelse, men der kigges både mod Italien, Spanien og Polen…”.

Følg Hop Touch via Facebook her.

onsdag den 1. juni 2016

Klummen 09: Er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster

I sidste uge stillede Jeppe Jarnit-Bjergsøe spørgsmålet om tiden var løbet fra Danske Ølentusiaster. Opslaget blev delt på Stovts Facebookside, og der kom en del input til emnet. Siden har såvel spørgsmål som svar rumlet i hovedet på mig: For er tiden løbet fra Danske Ølentusiaster? 

Jeg er ikke medlem af Danske Ølentusiaster (DØE), og det har jeg heller aldrig været, for jeg ser intet, der for mig kan retfærdiggøre den udgift et medlemskab er. DØE har eksisteret i cirka 18 år, og har uden tvivl bidraget meget til udviklingen af ølkulturen herhjemme, men når jeg ser på DØE anno 2016, så ser jeg en forening, der ikke synes, at rokke sig ud af stedet. 

Da specialøllene begyndte at flyde herhjemme, var det i høj grad det belgiske og det tyske, der var tilgængeligt. Siden er der sket meget, men det synes jeg ikke man kan se hos DØE. En af mine klareste fordomme om DØE er, at man ikke har fulgt med udviklingen i forhold til, hvad markedet tilbyder og hvor mange øldrikkeres præferencer ligger i dag. Det man dyrker er bagudstræbende, man accepterer, for at dække bredt, det middelmådige og man er endt i en status quo, der nærmest virker ekskluderende i forhold til dem, der vil andet og mere. 
For nylig viste TV-Syd et klip fra DØE i Horsens, der holdt en trappist-ølsmagnning. Her så man en flok herrer med en gennemsnitsalder et stykke over min, der sad og søbede den og det joviale aspekt af øllet, som pinedød synes, at skulle være udgangspunktet i det meste øljournalistik var gennemtrængende og vi lærte at ”kendere vil gå så langt som til at kalde det her verdens bedste øl”.

Et lidt over to minutter langt, næsten perfekt eksempel på mine fordomme omkring DØE, men også et af problemerne med DØE. Nemlig at de er øllets talsmænd i Danmark, og nej, jeg kan ikke svare på hvor pressen ellers skulle gå hen, og nej det er ikke Danske Ølentusiasters skyld, at pressen kommer til dem, men når man som ølforbruger synes, at deres budskab er forfejlet, så er det svært ikke at bekymre sig på deres pressemonopol. 

Pressedelen fraregnet, så kunne al den ovenstående kritik også være ligegyldig, hvis DØE var en klub, hvor man mødtes og drak øl. Men første linje i DØEs beskrivelse af DØE lyder: ” Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation”. Det forpligter! 

Jeg ser intet, der retfærdiggør, at DØE kalder sig en forbrugerorganisation. Jeg ser ingen kritisk presse fra DØE, og jeg mindes ikke at have læst artikler med kritisk fokus i Ølentusiasten (returpant fraregnet). Der er rigeligt med emner at tage op, men det sker ikke. Jeg travede igennem marts og april måned på DØEs Facebookside og så ikke en eneste nyhed med kritisk indhold, eller oplæg til en eneste debat. Indholdet er en blanding af videreformidling af nyheder og ligegyldigheder. 

Det virker på mig som om DØE ikke tør tage et opgør, der kan risikere at støde bryggerierne. Som et eksempel: Der er bryggerier derude, der har sendt mange øl på markedet, der er overkarbonerede, der er bryggerier derude, der har haft en slagside af inficerede øl. Hvorfor tør man ikke råbe vagt i gevær og sige: Kære medlemmer, disse bryggerier gør det ikke godt nok, og kære bryggerier: Hvordan kan i være bekendt, at sende produkter på markedet, der ikke er gode nok? 

Min mistanke er, at man er så afhængig af bryggerierne til smagninger og Ølfestivalen, at man ikke tør risikere noget. Den slags er okay i en ølklub, men er man en forbrugerorganisation så forpligter det. For det kan til tider være svært at lure om DØE tjener sine egne eller forbrugernes interesse. Eksempelvis ser jeg ikke Copenhagen Beer Celebration eller nyheden om Fermentoren’s Flying Circus omtalt nogle steder på DØEs Facebookside. Er det et tilfælde, eller er det for at beskytte DØEs eget produkt Ølfestivalen? 

Når jeg ser på, hvad DØE sender ud, så synes jeg ikke, at de tjener øllets sag. Der er en klar slagside i retning af de mellemstore bryggerier, vækstlaget og udviklingen dyrkes ikke nok og man fejler totalt som forbrugerorganisation. Som organisation virker DØE til at trænge til en gennemtrængende modernisering og finde ud af, hvad de synes deres rolle skal være. 

Set udefra er DØE en gammelmandsklub, der ikke evner at forny sig. Og det kan snildt være det problem, der bider sig selv i halen, at netop fordi DØE har et støvet image, så har de mere moderne ølforbrugere ingen interesse i at melde sig ind og rykke foreningen i en anden retning. Hvilket både er trist og et problem. 

Jeg tror, at DØE skal til at arbejde hårdt på, at finde ud af hvordan de vil træde ind i nutiden, og så synes jeg, at DØE enten skal holde op med at kalde sig en forbrugerorganisation, eller begynde at tage det ansvar, der følger med det ord.

tirsdag den 31. maj 2016

Brewing with idiot #3: Humle

Brewing With Idiot er Stovts vej gennem skabelsen af en øl. Afsnit for afsnit kigges der nærmere på ingredienserne, opskriften, begreber m.m. og undervejs skulle jeg gerne blive klogere på det, der gemmer sig bag skabelsen af en øl. Denne gang kigges der på humle. 

Intro 

Med maltprofilen på plads er det næste skridt, at få styr på hvilken humle, der skal i øllen. Skal den underspilles, så malt og eventuelt gær træder mere frem i smagsbilledet, eller skal der skrues op, så smagsløgene får uddelt håndmadder fra både de ristede malte og humlen. 

Når det gælder humle, så er der et sted i Danmark, der som en ledestjerne lyser lidt stærkere end alle andre. Så der blev taget kontakt til Amager Bryghus førerbunker i Tårnby, og svaret tilbage var heldigvis positivt. 

Brewing With Idiots videre skæbne blev lagt i hænderne på Andreas Pedersen, Amager Bryghus norske bryggerassistent, der efter at have gransket opskriften bidrog med følgende humleprofil. 

Summit: 40 gram, 60 min 
Summit: 20 gram, 5 min 
Chinook: 20 gram, 5 min 

Jeg spurgte ind til, hvad Andreas tænkte, da han så opskriften: “En godt ristet porter med et let røgpræg”, og spurgte videre, hvad han tænkte, at humleprofilen skulle kunne: ”Enkel kogetid og humleprofil for ikke at overdøve det ristede præg. Humlen kommer til at give et let krydret præg med lidt fyrrenåle som jeg synes passer godt i mørk øl. Tanken er, at humlen skal komplementere malten frem for at stikke ud”. 

Opskrift 

Der skal som nævnt bruges to humletyper i opskriften. De har naturligvis, hver deres karakteristika. Ifølge BrewWiki er det for Summit: Citrus (appelsin, mandarin, grapefrugt)og for Chinook: Fyrretræ, harpiks, krydret, mild citrus. Så når Andreas taler om et ” let krydret præg med lidt fyrrenåle”, så er det naturligvis ud fra sin erfaring og kendskab til disse to humlesorter, at han drager denne konklusion. 

Når man kigger i opskriften, vil man efter humletypen bemærke en procentsats. I tilfældet Chinook er den på 13% og for Summit 17%. Denne procentsats dækker over alphasyren. Alphasyren er et bitterstof, der findes i humleplanten og jo højere procentsats, jo mere bitterstof. Summit kan rumme op til 19% alphasyre, og er i toppen af skalaen, hvor eksempelvis Saaz i bunden ligger mellem 3-4,5% alphasyre. Så både Summit og Chinook hører til blandt de kraftigere. 

Humlen tilsættes urten, som er den væske man har, når man har kogt sukkeret ud af malten og fjernet malten, der nu er blevet til mæsk. 

En ting er styrken, en anden ting, hvordan og hvor meget man bruger af humlen. At mængden af humle, der bliver brugt er en variabel, giver sig selv, men hvor længe humlen får lov til at koge med spiller også ind. Man kan i humleprofilen se, at der optræder to forskellige kogetider. Den humle, der får lov til, at koge med i 60 minutter kaldes bitterhumle, den afgiver ikke så megen smag, men masser af bitterhed. Humlen der koger med i 5 minutter kaldes aromahumle, og afgiver ikke den store bitterhed, men til gengæld en del smag og aroma. Derudover findes der blandt andet smagshumle, der koger med i omkring 15 minutter og efterlader både smag og aroma, samt tørhumling, der tilsættes efter gæringen og primært bidrager med aroma. 

Selvom humlen kun koger med i en time, så kan man i opskriften se, at den samlede kogetid er 90 minutter. Man koger altså urten før man tilsætter humlen. Humleporten.dk giver denne ret gode forklaring ” Urtkogning bør startes uden humle: Først steriliseres urten de første ca. fem minutter, hvorpå det tager ca. 10 minutter yderligere at få standset enzymaktiviteten i urten. Derpå yderligere ca. 15 minutter er for at eliminere tannin, hvilket bør ske inden der tilsættes humle, da harpiksen fra humlen ellers har tendens til at binde sig på de store proteiner og bundfælde”. 

Ud fra kogetid, mængde af humle og alphasyre kan man beregne IBU’en. IBU fortæller dig, hvor bitter en øl er og ikke, hvor humlet øllen er. Selvom det er let at trække paralleller, så dækker humlen over langt mere end bare bitterhed, der er også både smag og aroma, der skal tages i betragtning. 

Således skulle de fleste af humleudtrykkene i opskriften gerne være rundet, næste gang kigger jeg nærmere på gæren.

Læs tidligere afsnit af Brewing with idiot her.

mandag den 30. maj 2016

Fermentoren's Flying Circus

Hvis man ikke har fanget nyheden endnu, så lancerer folkene bag Fermentoren: Fermentoren’s Flying Circus til efteråret i weekenden, hvor september bliver til oktober. En ølfestival med et cirkustema afholdt i en skatehal, hvor gøglet kan det blive? Jeg tog fat i Søren Parker Wagner for at høre, hvad vi har i vente. 

Hele ideen bag vores festival er, at tage den gode stemning og det gode øl som vi synes Fermentoren repræsenterer og skalere det op i et langt større format. Vi ønsker, at kombinere de bedste øl i verden med løssluppen stemning, god musik, fantastisk mad og prøve, at vise ølverden fra en langt mindre selvhøjtidelig side”.

Fermentoren’s Flying Circus kommer de to dage festivalen varer, til at køre fire sessions ikke ulig som man kender det fra CBC. Hver session med plads til 800 gæster. Der er inviteret 25 bryggerier, og foreløbigt er blandt andet Alefarm Brewing, Penyllan, Evil Twin, Flying couch, Against the Grain og Beavertown Brewery offentliggjort.
Det kulinariske islæt kommer til at køre fokus på street food, og der er dialog i gang med forskellige food trucks og jo, Johns Hotdog Deli kommer også til at være på plads. Musikalsk er der både heavy og etiopisk jazz i vente, og det virker umiddelbart til, at tilgangen til at lave en ølfestival er mindre konservativ end, hvad man ellers ser. 

 ”Når dagens sessions er overstået åbnes dørene op, og festivalen omdannes klokken 22 til en slags Fermentoren natklub med fest til den lyse morgen. Vi ønsker med Fermentoren’s Flying Circus, at favne bredt og samtidig have en fest. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt Copenhagen Skatehal som location. Vi følte, at den lidt skæve indretning med ramper, rails og så videre ville være ideel! Og så er der et stort udendørsareal, hvilket vi uden tvivl også vil gøre god brug af”. 

Der er foreløbig kun planlagt en enkelt festival, men forelagt om det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed afviser Søren ikke noget. ”Vi tester vandene denne gang men det er klart noget vi vil gøre igen hvis der er bred opbakning”.

Billetterne til hver enkelt session kommer til at koste 350,- stykket, entre til den efterfølgende natklubsdel bliver 50,-.

Følg Fermentoren's Flying Circus på Facebook - Side/Event.

torsdag den 26. maj 2016

Poesibogen: Mads Jørgensen, Fermentoren Aarhus

Fermentoren var den første af de ølbarer, der med samme intensitet som en bibelsk plage er skyllet ind over det Aarhusianske de seneste år. Mads Jørgensen er i følge hans Facebookprofil owner & manager på netop omtalte sted, og det er i kraft af den position, at han i dag får lov til at levere svarene til Stovts poesibog. Vi stiller om...

Hvad er din yndlingsøl? 
Den næste! Det er måske lidt bøvet, men samtidig er det også fjollet, at skulle have en så statisk holdning til én øl, når der nu er så mange gode øl derude.. og der kommer flere til hver dag! Jeg bliver ugentligt forbløffet over hvordan danske og udenlandske bryggerier bliver ved med at rykke sig. Jeg tror, jeg vil blive ved med at lede efter min "yndlingsøl" til den sidste tår jeg tager. Og heldigvis da. Men, hvis du presser mig vil jeg sige at jeg er meget imponeret over den måde som Svenske Omnipollo leger med mundfylde og koncepter på. Det er dejligt skørt og passer lige til mig. Og så er det som regel pissegodt øl 

Hvad er din yndlingsøltype? 
Hmmm. Dem som kender mig fra Fermentoren ved at jeg i lang tid haft en svaghed for Saison. En simpel go-to øl-type, der altid leverer lidt ekstra pga. gæren. Den største forskel de to barer imellem er nok, at jeg nærmest konsekvent altid har haft en Saison på tavlen. Til sommer laver vi også et Saisonevent med en 6-7 Saisoner på fad samtidigt.. Too much?? ;-) Jeg må nok også lige indskyde, at en ugegammel IPA, frisk og balanceret.. Dét er en gudedrik! 

Hvor køber du dine øl? 
Jamen som regel på bar som research. Siden vi åbnede baren har der ikke været megen tid til personlige indkøb. Jeg får desuden rigeligt med øl i det daglige ;-) Men med den nye bottleshop FLASK, der er åbnet i Aarhus, kan det dog godt ske, at jeg begynder at samle til bunke igen. Udvalget ser rigtig godt ud i hvert fald. 

Hvad er din største øloplevelse? 
Min første store oplevelse var Bruxelles til en ølfestival. Men min største øloplevelse.. Den sker en 3-4 gange om året. Nogen gange finder man bare sig selv siddende med et pragtværk af en øl og kan ikke forstå hvordan noget kan smage så godt.. Det er en oplevelse og en wow-følelse jeg jager konstant og noget som jeg tænker enhver ølnørd kan nikke genkendende til 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Jamen den der Wow oplevelse når man sidder med en rigtig god kop øl. Og så fungerer øl jo også som socialt smøremiddel. Det hele bliver lidt sjovere med med et par bajere indenbords. Men vigtigst er nok den brede variation i smag som øl kan tilbyde og som jeg ikke har set i andre drikke. Farve, mundfylde, alkoholstyrker, tilsætninger..etc Der er ikke så mange dogmer indenfor craft beer. Og det passer mig rigtig godt!

tirsdag den 24. maj 2016

Klummen 08: Albani Mosaic IPA

12. april lagde Albani fra land på Facebook med den første teaser for deres nye øl. Det blev til et par opslag mere brugende antydningens kunst, før bryggeriet 8. maj løftede sløret for, at indholdet i flasken var Albani Mosaic IPA.

Der er i sig selv intet nyt i, at der kommer en ny IPA på markedet. Med det tempo, der for tiden lanceres nye øl i, vil det knap nok være en tilsnigelse at sige, at det sker dagligt. Der hvor jeg ser nybruddet, og grunden til, at Albani Mosaic IPA fik mig til at stoppe op, er at den er sendt ud som en Albani-øl, hvilket jeg synes er interessant.

Indtil nu er IPA fra de store/større bryggerier blevet sendt ud i verden fra de underliggende brands som eksempelvis: Schiøtz (Albani), Lottrup (Ceres) eller Carlsbergs Brewmasters Collection, men denne gang står der altså Albani på flasken.

Jeg tolker det således, at grænsen mellem, hvad der er specialøl og hvad der ”bare” er øl langsomt bliver udvisket. Man har været vant til, at mærker som Carlsberg, Tuborg, Royal og Albani har haft en Pilsner, en Classic og så en stribe sæsonbryg og guldøl, plus det løse.

Nu er turen så kommet til, at IPA skal inddrages som en standardøl. Nybruddet er på den ene side ikke større end at Royal har en Brown Ale i sortimentet, flere har mørke øl og Tuborg forsøgte sig tilbage i 2002 med at lancere en Tuborg Classic Hvede, men på den anden side, så læner alle disse øltyper sig op af noget klassisk, hvor IPA’en om noget vel er eksponenten for det der sker ude i moderne ølverden pt.

Jeg tog fat i Jesper Larsen, der er Brand Manager for Craft & Regional Beer hos Royal Unibrew for at høre hvad deres tanker om Albani Mosaic IPA er.

Vores analyser viser, at der efterhånden er kommet så mange typer af specialøl, at forbrugerne søger efter faste holdepunkter i kategorien. Det er netop, hvad der er sket med IPA. De fleste forbrugere ser IPA som en specialøl, men de har samtidig en ret præcis idé om, hvad de får, når de køber en øl af IPA-typen – også hvis de ikke har smagt den før. Den er blevet fast holdepunkt i specialøljunglen, om man vil. 

Vi har lavet en Albani IPA, fordi vi synes, at IPA-typen passer rigtig godt til Albani-bryggeriet og dets historie, og fordi vi kan se, at forbrugerne i stigende grad efterspørger IPA. Vi har simpelthen fået rigtig mange henvendelser både på Facebook og i andre sammenhænge fra Albani-fans, der gerne vil have en IPA fra Albani. 

Selv ser vi helt klart den nye Albani IPA som en specialøl, men det er selvfølgelig op til den enkelte.

En Albani specialøl? Men tanken om, at der i et broget og svært overskueligt marked kunne være brug for et fast holdepunkt når det gælder IPA, er nok ikke helt skæv.

Der har længe ikke været noget specielt ved specialøl, og lanceringen af Albani Mosaic IPA kunne være et skridt i retning af, at vi afvikler ordet specialøl og i stedet bare snakker om øl og lader de enkelte øltyper snakke for sig selv uden at smide dem ned i en overflødig boks. Man kunne håbe.

torsdag den 19. maj 2016

Anmeldelse: Abelgren & Ramvad 7

Da vi i sommers fyldte en stationcar og drog afsted mod Ristinge på det sydlige Langeland, hvor en af landets bedste strande fylder søsiden, mens man inde på land kan finde Abelgren & Ramvads bryggeriidyl i en gammel firlænget gård, der var det ikke min plan, at Abelgren & Ramvad 7 skulle få lov til at pynte i skabet så længe, men det gjorde den i en grad, at den gik et lille halvt års tid over dato. 

Abelgren & Ramvad holder korte holdbarhedsdatoer på deres øl. Et halvt år helt præcist. Tanken er at øl er en friskvare, men mon ikke også frygten for oxidering spiller ind, når der gøres brug af korkpropper? Sidste år dannede Abelgren & Ramvad 7 grundlag for et interview med Bo Abelgren om fadlagring, øllet har nemlig tilbragt tid på et fad fra Stauning Whisky. 

Der skulle en papegøjetang til at få proppen vristet fri fra flaskehalsens greb. Et problem jeg jævnligt synes, at jeg støder på med propforseglede øl. Måske Stelton skulle udvide deres samfundshjælper/proptrækker sortiment med en papegøjetang i matpoleret stål, så stram og tidsløst designet, som alle deres andre aggregater? Men afproppet blev den. 
Ude af flasken holder øllet en fin mørkebrun farve og et fornuftigt skum. Indledningsvist er karboneringen lidt til den heftige side, men med 70cl i flasken og 10,7% på etiketten ender det med, at der er rigelig tid til at den kan bruse af. Det første indtryk er lakridsrod, ikke på et vulgært lakridsniveau, men hvor andre har en overtone af kaffe eller chokolade, synes det at være lakridsroden, der her tager føringen. Lidt efter lidt træder noter af pibetobak frem. Lidt mere krop havde måske pyntet, for med sine 10,7% er det absolut ikke en bombastisk øl, men omvendt giver den middelfyldige krop også øllet en friskhed og lethed, der gør, at man ikke går kold i den. 

Jeg skulle lede en del efter fadpræget, og det tog halvandet glas før jeg kunne placere det. Et sprittet præg i ganen, som jeg indledningsvis mistænke var en spirende oxidering, stod langsomt klarere og klarere frem og viste, hvad det virkelig var. Jeg tror man har gjort ret i ikke, at lade det fylde mere. 

Abelgren & Ramvad 7 er slet ikke det samme monster, som eksempelvis den serie af Black Beast Ghost Brewing havde ladet indtage Stauning fade, og sendte på markedet cirka samtidig. Den er sin egen. Den benytter sig af antydningens kunst i stedet for at overfalde sanserne. Det var ikke en øl jeg ville parre med mad, men i stedet ville jeg lade den spille op mod et glas Young Rye fra Stauning Whisky, og lade den diskrete note fra fadpræget spille op mod den mere intense alkoholoplevelse i whiskyglasset. 
Der står også en Abelgren & Ramvad 7 i kælderen, der tror jeg ikke den skal stå i lang. Den smager virkelig fint nu, og risikoen for at lade den stå for lang tid gider jeg ikke løbe med så fin en øl. Det tog en times tid at tømme flasken, og jeg var efterfølgende behagligt tilfreds med oplevelsen, der holdt et højt niveau hele flasken igennem. 

Efterhånden har jeg fået smagt over en håndfuld øl fra Abelgren & Ramvad, og bortset fra lidt startvanskeligheder, så holder de et godt og højt niveau, hvor man ikke udfordrer ekstremerne, men laver øl, de fleste vil kunne gå til, uden at kvaliteten ofres på den konto. Som det er nu, laves der cirka et bryg om måneden, hvilket ikke er meget. Når man har smagt øllene fra Abelgren & Ramvad, kunne man godt ønske sig, at Bo Abelgren fik lov til at brygge godt øl lidt oftere.

onsdag den 18. maj 2016

Klummen 07: Samarbejde og samarbejdsbryg

CBC er just overstået, og har man fulgt med på de sociale medier, så vil man vide, at blandt andet Amager Bryghus, Alefarm Brewing og Dry & Bitter Brewing Company fik lavet samarbejdsbryg med udenlandske bryggerier, der var i byen af ovenstående grund. De bryg er blevet undfanget i forlængelse af, at Mikkeller for halvanden måned siden var ude og spørge, om tiden ikke var løbet fra samarbejdsbryg. At samarbejdsbryg er oppe i tiden, passer som hånd i handske i forhold til de to øl som jeg har gjort mig nogle tanker om på det seneste. 


Mikkellers udmelding, eller spørgsmålstegn om man vil, om hvor vidt tiden er løbet fra samarbejdsbryg, faldt mindre end en uge efter, at Beer Geek Limfjordsporter var blevet varslet i nyhederne. Teksten fra Mikkeller fokuserer meget på det håndsværksmæssige, og det argument der går igen og igen når man taler samarbejdsbryg med bryggerierne. Nemlig, at et samarbejdsbryg er en erfaringsudveksling bryggerne imellem. 

To øl, der er aktuelle for tiden, har begge to navne med i omtalen af produktet. Dels Beer Geek Limfjordsporter, der er et samarbejde mellem Mikkeller og Thisted Bryghus, og dels Jacobsens nye Porter, der benytter sig af røg malt fra Stauning Whisky. Samarbejdet i disse bryg tager ikke så meget udgangspunkt i de håndværksmæssige aspekter, men åbner til gengæld op for nogle markeds og markedsføringsmæssige muligheder. 

For et samarbejde er mere end bare vidensudveksling. Når Dry & Bitter Brewing Company brygger med Hoppin’ Frog og Alefarm Brewing med Drew Fox fra 18th Street Brewery, så er det også en blåstempling for de små, at de store gerne vil lege med dem, i det man må formode, at de ikke gider lege med hvem som helst. Resultatet af det er blandt andet en masse positiv omtale og en øl, der automatisk vil være ekstra interesse omkring. Netop den vinkling, at der er mere at hente end bare det håndværksmæssige, synes jeg er interessant i forhold til samarbejde mellem bryggerier, eller imellem bryggerier og andre. Jeg har kigget på to aktuelle eksempler. 
Beer Geek Limfjordsporter 
Samarbejdet mellem Thisted Bryghus og Mikkeller har allerede skabt massiv omtale, hvilket også må forventes når man parrer de måske to mest ikoniske sorte øl på det danske marked. Det virker også som lidt af et clash, når det lokalt forankrede, men bredt distribuerede Thisted Bryghus med over 100års historie på bagen, teamer op med Mikkeller, der er et strålende bud på, hvor langt man kan komme når man skruer en moderne ølvirksomhed sammen. 

Udover den allerede skabte opmærksomhed, så tror jeg, at begge bryggerier vil opleve, at de bliver eksponeret for et nyt ølkøbende publikum. Jeg tror ikke nødvendigvis, at den almindelige Thisted Bryghus kunde er dykket særligt dybt ned i det udbud, der findes af øl i dag, men omvendt ønsker vedkommende mere end bare den gængse konsumpilsner. For en del af dem vil mødet med navnet Mikkeller pirre til nysgerrigheden. Omvendt har Thisted Bryghus med lokale råvarer og økologi gang i så mange spændende ting, der er oppe i tiden, at de vil ramme ind i nogle af de værdier, der passer til det mere moderne Mikkellerpublikum. Med lidt held, så kan samarbejdet med Mikkeller også åbne op for opmærksomhed fra udlandet, en ting som Thisted Bryghus ikke lægger skjul på, at man er interesseret i. 

Spørgsmålet melder sig i forlængelse af Beer Geek Limfjordsporter også om Thisted Bryghus med tiden kommer med flere spinoffs på Limfjordsporteren? Sidste år blev Limfjordsporteren lanceret i en lakridsudgave, og nu samarbejdsbrygget med Mikkeller. Har man nordenfjords opdaget, at man kan tjene ekstra penge på et så stærkt varemærke som Limfjordsporteren, ved at nytænke den? Og kan man blive ved med, at lancere nye udgaver af den, uden at pille ved originalens ikonstatus? Svaret kan man finde hos Beer Geek Breakfast, der efterhånden er blevet lanceret i flere varianter end almindeligt dødelige kan tælle til. 
Jacobsen Porter 
I den nyligt lancerede Porter fra Jacobsen er der brugt røgmalt fra Stauning Whisky, hvilket man ikke burde være i tvivl om, hvis man ser reklamen for øllen. Her er der ikke tale om et samarbejde mellem to bryggerier, men tale om noget så simpelt som et råvareindkøb. Det er i bund og grund ikke interessant, men jeg tager virkelig hatten af, for den måde man har formået at bruge hinanden på. 

Jeg vil vove den påstand, at for den almindelige forbruger, der er Jacobsen pænt oppe i den høje ende af skalaen når det gælder øl. Det er pænt pakket ind, og markedsføringen emmer af klasse. At linke en af Jacobsens øl til Stauning Whisky, der har fået en masse positiv presse på det seneste, er virkelig godt tænkt. At man bruger røgmalt, der er tiltænkt whiskyproduktion vil på den almindelige forbruger uden tvivl tilføre porteren et touch af kvalitet. Porteren virker udefra set som et gennemtænkt produkt, for det er ikke bare en tilfældig whiskyrøgmalt man har brugt, det er en danskproduceret røgmalt fra et dansk whiskydestilleri, som mange vil have hørt noget positivt om på det seneste. Det er point lige ind på troværdighedskontoen til Jacobsen. 

Jeg vil næsten også vove den påstand, at det er Stauning Whisky, der vinder mest ved samarbejdet. Stauning Whisky står over for en periode, hvor de skal udvide markant, og i den forbindelse gør det ikke noget, at genkendelsesgraden i forhold til navnet Stauning Whisky ryger gevaldigt i vejret. Jeg tror, at ved at få brandet Stauning Whisky eksponeret via samarbejdet med Jacobsen, der rammer man lige ind i et kundesegment, hvor der er en stor chance for, at man fra tid til anden også køber whisky. 
Da jeg sidste år interviewede Alex Højrup Munch fra Stauning Whisky om, hvad de fik ud af, at levere tønder til bryggerier, der var svaret ”eksponering og synergi”. Det er det helt samme, der gør sig gældende her. Eksponeringen er tydelig, og Jacobsen er slet ikke et dårligt brand at blive sat i bås med, når man bliver omtalt. Set med mine øjne, der er det her samarbejde et af de bedst tænkte, jeg meget længe har oplevet.

Interview: Alex Højrup Munch om tønder, fadlagring og ølverdenen
Interview: Alex Højrup Munch om produktion af malt på Stauning Whisky

Uanset størrelsen af samarbejdet, så bør man benytte sig af navnet på samarbejdspartneren, hvis det kan give noget. Har man som bryggeri fået fat i de helt rigtige tønder, så er øllet lige pludselig ikke bare fadlagret, men fadlagret på eksempelvis 23år gamle egetræstønder fra ”indsæt det helt rigtige destillerinavn”. Og det er de, fordi det er langt mere interessant for forbrugeren og som historie. Når Humlepraxis i Nørre Snede i deres nye kaffeporter benytter sig af kaffe fra Nørre Snede Kafferisteri, så er det også fordi det giver mening for begge virksomheder. Begge får måske deres navn ud til nye potentielle kunder og der er en historie i det samarbejde, der er langt bedre end hvis øllen havde fået en omgang Gevalia. 

Tiden er muligvis løbet fra samarbejdsbryg, men så sandelig ikke fra samarbejde, om det så er bryggerier imellem eller ej.

tirsdag den 17. maj 2016

Brewing with idiot #2: Malt

Brewing With Idiot er Stovts vej gennem skabelsen af en øl. Afsnit for afsnit kigges der nærmere på ingredienserne, opskriften, begreber m.m. og undervejs skulle jeg gerne blive klogere på det, der gemmer sig bag skabelsen af en øl. Denne gang kigges der på malt. 

Intro 

Første stop på vejen til at få brygget en øl til Stovt var at få styr på maltprofilen. Jeg har af flere omgange udråbt Ghost Brewing til Danmarks bedste sortølsbryggeri, og de var også mit valg som sidste års bedste danske bryggeri, så det virkede naturligt, at forhøre mig hos dem. 

Det tog mindre end 24 timer fra jeg sendte min forespørgsel, til Morten Kristoffersen, den ene halvdel af Ghost Brewing, havde sendt mig maltprofilen til en Imperial Porter. Ifølge Morten skulle nedenstående maltprofil give en middelfyldig krop og en middel til kraftig maltaroma med noter af karamel, chokolade og lakrids, og med karakter af tørret frugt. 

Et af de steder, hvor der har været et dogme for opskriften, har været alkoholprocenten. Jeg ville gerne lande på mellem 7-10%. Det har Morten så taget udgangspunkt i, da han sammensatte maltprofilen.  
Opskrift 

Som i enhver anden opskrift, så har man også i ølopskrifter en ingrediensliste man arbejder ud fra. Når vi kigger på opskriften, kan vi se, at der skal bruges seks malttyper til øllen. Pale Malten udgør cirka to-tredjedele af malten, og er det man kalder basismalt. Så er der Caramunich og Caramel/crystalmalt, der begge er karamelmalte, Smoked Malt, der naturligvis er en røget malt og endelig Chokolate og Black Malt, der begge er ristede malte. 
Efter de forskellige malttyper dukker forkortelsen EBC (European Brewery Convention) op. EBC er en måleenhed man bruger til at måle farve med. Jo højere tal, jo mørkere øl. Måleenheden kan bruges til både malt og øl. Basismalten ligger omkring 6 og Black Malten ligger på 1300, så opskriften spænder vidt. De ristede malte behøver dog ikke at udgøre en særlig stor procentdel for at farve igennem og gøre øllen mørk. Man kan se, at programmet forventer, at lande på en EBC mellem 59-79, hvilket er pænt mørkt. 

I toppen af opskriften støder man på ordet efficiency, der direkte kan oversættes til effektivitet. Det sukker, der er i malten udgør 100%. Effektiviteten er hvor stor en del af sukkeret man forventer at kunne trække ud. Variablerne her kan eksempelvis være mæsketemperatur, maltens kvalitet eller hvordan malten er blevet kværnet. Tæt på står der All Grain, hvilket dækker over, at sukkeret i brygget kommer fra malten og ikke maltekstrakt.  

Mæsketemperaturen fremgår ikke af opskriften, men den er på 69 grader. Mæsketemperaturen er temperaturen på det vand som malten bliver kastet i når der skal brygges. Temperaturen kan variere, alt efter personlige præferencer, og hvordan man ønsker øllen skal ende. Den meget forsimplede variant er, at hvis man mæsker ind ved 63-64 grader så får man en tør øl, mens en mæsketemperatur på 68-69 grader giver en sødere og mere fyldig øl. Dette skyldes, at man ved lavere temperaturer frigør mere forgærbart sukkert fra malten, mens man ved højere temperaturer frigør mindre forgærbart sukkert fra malten, hvilket betyder, at øllet opnår en hvis restsødme ved de højere temperaturer. 

Jeg spurgte Morten, hvorfor han lige præcis havde valgt, at mæsketemperaturen skulle være på 69 grader. ”Det er jo et religionsspørgsmål hvordan maltene vælges, og ligeledes med mæsketemperaturen. Det går jo i korte træk ud p, at få nedbrudt stivelsen til sukker - og om 66, 67 eller 69 grader der er den rigtige, kan jeg ikke sige dig, men her er det et slump jeg bruger, mens andre måske vil bruge 68 grader”. 

Således skulle de fleste af maltudtrykkene i opskriften gerne være rundet, næste gang kigger jeg nærmere på humlen. 

onsdag den 11. maj 2016

Poesibogen: Kenneth Kristensen, Flask

I sidste uge bragte Stovt et interview med Kenneth Kristensen fra Aarhus nyåbnede ølbutik Flask. Jeg spurgte om nu, hvor han alligevel havde pennen på papiret ikke lige kunne svare på de fem uungåelige spørgsmål i Poesibogen. Intet problem lød svaret. Vi stiller om..

Hvad er din yndlingsøl? 
Det kan jeg sgu nok ikke rigtig svare på, tror jeg. Men heldigvis for dét da – for det er jo et udtryk for, at der er rigtig mange, rigtig gode øl derude. Og derudover, så veksler det selvfølgelig også meget, hvad for noget øl, jeg lige har mest lyst til på det givne tidspunkt. 

Hvad er din yndlingsøltype? 
Igen et spørgsmål, der er, hvis ikke umuligt, så i hvert fald meget svært at svare på, fordi der på tværs af typerne er meget forskellige kvaliteter, som passer til forskellige situationer og anledninger. Men skulle jeg hive én øltype frem, som jeg nærmest altid kan drikke, er det nok IPA’en – men den type i sig selv kommer jo også i et væld af former. Men altså, sure og sorte øl – og alle de komplekse afskygninger, som de to kategorier kommer i – står også rigtig højt på listen. 

Hvor køber du dine øl? 
Altså, jeg går generelt en del ud, og inden for bare de sidste to år har Århus jo virkelig rykket sig enormt både på udbud og kvalitet af øl. Det accelererede vel for alvor med åbningen af Fermentoren, og siden er Mikkeller og Mig & Ølsnedkeren jo også kommet til. Plus, at der er Cockney Pub, Fairbar og Studenterbaren. Så de forskellige barer frekventerer jeg en del, og så ellers hvor jeg bare lige falder over noget, jeg gerne vil have. Og hvis jeg er udenbys forsøger jeg også altid lige at komme forbi et sted med god øl. Det kan både være på barer og i bottle shops. Jeg var fx i Hamborg tilbage i november, hvor jeg var forbi en fremragende bottle shop, der hed Beyond Beer, hvorfra jeg endte med nærmest at slæbe mig selv halvt ihjel, da jeg trissede tilbage mod hotellet, fordi de havde en del ting, som ikke var tilgængelige i Århus. 

Hvad er din største øloplevelse? 
Hmm, det ved jeg sgu ikke. Men altså, det er da helt sikkert én af de øl, hvor jeg er blevet udfordret i min egen forståelse af, hvad øl er, hvad det kan, og hvordan det kan skrues sammen. Hvis man skal sende lidt skud ud til nogle danskere, så synes jeg fx at To Øls ’Rødgrød Med Fløde’ hører til et sted i de kategorier. Noget af det mest danske, vi kan komme på – rødgrød med fløde, altså – og hvordan de har formået at transformere det over i en IPA, og samtidig komplet naile smagen af rødgrød med fløde. Den øl er lige mindblowing for mig hver gang jeg får den, og bestemt én som jeg godt synes, at vi i patriotismens navn kan være stolte af. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Først og fremmest kan det jo bare smage helt vildt godt. Samtidig lever vi så selvfølgelig i et land, hvor vi, når vi mødes i sociale sammenhænge, ofte lige får en øl eller to, så øllet er jo også et så velsignet produkt, at det for os er forbundet med masser af gode minder, og dermed vel nærmest instinktivt trigger en masse endorfiner i vores hjerner, når vi drikker det.

mandag den 9. maj 2016

Interview: Patrick Dawson om The Beer Geek Handbook

Patrick Dawson, ølskribent og forfatter til “Vintage Beer”, som stadig er den klart bedste bog om øl jeg har læst, barsler med nyt. The Beer Geek Handbook er allerede udkommet i USA, og bliver tilgængelig i Europa fra juni. Bogen er en indførsel i ølnørdernes dos and don’ts, leveret med en humoristisk vinkel og mulighed for at lære undervejs. Jeg benyttede mig af lejligheden til at lave en hurtig Q&A med Patrick Dawson. 

How did the idea for this book come about? And how long has it been on its way? 
The book was actually the idea of my publisher, Storey. They published a book back in the 80's called the Preppy Handbook, a tongue-in-cheek guide to living the upper crust lifestyle, and had the idea to do something similar with the beer geek lifestyle. They offered up the idea to me and I liked it. This beery world we all live in is quite funny and it was fun to poke a bit of semi-satirical fun at it. I first started writing it back in 2014, and it was certainly a bit difficult keeping up with all the changes occurring daily in the beer world these last few years.
Does the world need an users guide to becoming a beer geek (and is there more to it than growing a beard?)? 
Need? Ha, the world could probably keep turning with out it, but hopefully it could provide a little insight to those first getting into beer, and maybe give a couple chuckles to some of the seasoned beer geeks like yourself. The book is not a technical one at all, just more observations of how all us beer geeks obsess about beer in just about every aspect of our lives. 

Humour is rarely seen in the beer world. Why use this approach to the book’s subject? 
To be honest, I don't think there is any other way to do it! When you talk about people camping out for beer releases, or hand bottling rare beers in bathrooms, the humor becomes a bit inevitable.
Who do you think will benefit from book? 
People that are curious to learn more about the beer world, or could die hard beergeeks also benefit from reading it? On the surface the book is for people just getting into the beer scene, but I hope that die hard beer geeks could pick it up and find a good amount of humor in it. 

And finally what will be your next book project? 
I don't know. Just sort of catching my breath now. You have any ideas?! 

The Beer Geek Handbook kan allerede bestilles fra Amazon.com til omkring 120,- og med op til en måneds leveringstid (vælg Amazon som sælger). Alternativt kan man vente til den udkommer i juni og se, hvad den kommer til at koste på disse kanter.

onsdag den 4. maj 2016

Amager Bryghus - Nye samarbejdsbryg på vej

Vanen tro bruger Amager Bryghus dagene op til CBC på, at brygge samarbejdsbryg. I år brydes rutinen dog en smule fra, hvordan det er foregået den seneste par år. Kun to øl bliver brygget med gæster udefra i dagene op til CBC, mens resten af årets samarbejdsbryg tidligere er blevet brygget i anden sammenhæng.

Siden ”Todd - The Axeman” blev brygget er Todds kone Linda stoppet hos Surly, men sammen med Todd og Linda Haug brygger Amager Bryghus ”Linda – The Axegrinder”, der bliver en 10-11% Oaked Imperial Red IPA. Grundet de ovenstående omstændigheder bliver der dog ikke tale om et officielt samarbejdsbryg med Surly. 

Egentlig var det planen, at Amager Bryghus skulle have lavet et samarbejdsbryg med Wicked Weed, men de har meldt afbud til CBC. Opskriften ligger dog klar og forventes, at skulle brygges på et senere tidspunkt. I stedet træder Fonte Flora fra North Carolina til. Der er endnu ikke sat navn på samarbejdsbrygget, men det bliver en blød IPA omkring de 6-7% med vægten lagt på aromaen frem for bitterheden. 
I denne uge brygger Morten og Jacob med Forest & Main, der holder til uden for Philadelphia. Resultatet skulle gerne blive en Grisette på mellem 4-5%. Forest & Main har deres egen gærkultur, som kommer med retur til Amager. Hvis det lykkes at opformere den, så bliver øllen også brygget på Amager og forhåbentlig klar til Amarikaner-dag. 

Årets Amarikaner-dag bliver afholdt 2. juli. Foruden de ovenstående øl, så bliver følgende samarbejdsbryg, oprindeligt brygget i USA frigivet: 

Darkest of Suns (Stillwater) - Spiced Black Saison
Swole Mole (Three Floyds) - Dry-hopped Imperial Pilsner (udkommet hos Three Floyds i USA som Swole Patrol) 
Game Of Arms (Cigar City) - Imperial Licorice Porter (udkommet hos Cigar City i USA som Top Roll) 

Til Amarikaner-dag får Amager Bryghus et par fade af den originale Top Roll hjem.

tirsdag den 3. maj 2016

Brewing with idiot #1: Introduktion

For et par måneder siden dukkede ovenstående foto op på Stovts Facebookprofil med ordlyden ”Et nyt Stovtprojekt tager sin begyndelse”. Projektet havde da egentlig været i gang ganske længe, for idéen til det dukkede op i slutningen af sidste sommer og siden gik tiden så med, at få de indledende detaljer på plads. Idéen er egentlig ganske simpel: Stovt skal brygge en øl! 

Projektet er på ingen måde tænkt som en udførlig guide til brygning, men undervejs er det mit håb, at jeg selv, og de der måtte læse med derude, får lidt bedre styr på nogle af de udtryk, måleenheder og variabler, der er når man brygger. 

Eftersom jeg kun har været bisidder ved brygninger er mine forudsætninger for selv at kunne skrue en opskrift sammen lig nul. Derfor har jeg været ude i byen og fået strikket en lagkage sammen, forstået således, at maltprofilen har jeg fået fra en brygger, den har en anden brygger så lagt en humleprofil ovenpå og til sidst har en tredje brygger så smidt gærglasur på værket. 

Det vil næppe være nogen overraskelse, at resultatet bliver en sort øl. Ønsket da jeg leverede min forespørgsel hos bryggeren, der leverede maltprofilen, var en sort øl på 7-10%. Da jeg bad om gær udtrykte jeg et ønske om intet vildt og intet belgisk. Det er de dogmer, der har været, resten har været op til bryggerne. 

Øllen er som det indledningsvist blev antydet blevet brygget. Planen er at der vil dukke indlæg op om malten, humlen og gæren, måske om brygdagen, men helt sikkert når øllen er færdig og der skal troubleshootes, hvad virkede, hvad virkede ikke og hvad skal vi have rettet til før vi brygger den igen. 

I sidste ende skulle der så gerne brygges den endegyldige udgave af øllen, som jeg håber vil kunne bringes ud til folket på den ene eller anden måde. Vi snakker ikke et kommercielt release, men måske vi må låne en fadølshane ude i byen et sted. Det tager vi til den tid, indtil videre er det bare mig, der tænker højt. Øllet skulle jo også helst være noget, der er værd at servere. 

Arbejdstitlen er Brewing with idiot, afsenderen bliver Horrible People plus bidragsyderne og det kommer til at dukke op i tide og utide på Stovt fra nu af og til jeg ikke gider mere. 

Stay tuned.

mandag den 2. maj 2016

Interview: Kenneth Kristensen, Flask.

 
På onsdag åbner Flask op i Nørregade i Aarhus. Når jeg har gæstet Aarhus, har jeg i efterhånden nogen år savnet en butik med et ordentligt udvalg. Jeg håber for både min egen og de lokales skyld, at Flask kan blive, der fylder det tomrum ud. Jeg greb i Kenneth Kristensen, den ene af de tre bag butikken, for at høre, hvad vi kan forvente os. 

Eftersom Aarhus set med fynske øjne i den grad synes at tørste efter et sted med et ordentlig øludvalg, kunne man frygte, at det er fordi kundeunderlaget ikke er på plads, hvilket de sidste par års ølbarsindtog modsiger. Så jeg spurgte Kenneth om de tror på, at der er et marked for en rendyrket ølbutik i Aarhus. 

”Ja, det tror vi bestemt. Interessen for øl i Danmark er jo generelt rigtig stor, og den virker til på glædelig vis kun at være støt stigende – og særligt inden for ”craftbeer”, eller hvad man nu vil kalde det. Men hvor mulighederne i Århus er rigtig gode for at gå på bar og drikke det, jamen, så er de ikke helt så prangende på butiksniveau. 

Jovist, man kan få en del i Århus, men der er ikke noget sted, hvor det er samlet og præsenteret på den måde, som vi gerne vil gøre det. Og særligt præsentationen af øllet er vigtig for os. Jeg mener – der er jo nærmest ikke det supermarked i landet, som ikke har minimum fem hyldemeter med øl, men det er ved Gud ikke alt sammen, der er lige godt. Og som forbruger er man helt overladt til sig selv – uden vejledning og service. Netop dimensionen med kyndig vejledning tror vi, at mange godt kunne ønske sig.

Derudover kommer vi også til at føre en del øl, der aldrig før har været tilgængelige i Aarhus. Det satser vi da bestemt også på, at folk vil tage godt imod”.
Kenneth Kristensen
Der står tre mand bag Flask. Kenneth Kristensen, Martin Christensen og Mikael Juul Larsen. Alle med en baggrund fra Voxhall, hvorfra de kender hinanden fra deres arbejde som henholdsvis booker, markedsføringsanvarlig og baransvarlig. På forhånd har de meldt ud, at der vil være fokus på personlig betjening og kundevejledning, men kan man overleve på gamle købmandsdyder? 

”Der er jo en kæmpe, kæmpe verden af øl derude. Rigtigt mange vil nok endda sige, at den er decideret uoverskuelig. Med gamle købmandsdyder, eller hvad vi skal kalde det, vil vi gerne hjælpe vores kunder med at navigere rundt, og skubbe dem i retning af de smagsindtryk de søger, og også gerne hen til smagsindtryk, som de slet ikke anede de søgte, eller vidste fandtes inden for øllens verden”. 

Hvis man skal kunne navigeres rundt, så skal der også være noget, at navigere rundt i blandt. Så jeg forsætter spørgetimen med at forhøre mig, om der kommer fokus på noget bestemt i Flask, eller om udvalget bliver en blandet landhandel. 

”Det eneste fokus, der som sådan bliver, er godt øl. Og inden for det gode øl bliver det så en slags blandet landhandel, som du siger. Der vil dansk, belgisk, amerikansk; bittert, surt og sort. Og alt derimellem, både hvad angår geografi og smag. 

Men! Vi vil gerne slå et slag for både frisk øl og øl på dåse. Det friske øl, fordi øl bare smager så meget bedre, når det er frisk – særligt det humlede. Og dåsen vil vi gerne slå et slag for, fordi den præserverer øllen bedre, end en flaske gør – igen, særligt når vi snakker humlede øl. 

Og så bliver servicen, og hjælpen til at navigere vores kunder rundt i sortimentet, det vel nok altoverskyggende fokus for os. Så alle kan nyde det øl, der passer allerbedst til deres ønsker”. 
Og udvalgets størrelse? 

”Egentlig er det ikke udvalgets størrelse, der for os er mest interessante. For vores rammer er slet ikke store nok til at det giver mening, at vi skal måle os på mængden i vores udvalg. Vores fokus er kvaliteten af og dynamikken i udvalget. Dels skal udvalget jo, som jeg har nævnt, være godt, og dels skal det også være meget omskifteligt. Hvis man kommer forbi den 1. i måneden og igen den 14. i samme måned, jamen, så skulle der på hylderne den 14. gerne være en del nye ting, som ikke var der den 1. 

Og endelig: Er det en butik for alle, eller mest for nørderne? 

”Det er en butik for alle – også nørderne. Som vi ser det behøves det ene såmænd ikke at udelukke det andet. Det er vigtigt for os, at alle kan føle sig hjemme i butikken, og altid kan finde noget, som de gerne vil have. Men vi håber virkelig også, at kunne være med til at åbne nye døre for de folk, der ikke er nørder”. 

 Flask åbner på onsdag. Følg Flask på Facebook, eller kig forbi Nørregade 40, 8000 Aarhus C.