tirsdag den 28. januar 2020

Q&A 2020: Flying Couch

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Kasper Gerdes fra Flying Couch, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste for os i 2019 var hele vores make-over, som blandt andet indebar at vi fik nyt logo, nyt labeldesign og skiftede til dåser. Vi har brugt en del tid på, at justere i vores opskrifter både med forskellige vandprofiler, men også gæringstemperatur, tørhumlemetoder, lagringstid osv.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
At bibeholde engagementet og nysgerrigheden for det vi laver samtidig med at vi udvikler bryggeriet til en bedre forretning.  

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi producerede cirka 120.000 liter i 2019 og vi regner bestemt med at producere mere i 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Med alle de udfordringer og udefra påvirkende kræfter bliver den største udfordring at få det hele til at hænge sammen med henblik på kvalitet og økonomi. Der er konstant stigende omkostninger på enormt mange parametre, så det er klart, at det sætter et pres på bryggerierne især i Danmark.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Vi har haft mange gode oplevelser i 2020, med virkelig mange folk i branchen, så det er umuligt at pege på en enkelt. Vi synes det er en fantastisk branche at være en del af!

mandag den 27. januar 2020

Q&A 2020: Brygbrygbryg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Mikkel Wind-Pedersen fra Brygbrygbryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Ubetinget at få vores eget sted i Skovlunde til gøgl og eksperimenter 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Godt spørgsmål! Vi har en del sure øl og brett-ting, der har stået siden vi fik stedet. Dem glæder vi os til. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi producerede ca 18-20 forskellige øl... 2020 bliver til endnu flere og mange af dem i meget små oplag. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
At kunne forny uden at gå på kompromis med passion og ideologier 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Alle de danske øl bloggere fortjener et klap og en varm krammer. De er gode til at sprede budskabet om øl som ellers ikke er at finde i de mange supermarkeder! Respekt herfra!

torsdag den 23. januar 2020

Q&A 2020: Amager Bryghus

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Henrik Papsø fra Amager Bryghus, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste ved 2019 har klart været, at vores to nye aflæggere ”Taproom Nørreport” og ”Taproom Bryggen” er kommet godt fra land på overraskende kort tid. Vi navngav bevidst barerne med vores bryggerinavn, fordi vi følte, at vi havde et stærkt brand i Københavns-området. Udviklingen har vist, at brandet var endnu stærkere, end vi havde troet, for barerne præsterer solidt – allerede nu efter få måneder. Og til vores glæde, er publikummet meget varieret både i demografi og nationalitet. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
I flere år har vi forsøgt at gøre tingene nemmest muligt for os selv ved kun at have én emballage til vores produkter. Vi må dog efterhånden indse, at vores kundegruppe er så differentieret (og vores produkter så differentierede), at vi ikke længere kan følge den simple strategi. Så fra næste år gør vi tingene anderledes. Vores ”mainstream” produkter, som primært sælges lokalt i butikker, barer og restauranter vil sandsynligvis fortsat udkomme i 33 cl flasker. Men vores ”premium mærker” som Todd The Axe Man, Pink Farts & Unicorns og nye øl vil fremover udkomme på 44 cl dåser ganske enkelt fordi, det er den vej efterspørgslen udvikler sig. Og så har vi følt, at vores eksklusive ”store øl” som Double Black Mash og de fadlagrede øl er druknet lidt i de små flasker, hvor de ikke rigtig formår at skille sig ud. Så her stepper vi virkelig en tand op, og vil fremover tappe dem på det man kalder ”champagne-flasker” – altså store 75 cl flasker af belgisk type. Det skal nok blive en spændende udfordring at få vores kunder og vores egen logistik tunet ind på de ændringer! 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi havner omkring de 400.000 liter +/- Vi håber at kunne øge produktionen en smule i 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
Den samme, som den var i år og vil vedblive med at være de næste mange år: gennem fortsat produktinnovation og markedslydhørhed kombineret med omstillingsparathed at vedblive med at være en relevant aktør, som kan præstere den kvalitet og den indtjening der gør, at vi fortsat kan være en del af en branche, som måned for måned bliver mere konkurrencebetonet. Hvedebrødsdagene i branchen er for længst ovre – og der skal arbejdes hårdere for at afsætte øllet, i en tid hvor efterspørgslen ikke vokser i samme takt som nye håbefulde bryggerier etablerer sig, eller gammelkendte bryggerier udvider. Ligegyldigt dit bryggeris størrelse tror jeg, at alle i disse år gør sig den erkendelse, at øllet bare ikke flyver ned af lagerreolen i samme tempo længere. Der er alt, alt for mange bryggerier og alt, alt for meget øl på markedet – både i DK og internationalt. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Jeg føler trang til at skulderklappe, den glade og nysgerrige specialølskunde. Som forstår, søger og værdsætter kontinuerlig kvalitet. Ikke den arrogante og selvbestaltede ølforums-ekspert, som med et par års erfaring i øl føler sig kaldet og til at fælde dom over alt over alle, men hvis ros er uendeligt ligegyldig, for han er allerede hoppet på det næste hype train i evig jagt efter den næste horribelt CO2-belastende indfløjede øldåse, som sikkert står og glimter derude i horisonten et sted. Nej vi vil rose ølelskeren, som tør tro på, at godt øl ligefrem kan købes i hele kasser (tak skæbne!) eller drikkes på baren af store glas. Ham eller hende, som har gennemskuet, at fake craft koster mindre, fordi det netop er fake og smager af uendeligt meget mindre. At flotte, sandblæste flasker fra Hakkebakkeskoven egner sig bedst til at udbløde rosiner i rom, når det oprindelige indhold er brugt til at afsyre gulve med. Kunder som har gennemskuet hvor meget lort og lagkage og fusentasteri denne herlige branche OGSÅ indeholder. Det er den slags kunder VI lever af, og dem er vi umådeligt glade for.

onsdag den 22. januar 2020

Q&A 2020: Hoppe.beer

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Frederik Hoppe fra Hopp.beer, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste for Hoppe.beer i 2019 var helt klart en række af nye øl, jeg gav mig endelig tid til at udgive en masse nye øl, især Saison, frugtøl og surt. Jeg begyndte også at få lidt mere gang i mine trætønder, noget der helt klart skal være endnu mere fokus på i 2020. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Uha, der kommer til at ske en masse. Lige om lidt kommer der et reboot (v 2.0) af Hoppe.beer da jeg udskifter og udvider min bryggekapacitet til 500 liter og mulighed for en daglig produktion på 1000 liter. Dertil kommer et øget fokus på kontraktkunder, blandt andet upcoming bryggere uden bryggeri, som har mod på at prøve branchen af under mine vinger. Ja, og så er der flere ting på vej, men mere om det senere.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Jeg husker ikke lige tallene, men jeg oplevede en fin fremgang i volumen, noget jeg håber og forventer fortsætter! 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Største udfordring er todelt som jeg ser det. Kombinationen af en hulens masse bryggerier og et begrænset antal haner i landets ølbarer gør at branchen er hård. Dertil er der et øget fokus på 'craft' fra de store bryggerier, og antallet af sub-brands er massivt stigende. Disse elementer af konkurrence er det ene element. Det andet element er at fortsætte med at påvirke vores kunder, forklare for dem at grunden til at en håndlavet øl fra et lille dansk bryggeri koster for eksempel 35 kr. på flaske er at udgiften til en lille produktion er vildt høj sammenlignet med en fabriksproduceret (i udlandet) øl. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Ingen nævnt, ingen glemt! Der er en masse fede bryggerier derude, som ikke er bange for at prøve at lave andet end pale ales og stouts. Det tager jeg hatten af for. For uden udvikling og bevægelse i branchen, så ender vi alle med en type Carlsberg på flaske om få år.

Q&A 2020: Fanø Bryghus

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Steve Rold fra Fanø Bryghus, der leverer svarene.

1: What was the best thing about 2019 for the brewery? 
Where to start? The best thing for 2019 for Fanø Bryghus was probably the completion of our taproom renovations and brewery expansion. It has enable us to host several large events at the brewery and provide what we think is a high quality experience for those who stop in for a beer and a visit. Also, equipment upgrades and increasing our distribution to the whole of Denmark has gone a long way to increasing our ability to send and keep fresh beer out into the marketplace. 

2: What will be most important for the brewery in 2020? 
Perhaps it goes without saying but our number one goal is to produce quality beer. If we can take care of that, then all of our jobs are 90% done. Beyond that, our immediate focus for 2020 is to complete the latest phase of our expansion. This will enable us to better serve our existing distribution territory. Beyond that, the brewers are all excited to begin brewing some taproom only/special release beers on our new pilot system, which will then help feed and inform the development of our new releases. 

3: How much did the brewery produce in 2019 and will you produce more or less in 2020? 
We should just top 1,500 HL this year. Although we did lose a few weeks to construction delays, that’s pretty much the ceiling of what we’re able to comfortably produce in a year. We are hoping to produce as much beer as possible in 2020. With new tanks scheduled to arrive midway through the year, I’m hoping to see a pretty substantial increase in overall volume and variety by the end of 2020. 

4: What is the biggest challenge that the Danish breweries are facing in 2020? 
While every brewery faces their own set of unique challenges each year, the industry-wide fight to achieve QUALITY and CLARITY is what probably comes to my mind when I first read this question. It’s my hope that as an industry we can continue to focus on the brewing of QUALITY beer and communicating the CLARITY of who we are and where are products come from. As large, industrial breweries continue to pump more and more beer into that market through small brewery purchases and new releases that masquerade as breweries that don’t actually exist, the continued education of the public of what separates our “craft” beer from their “crafty” brands will grow in importance as we battle for both market and mind share. 

5: Who deserves a pat on the back? 
Something I really liked seeing in 2019 was the success of new regional beer festivals that focused on quality craft beer both from inside and outside of Denmark. The Bad Seed Beer Fest in Aalborg and the Rowdy Hops Beer Festival in Aarhus are just two of several new beer festivals that started in 2019 that I think will be continue to gain tractions and help expose and educate people about great regional and international breweries and the beer they are making.

tirsdag den 21. januar 2020

Q&A 2020: Spybrew

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Jens Lynge Larsen fra Spybrew, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 har i den grad været et hektisk år for Spybrew. Der er for alvor ved at komme godt gang i salget, og også flaskedelen tager fart. Specielt bryggeriets deltagelse i Natholdets Øljulekalender gjorde, at Spybrew pludselig kom frem i rampelyset. Og til trods for, at der var brygget mere end dobbelt så meget øl, som sidste år, så lykkedes det alligevel at få fuldstændig udsolgt af Santa’s Frosty Nuts. Sikke en oplevelse. Derudover har året været brugt på at forfine brygprocesser og tappeprocesser i bryggeriet. Specielt flaskeølsdelen fylder mere og mere i bryggeriet. Dette til trods for, at der kun sælges flasker fra bryggeriet og ganske få andre steder. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
2020 bliver et år i flytningens tegn. Fra årsskiftet har Spybrew fået fingrene i et 100 kvadratmeter stort lokale, som også ligger i Hvidovre. Det betyder, at første kvartal skal bruges på at sætte det nye lokale i stand. Et lokale, som fremadrettet vil kunne huse ølsmagninger og andre arrangementer, hvor der kan smages på det hemmelige øl. Brygningen af øl fortsætter fra kælderen alt imens lokalet bliver klargjort, så bryggeren kommer bestemt ikke til at kede sig i det kommende år. Derudover skal Spybrew til udlandet et par gange med øl. Så allerede i slutningen af februar går turen til Southern Grist Brewing Co. for at deltage i deres Anniversary. Senere på året kalder Island, hvor Ægir Brugghús åbner dørene for deres første festival. Men samlet set bliver det vigtigste for Spybrew at komme god i gang med at bruge det nye lokale på Arnold Nielsens Boulevard 71. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Spybrew producerede omkring 10.000 liter øl og planene er at der skal brygges omkring 20.000 liter i 2020. Så det bliver jo en fordobling. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Uha, den er svær at svare på, for jeg tror at det er meget forskelligt fra bryggeri til bryggeri. Den stigende interesse for alkoholfrie øl og undergærede øl stiller krav til de enkelte bryggerier - specielt de mindre bryggerier, som måske ikke i forvejen brygger disse øltyper. For der er ingen tvivl om, at efterspørgslen stiger her. Derudover tror jeg, at de helt store bryggeriers vækst vil få en betydning for os mindre bryggerier og jeg kan da kun håbe, at forbrugeren forstår at værdsætte kvaliteten og ikke kun prisen. For så skal vi - de små bryggerier - nok klare det. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Det gør de ølbarer, som værdsætter øl fra os små og uafhængige bryggerier og som støtter os ved at købe øl fra os. Og det gør mine bryggerikollegaer, med hvem vidensdeling er den allermest naturlige ting ved at være brygger.

mandag den 20. januar 2020

Q&A 2020: Gamma Brewing Company

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Jakob Nørby Houmøller fra Gamma Brewing Company, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 var et skelsættende år for Gamma som bryggeri og som virksomhed. Vi gik fra at være et relativt lille hobbyprojekt indtil Oktober 2018, hvor vi fik en beskeden deltidsløn ved siden af vores fuldtidsjobs andetsteds, til at vi nu er 3, snart 4, fuldtidsansatte med to deltids- og freelance stillinger også. Vi har i 2019 fordoblet vores kapacitet, forbedret vores kvalitet og har for alvor slået et slag for salget af frisktappede IPA'er på dåse sammen med andre dygtige bryggere i Danmark. Vi er kommet ind på gode eksportmarkeder i Frankrig, England, Norge, Sverige, Spanien og Italien m.fl. men har samtidig gjort hvad vi kunne for at udvide i Danmark også. Alting er gået meget hurtigt, nogle gange for hurtigt, for os i 2019 og jeg er stolt af at vi alle har kunnet følge med og stadig har mod på mere! 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det vigtigste bliver at fortsætte den konstante forbedring af vores øl, vores salg, vores brand og vores fremtidsplaner. Vi står overfor en større udvidelse i 2020 med et nyt bryggeri bygget fra bunden med plads til mere produktion og højere kvalitet end vi har mulighed for på vores nuværende adresse, hvor vi nu kører på maksimum kapacitet uden mulighed for installation af flere tanke. Hvis alt går som det skal, er det nye bryggeri oppe at køre mod slutningen af 2020 - det bliver et kæmpe skridt for os som bryggeri og som virksomhed - og det vil give os en masse fede muligheder for events, rundvisninger, smagninger og lokalt engagement som vi ikke kan pt. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
I 2019 producerede vi 120.000 liter øl. Vores produktion stiger marginalt til ca. 140.000 liter øl i 2020, men endnu mere hvis det nye bryggeri bliver klar før tid. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Konkurrencen. De store bryggerier bliver større, flere vil blive opkøbt af store koncerner med massive ressourcer. Der bliver investeret tungt både i ind- og udland, og det bliver svært for de helt små at følge med. Mange bryggerier der pt. er ca. samme sted som os står overfor en skillevej, hvor man enten skal følge med udviklingen, investere aggressivt og udvide nationalt og internationalt, eller acceptere at man må finde en niche i markedet og forblive lokal. Vi ser lige så stille, at den anden bølge af craft beer der startede for ca. 10 år siden (hvor den første var i start 00'erne) er ved at modnes - og det er ikke alle der vil overleve presset. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Jeg synes at ølbrancen som helhed fortjener et skulderklap, og i særdeleshed den danske ølbranche, hvor vi har et fantastisk sammenhold. Alle er naturligvis konkurrenter, men vi hjælper hinanden hvor vi kan, dørene står altid åbne, vi rådgiver hinanden og vi løfter i fællesskab. Kvaliteten af øl i Danmark er blevet meget bedre i 2019, og det skal den blive ved med i 2020.

torsdag den 16. januar 2020

Q&A 2020: Carlsberg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det den nye administrerende direktør for Carlsberg Danmark Peter Haahr, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
De nye, lækre øl, vi har lanceret i år. Jeg synes især Jacobsens pHresh & Sour er spændende. Den har en frisk rabarberagtig aroma, der til de flestes overraskelse ikke er skabt ved tilsætninger, men ved brug af forskellige mikroorganismer. På mange måder er denne øl et symbol på det nye Husbryggeriet Jacobsen, der kommer til at blive endnu mere nysgerrige og prøve grænser af sammen med Laboratoriet. 

Jeg er også ret stolt af Carlsberg Humle, som er udviklet med humleolie. Modtagelsen var ret overbevisende, ligesom Carlsberg 1883 blev godt modtaget i 2016. Det bekræfter, at folk er villige til at prøve nyt, og det er en vigtig lære og noget af det bedste, når jeg ser tilbage på 2019. 

Skal jeg nævne kun én begivenhed, bliver det nok Carlsbergs nye Snap Pack forpakning. Vi lancerede forpakningen i januar, og selvom det kun er en test, tror jeg, at vi har ramt rigtigt med Snap Pack og de andre miljøforbedrende initiativer.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
For mit eget vedkommende bliver det at sætte mig i sadlen, når Søren Brinck stopper her 1. januar, men jeg kender forretningen ganske godt, og de sidste år har jeg mulighed for at sætte mit præg på forretningen sammen med mine kollegaer. Et af de vigtigste tiltag næste år bliver opførelsen af vores vandrensningsanlæg i Fredericia, der skal halvere vandforbruget og genbruge 90% af al spildevand og med tiden skaleres til andre markeder, hvor vand er en knap ressource. Det er vi meget glade for at få lov at teste i Fredericia.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Det svarer vi ikke på, men jeg forventer, at vi brygger samme mængde øl næste år. Måske lidt mere fordi 2020 er jo et fodbold år, og vi kommer til at stå i spidsen for en kæmpe fodboldfest for landsholdet, som Carlsberg jo har sponsoreret siden 1978.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
Vi skal være relevante og blive ved med at udvikle gode øl, som folk kan lide, og som de bliver positivt overraskede over. Det gælder især alkoholfrie øl. Jeg vil gerne have, at 2020 bliver de alkoholfrie øls helt store år. Vi kommer til at gøre vores for, at det sker, og har flere nylanceringer på vej.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
DTU Bryghus fordi de ligesom vores eget Laboratorium i Valby har fokus på at minimere ressourceanvendelse og udvikle nye bæredygtige processer og produkter. Jeg vil gerne række hånden frem og fortælle, at de er velkomne til at kontakte mig med gode ideer for bæredygtighed skabes bedst i partnerskab. Bæredygtighed er ikke nødvendigvis en god forretning på den korte bane, men på den lange bane tror vi på det her. De unge skal vide, at Carlsberg lytter til deres klimabekymringer.

onsdag den 15. januar 2020

Q&A 2020: Åben

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Philip Hulgaard fra Åben, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Jeg tror, jeg gentager mig fra sidste år, når jeg siger, at det er al den støtte, vi har fået. Vi er gået fra at være et relativt ukendt, lille bryggeri lidt udenfor Kolding til at ÅBEN er blevet et brand som folk rundt om i landet kender til. Noget, jeg ikke i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig, var 6 nomineringer til Årets Danske Bryggeri. Det giver mod på så meget mere.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det kan næsten kun være opstarten af vores nye bar I Aarhus. Det har altid været en drøm for os, at få vores eget sted, hvor vi kan servere vores øl i de omgivelser, som vi synes hører til. Vi håber at åbne i januar 2020.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Nu er året ikke lukket endnu. Vi producerer nok et sted mellem 70.000 - 80.000 liter, og vi håber selvfølgelig på at lave mere næste år, men det vigtigste er produktet, og at vi fortsat øger kvaliteten af vores øl.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Med mange bryggerier på markedet, så skal vi huske på det, som gør os anderledes. Det kan være produktet eller brandet, der skiller sig ud, men jeg tror det bliver svært "bare" at have et bryggeri. Der er så mange gode bryggerier i forvejen, at det bliver svært at konkurrere på produktet alene.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Der er mange, der fortjener et skulderklap, og jeg kunne skrive en lang historie om alle dem, som har gjort en forskel, men jeg tror nu alligevel Fredrik fra Bad Seed skal have det. Det er et marathon at starte et bryggeri - det ved Fredrik - og det er sejt, det han har nået i år!

tirsdag den 14. januar 2020

Q&A 2020: Bad Seed Brewing

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Fredrik Hector Schmidt fra Bad Seed Brewing, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Helt klart, at få etableret en stabil forretning, opnå en stigende kvalitet fra batch til batch,og få lagt et godt fundament for fremtiden. Ud over det, har der været et par andre milepæle. Først holdt jeg med god succes Bad Seed Beer Fest 2019 i august, som var til stor glæde for gæster og udstillere - en succes, der bliver gentaget i 2020. En anden milepæl fandt sted i oktober, da jeg for første gang kunne præsentere mine øl på dåser. Det er gået godt, og man kan forvente mange flere Bad Seed dåser i år. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
3 ting. At vedblive at forbedre kvaliteten, og lave en masse dejlige øl. Jeg har en masse ting, jeg gerne vil prøve kræfter med i år, bl.a. fadlagring. At holde en stabil kurs i forretningen, og prioritere de rigtige investeringer i løbet af året. Og til sidst, at afstemme arbejds- og familieliv. Jeg har barn nummer to på vej, så det er også vigtigt at kunne indrette mig på en måde, så der også er plads til familien. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
I 2019 producerede jeg cirka 42.000 liter, og forventer en stigning i løbet af 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Hvert bryggeri har jo sine udfordringer, men jeg tror generelt at udfordringen er at forblive interessant i et marked, der bevæger sig rigtig hurtigt i alle mulige og umulige retninger. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Nu var jeg jo selv igennem hele møllen i 2018, så Slowburn Brewing Co-op fortjener et kip med hatten for at have startet op, for allerede at have en stærk identitet som bryggeri og frem for alt lave nogle rigtig dejlige øl!

mandag den 13. januar 2020

Q&A 2020: Dry & Bitter

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 var et meget begivenhedsrigt år for os. Vi fik for alvor vores dåser ud på markedet og med dem en masse nye øltyper, hvilket har været en fantastisk og interessant rejse. Derudover har vi fået en masse nye dejlige mennesker i vores team, som alle har været med til at skubbe firmaet fremad.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
2020 bliver et ekstremt spændende år. Bryggeriget fylder 5 år, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har en masse spændende collaborations i spil, og en række andre spændende events, som skal være med til at fejre fødselsdagen. Vi ser også frem til et år, hvor vi virkelig kan udfolde os kreativt og skabe nye innovative og skøre øl.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi har ligget lige over niveau af sidste år, men i 2020 forventer vi en kapacitets stigning i omegnen af 30 procent. Vores øl er mere populært end nogensinde, hvilket gør os super glade og stolte. Vi bruger derfor energi på at producere den helt rigtige mængde øl ift. efterspørgslen, så vi altid har mulighed for at tilbyde så friske produkter som muligt.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
2020 bliver endnu et år med store omvæltninger. Vi tror, at vi kommer til at se de store bryggerier øge deres indflydelse, både på supermarkedshylderne men også i form af deres engagement i opkøb og investeringer i andre små bryggerier. 2020 bliver et år, hvor vi skal lægge os selv mere i selen for at sikre os, at håndværksøl bliver ved med at være relevant i en jungle af andre produkter.

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Det er umuligt kun at give ét enkelt skulderklap her, da der er mange flere, som virkelig fortjener det, men jeg vil gerne udmærke 3 bryggerier/initiativer.

GLOW: Det er så uendeligt befriende, at vi endelig har fået et stærkt talerør for de mange seje kvindelige kræfter i branchen. Fremmarchen af kvinder i øl-scenen er med til at styrke branchen og er på alle måder en forbedring, og jeg håber på at se mere af dette velkommen i 2020. Det er simpelthen et fantastisk initiativ.

Slowburn: Sjældent har jeg set noget mere hjertefølt og kreativt i den danske øl-scene end Slowburn. Deres cooperative indstilling, deres hårde arbejde og deres store kærlighed til både øl og mennesker skinner igennem. Og så er øllet af virkelig høj kvalitet!

Åben: Som virkelig har skabt noget i det Jyske, og med udnævnelsen til Årets Bryggeri af DØE sætter de en stor streg under det. Phillip og hans team har virkelig skabt noget fantastisk spændende med liv og sjæl, som jeg ser frem til at følge.

torsdag den 9. januar 2020

Q&A 2020: Det Lille Bryggeri

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det René Hansen fra Det Lille Bryggeri, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
I 2019 har jeg haft utrolig mange gode oplevelser med mit bryggeri. Vi har samlet ind til Kræftens Bekæmpelse med en helt speciel øl, samt haft et hold til Stafet for Livet. Vi har deltaget i diverse ølfestivaler blandt andet BXL Beerfestival osv. Men på selve bryg-siden har jeg endnu engang formået at sende en masse gode nye øl på gaden, samt holde et fast sortiment. Alt sammen med utrolig høj kvalitet. 

På udstyr-siden har jeg langt om længe fået en semi-automatisk tappemaskine som gør at jeg kan tappe hurtigere og ikke behøver at eftergære på flaske længere. Og sidst, men ikke mindst har jeg her i årets sidste dage anskaffet mig 4 nye gærtanke.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
For mig er der et overordnet mål: fortsat at levere øl i allerhøjeste kvalitet. Dermed er jeg sikker på, at kunderne fortsat vil være der. Der åbner fortsat mange bryggerier i Danmark, og derfor drejer det sig om, at være blandt de bedste, hvilket altid er et mål for mig. 

I 2020 er jeg sikker på, at der kommer flere samarbejdsbryg, og hvis tiden er til det, er det også vigtigt at være synlig i det offentlige rum, derfor håber jeg, at have tid til at deltage på flere af de små festivaller, samt holde flere smagninger både på eget bryggeri og ude.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Jeg har ligget stabilt de seneste par år, og håber på en lille stigning i 2020. Jeg brygger cirka 70.000 liter om året

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
At finde de rigtige salgskanaler, der er flere og flere af de små vinhandlere, der skærer ned på udvalget. Kampen om hyldepladserne har aldrig været større, og desværre oplever jeg at kvalitet og hyldeplads ikke altid hænger sammen. Vender man snuden mod barer, cafeer m.m. så sker der også en stor forandring her. Mange af de gode ølsteder har et bryggeri bag sig, eller omvendt. Derfor er det sværere at komme ind på det store fadølsmarked.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det Lille Bryggeri får et skulderklap for at leverer øl af højeste kvalitet, år efter år. Derudover alle mine gode kollegaer, jeg oplever, på trods af stor konkurrence, at være utrolig hjælpsomme overfor hinanden.

onsdag den 8. januar 2020

Q&A 2020: Norbæk Gaardbryggeri

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Emil fra Norbæk Gaardbryggeri, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
At vi fik udgivet øl på Mikkeller, Mig & Ølsnedkeren og TAPE.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? Et stort release som vi planlægger til september.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Omkring 10 batches hver af 130L. Vi kommer til at producere 12.000L i 2020.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
5: Hvem fortjener et skulderklap?

Pas.

tirsdag den 7. januar 2020

Q&A 2020: Kongebryg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Niels Kiens fra Kongebryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Uha, så skal man jo tænke sig lidt om, der har virkelig været smæk på og nogle lange arbejdsdage, der virkelig har trukket tænder ud. Og der er findes jo ikke noget som små virksomheder, hvor folket kan knokle sig helt i smadder og at levere det bedste de kan og har lært. Måske bør 2020 været året, hvor vi som bryggere tager lidt vare på os selv, men i virkeligheden er det jo pissesvært når vi alle i branchen brænder for øl og lægger hele vores sjæl ind i det. Vi elsker jo bajere og vores kollegaer. 

Der er 2 sider af vores bryggeri: 

Produktionen. 
Her lykkedes det endelig langt om længe at finde en lærling, men han skulle så også findes på Island af fucking alle steder. Med en person som man skal arbejde sammen med i rigtigt mange timer hver dag, der er kemien sindssygt vigtig. Denne unge mand kommer fra en baggrund som Atlanterhavsfisker og er uddannet kok, så han er vant til en noget hårdere tone. Omar går altid med kniv, for som hans bedstefar altid sagde "en islænding uden kniv, er som en luder uden fisse" - man kan jo kun være stolt. Og når et menneske har så stor passion for et produkt, at de vil flytte flere tusind kilometer, så kan man jo kun blive varm om hjertet. 

Vi kiggede en del på vandprofilen i det forgangne brygår - og jeg kan kun sige, at vi har fået helt nye øl. Det er simpelthen en kæmpe forskel det gør, når man nedbringer bicarbonaten i brygvandet, og så samtidig tager et blik på alle de andre salte - man kan shifte øllen i alle mulige retninger. Det Norske Kveik gær er virkelig også noget, der rykker. Vi kørte en masse full size-tests, for at se hvad den kan. Det er helt gakkelak. Det er simpelthen noget, der kommer til at ændre verdens ølproduktion. 

Spillestedet. 
Her føler jeg, at det er lykkes os at finde vores hylde og være afklaret omkring vores profil. Med mere end 50 gratis koncerter og 15 betalingskoncerter med totalt udsolgt, kører det sgu meget godt. Især med den literpris baren kører med i forhold til ved detailsalg. Så drenge og piger derude på de danske bryggerier, åben nu bare jeres egen bar. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det bliver helt klart at kigge på produktionen og optimering her, og så er vi samtidig på udkig efter en investor mere, der kunne tænke sig en mere daglig rolle her. Selvom bryggerierne er små, er der jo en del arbejde i alle mulige retninger. 
1. Produktion 
2. Salg 
3. Marketing 
4. Kundepleje 
5. Sociale medier
6. Regnskab 
7. Medarbejdere/frivillige 
8. Arrangementer 
9. Rengøring 
10. Osv, osv... 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Nu fik vi lige vores tal gennemgået i går (03.01.2020). Vi er faktisk røget ned på 29.500 liter, men det ligner, at vi har fået et overskud med den samme omsætning. Syret nok egentligt, men 2020 bliver med Kveik-gæren året, hvor vi kommer til at producere væsentlig mere øl. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Det bliver helt klart at overlevet! Nu rykker de store (Carlsberg, Royal Unibrew), men vi ser også en øget produktion hos de større regionale bryggerier. Thisted øger produktionen med 40-50 % på deres lækker nye anlæg, Hancock udvider med 20 % og To Øl tonser igennem med måske 4-6 millioner liter i 2020. Det kan være lidt svært at se igennem alle tallene, men det ligner, at der kommer 20 % mere volume fra bryggerierne på det danske marked i 2020. Det betyder, at literprisen i detailhandelen får et ordentligt hak ned - og det kommer til at gøre naller. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Alle de dejlige danske bryggere/håndbryggere jeg møder rundt omkring i landet, I er sgu altid så dejligt søde og rare. I får mig til at være stolt af vores fag. Sammenholdet i denne branche er helt fantastisk.

mandag den 6. januar 2020

Q&A 2020: Lervig



Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det direktør Anders Heide Kleinstrup fra Lervig der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
Nye projekter, der er startet op. Det har været et vildt år, hvor vi har taget hul på en masse nyt og ukendt, og det har resulteret i mange nye kollegaer, der skal være med til at løfte projekterne og dermed bringe Lervig videre til "version 3.0". Jeg vil sige, at vi har omstillet og gearet op til fremtiden. Det bliver sjovt!!

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
Det bliver åbningen af vores egne barer og vækst via nye distributionskanaler. Vigtigst er forsat at have det sjovt, mens du har pissetravlt og huske at få en øl i ny og næ. Vi må aldrig glemme øllet.   

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Vi vækster i 2019 og det gør vi også i 2020.

4: Hvad bliver den største udfordring for de Norske bryggerier i 2020?
Det bliver nok at skille sig ud fra mængden. Norge er forsat på det jeg vil betegne som første craft beer-bølge, hvor Danmark ser ud til at være gået ind i sin anden bølge, og det ændrer lidt på billedet. Heroppe er der alt for meget kapacitet i markedet i forhold til konsumenter og logistikken er i en anden liga end i Danmark, så vi vil nok forsat se bryggerier lukke ned i 2020 desværre.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det er der mange, der gør, men jeg må fremhæve vores brygger Mike Murphy som tidligere også var med til at starte "ølrevolutionen" i Danmark back in the day. Han har gjort ekstremt meget for Skandinavisk øl og har knoklet en vis part ud af bukserne i mange år.

onsdag den 4. december 2019

Boganmeldelse: Drink Better Beer, Joshua M. Bernstein

Det er nok at tage munden for fuld, at kalde Drink Better Beer for en samtalebog. Det til trods, at forfatteren Joshua M. Bernstein har talt med en pæn portion mennesker for at kunne sætte bogen sammen. Faktisk har han talt med flere end 100 bryggere, kokke, distributører, bryggeriejere m.m. for at nå frem til bogens cirka 200 sider. 

Ved første øjekast ligner Drink Better Beer en coffee table af den slags, hvor opsætningen er vigtigere end indholdet. Den er rigt illustreret med et væld af små bokse, der rummer fakta og citater. Men! Trods den let glitrede facade, så er den en fornøjelse at læse. 

De mange samtaler er tråden, der væver bogen sammen. Nogle bidragsydere bliver noteret for et enkelt citat, andre får en side, men mere end det er de enkelte personer, der fylder, så er det deres ord og viden der får der fremtrædende plads og det fungerer fremragende. 

 Bogen læses som én lang feel good artikel om øl, men den er mere end bare hyggelæsning, for gennem bidragsydernes ord og viden, der kommer Joshua M. Bernstein langt omkring. Fra distribution og øl som salgsvare, over samspillet med mad, til servering og smagsnuancer. Det hele dækkes. Det betyder også, at der med så mange emner fordelt over 200 rigt illustrerede sider, kun bliver skrabet i overfladen. Men det bliver gjort på en måde, så vi der har prøvet at bladre en ølbog før også får noget ud af det. 

Drink Better Beer er let læst og værd at læse. Den rummer et væld af udtalelser, der vækker eftertanke. Og den føles som en artikel af den slags man er lykkelig for at være faldet over, bare en 200 sider lang én af slagsen. Oplagt til ønskesedlen. Da jeg købte mit eksemplar var den billigst på Books etc.

tirsdag den 3. december 2019

Årtiets bryggeri 2010-2019

At vi nu står i udkanten af 2019 betyder også, at vi ved afslutningen tiernes årti. Et årti, der på ølfronten har betydet alverden. Hverken tiden eller udviklingen har på noget tidspunkt i de forgangne +3500 dage stået stille. Bryggerier er kommet og gået, tendenser har passeret, more har været more og less har været more, det bitreste bitre har været det vildeste, men er nu sjældent set, det sorte er gået fra tjære til kageefterligninger og det sure er gået fra en uønsket sidegevinst i endnu et sjusket bryg til det mest eftertragtede, der kan erhverves i begrænsede oplag. 

Antallet af bryggerier er eksploderet, og kun et fåtal har været med hele vejen igennem årtiet. For mig er årtiets bryggeri det danske bryggeri, der uden tvivl har betydet mest for mig som øldrikker og for Stovt. 

Det er bryggeriet, der fylder mest i Stovts ølkælder, fordi deres sorte øl er fantastiske at lagre. Det er bryggeriet bag min absolutte yndlings-IPA. Det er et bryggeri, der har bevaret sin integritet i en omskiftelig branche, det er et bryggeri, der igennem årene har leveret ærlige svar og masser af materiale til Stovt og så er det utvivlsomt også bryggeriet jeg har smagt flest øl fra i det forgangne årti, fordi de ganske enkelt har formået at bevare min nysgerrighed. 

Jeg holdt denne tale for dem ved deres 10 års fødselsdag i 2017, og nu kan jeg så fortælle at: 

Amager Bryghus er årtiets bryggeri på Stovt.

mandag den 2. december 2019

Årets bryggeri 2019

Så kom det så vidt. Vi står ved udgangen af året, på kanten af et nyt årti og i den spæde start af årets afsluttende måned. Der er stadig cirka en måned tilbage af året, der snart er gået, hvilket betyder, at det er ved at være tid til at kåre årets det ene og det andet. Der er dog ingen grund til, at tage hele året i brug for at kunne kåre årets bryggeri. 

Årets bryggeri på Stovt har i år manifesteret deres forholdsvis nye brand. Det har de gjort igennem et kontinuerligt højt niveau af øl, ved at synliggøre dem selv og øl via en stadig eksponering igennem samarbejdsbryg og medieomtale, de har arbejdet fremsynet på at sikre dem selv salgskanaler ved at opkøbe foreløbig to barer og så er de en del af en lille dansk bølge, der viser, at moderne øl kan produceres andre steder end i København og opland. 

Og trods, hvad jeg kun kan forestille mig må være en intenst pakket kalender, så har de været yderst imødekommende de gange Stovt har rakt ud til dem med spørgsmål. 

Der er absolut ingen tvivl her på Stovts redaktion:

Åben er årets bryggeri 2019.

onsdag den 27. november 2019

Klummen 41: Hvor skal øllet sælges?

I en ikke alt for fjern fortid faldt jeg i snak med den ølansvarlige i en af de lokale vinbutikker. Talen faldt på, at han havde besluttet sig for, at ændre sammensætningen af øludvalget, da det ganske enkelt ikke længere gav økonomisk mening at købe ind for at servicere ølnørderne. 

En interessant og umiddelbar lidt trist udvikling, men jeg skal ikke spille hellig. De fleste af mine ølindkøb foregår efterhånden på nettet og de lokale vinbutikker er i højere grad reduceret til et hurtigt quickfixindkøb, hvis weekenden uventet er kommet tættere på end GLS kan nå at levere. 

Det betyder så umiddelbart færre lokale indkøb af øl fra mig, men omvendt helt sikkert en bedre bundlinje for butikken, der bedre kan servicere de kunder, der blot ønsker ”godt øl” med et for dem bedre, men fra et ølnørdet synspunkt sikkert kedeligere udvalg. 

Igennem det seneste stykke tid er det muligt at bestille online fra flere og flere bryggerier, samtidig med at flere og flere bryggerier åbner deres egne barer. Senest er Åben hoppet med på vognen med bar i eget navn, og i foråret sprang Amager Bryghus med på vognen og fik deres eget taproom, og nu har de så fået ét til – og selvom Amager Bryghus ikke tilbyder salg af deres øl online, så har bryggeriets øludsalg også udvidet deres åbningstid markant og der kan nu købes øl på bryggeriet 6 dage om ugen, hvor det tidligere kun var én (mener jeg, skyd mig gerne, hvis jeg tager fejl). Samtidigt åbner flere og flere bryggerier egne webshops, så deres øl er tilgængelige for de potentielle købere. Intet ondt i det, jeg tror bryggerierne lever i en økonomisk virkelig, hvor det kan være nødvendigt at skabe sine egne salgskanaler. 

Alt det ovenstående handler dels om profilering og dels om at gøre sine varer tilgængelige for kunderne. I et stramt marked, der sikrer man med etablering af egen bar også en salgskanal, der fast har bryggeriets øl på hanerne og samtidigt synliggør ens varemærke for omverdenen. Ligesom man med egen webshop i mindre grad er afhængig af et forhandlernetværk. Og igen, intet ondt i det. 

Samtidig vælter der stadigt flere ølnyheder ind over grænserne, der udbydes i både inden og udenlandske netbutikker, hvor friskhed og nyhedsværdi i høj grad er et salgsparameter. Og øl skal jo drikkes frisk – eller i hvert fald først, så jeg tror mange i det ølnørdede segment slår til når de nye muligheder byder sig til på de virtuelle hylder, i stedet for at kredse som katte om den varme grød hos den lokale ølhandler i håb om at flaskerne på ønskesedlen skulle dukke op der. Altså, det gider jeg da heller ikke selv at gøre, hvis jeg kan klare det med et par klik i stedet. 

Og hvorfor skulle de lokale specialforretninger så gide tage det ind? Tidligere tiders debat har gået på, hvor svært det har for bryggerierne at få hyldeplads. Hvis den nævnte vinbutiks ændrede fokus bliver en del af en tendens (som måske allerede udspiller sig, for hvor tit er man ikke trådt ind i en vinbutik, hvor udvalget i ølsektionen skriger, at afdelingen er der nød mere end lyst), ja så står vi i en situation, hvor hele problematikken om, hvor svært det er at få hyldeplads, begynder at bide sig selv i halen. Den samme problematik kan vel nogenlunde overføres til den svære adgang til hanerne rundt omkring? 

Bryggerierne skal handle på, at det er svært marked at navigere i – og ved at de handler, gør de sig selv mindre attraktive for markedet. Det er et paradoks af den slags, der på handelsskoledansk rummer noget, der hedder en cost/benefit-analyse.

torsdag den 21. november 2019

Bryggeriloggen 24: Brylle Bryghus

Fyn har i år fået et nyt bryggeri i form af Brylle Bryghus. Stovt spurgte derfor om de ville udfylde de tomme linjer i bryggeriloggen, svarene finder I herunder.

Bryggeriets navn? 
Brylle Bryghus 

Siden hvornår?
2019 

Fantombryggeri eller ”rigtigt”bryggeri?
Helt klart rigtigt! 

Hvem står bag? 
Brian er bryggeren og driver bryggeriet sammen med sin kone Marie. 

Hvordan kom det så vidt?: 
Brylle Bryghus er resultatet af en 17 år gammel drøm. Lige siden Marie og Brian mødte hinanden var det tydeligt at specialøl var en interesse, de begge delte. Marie havde sit kendskab til øl med fra hendes ophold i udlandet og Brian havde sin viden om specialøl fra kollegiets velassorterede ølkælder. Et perfekt udgangspunkt, der år senere har kastet flere ølrejser og adskillige flasker hjemmebryg af sig. 

Huset for enden af grusvejen, hvor familien flyttede ind for 10 år siden er da også valgt med netop et fremtidigt bryggeri for øje. Brian så potentialet i garage-tilbygningen, og det er netop hér hvor bryggeriet er etableret. Brian har siden da indkøbt udstyr lidt efter lidt. Samtidig har han eksperimenteret med bryg-stilarter og -ingredienser for at finde frem til hans helt egen brygstil, hvor der er fokus på det gode og grundige håndværk. Bryggeriet delte de første smagsprøver ud på Øllets Dag i Odense i 2019 og første flaske med godkendte etiketter blev solgt samme år i oktober. 

Hvad er planen? 
Indtil videre drives bryggeriet ved siden af parrets fuldtidsjobs. Drømmen er at få udvidet bryggeriet med flere lagertanke, så der kan brygges oftere. Hvis efterspørgslen følger med, vil Brian også på sigt kunne arbejde fuld tid i bryggeriet. 

Hvilke øl skal vi forvente: 
I oktober kunne man købe bryggeriets første øl på flaske, en Session Pale Ale. I slutningen af november kommer den næste øl i rækken, en Amber Lager. Senere vil der komme en Citra IPA og en Espresso Stout. Det vil være disse fire varianter, der fokuseres på i starten. Senere vil der komme flere typer og årstidsbryg. 

Hvad er næste træk: 
Bryggeriet er stadig i opstartsfasen og har ikke solgt øl så længe. Så planen er at brygge én gang om måneden indtil videre og arbejde på at udbrede kendskabet til bryggeriet i lokalområdet.

onsdag den 20. november 2019

Klummen 40: Øllet og miljøet

I en verden, hvor Greta Thunberg stadig ikke er gammel nok til at gå ind på en bar og bestille en øl, der kunne man godt mistænke, at emnet miljø ikke var nået frem til ølbranchen endnu. Men, hvis du (som jeg) forsøger at holde dig orienteret ud mod det den store ølverden, så vil du nok også have bemærket at miljø med hvad dertil hører af energispild, vandforbrug, logistiksvineri og emballageforurening fylder mere og mere i spalterne rundt om på verdens beersites. 

Jeg har læst mange, rigtigt mange artikler om øl og miljø på det seneste. Som ølforbruger har jeg svært ved at navigere i emnet, for på den ene side vil jeg gerne være en bevidst ølforbruger, mens jeg på den anden side heller ikke vil gå glip af noget. Og skulle jeg være miljøbevidst, så skulle jeg enten droppe øllet eller også skulle jeg reducere mine valgmuligheder til nogle meget kedelige varianter. 

Dog har jeg har så godt som droppet amerikansk øl, for det virker efterhånden som en overflødighed, at skulle hente øl så langt væk fra. Når jeg ser opslag om øl, der er blevet fløjet ind fra USA, så læser jeg dem med en venlig tanke til 80’ernes yuppier, der skulle have kørte de nyligt frigivne Beaujolais Nouveau til Danmark så hurtigt som muligt. En øm gang fråds, der er for mange alternativer til, at burde være nødvendigt – ligesom med amerikansk øl. 

Så jeg prøver at drikke lokalt, med lokalt værende øl fra europæiske bryggerier - men de øl jeg drikker er alligevel for cirka 100% vedkommende lavet med humle, der har taget turen over mindst ét verdenshav for at nå frem til bryggeriet. Det er selvfølgelig ikke ét fedt om man skal transportere det færdige produkt eller kun humlen, men altså, der er mange, lange afstande i ølverdenen. 

Logistikken er én ting, men energiforbruget er også enormt. Tænk, hvad der bruges af strøm for at IPAerne kan holdes kolde hele vejen fra tappeanlæg til dit køleskab - og på at styre temperaturerne under gæringsprocessen. 

En amerikansk artikel fortalte mig for nylig, at gennemsnitligt svarede strømforbruget ved produktionen af mellem 158 og 208 barrels (18.800-24.800 liter) til, hvad en gennemsnitlig amerikansk husstand bruger på et år. Jeg ved faktisk ikke om det er meget i forhold til anden produktion, men det lyder som meget. 

Det lyder også af meget, når en anden artikel fortæller mig, at 75% af vandet brugt på et bryggeri går til spilde. Tænk på, hvor stor en 3000 liters gæringstank er – og tøm så tre tilsvarende tanke ned i kloakken før du tapper øllet. 

De mere faglige artikler om emnet fokuserer meget på, hvor der kan sættes ind i forhold til vandspild og hvordan brugen af vedvarende energi, som eksempelvis solceller, er oplagt, hvis der skal sættes point ind på miljøkarmakontoen – og på sigt trækkes færre penge ud fra budgetkontoen til energiforbruget. 

Eksemplerne i artiklerne virker dog få og spredte, og når jeg tænker på danske eksempler, så har jeg udover en åbenlyst stigende produktion af økologisk øl svært ved at komme i tanke om eksempler på mindre bryggerier, der har gjort tiltag i en mere miljørigtig retning. 

Til gengæld fylder de store koncerner meget på den konto. Både Carlsberg og AB InBev har meldt ud, hvornår de forventer at være overgået til vedvarende energi – Budweisers Superbowl reklame havde endda titlen ”Wind never felt better” og fortalte, at Budweiser nu er brygget på ”wind power”. Carlsberg lancerede også for nyligt prototypen på en papirflaske og brugte ved sommerens festivaler en stor opvaskemaskine, der gjorde det muligt, at genbruge plastikkrusene og dermed minimere spildet. Fik jeg nævnt, at Diageo lige har investeret omkring en milliard kroner på mere energirigtige løsninger på deres afrikanske bryggerier? 

De store bryggerikoncerner har naturligvis også kræfterne til at få fortalt deres historier, de forstår dels i langt højere grad at bruge pr-værdien, ligesom de i kraft at deres størrelser har lettere ved at få deres historier bredt ud – og ret basalt, så har de lettere ved at finde finansieringen til at gå i en mere grøn retning, ligesom de har lettere ved at gå til den langsigtede planlægning. 

Ølverdenen er en del af den virkelige verden, der omgiver den. Det betyder også, at den må forholde sig til verdens tilstand og agere derefter. Du betyder at du som forbruger må foretage nogle valg – og at bryggerierne må yde deres for at nedbringe energiforbruget. Men hvilke valg kan vi foretage os, hvilke tiltag bør gøres og hvem har allerede gjort noget? Kommentarer er meget, meget velkomne på Stovts Facebookside.

torsdag den 14. november 2019

Poesibogen: Jens Eiken, forfatter af Den Nøgne Øl

I sidste svarede Christian Andersen på spørgsmål om bogen Den Nøgne Øl, i denne uge udfylder den anden forfatter af bogen, Jens Eiken, Poesibogen på Stovt. Det er Jens med næsen i glasset på det ovenstående billede.

Hvad er din yndlingsøl? 
Jeg har ikke én ynglingsøl men mange og afhænger lidt af anledningen (med venner, hjemme, ude eller til måltidet), sæsonen og tidspunktet. En af mine favoritter som en perlende start kunne være ’Trumer Pils’ – frisk, let frugtig, slank, tilpas bitter med et cremet skum og den stærkere ’Hancock Beer’ til slut. Jeg har altid været en fan af den traditionelle tjekkiske Saaz-humle og de tyske landrace-humler...så er det sagt. For at give et eksempel på ynglingsøl til måltidet - her kan jeg vælge salaten med fx pinjekerner, granatæble, blåbær og et sjat øl-eddike; det kræver en hvedeøl eller en Wit; her er jeg nok lidt for farvet og vælger mange gange den originale Schneider Weisse - TAP 7. Jeg har smagt mange Belgisk inspirerede Wit-øl – Witte fra Ommegang i USA er ret god...

Hvad er din yndlingsøltype?
Pilsneren – grundøllen hvor alt er afklædt og kvaliteten fremstår i al sin strålende glans. Her kræver det sin brygmester, at skære ind til benet og forstå, hvad råvarerne og processen betyder for den færdige smag, mundfylde og duft og vælge med omhu. Pilsneren serveret i et rent, højt, koldt glas er ikke til at modstå. Hvis jeg skulle vælge en anden undergæret øltype, som bare træder i karakter så er det fx den karameliserede Doppelbock (’Celebrator’ fra det tyske Ayinger Privatbrauerie; en dejlig maltet Dobbelbock til desserten).

Hvor køber du dine øl? 
Jeg må heller tilstå, at det bliver lokalt – SuperBrugsen i Fredensborg, Kvickly i Allerød eller Meny i Hørsholm. Sortimentet skifter og jeg finder normalt en god øltype. Ellers køber jeg på nettet eller kører direkte til bryggeriet.

Hvad er din største øloplevelse?
Jeg forstår spørgsmålet men vil svare på en en lidt anden måde; - Oktoberfest i München - for den utraditionelle familiefest. Lære tysk ølskænkning og ølnydelse med manér, da jeg boede 3½ måned på en pub ved Hannen Brauerei i Mönchengladbach, Tyskland.
Da jeg smagte min egen Barley Wine i form af ’Jacobsen Vintage nr 1’ lagret på nye egetræsfade i J.C. Jacobsens gamle underjordiske kælder, udstyret til formålet. Flaskerne blev tappet på små champagneflasker påsat en etiket, tegnet af Frans Kannik og senere drukket på CBS News, som verdens, dengang dyreste øl:  - det var stort.
Da jeg efter lidt tilvænning, lærte at kvalitetsvurdere og til sidst nyde den alkoholfrie maltdrik Vitamalt eller Supermalt fra Ceres og Faxe – nu Royal Unibrew.

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Der er så mange øltyper, at vælge imellem og som kan klare enhver anledning. De karameliserede øltper til det stegte kød, de syrlige til salaten, gedeosten og fisken. Bock til den hårde gule ost og Barley Wine til blåskimmelen, der er bare så mage muligheder for at blive rigtig overrasket - på den gode måde.

onsdag den 13. november 2019

Vintage: Stigbergets - Russian Imperial Stout 2016

Mere end noget andet er Stigbergets bud på en Russian Imperial Stout et billede på, hvor flygtig en størrelse tid er i øllets verden. Da flasken blev forseglet med en kapsel tilbage i 2016 var Stigbergets nogenlunde lige blevet introduceret på det danske marked, som det red ind på via en bølge af lovprisninger (eller som de unge mennesker kalder det: hype). Bryggeriets Russian imperial Stout var den første sorte øl jeg stødte på fra den kant, og trods en lille spinkel krop på 8,3% var den (også) dengang en oplevelse af de bedre. 

For nylig kom dette eksemplar af øllen så op fra kælderens dyb. Kalenderen siger nu 2019, Stigbergets er så langt fra et af de nye navne på markedet længere, men hører nu til blandt de etablerede bryggerier. Som dengang er deres Russian Imperial Stout dog stadig en blød fornøjelse. 

Det er lys chokolade med lidt engelsk lakrids i eftersmagen. Det er et fascinerende clash mellem det søde og kontante. Det kontante i eftersmagen er ikke som jeg husker øllen. Havde det været en velhumlet størrelse, kunne forklaringen have ligget der, men sådan husker jeg den ikke. De to modsætninger spiller dog fint, fint sammen og flasken bliver tømt til bunden. 

Stigbergets Russian Imperial Stout er et supersympatisk bekendtskab, der dog ikke har den store personlighed. Personlighed er dog ikke alt, uanset hvad selvhjælpsbøgerne måtte mene og havde jeg haft flere af denne i kælderen havde jeg ikke tøvet med at finde dem frem nu, for det smagte som om at den peaker nu.

onsdag den 6. november 2019

Q&A med Christian Andersen, forfatter til "Den Nøgne Øl"

I morgen, d. 7. november udkommer Christian Andersens bog ”Den Nøgne Øl” på forlaget Turbine. Bogen er skrevet i samarbejde med Jens Eiken og målet med bogen er at sætte pilsneren tilbage på øldrikkernes dagsorden. Over 380 sider går de bag om pilsneren via anmeldelser, interviews, opskrifter m.m. 

I forbindelse med udgivelsen har Stovt trængt Christian Andersen op i et hjørne og aftvunget ham svarene til den nedenstående Q&A. 

1. Hvor stammer din fascination af pilsneren fra/hvad er det den kan, som andre stilarter ikke kan?
Underspillet nydelse. Jeg finder behag i nuancer. God is in the detail. Pilsneren er for mig en grundøl, en referenceøl. Du kan smage, hvad drikken er lavet af. Her bliver dine smagsløg nulstillet efter fx noget smadrevand af en NEIPA. Pilsneren er med sine kerneværdier understatement og balance uden for våbenkapløbet af mersmag og bryggernes tivoli af aromaer, som i al for lang tid har sat dagsordenen i ølrevolutionen. 

2. Da du præsenterede bogen for mig, der skrev du både, at den vil skabe debat og andetsteds, at du måtte tage de slag, der fulgte med. Hvad er det du udfordrer? 
Den nøgne øl typeinddeler fx pilsneren – i to hovedtyper (tjekkisk og tysk) samt 17 undertyper, herunder bl.a. ’den hurtige pilsner’ kölsch – ja, en overgæret type øl. Jeg tror, at fx inddelingen af pilsner familien i typer kan vække til debat. Mon ikke også, at en brygger eller to vil reagere på kapitlet om dansk pilsner i bogen, ”Dansk pilsner findes ikke”. Bogen er styret af smag, ikke af dogmer. Det vil sikkert også støde nogen. 

3. Der kommer en øl i forbindelse med bogen, vil du fortælle om den? 
På Herslev Bryghus brygger vi pilsneren Plzener, som er en af bogen 10 opskrifter på pilsner. Andre er fx Brut Pilsner og Mousse Pilsner. Om kort tid går brygger Mads Olsen, Herslev, og Jens Eiken, brygmester og forfatter til bogens tekniske dele plus opskrifterne, i gang med gulvmalt, Saaz og dekoktion i Herslev. Opskriften er et forsøg på, måske lidt uoriginalt, at genskabe den originale pilsner fra 1842. Uropskriften er ikke tilgængelig, men vi støtter os til den bedste kilde: Bogen Pilsner-Bier (1929) af den østrigske professor Eduard Jalowetz. 

4. Pilsneren synes de senere at være kommet længere frem på scenen, men det er samtidig en stilart, der virkelig deler vandene og skaber debat – har du et bud på hvorfor? 
Uvidenhed, fordomme. Pilsner er altså andet end Corona og Heineken – eller, for den sags skyld, alibi-pilsneren Høker Bajer fra Hancock. Der burde være plads til en ædel pilsner i IPA ghettoen, som nogle ølbarer har forvandlet sig til. Jeg forstår godt antipatien mod pilsneren hos de mange nye bryggere. Der var mere oprør i at brygge alt muligt andet end pilsner, mere revolution. Og måske en kuriøs detalje: De nye bryggere var næppe i stand til at brygge den nøgne øl pilsneren. 

5. Sammensætningen af bogen med interviews, opskrifter og anmeldelser virker meget klassisk. Er der brug for flere af denne slags bøger om øl? 
Læseren vil opleve en personlig bog. En bog med holdning. Der findes ingen bøger hverken på dansk eller internationalt, som beskriver pilsneren så indgående og originalt som denne bog. Der er en del ekstra gaver i bogen, fx et nyudviklet smageskema. Udover de sædvanlige issues såsom duft, udseende, etc. er der følgende tre tilføjelser: 

  • Det væsentligste ved øllen - Det glemmer man ofte, ikke? 
  • Rytme – begyndelse, midte, finish, eftersmag. Hvordan er øllens rytme fordelt på de fire udviklingstrin.
  • Forbedringspotentiale – ja, ligeud: Kom med et forslag til at gøre øllen endnu bedre. Måske et trin i smageskemaet for den mere øvede tunge.

onsdag den 30. oktober 2019

Supermarkeds-IPAer

Supermarkedsøl! Et ord så skræmmende, at det bør følges af lyn og torden, hysteriske strygere eller en anden passsende gimmick fra de ældre gyserfilm. Et ord, der varsler skuffelser og sekundavarer, og et ord, der fint kan bruges som nedladende beskrivelse, hvis en ”RIGTIG” øl underpræsterer. 
Jeg drikker dem sjældent. Slæber jeg øl med hjem fra supermarkedet, så vil det som regel være når den lokale Netto har Founders eller Laguinitas på tilbud, eller en Limfjordsporter. Alligevel løb min nysgerrighed af med mig for nylig, og jeg fik slæbt mig en IPA med hjem, der skulle vise sig, at være et ganske okay køb prisen taget i betragtning. For prisen er en faktor, selvfølgelig er den det. Der er stadigvæk grænser for, hvor storslået en øl man kan tillade at forvente at et bryggeri kan producere, når udsalgsprisen skal ramme ind under en tyver. 

En øl behøver ikke altid være en udfordrende smagsoplevelse for at vise sit værd. Nogle skal en øl bare gøre det en øl skal gøre og slukke din tørst. Ingen glæde er større end den, at slå hjernen fra og bare køre en øl ned, men så må øllen heller ikke genere – og det synes jeg den gør, hvis den ikke holder et vist niveau. Så gider jeg ikke og er egentlig helst fri. 

Men hvordan er niveauet? Da jeg for nylig var ude og indkøbe til den kommende uge, der greb jeg fem IPAer med hjem fra supermarkedernes hylder for at se, hvilket leje de befinder sig på. Alle var kampagnevarer og må derfor formodes at være leveret i en ikke alt for fjern fortid, men jeg kiggede bevidst ikke på udløbsdato. Af den simple grund, at det nægter jeg at tro, at den almindelige forbruger gør, og så fordi, at det her er de øl, der møder dem ude på hylderne.

Husker jeg det korrekt, så skal en kampagnevare til eksempelvis Kvickly leveres til hovedlageret omkring seks uger før tilbuddet bliver aktuelt. Så jeg gætter på, at superfriske IPAer kommer man aldrig finde som avisvarer rundt om i supermarkederne.

Lottrup - Stone Street – 6,0% 
Ved 1 års holdbarhed, cirka 2 måneder gammel. 

Jeg har smagt Lottrup Stone Street før og været alt andet end begejstret, men det var da den først kom på hylderne rundt omkring. Så den kan have ændret sig flere gange. Der er blevet tilsat grape til Stone Street, farven er brunorange, bitterheden er tung og flad, men bliver ikke hængende i munden. Øllet dufter parfumeret og er ikke læskende, men jeg kunne godt forestille mig, at den var bedre med en rugbrødsmad til – gerne med et stykke salt kødpålæg ovenpå, så øllet får lidt modspil. Men alene er den ikke imponerende. 

Jacobsen – Yakima 6,5% 
Ved 1 års holdbarhed, cirka 8 måneder gammel. 

Yakima har som Stone Street også fået tilsat grape. Farven er orange, og øllen er noget bedre balanceret. Der er frugtige toner i både smag og duft, den bliver dog for parfumeret i længden, og skal som Stone Street have modspil fra noget mad. Dog ikke rugbrød, jeg kunne godt se den som modspil til retter fra det vietnamesiske køkken. 

Albani - Centennial Pale Ale 4,9% 
Ved 1 års holdbarhed, cirka 8 måneder gammel. 

Duften er både blød og sød, og egentlig ganske behagelig, hvis ikke den også havde varslet, hvad der venter når smagsløgene slutter sig til festen. Smagen er sød, med et parfumeret småbittert efterslæb, men Centennial Pale Ale smager alligevel ikke af det store. Trods det, så bliver den alligevel hurtigt for tung i smagen. Den svarer meget godt til min fordomsfulde forestilling om en supermarkeds-IPA, hvor bitterheden er inddæmmet og for megen af malten er karameliseret, for at alle kan være med. 

Skovlyst – Humlebryg 7,0% 
Der er 2 år og 4 måneder til den går på dato, så jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang holdbarhed, den har haft som udgangspunkt. 

Indskudt bemærket fra før flasken blev åbnet: Jeg hader den her øl, allerede før den er blevet åbnet. Holdbarhedsdatoen er det første. For det andet står der IPA på etiketten, mens den på Skovlysts hjemmeside er en Double IPA, og så dør jeg i sætningen ”Denne kraftfulde India Pale Ale har jeg brygget i økologisk balance med naturen”. Jeg tror ikke på, at Casper Møller har brygget den til mig, for den er lavet i Østrig. Med mindre han pendler, så har han brygget den lige så lidt til mig, så Claus Meyer har tilberedt min mad, når jeg køber en af hans færdigretter. Men man skal ikke skue hunden på hårene, og måske bliver jeg overvundet af den ”selvsikre humlesmag” som etiketten også omtaler, det er i hvert det der gør den ”…en sand vinder blandt øl entusiaster” – og nu vi er ved det, så er ølentusiaster i ét ord. 

Vi er tilbage i det brunorange. Duften er sød og en smule kemisk, som hvis jeg duftede til en guldøl. Der er tilsat lindeblomst. Jeg måtte google det, men lindeblomst får åbenbart en til at slappe af, så måske det kan lukke ned for den ophidselse jeg har udvist den Humlebryg. Smagen er umiddelbart klassisk gammelskole, med intens bitterhed på en sød bund, men noget tager helt over – lindeblomsten måske. Der er i hvert fald noget, der stikker ud på ubehageligste vis. Klart testens dårligst smagende øl 
Svaneke Bryghus - Laid Back Session IPA 4,8% 
Ved 1 års holdbarhed, cirka 2 måneder gammel 

Uden sammenligning og med klar afstand testens bedste øl. Dejlig ukompliceret, behageligt bitter uden nogen negative udsving. Et super (og billigere og mere miljørigtigt) alternativ til de Pale Ales man i supermarkederne kan finde fra Founders, Laguinitas og Brooklyn Brewery. Lys og ligetil. Et oplagt valg, hvis der skal en sixpack på bordet til en fodboldkamp. Jeg har fået Laid Back Session IPA før, og kommer til at vende tilbage til den igen. Det er ikke nødvendigvis en stor øl, men det er en god øl til når øllen skal spille andenviolin og bare fungere og balancere. 

Egentlig er jeg positiv overrasket over niveauet i testen, selvom der i forhold til mine smagsløg er langt fra vinderen og ned til andenpladsen. Jeg husker supermarkedernes IPAer som grufulde størrelser, men anno 2019 er de kun overvejende undervældende.  

Fodnoter: 
1. Jeg bruger udtrykket parfumeret flere gange, tolk det som en eller flere noter, der er skruet op for i en grad, at øllen ikke fungerer. 
2. Lad os lige snuppe en konspirationsteori. Jeg har flere gange haft en idé om, at IPAer, der er tilsat orangefrugt som i ovenstående tilfælde grape, ikke blot for det tilsat for smagens skyld, men også fordi det overdøver smagen af fadende humle og dermed køber øllet noget ekstra hyldetid. Den idé har de to ovenstående øl med grape ikke ændret på.