Interview: Tim Rose (Brooklyn Brewery)

Tidligere på året skiftede Tim Rose jobbet som brygger på Herslev Bryghus ud med et job som brygger hos Brooklyn Brewery på den anden side Atlanten. Her, et lille halvt års tid senere, virker det oplagt, at høre hvordan det går på den anden side dammen og hvorfor det var på tide at vende tilbage til U.S.A.?

”Efter over fem år i Danmark opstod der en jobmulighed, der gav mig mulighed for at bruge min kandidatgrad i brygvidenskab og arbejde kreativt med mit fag. Så jeg besluttede, at flytte tilbage til staterne. Jeg mener stadig, at craft beer i U.S.A. er foran de fleste andre steder i verden, så jeg valgte at se bort fra det politiske miljø og i stedet fokusere på at brygge. Det har naturligvis også den fordel, at jeg er tættere på min familie og der er færre udfordringer nu, hvor jeg ikke længere er en udlænding. Til gengæld er det et bryggeri med gode forbindelser til Skandinavien”.

Selvom Brooklyn Brewery med sin kapacitet på 100.000 hektoliter årligt (10 millioner liter) i følge Tim ikke er et megastort bryggeri, så er der alligevel en størrelsesmæssig forskel på det og så de seneste bryggerier han har arbejdet på i Danmark. ”Det er lidt mere ”back to normal” i forhold til min uddannelse og de store bryggerier jeg var i praktik på undervejs. Den største forskel mellem et lille bryggeri og et stort er automatisering. Vi er på Brooklyn Brewery cirka 80% automatiserede, hvilket giver os mere tid og energi til at fokusere på kvalitet, udvikling og at lave konsistente øl (at de forskellige batches af den samme ligner hinanden).

Tim er ansat hos Brooklyn Brewery som brygger/cellar man. Som brygger sørger man for, at skabe den gode urt, hele vejen fra malt til den er i gæringstanken. Som cellar man har man ansvaret for alt det andet, der hører til jobbet. Fra Stovvt gættee der på, at på de fleste danske mikrobryggerier, der dækker jobbet som brygger også over de ansvarsområder, der hører til jobbet som cellar man. Jobbet dækker alt fra tørhumling af øllet, til centrifugering og filtrering, samt rens af tankene. Og videre over småreparationer af produktionsudstyret i samarbejde med maskinmesteren, til kvalitetskontrol i laboratoriet.

Jeg spørger Tim, om det er fordel eller ulempe, at have en danske bryggeruddannelse i baghånden, når man søger job i U.S.A. ”Danmark er kendt for, at have en god bryggeruddannelse, men jeg synes personligt også, at det er godt at have noget international erfaring, om man så er brygger eller ej”.

Endelig er der kun tilbage, at spørge om der er noget Tim savner fra den danske ølscene? ”Jeg kunne ret godt lide, at Danmark og den danske ølscene ikke var særlig stor. Det gav en god koncentration af passionerede steder og mennesker, især i København”.

Vintage: Sol (2008)

Skal/skal ikke? Det var lidt spørgsmål, der meldte sig, da der under oprydning hos et ældre familiemedlem dukkede en flaske Sol fra 2008 frem (jeg gætter på ét års holdbarhed). 2008 passer sikkert også meget godt med, at det cirka var der jeg sidst smagte en Sol. At der ikke har været behov for det siden taler sit eget tydelige sprog.

Men der stod den altså. I en ukurant 940 ml flaske, der utvivlsomt har haft de samme plads væk fra solen siden den blev købt. Den gennemsigtige flaske afslørede en øl farvet som morgenurin fra en mand på en æblemostdiæt. Den tæt på vulgært orange væske livede op da flasken blev flyttet fra sin faste plads bagerst i skabet og ud i køkkenet. Bundfald i stor stil hvirvlede op, som var flasken et af de julelandskaber fanget i en lille glasboble, der blot kræver et ryst før snestormen er løs.

Hjembragt blev den. Hvorfor spurgte fru Stovt med en hovedrysten, der ikke var til at misforstå, mens jeg gemte ord og vendinger som ”vintage” og ”øllets udvikling”, og i stedet mumlede noget i retning af: ”Du ved…”, mens jeg fik fundet en plads til den i bagagerummet, hvor den kunne stå oprejst. Vel ankommet derhjemme blev et par liter mælk allokeret fra køleskabsdøren, så nyerhvervelsen kunne bevare sin lodrette tilstand.

En flaske Sol er ikke just det jeg først drømmer om, når jeg drømmer om vintageøl. Fundet var ikke en uhørt sjælden hval, der viste sig i vandkanten. Snarere en opsvulmet, halvrådden strandvasker. Og jo, jeg ved godt den er død, men det skal ikke forhindre mig i at finde en pind og prikke til strandvaskeren. Bare for at se, hvad der sker.

Bundfaldet giver den så meget gas på bunden af flasken, da jeg flytter den fra køleskabet, at en af de der fancy kurve man bruger til at skænke fra når man serverer Lambic (er det ikke Lambic?) havde været handy. Det pffft det gav, da kapslen blev lettet, fortalte intet om, at min vintagesol skulle være gået hen og blevet flad. Duften er sådan halvt, hvad man ville forvente hos en Farmhouse Ale, halvt en billig dåsebajer, der er blevet efterladt i sommersolen for at dø. Skummet forsvinder i et forventeligt hurtigt tempo, det samme synes duften at gøre. Der er i hvert ganske hurtigt, ganske lidt tilbage af indtrykkene.

Tilbage er så spørgsmålet om smagen, og egentlig har jeg ikke lyst. For eneste spørgsmål, der skal besvares er om det er slemt eller skidt. Overraskende nok møder øllet min tunge med bobler, af den slags du finder i en danskvand med blid brus, hvor boblerne påvirker smagsløgene mere end smagen fra væsken. Smag er der nærmest ingen af, det er der vist som udgangspunkt heller ikke i en Sol. En smule maltsødme, der forholdsvis hurtigt bliver overdøvet af det ubehag, der melder sig, når man tager en tår af en fadøl, der har fået lov til at stå lidt for længe og blive lidt for varm. Ved anden tår har modet meldt sig og jeg tager en noget større slurk, uden at det ændrer på indtrykket.

Sol er ikke nogen gemmeøl, hvilket næppe kommer som den store overraskelse for nogen. Overraskelsen, hvis der er nogen, er hvor lidt den har ændret sig i forhold til sit udgangspunkt. Men altså, der blev heller ikke drukket ud.

Ferielukket

Vanen tro lukker blogdelen af Stovt ned og Stovt hopper på bussen ud i ferielandet. Det betyder ikke totalt shut down, på Faceboook er der stadig åbent for Stovts hurlumhejhus, hvis nogen skulle have abstinenser.

Bis dannn.

Fem stjerner til Mikkeller Baghaven II

Torsdag d. 24. maj bragte jeg her på Stovt indlægget “5 stjerner til Mikkeller Baghaven” omhandlende nogle givetvis falske kontoer på Untappd, der havde uddelt topkarakterer til øllene fra Mikkeller Baghaven. 

Det udløste flere spørgsmål, mest interessant nok, hvem der kunne have glæde eller gavn af disse falske anmeldelser, men interessant var det naturligvis også, at Jepppe Jarnit-Bjergsø (Evil Twin) gav udtryk for, at det var Mikkeller-ansatte, der stod bag disse anmeldelser.

I et forsøg på, at blive klogere på sagen tog jeg kontakt til de involverede parter for at se om jeg kunne få nogle svar.

Jeg mailede Untappd og vedhæftede via Google Translate et link til indlægget “5 stjerner til Mikkeller Baghaven”. I mailen spurgte jeg ind til, hvordan man hos Untappd forholder sig til potentielt falske anmeldelser som disse. 

I svaret fra Untappd fortæller de, at Untappd selv var blevet opmærksomme på de i indlægget nævnte profiler. Man har hos Untappd konkluderet, at profilerne var falske og kunne kategoriseres som spam. Profilernes anmeldelser er derfor blevet neutraliseret og fjernet fra det samlede gennemsnit på dels de enkelte øl, men også fra den gennemsnitlige rating af Mikkeller Baghaven. 

Svaret fra Untappd fortæller også at anmeldelserne er oprettet af én person. Det tvivler jeg på, at Untappd kan vide, men mit gæt er, at svaret dækker over, at anmeldelserne er blevet oprettet fra én og samme IP-adresse.

Om det er et forsvar for Untappd, eller en understregelse af, at Untappd ikke tager let på sager som disse, så rundes mailen af med ét ”Rest assured though, this kind of activity is not permitted or encouraged on Untappd and if this kind of activity becomes constant further action will be taken against those responsible. We are monitoring this closely.”

Jeg mailede også Jeppe Jarnit-Bjergsø. Jeppe har siden indlægget blev bragt fjernet sit opslag fra Facebook. Da jeg mailer ham, svarer han tilbage med en kort forklaring på hvorfor, men at han ellers ikke ønsker at bidrage eller blive citeret.

For at finde ud af, hvordan man hos Mikkeller Baghaven stiller sig i forhold til anklagerne, skrev jeg til Ehren Schmidt, der er Master Blender hos Mikkeller Baghaven. Dog uden held. Efter et par dages venten sendte jeg den samme forespørgsel til henholdsvis Mikkeller Baghaven og Mikkeller.

"Hi Baghaven

Last week Stovt.dk did a short piece about Jeppe (Evil Twin) pointing out that some of the Untappd reviews of Mikkeller Baghaven was fake. I will do a follow up to that story and I would therefore like to ask if you as a brewery have any comments to that or to Jeppe accusing Mikkeller employees being the ones behind the fake reviews?

Link: http://www.stovt.dk/2018/05/fem-stjerner-til-mikkeller-baghaven.html

All the best

Martin/Stovt.dk"

Forespørgslen blev besvaret af Mikkel Borg-Bjergsø, og efter en kort mailudveksling blev den sidste mail fra hans hånd afsluttet med:

…Eftersom jeg ikke ønsker kontakt med mennesker som dig, der fortsat deltager i og forstærker Jeppes evige hetz mod Mikkeller er du hermed udelukket fra nogesinde at komme på samtlige Mikkeller barer og andre locations samt vores arrangementer som MBCC fremover.

Så må du få stillet din nysgerrighed andre steder.

--- 

Cheers,

Mikkel Borg Bjergsø

Founder & Owner

Geschäftsführer

Mikkeller ApS

Tilbage står stadig spørgsmålet fra det oprindelige indlæg: Hvad sker der? Drengestreger? Russerne igen? Guerilla marketing? En misforstået håndsrækning eller et udlevet had, der skal stille Mikkeller Baghaven i et dårligt lys?

Og ikke mindst, hvem er det er, der vinder noget på disse falske anmeldelser?

Plus et par stykker mere...

Klummen 29: Tanker om Det Fri Øl

Godt nok er fornemmelsen dér, at der sker ting og sager i motorrummet på Det Fri Øl, men det store udbrud lader stadig vente på sig. Men de første trækninger er begyndt at vise sig.

For nylig kom den første øletiket forsynet med Det Fri Øls logo på markedet. Og således træder vi nu ind i en periode, hvor de bryggerier, der støtter op om Det Fri Øl, også søger og sørger for at synliggøre deres uafhængighed. Det er samme fremgangsmåde som i USA, hvor man også har taget et logo med ordlyden ”independent craft” i brug på flaskerne.

Første afsender herhjemme er Bryggeri Skovlyst, og jeg skal blankt indrømme, at jeg ikke har fået en øl derfra siden før bryggeriet blev delt op i to. Lad mig formulere mig diplomatisk og sige, at det aldrig blev til en prangende oplevelse fra den kant. Og lad mig blot være ærlig og sige, at jeg tvivler på, at det er blevet bedre. Det er derfor også en god anledning til at hive et af de kritikpunkter frem, der har været brugt en del af blandt andet de bryggerier, der står udenfor det amerikanske ”independent craft”, men som jeg også selv havde fat i da Det Fri Øl blev lanceret: Man kan ikke smage uafhængighed. At et bryggeri er uafhængigt er ingen garanti for et godt produkt.

I USA er man ved at gå endnu længere med mærkningen og vil nu også til at sætte mærket på ølbutikker, der støtter op om ”independent craft”. Den idé har jeg til gengæld svært ved at se blive overført til danske forhold. Udvalget af ølbutikker er ganske enkelt for smalt. Hvilke kriterier, der ligger bag mærkningen er jeg ikke klar over, men i Danmark kan vi vel bryde ølbutikkerne op i fire kategorier.

Supermarkederne: Det vil næppe kunne forsvares at give mærket til et af de supermarkeder, der byder ind med en god ølafdeling af den simple grund, at de samtidigt sælger masser af øl fra de store bryggerier.

Bryggeriejede ølbutikker: Både Mikkeller og To Øl/Brus har deres egne ølbutikker, men kan man tildele mærket til butikker ejet af bryggerier, der ikke støtter op om Det Fri Øl?

Vinbutikker: Tilbage er så vinbutikkerne. Hvor mange af dem kan være med? Skal det være bevidst, at man støtter op? Ville man kunne få mærket, hvis man eksempelvis lagerfører Kissmeyer (Royal-Unibrew) som eksempelvis Vinspecialistens butikker fører? Eller Founders? Eller…

Ølbutikker: Tilbage er så de rene ølbutikker, både de fysiske og onlinevarianterne, og det er ikke mange. Og her vil spørgsmålet om bevidsthed og lagerførte varer også spille ind.

Og så er der barerne. Igen er en del ejet af bryggerier, der ikke aktivt støtter Det Fri Øl. Andre sælger også de vanlige konsumøl. Ville Carlsens Kvarter her i Odense eksempelvis kunne få tildelt et mærke når de også langer Odense, Tuborg og Carlsberg over disken? Og så er der resten, og igen, det er ikke mange. Og igen melder der sig spørgsmålet om, hvad kriterierne skal være.

Men har de, der ville kunne få tildelt et Det Fri Øl mærke som bar eller butik overhovedet en interesse i at kunne få det? Vil det overhovedet rykke ved noget? Er antallet af anstændige ølsteder ikke så fåtallige, at man som bevidst ølforbruger bare går efter de steder, hvor man kan få det man søger? I stedet for at støtte op om en ideologi.

Jeg er virkelig spændt på, hvad Det Fri Øl kommer til at byde ind med i løbet af de næste måneder, hvor det er varslet, at der bliver blæst til kamp mod markedsføringsbidrag og eksklusiv aftaler. Jeg er også spændt på om de kan få yderligere opbakning. I skrivende stund er det ca. 50 ud af ca. 200 danske bryggerier (25%), der står bag Det Fri Øl. Hvor det i USA er over 3.400 bryggerier ud af ca. 6.400 bryggerier (53%), der har taget ”independent craft” mærket til sig. Indrømmet, amerikanerne har været i gang i længere tid, men 25% synes ikke at være en prangende tilslutning. Især bemærker man fraværet af mange af de københavnsk baserede bryggerier, hvilket kunne være interessant at få belyst hvorfor.

Jeg følger Det Fri Øl med spænding, og er spændt på, om de kan rykke ved noget. Det bliver vi sandsynligvis klogere på over de næste måneder.

Bryggeriloggen 20: Kasper Brew Co.

Kasper Brew Co. slipper deres første øl Haze of the Rising Sun fri på Bootleggers i morgen. Og alt imens du tæller ned eller varmer op til det, så kan du blive klogere på det treenige bryggeri lige her og lige nu. Vi stiller om...

Bryggeriets navn:

Kasper Brew Co. Siden hvornår: De spæde spadestik begyndte tilbage i oktober 2017, hvor vi begyndte at brygge øl sammen i CC's (Casper) køkken. Den første øl, kaldet Haze of the Rising Sun, ser dagens lys på Bootleggers d 30. maj. Der er tale om en New England IPA på 5,2% tørhumlet med rigelige mængder Citra.

Fantombryggeri eller ”rigtigt”:

Den ene Kasper er tidligere brygger hos Herslev Bryghus, hvor vi har fået lov at låne tankplads. Vi sætter dog en stor ære i selv at brygge vores øl, så vi hælder mest til at kalde os et kontraktbryggeri.

Hvem står bag:

Casper Christensen, Kasper Krogager og Kasper Wendelboe

Hvordan kom det så vidt:

For omtrent et års tid siden, befandt vi os alle bag baren på Bootleggers, hvor snakken om at brygge nogle øl så småt startede. Hurtigt stod opskrifterne i kø for at komme i kedlen og blive afprøvet, men det tog længere tid at komme frem til et endeligt mål, da vi ville være helt sikre på at produktet også kunne følge vores ønsker til en høj kvalitet. Med baggrund som bartender, barchef og brygger, vil vi så nødig sende noget halvhjertet på gaden.

Hvad er planen:

Det er måske det oftest stillede spørgsmål i vores lille trekløver. Vi har ændret kursen mange gange undervejs, men der syntes nu alligevel altid at være samme mål i sigte; vi skal brygge nogle fucking gode øl og have det sjovt mens vi gør det!

Hvilke øl skal vi forvente:

De fleste opskrifter ligger stadig på teststadiet, men med vores første release lige rundt om hjørnet, er det ingen hemmelighed at vi er glade for humle. Der vil fortsat blive justeret på vores kommende Red Ale, Golden Ale, Brown Ale. Det må gerne have lidt kant og sparke lidt til den gængse opfattelse. Vi har flere gange stillet os selv spørgsmålet, om Red Ale kan blive sexet igen... 

Hvad er næste træk:

Fortsætte med at teste og blive klogere.

Nyt øl fra Ugly Duck slippes fri lørdag

Ugly Duck Brewing Co. har i morgen release på tre øl hos Mikkeller Bar & Bottle Shop i Odense. Det bliver to øl på fad og en enkelt på flaske.

• Ugly Duck Pale Ale 5% - Bliver tappet i dag, brygget med Mandarina Bavaria, Rakau og Simcoe.
• Ginger Sour 5,2% - Hvedeøl med ingefær. Har fået seks måneders sekundær fermentering med vildgær og mælkesyrebakterier på rødvinsfad.
• White Rabbit Still Alive 7,5% - White IPA flaskegæret med Brettanomyces bruxellensis. Upasteuriseret. 

Der åbnes op klokken 12 og begivenheden findes på Facebook her.

Fem stjerner til Mikkeller Baghaven

Ovenstående indlæg var i går aftes at finde på Jeppe Jarnit-Bjergsøs Facebookprofil. Først fangede jeg ikke helt, hvad det gik ud på, men efter at have tjekket en håndfuld af profilerne tegnede der sig et mønster. De fem profiler jeg tjekkede fra listen havde alle anmeldt Mikkeller Baghavens 15 øl til topkarakteren 5. Jeppe Jarnit-Bjergsø lister 12 profilnavne i alt.

Stovt tjekkede følgende:

• Kenneth B.
• Johan S.
• Donna M.
• Jonathon A.
• Billy M.

Det er værd at bemærke, at ingen af profilerne har venner, ingen af profilerne har mere end 20 anmeldelser og alle anmeldelserne synes at være indtastet den 18. maj.

Så hvad sker der?

Drengestreger? Russerne igen? Guerilla marketing? En misforstået håndsrækning eller et udlevet had, der skal stille Mikkeller Baghaven i et dårligt lys? Konspirationsteoretikerer og andre med gode bud er meget velkomne til at byde ind på Stovts Facebookside.

Tre sure opstød om fynsk øl

1: Medaljer er stadig en ting, der åbenbart bruges derude når man skal fortælle om sine fortrinligheder. Senest er det Vestfyen Bryghus underlabel Frejdahl, der har trukket to medaljer med hjem fra Meininger’s International Craft Beer Award. Det var tilfældigvis en af de konkurrencer, der også var under behandling i artiklen ”Medaljer: Hæder eller salgsmateriale?” - der blev bragt på Stovt for et par år siden. Lidt er der dog blevet ændret. Dengang havde man et loft på, at max. 40% af de deltagende øl kunne modtage en medalje. Det tal gætter jeg på er blevet modereret ned til 30%, hvilket jeg baserer på, at der er blevet uddelt 327 medaljer til 1090 deltagende øl – altså, der er medaljer til helt præcist 30% af øllene og den andel maxer man fra Meininger’s International Craft Beer Awards side helt ud. Screendumpet er taget fra Bryggeriet Vestfyens LinkedIn-profil, hvilket egentlig blot er en understregning af, at disse medaljer bruges som et salgsværktøj. Det ser også fint ud, og som det er afbilledet, der er der næppe nogen, der skænker det en tanke, at guld og sølv er lig  med anden- og tredjepræmie, da der var en platinmedalje til de 26 øl, der nåede toppen af poppen i de 70 kategorier. 

2: Der var en gang gammelmandsbrok godt på vej ud af munden på mig, da jeg på Heartland Festivalens Facebook-side så et opslag, der startede med ordene ”Albani is the epitome of Funen beer culture”. Jeg nåede lige at mumle numådekraftedemelige… før det slog mig, at om jeg vil det eller ej, så er Albani sgu indbegrebet af fynsk øl. Det er åvandet, der løber i de fynske fadølshaner og fynsk øl vil nok til evig tid være forbundet med en O’ense. Så jeg måtte bide mig i læben, før der kom yderligere ord ud af min mund.

Ingen tvivl om, at Heartland er vigtig for Albani når de skal markere sig lokalt. Tuborg sidder på Tinderbox, Carlsberg har taget OB und so weiter, og så må man søge at tilføje fynsk identitet til den smule kultur, der så er tilbage. Det er dog stof til eftertanke, at på en festival, hvor så megen af musikken kan defineres som indie, der er det ikke uafhængige bryggerier, der leverer øllet, men et af de helt store. Det havde virket så meget mere passende, hvis øllet var fra et af de bryggerier, der passer til definitionerne i Det Fri Øl. Men ville nogen af dem kunne være i stand til at løfte opgaven? 

Albanis underlabel Theodor Schiøtz Brewing Co. har brygget en øl til festivalen – ”Heartland Fever” – et lille klassisk eksempel på, at man skal huske at google sine produktnavne før man tager dem i brug. Googler man navnet får man først og fremmest en del hits på Heartland virus, der giver muskelsmerter, diarré, hovedpine og træthed, hvilket meget passende sikkert også er symptomerne, hvis man indtager Heartland Fever nok. 

Heartland Fever er brygget med inspiration fra haverne omkring Egeskov Slot, og er således blevet en IPA med et nordisk twist af stikkelsbær og hyben. Heartland Festivalens eget opslag fortæller om "...flavours from the Egeskov Gardens". Teaservideoen til Heartland Fever er helt oppe på den store klinge. Der er billeder fra haven, fra væksthuset, fra humlehaven, hvor der pilles ved planterne, der smages på en stikling af en art ude i det fri, og er man ikke obs, så kan man hurtigt forledes til at tro, at Heartland Fever er brygget med stikkelsbær og hyben fra Egeskovs have. Eller er det bare mig, der tolker det sådan?

3: Det slog mig for nylig, at Munkebo Mikrobryg efter de igen, igen, igen har skiftet produktionssted, denne gang til (så vidt vides) Randers Bryghus, har fået pokkers travlt med at fortælle, at øllet er danskproduceret. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det er en art forsinket damage control i forhold til bryggeriets tid med bryg i Polen, hvor det ikke helt var til at tyde, hvor øllet var brygget. Eller i forhold til brugen af lokale råvarer, der så absolut ikke var lokale. Interessant er det i hvert fald, hvor vigtigt det nu synes at være at få budskabet ud.

To Øl CPH lever FRISK øl

BRUS har i sidste uge taget deres nye canning line i brug. I forlængelse af det har To Øl i dag udsendt et nyhedsbrev, hvor de lancerer To Øl CPH. Det er så vidt jeg kan forstå To Øl produceret hos BRUS, der som bekendt er ejet af To Øl. En nyhed i sig selv, men ikke halv så interessant som det andet tiltag, der bliver lanceret i nyhedsbrevet.

To Øl lancerer samtidigt ”Frisk”, der er et fantastisk tiltag, der dykker lige ned i en tidsånd, der dikterer, at frisk øl er kongen. Via en mailingliste får man notifikationer om, hvad der er på vej, man bestiller og dåserne bliver sendt afsted samme dag som de bliver tappet.

Jeg ved ikke om idéen er hugget ude i byen, eller tiltaget er tænkt af To Øl selv, men det er et skarpt skåret koncept, og der er to ting, jeg er helt sikker på. A: Det her tiltag skal nok finde et publikum. B: Vi kommer til at se mere af det her og dét meget hurtigt.

Vil du skrives op til at modtage mails om friske øl fra To Øl CPH, så sker det via dette link.

Overblik. Samarbejdsbryg i forbindelse med MBCC

MBCC har vanen tro været en opvisning i, hvor mange samarbejdsbryg, der kan laves på en lille uges penge. Stovt har forsøgt at skabe overblik over ugens samarbejdsbryg. Listen er næppe  100% fuldstændig, så tilføjelser og rettelser må meget gerne smides i opslaget på Stovts Facebook, men her er, hvad Stovt har opfanget:

BRUS
Black Project Spontaneous Ales (Foederlagret Flanders Red) 
Modern Times 
Horus Aged Ales (Barley Wine) 
Cloudwater 
Alvarado Street Brewery & Grill 

Malmø Brewing 
Horus Aged Ales (Hvedeøl)
Cigar City Brewing (Contemporary American Pilsner)
2nd Shift Brewing (NEIPA)

Amager Bryghus 
Modern Times (Imperial Stout med havtorn) 
TRVE Brewing (Farmhouse med kvæde) 
Mikerphone Brewing (Milkshake IPA)

Mikkeller Baghaven 
Jester King (Saison) 
Tired Hands Brewing Co. (Dandelion wild Lager)
Funk Factory Geuzeria

Dry & Bitter Brewing 
TRVE Brewing (Belgian Style Sour) 
Jester King Brewery (Tiki-inspired kettle Sour) 
Verdant Brew (DIPA med Nelson Sauvin) 
Modern Times Beer (DDH Pale Ale) 
Veil Brewing (DDH DIPA)

Warpigs 
Veil brewing (DDH DIPA) 
3 Sons Brewing Co. (Barrel Aged Stout) 
2nd Shift Brewing (Triple IPA) 
Bottle Logic 

Brewski 
2nd Shift Brewing (Pink IPA) 
3 Sons Brewing Co. 

Omnipollo 
3 Sons Brewing Co.

Vintage: Mikkeller - Cocoa Shake (2015)

Den ene af de to flasker Cocoa Shake, der for et par år tilbage blev sat i kælderen, tog for nyligt turen op fra kælderens dyb og ind i køleskabets mørke. Cocoa Shake er med stor sandsynlighed den mest aromatiske øl jeg nogensinde er stødt på. Den har så meget kakao i næsen, at det grænser til det vulgære. Og har som en af meget få øl trukket et 13-tal på Stovt, dengang der stadig blev kastet karakterer efter øllene.

Kapslen fortæller, at øllen er født i september 2015. Hvilket vil sige, at denne flaske nu er afgået ved døden i en alder af lidt over 2½ år. Egentlig ikke en voldsom alder, men nok til, at der alligevel er sket en voldsom transformation. Cocoa Shake er gået fra vulgær til stueren. Duften er tonet ned fra en kajeryster af rang til en blid berøring, hvor kakaoen knapt kan fornemmes. Selve øllet er gået fra en fyldig og tung Imperial Stout, til hvad der bedst kan beskrives som en småkraftig og velbalanceret chokostout. Man fornemmer på ingen måde, at Cocoa Shake holder 12,1%. I en blindtest ville jeg nok have gættet på 7-8 stykker. Glassets indhold er mildt og velkommende, og selvom der er grænser for, hvor kuriøst det som læser må opleves, når en øl kun har fået 32 måneder i kælderen, så rammer Cocoa Shake et peak lige nu. Det er er ikke Cocoa Shake som du kender den, men har du et par flasker i kælderen, så er det nu finder én af dem frem.

Nyt fra Ghost Brewing

Ghost Brewing har annonceret, at de fremover får brygget deres øl på Amager Bryghus. I første omgang er der tale om deres fadøl, men flaskerne vil senere følge. Der er ikke længere ledig kapacitet på det bryggeri, hvor Ghost Brewing ellers har fået brygget deres øl på det seneste. I stedet er det lykkedes at lande en aftale med Amager Bryghus. Amager Bryghus har fået ledig kapacitet efter deres flytning fordi de endnu ikke kan afsætte den forøgede mængde øl, det nu er muligt at produceres i de nye faciliteter. I samme forbindelse efterlyser man nu distributører både inden og udenlands, der kan hjælpe med at afsætte de større batches. De første batches forventes om 4-5 uger. 

De annoncerede fadlagrede Barley Wines fra Ghost Brewing er blevet forsinkede grundet en defekt i pumpeudstyret hos Beer Here, hvor de har ligget på fad, men forventes at blive tilgængelige i løbet af et par uger.

Bryggeriloggen 19: Fluxxus

Et nyt bryggeri har set dagens lys. De første to bryg blev lanceret for lige over én måned siden og der er mere på vej fra Fluxxus Brewing Company. Bliv introduceret til bryggeriet her:

Bryggeriets navn: 

Fluxxus 

Siden hvornår: 

28 marts 2018 

Fantombryggeri eller ”rigtigt”: 

Fantombryggeri 

Hvem står bag: 

Rune Walther 

Hvordan kom det så vidt: 

Jeg manglede penge til huslejen ;-) ... Nej, det var nok en blanding af forskellige faktorer og lidt tilfældighed. Det var faktisk en ven fra Chicago, som introducerede mig for craft beer. Vi arbejdede begge selvstændigt med skandinaviske heavy og hardcore bands (hvilke var rigtig spændende, men økonomisk rigtig dårligt hehe). En aften han var i København inviterede han mig med ned på Mikkeller Viktoriegade. Jeg smagte et par vilde Stouts fra Cigar City og var solgt! Kort tid efter stod jeg og vennerne i køkkenet for at se om vi kunne lave genskabe de IPAer og Stouts vi var vilde med. Langsomt blev vi bedre, både teoretisk og i praksis, og nu har jeg så anskaffet mig et CVR og startet op, kort fortalt. 

Hvad er planen: 

Først og fremmest skal vi lave godt øl. Vi har mange ting i støbeskeen, som jeg desværre ikke kan fortælle så meget om endnu. 

Hvilke øl skal vi forvente: 

Vi henvender os til alle med god smag. Jeg tror dog ikke, at  vi kommer til at lave en Hefeweizen foreløbig, hehe... men vi har gang i lidt af hvert. I starten har vi fokus på IPA, Pale Ales, Pilsner, men gradvist introducerer vi lidt surt samt tungere ting. 

Hvad er næste træk: 

Pt. har vi en Berliner Weisse med brombær, sure kirsebær og kaffebønner i gærtanken samt en IPA og en Pilsner. Der kommer også snart en let stout på 5-6% med espresso som får lov at ligge lidt på muscadel-chips. I næste uge brygger vi et par mindre batches af en dobbeltmæsket Imperial Stout og en Barley Wine med bourbonudtræk på kakaonibs og tahitivanille.

PAF 2018

Den 10. maj, når både den store og den lille viser står på 12, der åbnes der op for årets Pale Ale Festival på Christian Firtal. Langt hen ad vejen bliver det business as usual, men da Stovt var forbi Christian Firtal for at høre om årets festival var det et nyt ansigt, der sad på den anden side bordet og fortalte. Sine Hansen-Nord har siden februar beklædt barchefrollen på Christian Firtal og det er ikke uden en vis æresfrygt, at hun nu træder ind som ansvarlig for årets PAF, men bakket op af bartendere, der har været med før går hun også ind til festivalen med en solid tro på, at det hele nok skal lykkes.

Det bliver som sagt business as usual i år. De ændringer der er, ligger i detaljen. Eksempelvis kommer vi til at se flere sorte IPAer i år, og det af den simple grund, at det er her en af Sines præferencer ligger. Der kommer bud på genren fra blandt andet Hornbeer, Humleland, Warpigs/People Like Us og italienske Birrificio Rurale. Birrificio Rurale er ikke det eneste italienske bryggeri på øllisten. Det ligeledes italienske bryggeri Hammer er også at finde på listen. Når man ser øllisten fornemmer man også, at den er sat sammen på en anden måde end de senere år. Sine fortæller, at man har forsøgt at blande kortene anderledes i år ved at tage færre forskellige øl ind fra de forskellige bryggerier, for så til gengæld at kunne tage flere bryggerier ind.

Foreløbigt ser bryggerilisten således ud: Warpigs, Flying Couch, Amager Bryghus, BRUS, Mikkeller, Dry&Bitter, Gamma, Beer Here, Åben, Ebeltoft, Humleland, Hammer, Birrificio Ruriale, Omnipollo, Põhjala, Siren, Edge Brewing, Tiny Rebel, Adnams, Fourpure, BBno, Thornbridge, Vocation, Gipsy Hill, Founders, Stone, Lagunitas, O/O, Beerbliotek og Brewski

Fokus til PAF bliver som altid IPA, APA, DIPA, NEIPA og hvad ellers forkortelser, der finder inden for genrerne. Et par enkelte humlede Sours og Wits finder også vej til kortet, casktilhængerne bliver ikke snydt og dukker man op uden at gide drikke øl indenfor temaet, så bliver der også fyldt på flaskekortet før festen går i gang. Skulle sulten melde sig, så står genboen Foodstall klar med en art grillmad, der endnu ikke helt er fastlagt.

Vanen tro vil der komme flere indlæg på Stovt om årets festival og har du ikke nok i det, så kan begivenheden følges på Facebook her.

Warpigs Weekend på Mikkeller Bar Odense

Mikkeller Bar Odense afholder i weekenden 3. maj til 6. maj Warpigs Weekend, hvor husets haner bliver overtaget af bryggeriet fra Kødbyen. Og taplisten ligger op til noget godt.

Stovt bad barmanager Lukas Marmer Hohwü om et smide et par ord om, hvad vi skal forvente: ”Vi glæder os til en weekend hvor vi kun serverer øl fra Warpigs Brewpub i København. De er efter vores mening et af de skarpeste bryggerier i Europa lige nu, især hvis man kigger på kvaliteten over hele linjen. Warpigs har fra starten af sat barren højt og hvert eneste bryg er lige en tand skarpere end det forrige. Vi har 19 forskellige øl, som vi vil showcase i løbet af weekenden (læs: Vi vil skifte ud i løbet af dagene og rotere udvalget på fadlisten). Vi får nogle af deres klassiske bryg, nogle nye eksperimentelle bryg, samt nogle af deres helt store øl.”

Hvis du ikke er på hjemmebane når det gælder Warpigs, så frygt ej - Stovt fik Lukas til at fremhæve fire øl, der ifølge ham er særligt værd at gå efter:

YouFuckedMeUp & ImFurious (Nitro) Coffee Lactose Stout 

"Allerede legendarisk kaffestout, nu i en nitro version!" 

Berries + Cream Raspberry Cream Ale - 

"Brygmesteren Lan Xins egen hjemmebrygopskrift. Det var denne, der banede vejen for hende!" 

X BA Bourbon + Vanilla BA Imp. Stout

"15% ren luksus lagret på Jack Daniels fade med vanilje!" 

Mo'Saic Mo'Problems Single Hop IPA

"Den taler vist for sig selv. Alle elsker Mosaic."

Bad Seed Brewing med fast grund under fødderne

 

Mens det meste af det danske land mæskede sig i påskelam og valfartede til kirkerne for at holde påsken hellig, der greb Stovt telefonen, ringede til Nordjylland, bad omstillingen om at blive stillet om til bryggeriet i Gudumholm og helt som forventet var det Fredrik Hector Schmidt, der tog telefonen.

Kender man Fredrik Hector Schmidt, vil man vide, at det er ham, der står bag Bad Seed Brewing. Når det er i Gudumholm tæt på Aalbog, at han nu tager telefonen, så er det fordi, at det fremover kommer til at være hjemby for Bad Seed Brewing, der skifter fra at være fantombryggeri til at blive et ”rigtigt” bryggeri.

Da jeg stiller det første af mine forberedte spørgsmål, runger Fredriks stemme i telefonen, for der er stadig ikke blevet fyldt meget ind i bryggeriets 780m2, der tidligere lagde vægge til sodavandsbryggeriet Landkær . Men det er på vej. I første omgang kommer bryggeriet til at bestå af et bryganlæg på 2.000l og tre fermentorer ligeledes på 2.000l. Samlet burde de give en kapacitet på 75-80.000l årligt.

Der er dog stadig et stykke vej, for fermentorerne forventes først leveret i juni. Indtil da skal tiden gå med, at få installeret bryganlægget, få én vandvarmer op at køre, trække rør m.m. Der er dog store fordele ved at være flyttet ind i én gammel bryggeribygning. Væggene er vaskbare og der er allerede styr på afløbet. Absolut ikke uvæsentlige ting når man starter bryggeri op.

Bad Seed Brewing har siden opstarten tilhørt det københavnske ølmiljø, og fået brygget sit øl lokalt. Først hos Ølkollektivet og da Ølsnedkeren løsrev sig derfra fulgte Bad Seed Brewing med. Derfor kan det undre, at produktionen nu flyttes på tværs af landet til Gudumholm, 19km sydvest for Aalborg. Jamen, kan du ikke næsten høre det? svarer Fredrik, og jo, enten er der lige blevet skruet op for den eller også virkede vinket med vognstangen, for hans stemme bærer nu et tydeligt jysk præg. Jeg er born and bred i Aalborg og det har altid været planen at vende tilbage. Lige nu sker der måske ikke det store rent ølmæssigt i Jylland. Ebeltoft, Fanø, Åben, men det er ikke meget. Det vil jeg gerne være med til at ændre på.

Som det er nu, afsættes hovedparten af Bad Seed Brewings øl i København. Og mens opbygningen af bryggeriet står på, der vil der stadig blive produceret Bad Seed Brewing-øl hos Ølsnedkeren. Fredrik håber på, at kunne fastholde det københavnske marked, hvor han har et godt samarbejde med sin distributør, samtidigt med at han får udbygget sit marked i Jylland, der nu bliver basen. Han har også fået følere fra udlandet, der skal undersøges nærmere. Og han lægger ikke skjul på, at drømmene for Bad Seed Brewing også rækker ud over Danmarks grænser.

Et af de altid gode spørgsmål, at finde frem fra posen når man taler med nye bryggerier er, hvad folk skal forvente. Jeg har skrevet en stor og solid humlekontrakt og det skal udnyttes! IPA er nu engang det der sælger mest, det er det jeg selv drikker og så gør det mig ikke det store om der står session, double, NE eller hvad der eller findes foran. Og så masser af sorte øl. Og noget mere, men kun clean beers. Kald mig bare en bangebuks, men der skal ikke leges med vildgær og andet på bryggeriet før der er 100% styr på alt. Men IPAer, sorte øl, Berliner Weisse, Gose og meget mere.

Stovt sniger spørgsmålet ind, hvorvidt der bliver tale om et fast sortiment eller one-offs. Det bliver primært en blanding af one-offs. Som det er nu består det faste sortiment af 2½ øl. Lazarus Resurrection (IPA), Good Morning, Vietnam (Coffee Stout) og så Sax and Violins (Rug Session IPA), der er tæt på, at være færdigudviklet. Fredrik forventer dog ikke, at den faste del af sortimentet kommer til at overskride en håndfuld øl. Han vil gerne brygge, udforske og lære nyt, som han selv indskyder: Jeg er trods alt kun 26år, jeg ved stadig ikke alt. Hvis man skal forsøge at samle øllene, de eksisterende og de kommende, fra Bad Seed Brewing under én fane, så bliver drinkability udgangspunktet. Øl man gider (og kan) drikke flere end én af. Jo mere smag man kan smide i en let størrelse, jo bedre – som Fredrik formulerer det.

Vi skal på den anden side sommeren før Bad Seed Brewing kan servere jysk øl, indtil da er der øl på hanerne fra nærøsten. Stovt ser frem til at følge Bad Seed Brewings jyske eventyr.

Klummen 28: Øldistributører på de sociale medier - en meget smal tankestreg

På Stovts skrivebord ligger der en stak af mere eller mindre krøllede papirlapper med noter og idéer til indslag på Stovt. Nogle består af en enkelt linje, andre er en stribe af uddybende stikord og punkter. Blandt disse papirlapper ligger der også en, hvor der er skrevet en håndfuld stikord til et stykke om distributørerne og deres ageren på Facebook/de sociale medier.

Jeg følger en del distributører på Facebook og deres opslag fylder cirka nul og niks i mit feed, for de fortæller intet, deler intet og oplyser om intet. Det har længe slået mig som underligt, og på en af de omtalte sedler skrev jeg en stribe stikord til forbedringer ned. Den seddel er blevet dømt ude, hver gang jeg har været på jagt efter idéer. Emnet har slået mig som værende for smalt, men nu hvor en af distributørerne lige pludselig er begyndt udøve nogle af idéerne virker det som et godt tidspunkt, at støve noterne af.

Som kunde efterspørger du sjældent en vare, du ikke ved er tilgængelig. Det gælder både øl og andet, men hvis ingen fortæller om tilgængeligheden, så begynder problemet at bide sig selv i halen. Jeg ved at One Pint uregelmæssigt udsender en nyhedsmail, Boxbeers Distribution har en halvlevende Instagramprofil, men ellers mener jeg ikke at være stødt på nogen distributør, der direkte henvender sig til forbrugerne.

Min tanke er, at hvis man som distributør sørger for, at holde et godt oplysningsniveau på eksempelvis sit firmas facebookprofil, så vil forbrugerne kunne se hvilke øl, der er blevet gjort tilgængelige og forbrugerne vil gide følge profilen. Oplysningerne om tilgængeligheden gør øllet relevant at efterspørge i den butik, hvor man køber sine øl. Er der efterspørgsel nok, så er det en dum butik, der ikke reagerer på efterspørgslen. Reagerer butikken på efterspørgslen, så bestiller de næppe kun den ene efterspurgte øl. Vækker du forbrugerens nysgerrighed efter en bestemt øl, så vil forbrugeren påvirke butikken når han efterspørger varen, men det gør han kun, hvis han ved at varen eksisterer. 

Jeg kender tæt på ingenting til distributøren Ølhuset. Jeg kender flere af de bryggerier de distribuerer; Ægir, Thornbridge, Siren, Brew by Numbers, Edge Brewing med mere, men som distributør ringer navnet ikke rigtigt nogen klokker. Alligevel har jeg fulgt dem på Facebook gennem et stykke tid, hvor de absolut intet væsen har gjort af sig, men det er som om, at de har oppet deres tilstedeværelse betragteligt i dette kalenderår.

Ølhusets opslag fortæller både om nye tilgængelige øl og hvor øllet er tilgængeligt. Man gør følgerne opmærksomme på nye produkter og understøtter samtidigt sine eksisterende kunders forretning ved at gøre opmærksom på, hvor øllet kan fås. Jeg skal være den første til at påpege, at opslagene mangler noget rent grafisk, hvilket gør dem forholdsvis uoverskuelige, men oplysningsniveauet fejler intet. Og tilgangen er som taget ud af de førnævnte krøllede noter på skrivebordet.

Det kræver nok mere end de lidt mere end 200 følgere Ølhuset har på Facebook for for alvor, at kunne skubbe til salget, men jeg vil ikke tøve med at sige, at dette er et eksempel til efterfølgelse. Når man ser på, hvor mange følgere de forskellige danske bryggerier har, så burde man kunne klemme sig deropad, hvis man har bryggerier nok i stalden, der er er interessante.

Jeg håber flere distributører vil tage denne tilgangsform til sig, indtil da kan man vise at det lønner sig ved at følge Ølhuset på Facebook.

Amager Bryghus og Evil Twin i samarbejde

I et samarbejde mellem Evil Twin Brewing og Amager Bryghus er Hr. Frederiksen på vej i en ny udgave. Samarbejdet er p.t. på tanke på Amager Bryghus og det er endnu uvist, hvornår det ser dagens lys.

Amager Bryghus om øllen:

Hr. Frederiksen var den øl, som satte gang i Amager Bryghus’ eksport til USA. En hyldestøl til en god ven af bryggeriet, som havde knoklet i månedsvis i ferier og fritid for at hjælpe Morten og Jacob, med at få omdannet det gamle Scientology-lager og beskyttelsesrum i Tårnby til en mere fornuftig anvendelse som bryggeri. Øllen blev taget så godt imod, at den en dag for mange år siden pludselig befandt sig på Top 50 over verdens bedste øl på ølanmeldelsessiden Ratebeer. Og så kom efterspørgslen fra USA – og resten er historie, som man vist siger, når man ikke kan finde på andet.

Hr. Frederiksen skulle blot have været et engangsknald, men endte med at blive signatur-øl for Amager Bryghus. Den er kommet i adskillige versioner på forskellige typer træfade og senest i en blendet version som The Mortician. For at fejre mange års venskab med den rapkæftede tvilling fra Brooklyn, som vi for mange år siden hjalp ud af bleen ved at brygge ”Soft Dookie” til ham, kommer nu Hr. Frederiksen i sin nyeste inkarnation – udviklet i samarbejde med netop Evil Twin, men naturligvis brygget på Amager. Og i ægte Greenpoint hipsterånd er den tunet med vanille, chili og kanel – for sådan ER den ægte Hr. Frederiksen måske, street wise på en på den fede, krydrede måde.

Nye øl fra Agile Brewing

Første og sidste gang vi hørte fra Agile Brewing var da fantombryggeriet lancerede den absolut godkendte New England-ish Saison "Redneck Juice" tilbage i oktober sidste år. Nu kommer der to nye øl fra Agile Brewing, henholdsvis en Imperial Stout og en Kveik IPA. Øllene præsenteres første gang til Holstebro Ølfestival senere på måneden.

Bullshitfaktoren ved medaljer - et klasseeksempel

I sidste uge var Stovt igen forbi emnet medaljer. Dagen efter kunne Nyborg Destilleri via deres Facebookprofil offentliggøre, at destilleriet havde vundet otte medaljer ved World Spirit Awards. 

Timingen kunne ikke have været bedre, for dette er et klasseeksempel på, hvordan man ukritisk kan bruge medaljer som markedsføring.

Den slags hæder giver naturligvis interesse og blandt de 30 delinger som opslaget udløste var blandt andet Destination Fyn så venlige, at dele opslaget.

Fyens Stiftstidende skrev en artikel om hæderen.

Og ikke én syntes at have læst ind på, hvordan medaljerne blev fordelt (For hele medaljefordelingen klik her).

 

485 forskellige spiritus var tilmeldt konkurrencen. 480 af dem (svarende til 98,97%) fik tildelt en medalje. 312 af disse medaljer (svarende til 65%) var guldmedaljer. 

Drag jeres egne paralleller og konklusioner.

Anders Busse Rasmussens tale ved DØEs generalforsamling 24. marts 2018

I forbindelse med Danske Ølentusiasters generalforsamling lørdag d. 24. marts holdt Anders Busse Rasmussen fra Indslev Bryggeri/Ugly Duck Brewing en tale til de fremmødte på generalforsamlingen. Forinden havde han modtaget prisen for en af sidste års ølnyheder for Kinky Cowboy. Stovt har fået lov til, at bringe talen i sin helhed.

Det er en spændende tid vi lever i, men ølmæssigt er det også en brydningstid.

Det er spændende, at der kommer så mange nye øl på markedet, at der kommer så mange nye bryggerier - store som små, og det vælter frem med festivaler og andre ølarrangementer.

Det er paradoksalt nok også præcis de ting, der gør det ekstremt udfordrende at være bryggeri i øjeblikket.

Konkurrencen er ekstrem, og alle kneb gælder. Når store bryggerikoncerner nu pludselig begynder at producere ”specialøl” efter i 20 år at have ligget fuldkommen i dvale i deres innovationsafdelinger, så er det ikke fordi, de pludselig er blevet nyforelskede i øllets verden, så er det fordi, at de vil vinde markedsandele tilbage fra de små bryggerier.

I alt det her kan det til tider være meget svært at blive klog på hvor DØE står. Hvad jeres holdning er. Hvad er jeres standpunkt? Hvad er jeres udgangspunkt? Det kan være meget svært at se en rød tråd når man ser på jer udefra.

Det har ført til kritik - også fra mig. Jeg har netop kritiseret det jeg ser som den manglende linie, og manglende konsekvens der af og til er mellem ord og handlinger. Min kritik er blevet besvaret med at DØE går ind for mangfoldighed. Man støtter ikke nogen bestemt, eller en bestemt gruppe - men mangfoldigheden.

Det er for så vidt et sympatisk og ædelt princip, men når ordet mangfoldighed bliver brugt på den måde som det kommer til udtryk i jeres handlinger, så kommer det til at betyde volumen, mængde. Mangfoldighed kommer til at betyde, jo mere jo bedre, jo flere jo bedre.

På det seneste har vi for eksempel kunne læse i rigtigt mange medier, hvor fantastisk det er at der kom 1600 nye øl sidste år, og hvor vidunderligt det er at vi nu er oppe på 200 bryggerier. Det bliver brugt som udtryk for, hvor forrygende det går i den danske ølbranche.

Men hvis 1600 ølnyheder er så fantastisk, hvad så med 3000? Er det så dobbelt så godt? -og hvad med 6000 ølnyheder.?

Hvis 200 bryggerier er vidunderligt, hvad så med 400? - eller hvad med 800? Er vi så allesammen kommet direkte i ølhimlen? Det vil nogen måske mene - jeg er ikke så sikker.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke al den fokus på mangfoldighed - altså jo flere jo bedre - kan ende med at modarbejde DØEs egne interesser? Jeg spørger mig selv om 1600 nye øl virkelig er et udtryk for en sund branche i fremgang, eller om det i virkeligheden er et sygdomstegn? Måske er det et udtrykt for desperation - en kamp for at holde sig relevant. Har du ikke noget nyt, så er du uinteressant og glemt i morgen, uanset hvor godt det øl du laver så end er.

Blandt andet med den pris jeg står med her i hånden hylder DØE det nye. Det nye er spændende, det nye er godt. Prisen er i sin tid stiftet for at stimulere de danske bryggerier til udvikling og innovation - til at udvikle flere spændende nye øl.

Kan vi ikke blive enige om at det mål er nået? - så godt og vel endda! Virkeligheden har for længst overhalet selve formålet med denne pris. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det ikke er på tide at begynde at hylde det gode i stedet for det nye?

Ølnyhederne skal nok komme uanset hvad! Men ville det ikke være helt fint, hvis der nu kun kom 1000 nye øl om året, hvis de så til gengæld i gennemsnit var lidt bedre end året før? Det tror jeg vi alle ville vinde på. Ølentusiaster såvel som bryggere.

Jeg tænker på om ikke det er på tide at udskifte mantraet om mangfoldighed for enhver pris, med et nyt mantra: BÆREDYGTIGHED.

Ikke bæredygtighed i en miljømæssig forstand, det skal vi nok selv klare som bryggere. Mange laver øko-øl og øl er i forvejen en fødevare med et meget lavt carbon footprint.

Nej jeg tænker på bæredygtighed for den danske ølbranche - den danske ølverden - som helhed.

Bæredygtighed kræver høj kvalitet: uden høj kvalitet mister vi det momentum øllet har i øjeblikket, og vi taber i endnu højere grad kampen mod vinen.

Bæredygtighed kræver fair adgang til markedet: Det skal være øllets kvalitet der er afgørende, ikke størrelsen på bryggeriets økonomiske muskler.

Bæredygtighed kræver ærlighed i markedsføring og storytelling: Der er alt for meget bullshit derude - det skader vores allesammens troværdighed når nogen fanges i snyd og alt for kreativ markedsføring.

Bæredygtighed kræver mindre fokus på pris: Når man følger med på jeres forskellige Facebook sider og grupper, kan man af og til blive i tvivl, om i er en forening for ugens bedste tilbud, eller om i rent faktisk er den forbrugerpolitiske organisation, der ønsker at fremme øllet som helhed, som i siger I er.

Bæredygtighed kræver fokus på det gode - ikke det billige: hvor findes det gode øl? Hvor kan man få det friske øl? Hvor gør man noget særligt ud af øllet - har særligt fokus på det? Hvad enten det er en lille specialforretning, et supermarked, en bar eller en restaurant.

Det er jeres jubilæumsår i år. Det er imponerende hvad i har opnået - det er lidt af en bedrift. Men ølverdenen er radikalt andeledes i dag end for 20 år siden, og jeg tror det er afgørende for jer, at I tilpasser jer den virkelighed vi lever i i dag, og det gøres ikke med en mindre justering eller en opdatering af jeres strategiplaner. Der skal mere til.

Jeg har lagt mærke til at reaktionen på kritik af jer nogen gange bliver slået hen med, at det bare er blevet moderne og trendy for bryggere at hakke på Ølentusiasterne. Intet kunne være mere forkert - I må have højere tanker om jer selv!

I betyder noget! I gør en forskel! Jeres meninger har vægt! Det er derfor vi gider kritisere jer når vi mener I tager fejl - når vi er uenige. Ellers kunne vi jo bare være ligeglade.

I er sindsygt vigtige for den danske ølverden - det er derfor jeg står her i dag og har brugt tid på at skrive mine tanker ned til jer - det er derfor jeg regerer på jeres meninger og holdninger - det kommer af kærlighed, af samhørighed - af det skæbnefællesskab vi deler.

Lad os sammen tage hul på de næste 20 år, lad os samarbejde og i fælleskab kæmpe for bæredygtighed i den fantastiske danske ølverden!

Tillykke med jeres jubilæum, og endnu engang tak til alle jer der har stemt på os.

Fortsat god generalforsamling.

Klummen 27: Pressen er elendig og medaljer er stadig pis og papir

For et par uger siden linkede Stovt på Facebook til en artikel på Ousen om øl og stillede spørgsmålet: Hvorfor har vi egentlig ikke en bedre ølpresse?

Det spørgsmål blev det så nødvendigt at finde frem igen, da det lokale medie Migogodense forleden bragte en artikel om The Man Behind. Det er såmænd ikke fordi det skal forlanges, at en tilfældig skribent på en tilfældig lokalavis skal vide en masse om øl, men dele af artiklen udstiller alligevel meget godt de problematikker, der er når øl omtales i pressen.

Udgangspunktet for artiklen er de medaljer The Man Behind for nylig fik ved Dublin Craft Beer & Cider Cup. Anders Coisbo, der står bag The Man Behind og hans forhold til medaljer blev beskrevet for to år siden i artiklen: Medaljer: Hæder eller salgsmateriale? Her optræder Dublin Craft Beer & Cider Cup også. Baseret på de tal jeg kan finde fra årets irske ølfestival, der er de blevet en smule mere gavmilde med medaljerne, men ellers er alt ved det gamle.

Det bringer os frem til den føromtalte artikel, der i Migogodense bringes under overskriften: Forrygende start: International anerkendelse til ‘manden bag øllet’.

Herefter følger følgende:

Bemærk brugen af ordet international, der er sat ind for ligesom at understrege storheden. Hvad er en international ølfestival? En ølfestival i udlandet? En ølfestival med deltagende bryggerier fra mere end ét land? Og hvad med international anerkendelse? Er det ikke bare udenlandsk anerkendelse? Det siger intet! Intet om afsenderen og intet om hvor meget kvalitet og vægt, der ligger bag deres vurderinger. Længere nede i teksten er dommerne ved festivalen gudhjælpemig også internationale - Hvorfor?

100 medaljer? Jeg linker lige til artiklen igen: Medaljer: Hæder eller salgsmateriale?

Artiklen udstiller fint den absolutte mangel på kildekritik, der hersker når det gælder øl og pressen. Artiklen er næppe købt og betalt, men historien er blevet fortalt og ukritisk videreformidlet – og så er forskellen stort set den samme, bortset fra, at det er billigere for afsenderen. 

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg anser Anders Coisbos medaljehøst som et købt og veludført markedsføringsstunt, men samtidigt anser jeg det også som værende dybt gennemskueligt og forstår ikke, at han kan blive ved med at slippe afsted med det i den brede offentlighed. 

Om det er Coisbo Beer, The Man Behind eller et tredje bryggeri - Medaljer er for langt hovedpartens vedkommende et stykke markedsføringsværktøj. At pressen vælger at falde for det - det er til gengæld et kæmpe problem. 

 I en ølverden i fremdrift er bullshit og uvidenhed stadig de største problemer.

Poesibogen: Ehren Schmidt (Baghaven)

Baghaven har på det seneste sendt en stribe øl ud fra deres fadlagringsprogram. Manden bag er masterblender Ehren Schmidt, der har været så venlig at kaste svar efter spørgsmålene i Stovts poesibog. Vi stiller om..

What is your favorite beer? 

As a brewer it's hard to pick just one. I've been inspired by so many different beers over the years. But if I have to pick one I would say it has to be Saison Du Pont. 

What is your favorite beer type? 

So many styles to choose from, but my favorite type of beers are saison style beers fermented with a mixed culture. 

Where do you buy your beer? 

I haven't bought much beer since I've moved to Denmark. Usually I go out to one of the Mikkeller bars, but when I'm purchasing beer to drink at home I hit Kihoskh or the Mikkeller bottle shop. 

What has been your greatest beer experience? 

My greatest beer experience... hmm... Well, being able to brew the beers I enjoy to drink is a wonderful experience I get to enjoy everyday. But another memory that stands out is collecting a bronze medal for Fruited Barrel Aged Sour Beer at the 2016 World Beer Cup, that was a pretty great feeling. 

What makes beer so great? 

Beer is great because it's so versatile. But I think what makes it so exciting it is ability to be fermented in such a variety of ways that still produces desirable effects. There are so many different types of yeast and bacteria out there that can ferment beer and make such amazing flavors and aromas.

Mikkeller Bar & Bottle Shop Odense: Tapliste til åbningsdagen m.m.

Så er det på lørdag, at Mikkeller Bar & Bottle Shop Odense slår dørene op. Bottle shoppen holder åbent fra klokken 12.00 til 18.00, mens baren først åbner for udskænkning klokken 17.00. 

Åbningsdagen byder blandt andet på disse nyheder fra Mikkelller San Diego:

Resting Brew Face 
7% - Double dry-hopped NE IPA

TraeBlod 
11% - Imperial stout brewed with maple syrup

Desuden er der tre gange Veil på dåse: Casual Casual Drinks Drinks, Uncle Cousin og Special Combo. Amager Bryghus/Mikkeller-samarbejdet Big, Bold & Beautiful bliver også tilgængeligt. Endvidere er det varslet, at Biére de Champs fra Mikkeller Baghaven også bliver tilgængelig i bottle shoppen.

Klokken 17 åbner baren med 300 gratis fadøl. Hvis man vil vide, hvad der er på hanerne, så ser taplisten til åbningsdagen således ud:

1. Warpigs Smoldering Holes BA Bourbon w/ Vanilla (BA Imp. Stout)
2. Warpigs Smoldering Holes BA Aquavit (BA Imp. Stout)
3. Mikkeller Hallo Ich Bin Oregon Raspberry & Coffee Berliner Weisse (Berliner Weisse)
4. Mikkkeller Spontanquadrupelblueberry 2kg of blueberries pr. liter
5. Mikkkeller Spontanpentadrupelraspberry 2,5kg of raspberries pr. liter
6. Mikkkeller Store Pils Pilsner
7. Mikkkeller Store Brown Brown Ale
8. Mikkkeller Store Wit Witbier
9. Mikkkeller Store Spontan Lambic
10. **Surprise**
11. Mikkeller/Ugly Duck 50 g/l IIPA
12. The Veil Broz Broz Night Night IIPA
13. The Veil IdonteverwanttoBU IIPA
14. Hill Farmstead Arthur Saison
15 Boon Foeder 78 Lambic

Outside drafts
16. Mikkeller Store IPA IPA
17. Warpigs Futon Of Nails APA

Poesibogen: Thor O. Boding (Østerbro Vin & Spiritus)

Endnu en side i Stovts poesibog har måtte opgive at forblive blank. Denne gang er synderen Thor O. Boding. Nogle vil måske kende ham fra Østerbro Vin & Spiritus, andre fra Syreregn, selv genkender jeg ham mest fra hans soloplade, der er blevet udsendt på vinyl af en af de lokale pladebutikker og derfor har prydet væggen dernede. Skulle du være en af dem, der ikke kender Thor, så frygt ej. Thors svar i poesibogen kommer til at gøre dig lidt klogere på ham. Vi stiller om.. 

Hvad er din yndlingsøl? 

Det er jo svært, men må indrømme at jeg er helt pjattet med Syreregn IPA fra Flying Couch. Jeg måske nok lidt farvet, da den er brygget som hyldest til mit band af samme navn. Men det ER altså en knald god IPA! 

Hvad er din yndlingsøltype? 

Jeg elsker IPA'er i alle afskygninger: både de helt crisp og bitre og de fugtige New England juice-bomber. På det sidste synes jeg også der er dukket en del spændende Black IPA frem. Humle <3

Hvad er din største øloplevelse? 

Der er jo mange gode oplevelser, så det kan være svært at sige hvilken der er den største. Men forleden spiste jeg en tre retters med tilhørende øl-menu, på Nørrebro Bryghus. Det var vildt lækkert, hvor sammensætningen af mad og særligt øllet fra BRAW, gik op i en højere enhed! 

Hvor køber du dine øl? 

99% af mine flaskeøl køber jeg på mit arbejde - Østerbro Vin & Spiritus. Men står den på fadøl er jeg oftest på Kompasset, Søernes eller Ørsted Ølbar, som i mine øjne er byens bedste og hyggeligste ølhuse. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Øl er mangfoldigt og der er noget for så godt som en hver smag. Og så kan du nyde godt øl til hver en lejlighed: fødselsdags-øl, tredje halvlegs-øl, koncert-øl, frokost-øl, grav-øl osv. osv.