onsdag den 24. maj 2017

Klummen 20: Hvem står bag det du læser

Før vi starter så klik over på Oct.co og kig lidt rundt. En hjemmeside jeg personligt synes er både og indbydende og lækkert sat op, med en del artikler jeg umiddelbart gerne vil dykke ned i. Når du har snuset nok rundt, så prøv at klikke videre over på The Beer Necessities. Hjemmesiden er lidt mere knoklet i sit design, og artiklerne stikker måske knap så dybt, men sidder man alligevel og keder sig, så er der læsestof nok til at slå tiden ihjel med.

Nu kommer den vigtige del i form af spørgsmålet til 64.000 kroner: spottede du problemet med de to sider?

???

Svaret er, at begge sider er delvist ejet af underafdelinger til AB-InBev! Med mindre man tager sig til at læse ”about”-sektionen, så er det ikke umiddelbart noget, der skinner igennem, og næppe noget man ville mistænke.

I en verden, hvor ”fake news” er blevet et udtryk man hører så godt som hver dag, der er det skræmmende at tænke på, at vi nu også er nået dertil, hvor man skal tænke sig godt om når man læser nyheder om noget så jordnært som øl. For er der andet i det du læser end én nyhed, én anmeldelse, én omtale? I det jeg har læst på de to sider, der var der ikke umiddelbart noget, der fik alarmklokkerne til at ringe, og det er nok det, der bør få alarmklokkerne til at ringe.

Der skal ikke herske tvivl om, at det ikke er for sjov at AB-InBev spytter penge i disse sider. Der er selvfølgelig en underliggende agenda. Et sted nævnte, at hvis man gennemgik de forskellige lister over barer, der var værd at besøge, IPAer, der var værd at drikke osv., så ville man nok nå frem til, at bryggerier i AB-InBevs fold er overrepræsenterede. Tonny Russo hos Brew Studs rammer bulls eye og opsummerer det helt perfekt i sætningen ”.. there is a really slow sea-change underway from “drink this particular beer” to drink any kind of craft beer”. Mit eget fokus er på alt det, der ikke bliver skrevet. Flere sider, hvor der ikke er negativ fokus på opkøbene kan være en vigtig modpol til al den negative presse som opkøbene får fra de forskellige ølmedier, der er derude.

Det er helt sikkert en glidebane, at disse hjemmesider er kommet til. Et eller andet sted er der ikke noget nyt i den type medie. Mange detailhandlere har deres eget blad: Magasin, COOP m.fl., men her er det synligt, hvem afsenderen er og du er ikke i tvivl om, at de blandt artiklerne prøver at sælge dig noget.

Det er dog ikke alle, der gider lege med. Og det har givet en del opmærksomhed, at bryggeriet Beachwood meget klart har sagt fra i forhold til en artikel, der er blevet udgivet om bryggeriet på The Beer Necessities. Den slags sigen nej tak til gratis omtale er nødvendigt, hvis det skal blive klart, hvilke medier man ikke bør lege med. Det kommer dog næppe til at stoppe dem, for der er muligheder nok til at skabe indhold til en ølhjemmeside uden at man nødvendigvis behøver at involvere bryggerierne.

Det er åbenbart blevet med øl som det er med trafikken: Man skal huske at kigge sig for.

onsdag den 17. maj 2017

Bliv klogere på opkøb

Der har været skrevet urimeligt meget om overtagelser siden Wicked Weed blev solgt til AB-InBev for nylig. Ikke alt har været lige interessant at læse, og en del går i cirkler, men jeg har forsøgt at finde en stribe artikler frem, der på hver deres måde belyser problematikkerne i forbindelse med dens slags salg.

Good Beer Hunting – Watch the Hands, Not the Cards 
Skrevet af Chris Herron, der har arbejdet for flere af de store. Et godt indblik i deres tankegang og hvordan de arbejder.

En ældre artikel flere medier har fundet frem igen, der giver et fint indblik i, hvad der sker når man sælger. 

En anonym insiderfortælling, om hvordan det er at arbejde på et bryggeri, der er blevet solgt til det store (Er jeg den eneste, der synes det går fra plausibelt til megen rosenrødt efterhånden som man kommer igennem teksten?). 

En artikel om salget af Wicked Weed, der også rummer en vigtig påmindelse om, at Wicked Weed kun er, hvor de er, fordi der allerede var investorer udefra involveret. Hvilket også rejser spørgsmålet. Hvis ansigterne udadtil kun var minoritetsejere, havde de så noget at sige i forhold til salget?

Fin podcast, der i den første halvdel af programmet kommer godt rundt om emnet.

mandag den 15. maj 2017

Seks nye øl fra Syndikatet

Syndikatet sprøjter øl ud i disse dage. Havfruen og Baristaen blev sluppet fri i sidste uge. De fire andre bliver sendt ud i denne uge. Alle de nye øl vil kunne smages på Ølfestivalen i denne uge.
 

tirsdag den 9. maj 2017

Klummen 19: Fucking sellouts

Sidste uge fik nyhederne om, at Wicked Weed var blevet opkøbt af Anheuser-Busch InBev og at Lagunitas havde overdraget den anden halvdel af firmaet til Heineken mit Facebook-feed til at eksplodere. Endnu to bryggerier er nu ejet af store penge og en blanding af udbrud som ”sellouts” og ”WTF?” røg til tops på kommentarhitlisterne. 

Jeg må erkende, at jeg har svært ved at hidse mig op. En manglende ophidselse, der nok primært skyder i retning af Lagunitas. Jeg læste ”So you want to start a brewery – The Lagunitas Story” forrige år, og den er i bund og grund én lang økonomisk klagesang. At bogen i den næste reviderede udgave (skulle den komme), nu ender med, at Tony Magee vælger at indløse en formodentlig kæmpe check efter alle de kvaler han har gennemgået, er lige så overraskende som den lykkelige slutning i en feel good Hollywoodfilm. 

Mere interessant er salget af Wicked Weed, der har trukket større udbrud og overskrifter, blandt andet fordi Jester King efterfølgende offentligt har meldt ud, at de for det første ikke længere vil forhandle øllene derfra og for det andet trækker sig fra et fælles barrel blending projekt de to bryggerier havde gang i. Og de er ikke de eneste, for flere andre bryggerier er nu også sprunget fra samarbejde med Wicked Weed. 

Det er dels forståeligt, dels værd at applaudere, at man som bryggeri udviser integritet nok til at trække sig fra et samarbejde med en partner, der nu er ejet af et firma, der modarbejder de interesser man selv har. Og man skal ikke være i tvivl om, at Anheuser-Busch InBev gør, hvad de kan for at stå i vejen og besværliggøre hverdagen for konkurrenterne. 

I en branche, hvor relationerne er så tætte, må det kræve nosser at gå ud og offentligt slå hånden af en tidligere tæt samarbejdspartner. Samtidigt er jeg ikke i tvivl om, at det også er en kalkuleret handling, der har til formål at understrege, at Jester King ikke har i sinde at sælge ud, hvilket også stiller bryggeriet stærkere hos den kundegruppe, der efter salget nu siger farvel til Wicked Weed og skal finde et nyt sted, at bruge deres lommepenge. 

Når det er sagt, så synes jeg ikke, at man skal pege fingre af de bryggerier, der vælger at sælge ud. Mere eller mindre samstemmende hører man fra sælgerne, at salgene handler om muligheden for vækst og om at indfri ambitioner, det ellers ikke ville være muligt at indfri. At man har ambitioner gør ikke nødvendigvis én til en sellout. Da Ulrik Laursen i karrierens efterår skiftede OB ud med FCK for at skifte til en større arena, der blev hans hus og bil thrashet og han blev omdøbt til Ulrik Ludersøn og mødt med had på Odense Stadion. Når man shamer de bryggerier, der sælger ud, så er det den samme primitive fodboldmentalitet, der gør sig gældende, gudskelov under mere civiliserede former. 

Cirka samtidig med, at nyhederne om de seneste salg ramte i sidste uge, sad jeg og læste et gammelt interview med Roseanne Cash lavet i perioden omkring hendes fars (Johnny Cash) død. Om hvor meget had hun blev udsat for, da hun brød fra countrynormerne, om hvordan folk synes hun bragte vanære over sin fars minde og hvor meget hun mente, at de mennesker kunne ”go to Hell” fordi de følte, at hun skulle leve op til deres idé om, hvem hun var og skulle være. Et godt eksempel på, at man ikke skal lade sig fange ind af og begrænse sig af sit eget miljøs kodeks. Man skal følge sin egne drømme, ambitioner og overbevisninger, ikke andres, og det er uanset om man vil bryde ud af Jehovas Vidner, skifte til et konkurrerende hold eller sælge sit bryggeri. 

Vi skal ikke dømme, for bryggeriejerne har ret til at ville mere, men når vi står ved hylderne i butikkerne og ved barerne ude i verden, så er vi i vores fulde ret til at agere som forbrugere og vælge til og fra i forhold til vores overbevisninger, og hvem og hvilken tilgang til øllet vi gerne vil støtte økonomisk. Når butikker, distributører og barer skal købe øl ind, så er de i deres fulde ret til at vælge til og fra i forhold til deres overbevisninger, og hvem og hvilken tilgang til øllet de gerne vil støtte økonomisk. Og når bryggerierne skal vælge legekammerater, så er de i deres fulde ret til at vælge til og fra i forhold til deres overbevisninger, og hvem og hvilken tilgang til øllet de gerne vil støtte associeres med.

mandag den 8. maj 2017

Pale Ale Festival 2017: Ølliste Ebeltoft Gaardbryggeri

Endnu en dag, endnu en ølliste til PAF 2017, der løber af stablen i næste uge. Dagens ølliste er hentet ved snotklatten på Jyllands næse, der ligger jorder til Ebeltoft Gaardbryggeri. 

Ølliste PAF 2017, Ebeltoft Gaardbryggeri: 
- Skunk Jam (IPA)
- Grisette (Grisette)
- Lust for Life (Pale Ale)
- Wildflower (IPA )
- Wild Hop Ale (Farmhouse Ale)
- Man of Appetites (Double IPA)
- Le Sacre (Saison)

søndag den 7. maj 2017

Nyheder fra ølverdenen

- Dry & Bitter Brewing Company har lanceret “Hops Not Hate”, der kort fortalt handler om at dedikere noget øl til gode formål. Der er masser af kærlighed og karma til projektet herfra, det er et stærkt udspil, der fortjener al tænkelig medvind. 
- Amager Bryghus har ansat Kristoffer Wolff til at tage over, hvor Andreas Pedersen slap. 
- Det ser ud til, at selvsamme Amager Bryghus har smidt Rye King på Bourbon-fade. Det er interessant fordi Rye King er en af denne kanals absolutte yndlingsøl
- Stovt har med stor interesse fulgt People Like Us. Nu ser det ud til, at bryggeriet ikke kommer helt så glat fra start som ønsket
- Første bryg er blev sat over på Theodor Schiøtz Brewing Co. Man har valgt en 12,5% nordisk trippel porter som første bryg. Om det skal ses som et udtryk for bryggeriets fremtidige kurs bliver interessant at følge. Om det er værd at drikke bliver også interessant at finde ud af.
- Fynsk øl introducerer endnu et prestigeprojekt, der næppe komme til at lette helt. Fynske øl med fynsk humle er set før, men nu startes der et større forsøg op i samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner.

fredag den 5. maj 2017

Pale Ale Festival 2017: Ølliste Brus

Der er dags dato en uges penge til årets PAF 2017 går ned. Som en del af nedtællingen lister Stovt øllene op fra nogle af de bryggerier, der kan erhverves på årets festival. Dagens liste stammer fra Nørrebro, hvor Brus holder til. 

Ølliste PAF 2017, Brus: 
- House of Pale (Pale Ale)
- House of Pale Citrus ed. (Pale Ale)
- Springsteam (California Common)
- We all belong (IPA)
- Wheat Everyday (Pale Wheat Ale)
- Trumpocalypse (Pale Wheat Ale)

torsdag den 4. maj 2017

Pale Ale Festival 2017: Premiere på NE-IPA fra Ugly Duck

Der tælles stadig ned mod næste uges Pale Ale Festival på Christian Firtal, og i dag kan der berettes om en nyhed fra Ugly Duck, der næste vil kunne opleves på PAF, men også til Mikkeller Beer Celebration Copenhagen, hvis man er på de kanter.

Undertoad er Ugly Ducks bud på en 7% New England IPA. Brygget med Citra, Simcoe, Mosaic og Ekuanot, og derefter tørhumlet med mere end tre gange så meget humle som der normalt bruges til tørhumling på de kanter. På maltsiden er der brugt Pale Ale, hvede og valset havre. Resultatet er ifølge bryggeriet blevet en ”uklar, frugtig og bitter øl, lige præcis som typen foreskriver det.

Udover Undertoad kan man på PAF smage Obama og Amarillo/Citra fra Ugly Duck.

tirsdag den 2. maj 2017

Pale Ale Festival 2017: Amager Bryghus line-up

Årets Pale Festival Festival på Christian Firtal nærmer sig, og så småt begynder det at slippe ud, hvad der er i vente. En af de øl, der bliver mest spændende at sætte tænderne i bliver den Session IPA som Amager Bryghus har brygget til lejligheden. 

”The Lady of the Lake” bliver en 4,5% Session IPA. Der er ikke tale om en New England-style IPA som sådan, men lidt maltet havre giver den en smule moderigtig haze. Den er bitterhumlet med Columbus, og både tørhumlet og late-hopped i Whirlpool med Cascade, Lemondrop og Citra. Anslået IBU omkring de 25. 

Man kan møde følgende øl fra Amager Bryghus på Pale Ale Festival 2017: 
- The Lady of the Lake Baby 
- Mosaic IPA 
- Tibidabo 
- The Fascinating Strasbourg Dance Craze 
- Kåååd 
- No Rice & Curry Lust 
- Todd - The Axe Man 

mandag den 1. maj 2017

Pale Ale Festival 2017: The basics

Jeg tog forleden til pressemøde for den kommende Pale Ale Festival, der i år finder sted 11-14 maj i og omkring Christian Firtal. Stovt har i de senere år talt ned til årets udgave af PAF og 2017 bliver ingen undtagelse. 

Festivalen rummer ingen store overraskelser i år, det kommer langt hen ad vejen til at være business as usual. PAF kommer i år til at byde på +120 øl, heraf to styk, der er brygget specifik til PAF. Amager Bryghus byder ind med ”The Lady of the Lake”, der er en 4,5% Session IPA, mens Dry & Bitter Brewing Company byder ind med Shaggy Pale Ale, der er en APA på 5,2%. 

PAF kommer i år til at byde på øl fra Ebeltoft, Stigberget, Brewski, Gamma, Brus, Northern Monk, Burning Sky, Evil Twin, Guineu, LOC, Jolly Pumpkin, Borg, Four Pure, Gypsy Hill m.fl. Vanen tro bliver der sessionskift klokken 18. De præcise øllister offentliggør Christian Firtal i dagene op til PAF. 

Maden står der Salinaz på, der kommer til at servere sliders festivalen igennem. Søndag bliver der et tømmermandsarrangement, der kommer til at byde på løgnturnering, en best of af slatter fra de foregående dage og mad fra Werners Grill. 

Følg arrangementet på Facebook.

søndag den 30. april 2017

Fire nyheder fra ølverdenen

En kort nyhedsrunde. Afsked synes at have været nøgleordet i det københavnske ølmiljø den seneste uges tid, og det bliver spændende at se, hvor og hvis de nævnte navne dukker op igen. For at det hele ikke skal blive for trist tager vi også lige en virkelig spændende nyhed fra Sverige.

- Tobias Emil Jensen forlader To Øl.
- Morten Valentin Ejlertsen forlader Ølbutikken.
- Andreas Pedersen forlader Amager Bryghus.
- O/O Brewing åbner eget bryggeri.

torsdag den 27. april 2017

Gamma Brewing Company på flasker

Gamma Brewing Company har på det seneste smidt teasere op på Facebook, der uden omsvøb fortæller, at fire af bryggeriets øl er på vej ud på flaske. Flaskerne er de fire øl, som man har valgt til at udgøre bryggeriets faste sortiment. Et udvalg man arbejder på at udvide, samtidigt med at bryggeriet stadig vil spytte en masse one-off bryg på markedet.

Double IPAen Ionize blev flasket i går og bliver sat til salg i dag. APAen Amanita kommer i butikkerne om en måneds tid, hvor man også kan støde på Hop Sweat, der godt nok har været ude før, men som nu er blevet udstyret med en ny etiket, der passer ind til designet på de andre labels. Endelig kan vi sidst på sommeren forvente at se Gamma Brewing Companys Imperial Milk Stout World Eater på flaske.

For flere oplysninger om de enkelte øl, se etiketterne:
 
 
 

onsdag den 26. april 2017

Vintage: Amager Bryghus - King of Kentucky

Der er så fandens mange ting i livet, der tager tid. Det tager små to timer at lave en anstændig lasagne fra bunden, det tager lidt over en halv time at køre til Svendborg, og så er der det lille mirakel, der hedder King of Kentucky, som det for min part har taget små tre år og en tur op og ned af trappen, at skabe nede i kælderen. Bevares, Amager Bryghus har da helt sikkert lagt nogle flere timer i brygget, og måneder på fade, men indsatsen her i huset har været minimal, om end tidskrævende. 

King of Kentucky er en 11% Bourbon barrel aged Imperial Stout. Brygget med mindre humle for at gøre den fadlagringsegnet, og sluppet fri uden fadlagring under navnet Lustfinger. Den så dagens lys i 2014, og jeg købte mine flasker af den på Amager Bryghus på dagen, hvor Todd the Axe Man blev brygget første gang. Jeg husker den som heftig og voldsomt opskruet på flere af smagsparametrene, og ud af de tre flasker jeg købte, røg de to i kælderen, hvilket jeg skylder mig selv stor tak for. 
Tre år i kælderen har gjort, hvad lagring skal gøre. King of Kentucky er et skoleeksempel på, hvorfor det kan betale sig at gemme øl væk for først at finde det frem igen år senere. Som King of Kentucky er nu, der er den en af de største og mest positive øloplevelser længe. 

Det er en sublimt afbalanceret øl, der stadig lever i karboneringen, men som har fået taget alt hidsigt ud af sig. Boblerne er bløde, men absolut tilstedeværende, smagen har noter af vaniljesødme og træ, med rosin og alkohol som de mere dominerende smagsindtryk, men i balance. Alkoholen udligner sødmen, rosinerne giver lidt kant til træet og resultatet er mesterligt. 

Det er en øl af den slags, hvor tiden bremser ned og alt overgår til slowmotion. Stress, forpligtigelser og al verdens elendighed er kortvarigt væk, der er kun ét nu, hvor alt kredser om King of Kentucky. Det er jättebra, det er zen på flaske, det er en chant i glasset og det er så freaking fucking godt som alverdens hypemænd vil gøre alle de limited releases ølverdenen synes at blive fodret med i en endeløs strøm til. Bortset fra - det her er the real deal! 

King of Kentucky peaker nu, alligevel melder spørgsmålet sig om den anden flaske i kælderen skal op nu, eller leve dernede lidt længere. Skal nysgerrigheden vinde over den sunde fornuft, eller skal jeg byde mig selv på endnu en sublim oplevelse indenfor snart?

torsdag den 20. april 2017

Vintage: Xbeeriment - Black Force One

Dagens tekst er et levn fra fortiden, et blast from the past og et kælderfund født i 2012, der har fået lov til at blive sluppet fri i det herrens år 2017. Jeg var pænt begejstret da jeg smagte Black Force One fra Xbeeriment første gang. Med sine 10,4% er der da også en pæn chance for, at øllen har udviklet sig til noget brugbart, selvom etiketten diskret antyder, at holdbarhedsdatoen ligger tilbage i september 2015. 

Da Black Force One var ung og sprød fyldte røgen en del i duften, men nu fremstår øllen tæt på duftløs med lidt diskrete søde lakridsnoter som eneste aroma. Ingen tvivl om, at denne flaske har stået for længe. Kroppen er blevet tynd, og i den øl, der engang var godt bitter, er det nu røgen der har fået overtaget, mens bitterheden nu er en diskret, men rent tonet note, der ikke på nogen måde stikker ud. Røgen tager til i eftersmagen efterhånden som øllet får lov til at stå lidt, men ellers er det engelsk lakrids, der slår mest ud på smagsbarometeret. 
Trods sine små fem år kunne Black Force One fint drikkes, og var da også ældet med nogen ynde, hvilket gav en mild, blød og røget sort øl. Den havde dog helt klart stået for længe, og var blevet tam i forhold til udgangspunktet. Egentlig har Black Force One nok været for humlet til at være lagringsegnet, men det gik. Som den er nu savner jeg dog noget af det smæk, der var på, da den var frisk.

tirsdag den 18. april 2017

Poesibogen: Danny og Martin Kreuzfeldt, Smag På Øllet

De har hevet Fanø til Aarhus, de har smidt øl ind i en farvehandler og så er de brødre. Det kunne have været et oplæg til en ny dansk folkekomedie, men det er Danny og Martin Kreutzfeldt, to-tredjedele af øleventforetagendet Smag På Øllet, der i dag får lov til at bidrage til Stovts poesibog. Stovt spurgte, Danny og Martin svarede. Vi stiller om.. 
Hvad er jeres yndlingsøl? 
Danny: Jamen, jeg siger sgu Limfjordsporteren. Både fordi det er et af mine tidligste minder om godt øl, fordi den er ingrediens i de fleste opskrifter jeg kan finde ud af at lave, og så selvfølgelig fordi den har en smuk historie. Undfanget i det aalborgensiske havnedynd. Født af Urban Bryghus. Udpint på Thisted Bryghus. Korsfæstet, tilsat store mængder lakrids og begravet. Nedfaret til dødsriget (guldøls-hylden i supermarkedet). Om fredagen opstanden fra de døde, opfaret til mit køleskab, ophældt ved min højre hånd, hvorfra den skal komme og dømme ølhipstere og ølentusiaster. 
Martin: Der bliver ved med at komme nye tendenser og nye øl som overrasker og smager fucking godt. Så min yndlingsøl skifter hele tiden. Det seneste eksempel er N.E. IPA'erne der jo har taget hele ølverdenen med storm og revolutioneret den i forvejen mest populære øltype. Men hvis jeg skal vælge en øl lige nu, så må det være BOMB fra Prairie. De klassikere, som engang kunne kaldes verdens bedste øl, kan være pejlemærker for nye øl. Men det virker som lidt af en falliterklæring at holde fast i de samme gamle øl, når nu der findes så meget nyt i samme stil, der er bedre. Ik’os storebror. 

Hvad er din yndlingsøltype? 
Martin: Jeg lider under ølnørdens tunge åg at skulle smage noget nyt hele tiden. Det er både lærerigt og med masser af nyhedsværdi, men jeg tager også mig selv i nogen gange at bestille en noget tvivlsom øl over en øl jeg ved jeg elsker, bare fordi den er ny. For tiden er er jeg en sucker for N.E. humlede øl. Specielt de svenske og herhjemme dem fra Ebeltoft og Alefarm. Men om 6 måneder er det nok noget nyt. 
Danny: Nu er jeg ikke så dikteret af trends som min lillebror, og prøver så vidt muligt at lade smagsløg snarere end Ratebeer bestemme, hvad jeg drikker. Min yndlingsHADEøltype ville have været nemmere, for det har i mange år været den klassiske IPA i al sin fesne forudsigelighed. Humle ér jo altså primært et konserveringsmiddel, folkens. Indrømmet; N.E. IPA’er var noget nyt og spændende sidste år, men jeg er meget mere til fx. De Molen’s tilgang, hvor en “Imperial IPA-ish”-øl er humlet, men også tung, brunlig, mudret, ofte fadlagret og tilsat en masse stads som bær eller urter. Generelt er min yndlingsøltype mudrede strong ales/stouts. 
Hvor køber du dine øl? 
Martin: Hvis det er på flaske har jeg to foretrukne steder. Beergium.com, fordi de har super øl og chefen Sebastien, som jeg har mødt flere gange, er blevet en god ven. Det er netop dét, som jeg er blevet bidt af i ølverdenen: Alle er så sindssygt flinke, altid klar til at mødes og hygge over en øl og give en hjælpende hånd. Det er helt sikkert dét, der har suget mig ind og gjort jeg har lyst til at lave noget med øl. Der er ikke den samme konkurrencementalitet, som man kan støde på andre steder. Vi er der alle for et fælles mål - at udbrede det gode øl. Nå ja, og så er nummer to den ølbutik, hvor jeg selv får lov til at udvælge øllene, som er TidensFarvers Ølafdeling i Aarhus. 
Danny: Jeg har ikke plads til flere øl. 

Største øloplevelse? 
Danny: Da jeg i 2015 sammen med Martin Skou (tredje mand i Smag På Øllet ) tilbragte en forårsdag og aften på mit yndlingsbryggeri De Molen i Holland. Jeg havde skrevet sammen med dem i forvejen, så der var en del godter fra chefens kontor og en tur op i den gamle mølle, som en del af bryggeriet stadig ligger i. Samt selvfølgelig en masse fadlagrede stouts. 
Martin: For mig må det være Hornbeer tap-takeover på Fairbar i Aarhus 2014. Det var her jeg første gang blev involveret i den aarhusianske ølscene, der ikke rigtig havde taget fart endnu. Den gang var det jo et tillløbsstykke, hvis der var en Mikkeller på fad et sted i byen. Udover at drikke god øl, mødte jeg Jørgen og Gunhild og fik sat i stand, at jeg fx. skulle styre deres Untappd konto. Det er jeg stoppet med siden, men har stadig kontakt til Hornbeer og har der igennem knyttet en masse fantastiske bekendtskaber og øloplevelser. Det gav mig også det første spæde indblik i den ølverden, som jeg beskriver ovenfor. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Danny: I forhold til gammel røget whisky, som er det ypperste man kan udsætte sine smagsløg for: Man kan sjældent forsvare et køb af whisky til under 500 kr. For de penge kan man købe en håndfuld af verdens bedste øl. Bryggerierne har i langt højere grad mulighed for at genskabe et tidligere batch, hvis de har ramt jackpot. Og så er det en mere sprælsk verden med enorme smagsvariationer, og flere nyskabelser i løbet af et år end whisky-verdenen kan generere i løbet af en generation. Det bliver spændende at se, om vitaliteten stadig er der om ti år. 
Martin: Det som virkelig fangede mig, var den enorme leg med ingredienser. Her er der ingen regler. Hvis du vil have en øl til at smage af vanilje så kan man tilsætte det. Dette gør at smagspektret er langt større sammenlignet med andre drikke. Processen er også kortere og lettere tilgængelig, så folk kan lave det selv derhjemme. Med varierende resultat, bevares, men det gør på en måde øl mere folkeligt og lettere tilgængeligt.

torsdag den 13. april 2017

Stovts fødselsdagstale til Amager Bryghus

Det er sjældent, at der bliver fejret ti års fødselsdage her på Stovt, men på dagen i dag er det ti år siden, at Amager Bryghus blev en realitet. Det synes jeg ikke skal gå ubemærket hen. På Stovts vegne vil jeg i hvert fald gerne have lov til at rejse mig, klinke på glasset og give dem en lille skåltale med deres videre færd. 

Kære Amager Bryghus 

Man bliver ikke voksen bare fordi man fylder ti, heldigvis. Alligevel har i bevist, at man ved at blande legesyge, kompromisløshed og sund fornuft på ti år kan blive voksen nok til at flytte hjemmefra. Det har I været klar til i flere år, men I har holdt på, at gøre det på jeres måde, så I kunne forblive egne herrer i eget hus og hatten af for det. 

I har flere gange inviteret Stovt indenfor til store oplevelser på dage med samarbejdsbryg, og det har været fascinerende at følge udviklingen fra dengang, hvor pressen var Stovt og en gut fra Berlingske, til senest, hvor det mere mindede om et gedemarked end en egentlig arbejdsdag for nogen som helst. At man kan producere øl under de forhold fortjener al ære og respekt. 

Ved mit første besøg fik jeg en håndfuld ældre øl med mig, der lagde grunden til min nysgerrighed omkring vintageøl. Og meget passenede er Amager Bryghus det bryggeri, der er repræsenteret med flest varianter i Stovts ølkælder anno april 2017. Det vidner om, at I er et bryggeri, der aldrig står stille på nyhedsfronten. De mange nyheder til trods kan I alligevel blive ved med at vække folks nysgerrighed, ganske enkelt fordi I i strømmen af nyheder stadig evner at levere varen. 

Stovts besøg hos Amager Bryghus har altid været præget af gæstfrihed og gavmildhed. Og når Stovt har rakt hånden ud til jer for at få oplysninger om nye øl, etiketter og andet, så har I altid taget jer tid til at svare. En stor tak for altid at være professionelle og imødekommende selv overfor så lille et medie som Stovt. 

Stovt var til stede da Todd the Axe Man første gang blev produceret. En øl, der i min bevidsthed i dag står som den bedste øl, der produceres i Danmark. Og en øl, jeg personlig ikke kan få nok af. Den er alt, hvad der er godt ved humlet øl, og derfor en god eksponent for, hvad Amager Bryghus er mest kendt for: IPAerne. De er det sikre valg på ølkortet, de er det sikre valg ude på hylderne og de er takket være et effektivt distributionsnet til at få fat i som friskvarer, hvor de nu engang gør sig bedst. 

Kære Amager Bryghus, når det gælder i dette lille land vi kalder Danmark, så er vi mange, der skylder jer tak for det I gør. For I gør det fandeme godt. Bliv ved med det!

onsdag den 5. april 2017

Klummen 18: Whiskyen gør sit indtog

Whiskyen har altid været der. Eller nysgerrigheden i retning af den har. I perioder har jeg da også drukket det, men aldrig på noget tidspunkt for alvor dyrket det. Langsomt, men sikkert fylder den dog mere og mere. 

Det er flere ting, der har skubbet whiskyen frem i lyset for mig. Min ven Claus, der med nærmest insisterende stabilitet har leveret en flaske de seneste gange jeg er blevet et år ældre. Et besøg på Stauning Whisky sidste år, der mindede mig om, at whisky i bund og grund er en groft skåret øl, der har fået et ekstra opkog og fået lov til at hvile sig lidt længere. Og for nyligt noget så åndssvagt som en tur i Føtex, hvor spiritusafdelingen var ved at få den store forårsrengøring og et udvalg af whiskyen var skudt ned i priser, hvor man ville skamme sig over ikke at slå til. 

Føtex forårsrengøring betyder så også, at jeg for første gang har mere end lige en enkelt flaske stående. Jeg købte tre, og har købt yderligere to siden, hvilket gør, at jeg nu kan skalte og valte mellem en håndfuld whiskyer, alt efter temperament, lyster og forgodtbefindende. Og det er fantastisk. 

Det er fantastisk, dels fordi god whisky nu engang smager fantastisk, dufter fantastisk og er fantastisk at sidde med, men mere uventet, så er det også fantastisk fordi jeg i bund og grund intet aner om det. Jeg kan gå ind til smagsoplevelsen fuldstændigt blottet for forudindtagede meninger, noget det har været mig umuligt at gøre med øl i efterhånden en del år. 

Ingen af de flasker jeg har stående er fra uafhængige destillerier, hvilket så også betyder, at hvor autentisk skotsk, deres oprindelse end måtte være, hvor lokal og fantastisk deres historie end måtte være, så er der virkeligt store penge bag. Det betyder ingenlunde, hvis man altså kigger sig for, at whiskyen er dårlig. Men whiskyverdenen er skruet sammen på samme måde som man de seneste år har set ølverdenen blive det, hvor de store opkøber eller køber sig ind i de små. Herhjemme eksemplificeret ved Diageo, der smed et uhyggeligt beløb efter Stauning Whisky, selvsamme Diageo, der også ejer Clynellish destilleriet som jeg har en flaske stående fra. Indskudt bemærket: den umiddelbart bedste af mine flasker. 

Jeg tror whisky er kommet for at blive for mit vedkommende, og i takt med, at vi ser flere og flere destillerier herhjemme, så bliver det også langsomt, men sikkert, et emne, der vil få mere og mere lokal vinkling. Jeg tror også, at whisky i højere grad kommer til at spille en rolle på Stovt. Stovt er nu engang styret af min nysgerrighed, og lige nu peger pilen i retning af whisky. Så må vi se om det kommer til at tage overhånd.

torsdag den 30. marts 2017

Seneste nyt fra Store Landevej.

Jeg greb for nylig fat i Mike G. Anderson for at høre, hvad De går og roder med hos Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing ude på Store Landevej - og der sker en del! Stovt bringer derfor et opkog over, hvad der lige nu går ned hos downtown Indslevs største ølproducent. 

Først og fremmest er Ugly Duck ved at bringe et par gamle kendinge på banen igen, og man vil derfor snart kunne møde Højsaison og Simcoe & Chinook ude på butikshylderne igen. Det er efterhånden halvandet år siden, at Simcoe & Chinook sidst blev brygget. Der er også nyt på vej fra Ugly Duck, men det er stadig for tidligt til at løfte sløret for, hvad det helt konkret er. Mike lader svaret svæve for vinden ved at koge det ned til, at det bliver noget surt, noget bittert og måske noget frugtigt.
Samtidigt er dele af Indslevs sortiment ved at blive gjort økologisk. Foreløbig er Svane Hvede og Mørk Hvede økologiske, og fra næste bryg er Hvede IPA det også. Man håber, at hele Indslevs sortiment kan gøres økologisk med tiden, men der er nogle praktiske udfordringer, der skal ryddes af vejen inden da. Det gælder dels, hvilke rengøringsprocedurer man skal følge, fremskaffelse af de rette ingredienser i økologisk form og andre teknikker og teknologi. Til gengæld forventer man ikke, at Ugly Ducks sortiment bliver gjort økologisk, blandt andet umuliggjort af priserne på og tilgængelighed af økologisk humle. Eksempelvis findes flere af de nyere humletyper endnu ikke i økologisk form, og der kan gå mange år inden de kommer. 
Sidste år var Indslev/Ugly Ducks brygger Torben Steenholdt på et ti ugers uddannelsesophold hos Firestone Walker og deres subbrand Barrelworks, hvor han blev klogere på at arbejde med fade. Det har betydet, at Indslev/Ugly Duck har investeret i to foeders, og har opgraderet deres fadlagringsprogram. Dette er sket ved blandt andet at indrette et rum til fadlagring, hvor man kan opretholde den rette temperatur. 
Med Mikes ord, så har man på bryggeriet fået fat på ”en ordentlig røvfuld tønder” og de erfaringer Torben tog med fra USA er nu ikke langt fra at udmønte sig i noget drikkeklart øl, der ifølge Mike bliver en blanding af vilde, sjove og sofistikerede øl, der ikke bliver produceret store mængder af - ”Der bliver små mængder af de enkelte øl - typisk cirka 225 liter, og meget af det er tænkt til ølfestivaler i både ind- og udland”. Hvilket her i foråret blandt andet betyder Ølfestivalen, Mikkeller Beer Celebration og i den kommende weekend Stockholm Malt, Mad & Destillat. 

Noget tyder på, at der er rigeligt i pipelinen til, at det kan blive interessant at følge Indslev/Ugly Duck i år. Indtil videre er der stadig Miami Vice i køleskabet, men det skal blive godt at se Simcoe & Chinook igen, og møde alle de nye.

torsdag den 23. marts 2017

Gæsteklummen 01: Christian Andersen - Smag med mening

Dette er den første af forhåbentlig mange gæsteklummer, som Stovt fremover vil bringe. Det første bidrag kommer fra Christian Andersen, en af initiativtagerne til Ny Nordisk Øl, medlem af DØEs landsbestyrelse, indehaver af ølbloggen Durst og ølanmelder for Jyllands Posten m.m.
Smag med mening 

Øl og terroir er smag med mening. 

Ny Nordisk Øl (NNØ), som jeg er initiativtager til og primus motor for, er et projekt baseret på terroir. 

Det har ikke været svært at få bryggere og forbrugere med på ideen om NNØ, fordi det ikke blot er en ny – eller rettere genopfundet - måde at tænke øl på, men også er øl med mening. 

Smag er ikke overfladisk. 

Kun hvis man opsætter et værn mod markedsføring, personlige præferencer, idiosynkrasier, sym- og antipatier og oveni tuner sin sensoriske dagsform ved en blindsmagning, kan smag nogenlunde isoleres til at være smag for smagens skyld. 

NNØ har smagen i centrum. 

Tro det eller lad være. 

Men det er nok historierne bag smagen, som er løbet med dagsordenen, og det er ikke så mærkeligt. 

NNØ er dels en slags forlængelse af den vilde succes med Nyt Nordisk Køkken, og dels er NNØ opstået på et tidspunkt, hvor de danske bryggerier nærmest var rundtossede af at køre i ring med alle kopiprodukterne. 

Noget måtte ske. 

Med sit fokus på terroir er NNØ en naturlig fortsættelse af den såkaldte danske ølrevolution. 

Den moderne forbruger 

Men terroir er bare én af mange meninger bag en NNØ øl. 

Den moderne forbruger efterspørger i høj grad øl med autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, personlighed, historie og bæredygtighed. 

NNØ kan sætte flueben ud for alle de parametre. 

Tag et kig på de mange festivaler og markeder for mad- og drikkevarer. Øllet, osten, kødet, brødet, etc. har det største tiltrækningskraft for forbrugerne, hvis summen af autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, historie og bæredygtighed er stor. 

NNØ er oven i købet en gave til neofilien blandt bryggerne, som – dog nødet af forbrugerne – er manisk optagede af såkaldte grænsesøgende og nye øl. I terroiret, det nærmest uendelige skatkammer af smag med bær, urter, planter, etc. er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvordan du ønsker at smagsgive en øl. 

Så er der lige det med kvaliteten af øllet tilbage. 

NNØ har endnu ikke leveret en storsællert. Mindre kan dog gøre det. Men NNØ har sat gang i en udvikling, som måske på sigt kan bidrage til en eller flere folkelige, danske øl, måske til en særlig dansk øltype. 

Den findes jo ikke. 

Ville det ikke være smukt, hvis en eller flere danske bryggere someday kunne præsentere en ny øltype for alverdens ølelskere?! 

Hvis en sådan ny øltype skulle dukke frem, er mit bud, at et af de mange bryggerier i netværket omkring NNØ kommer til at levere varen. 

De tre misforståelser 

Der er tre misforståelser om NNØ, som jeg må prøve at drive tilbage: 

1. Ny Nordisk Øl er øl uden humle. Nej, NNØ elsker humle, men humle er stort set umuligt at opdrive på disse breddegrader. 

2. Ny Nordisk Øl er øl med smagsgivere. Nej, NNØ er øl baseret på lokale råvarer, herunder eventuelle smagsgivere, og produktionsmetoder. 

3. NNØ vil brygge øl efter historiske metoder. Nej, NNØ tager naturligvis ved lære af historien, men skuer fremad med innovative bryg og bryggemetoder.

tirsdag den 21. marts 2017

Amager Bryghus fylder 10 - Nye øl på vej.

Intet siger 10års fødselsdag som stærkt øl med referencer til korruption, organiseret kriminalitet og autoerotiske udskejelser. I hvert fald ikke på Amager. 

Amager Bryghus fylder 10 - Facebookevent
 
Amager Bryghus fylder 10 og åbner derfor dørene til bryggeriet 8. april, hvor de udover de gamle kendinge ”Kåååd” og ”No Rice & Curry”, også frigiver det længe ventede samarbejdsbryg med Pracownia Piwa ”The Red Hetman”. Derudover kommer tre øl brygget i anledning af jubilæet ”Cody the Crooked Cop”, ”Marianna the Moody Milf” og ”Dario the Dark Don”. Alle tre er desuden lagt på friske Bourbonfade til release senere på året. 

Labels og etikettekster til de nye øl:
"Dario Daddano’s path to fame and fortune had not always been an easy one. To rise to be the undisputed head of the Chicago Outfit required a great deal of tactical skill and smooth talk. And when that was not enough Dario was known and feared for letting his Thompson Annihilator do the talking – 900 rounds a minute. His temper was known to be as dark as his Calabrian complexion. However, very few people knew that prohibition had ignited an interest in Dario. An interest only his wife Marianna and a handful of his closest family members knew of: Dario had started home brewing. In the club with the boys he would be drinking Canadian moonshine, but he missed his beer terribly. Also, he was growing tired of the mobster life with its constant quarrels. So, when a Russian friend from an associated gang told him about a style of beer that he used to drink back in his cold and miserable country, Dario was instantly curious. A beer designed to be rich and warming for those bone chilling Saint Petersburg winter nights. So, in the kitchen of Dario’s South Side Mansion, this unlikely duo happened to create what was probably the first Russian Imperial Stout ever brewed in Chicago. A beer so rich, powerful and delicious that it simply could not be kept a secret for long. Quickly thereafter Dario retired as Don, only happy to pass on responsibilities. Instead he opened Daddano & Dadolnikov Brewing Company with his Russian friend; thus effectively being one of the true pioneers of American craft brewing.
"Marianna Daddano was fed up. Fed up with hardly seeing her husband Dario after he became the undisputed boss of the Chicago Outfit, the most notorious mafia syndicate in the city. Fed up with the unsafety that came with being a mobster’s wife, but perhaps most of all fed up with the fact, that her beloved Mint Juleps after five years of prohibition tasted like toxic waste since horrible Indiana moonshine had replaced proper Old Dominion sour mash. No wonder that her mood was often clouded, with only her furry crossbreed Buzz – named after her favorite vibrator – bringing a little joy. Her husband Dario, still very much in love with his wife, felt miserable about the whole situation. He was determined to utilize his new secret hobby as a home brewer to bring some joy back in his wife’s life. Mobster boss in the daytime, homebrewer at night, Dario used more than six months to develop a beer so good that he was convinced it would make Marianna forget all about her Mint Juleps. And he was right. When he served the final version of his immensely strong Pale Barley Wine, named in his wife’s honor, Marianna first blushed, then coughed and finally she smiled. For the first time in years they shared their bedroom that night. Years later “Marianna The Moody MILF” would be a staple brand in Dario’s Daddano & Dadolnikov Brewing Company – Chicago’s first craft brewery. Enjoy!"
"Cody Kane had not always been a crooked, dirty cop. Far from it. When he started in law enforcement more than 20 years ago he came with bright ideas and beautiful ideals. The reality of Chicago’s criminal underworld curbed his enthusiasm and each year his ideals crumbled a little bit. Then came the drinking and with that came the gambling. Horses it was. Within only a few years he was knee deep in debt. And his paycheck from the CPD did little to help. So, like most of his colleagues he started doing small favors for the people that were tearing the city to pieces. And he hated himself for it. He wanted out. Out of the hush money, the gambling and the drinking. Well, at least the hard liquor he wanted out of. As an Irishman he had absolutely no intention of giving up his beer. He loved this fluid. A devout Catholic as he was, he was certain it was God’s hand that led him into the company of Dario Daddano, the city’s most notorious mobster. Now imprisoned with Cody as his personal guard, the two started talking for days. To Cody’s bafflement this Italian gangster revealed that he couldn’t stand wine and actually brewed his own beer at home. And Cody told Dario of a beer he remembered his dad drinking back home, a beer in barrels, strong and potent with a leathery yet refreshing smell. Three years later Cody, now employed as the head brewer in Dario’s Daddano & Dadolnikov Brewing Company, recreated this Old Ale. No more dirty money and even dirtier morals, only the joy of creating. The two could not have been happier."
"The Red Hetman: Let's just be honest about it: throughout history Denmark has always had troubles with the Swedes. There's no end to the many times our small and peace loving country has been attacked by our huge bully of a neighbor. Some modern historians claim that we may not always have been entirely innocent, but then again…. historians have been wrong before. However, in times of pain and agony and Swedish aggression it's good to have friends, and exactly such a friend was Polish nobleman Stefan Czarniecki, aka. The Red Hetman. Having had their asses severely beaten in Poland in 1658, Swedish troops on the run had cowardly invaded and occupied the Danish locations of Koldinghus and Als. But Czarniecki - commonly known as 'The Swede Slayer' was not satisfied. So he simply chased the Swedes and entirely wiped them out of Denmark during the Siege of Kolding. A true hero that we are only happy to share with the Polish. The Swedes however, when not busy pissing their diapers, would for decades tell their kids "Eat up your dinner, or Czarniecki will come and get you". Had it not been for this brave soldier, the Danes may even today have had to visit a government store to buy their liquor, or actually believe Falukorv to be a sausage - oh the horror! If any, Czarniecki deserves a beer named after him, brewed with our Polish friends at Pracownia Piwa in Krakow. And like him it had to be rich, potent and extremely powerful. Na zdrowie!"

torsdag den 16. marts 2017

Vintage: Mikkeller Vanilla Shake 2013 + 2016

Efter sigende skulle den ældste deltager i denne vertikalsmagning af Mikkeller Vanilla Shake være fra det første batch, der blev brygget af Vanilla Shake. Indehaveren af flasken havde i sin tid fået fingre i den via Sverige, dels grundet nyhedens interesse, dels fordi Vanilla Shake var uopdrivelig herhjemme. Anden deltager kunne mindre omstændigt erhverves i en af de lokale vinbutikker sidste år. Der er tale om øl fra 2013 og 2016, begge født først på året, hvilket vil sige, at vi har at gøre med øl på henholdsvis et og fire år. 

De indledende øvelser rummer de klassiske betragtninger fra en vertikal smagning. Den ældste har små bobler ude i glassets kant, mens den yngre har et ganske normalt skum. Og hvor aromaen fra den ældste er fantastisk og intens i retning af fed chokolade og vanilje, så er den yngre ikke overraskende duftløs i sammenligning. 

Men det er smagen, der er det mest interessante. Hvor årgang 2013 på en og samme gang er utroligt underspillet og utroligt intens, med indtryk der ikke kammer over, men til gengæld varer ved, så er 2016 lidt mere lige ud af landevejen. Den ældre fremstår blød og behagelig, og leverer fyldige noter af vanilje og mørk chokolade drænet for bitterhed. I sammenligning virker den yngre nærmest sur. Balanceret, men med klare ristede noter og en mindre fremtrædende vanilje. 
Vanilla Shake har aldrig været min favorit i Beer Geek Serien. Den yngre er da også kun en so-so oplevelse, mens flasken fra 2013 leverer en god oplevelse, der dog på ingen måde er overvældende. Generelt vil jeg ikke anbefale at lagre øl med vanilje, da det ofte ikke fader i samme tempo som resten af øllen og derfor fuldstændig kan overmande alle de andre smagsindtryk. Vanilla Shake slipper dog ganske nådigt om det. 

En eftertanke er, at jeg ikke kan se 2016-udgaven af øllen skulle kunne blive til den øl 2013-udgaven var. Jeg mistænker, at der undervejs er blevet ændret i enten opskriften eller i setuppet, hvor den bliver brygget. Med tanke på, at 2013-udgaven var første batch, er det heller ikke utænkeligt, at man har rettet ind undervejs. Der står en ekstra flaske fra 2016 kælderen, hvis den stadig står om en tre års tid, så kan eftertanken testes. Stay tuned.

torsdag den 9. marts 2017

Klummen 17: Albanis nye mikrobryggeri

Under overskriften ”nyt øl til maj” skriver Fyens Stiftstidende om den forestående lancering af Albanis nye mikrobryggeri, der ifølge brandmanager for specialøl hos Albani, Jesper Larsen, bliver ”..et sted, hvor vi kan iscenesætte vores øl. Et sted, hvor folk kan komme ind og få en oplevelse, smage vores øl og få den rigtige fortælling i de rigtige omgivelser.”

Fyens Stiftstidende: Nyt øl til maj: Albani bygger nyt mikrobryggeri

Det er uden tvivl et fornuftigt træk af Albani i en tid, hvor interessen for specialøl er i fremgang, og hvor Odense så småt er begyndt at markere sig gastronomisk. Og det er såmænd heller ikke fordi der skal dvæles det store ved stedet. Jeg håber, at få mulighed for at se det når det åbner, og mistænker, at det bliver et byggeri man i den grad kan stå ved.

Lige nu er jeg dog mere nysgerrig efter om det nye mikrobryggeri i det små kan gå hen og blive en game-changer for den fynske ølbranche. Den nye virkelighed bliver, at vi kommer til at have et nyt bryggeri placeret centralt i Fyns største by, hvor man kommer til at tilbyde rundvisninger og ølsmagninger. Ydelser, der bidrager til bundlinjerne ude omkring på de fynske bryggerier. Og det tror jeg vil kunne mærkes derude!

Uden at have nogen som helst data til at understøtte det, så tør jeg godt antyde, at de fleste ølsmagninger på bryggerierne ude omkring afholdes for folk, der ikke nødvendigvis går det store på i øl, men som kommer til dem som en del af en flok fra et firma eller forening, der skal have en positiv og letfordøjelig oplevelse. Det tror jeg bliver tillokkende for mange at gøre hos Albani. De kommer dels til at have faciliteter, der muliggør ting man ikke kan på andre bryggerier. Samtidigt er stedet centralt beliggende, det er i gåafstand af restauranterne i Odense centrum og vil for mange have færre logistiske udfordringer i forhold til, at man efter endt smagning ikke skal finde hjem fra Lars Tyndskids marker.

Mit bud er, at der vil komme til at mangle nogle indtægtsposter i regnskaberne ude omkring. Dermed ikke sagt, at Albani kommer til at støvsuge ølsmagningsmarkedet for kunder, men i ølbranchen, hvor overskuddene i årsregnskaberne sjældent er i Joakim von And størrelsen, der tror jeg, at deres tilstedeværelse bliver synlig på bundlinjerne rundt omkring. Samtidigt kommer de øvrige bryggerier til at mangle den profilering og eksponering det giver, at få folk ind og smage på øl, og de misser muligheden for at skabe nye ambassadører for deres brand. Alt det er jeg sikker på, den eneste variabel er i hvilken størrelsesorden det kommer til at ske.

tirsdag den 7. marts 2017

Boxbeers Craft Beer Day

Boxbeers holder 22. april en større ølsmagning med titlen Boxbeers Craft Beer Day. Dagen kommer til at forløbe med to sessions af tre timer. Entréen koster 199,- dertil kommer ølkuponer, der kommer til at koste 15,- stykket for 10cl øl. 

Da jeg talte med Jacob Højrup, der er en af stifterne af Boxbeers, om dagen sagde han blandt andet ”…jeg kan da godt afsløre, at vi er på jagt efter de lidt mere specielle og sjældne ting, og har da også fået nogle bryggerier til at finde noget godt i gemmekælderen, som man ikke ser hver dag”. Hvad det dækker over vil tiden vise. 

Boxbeers Craft Beer Day bliver afholdt på: Weber Grill Academy i Pakhus 12, Dampfærgevej 10, 2100 København Ø. 

Billetterne kan købes på Boxbeers hjemmeside

Udsnit af Boxbeers egen salgstale. 

"Som ølwebshop og øldistributør ser vi ikke altid så meget til vores slutkunder dvs. jer øldrikkere, men det vil vi gerne på denne dag, som man godt kan kalde en “mini-ølfestival”. 

På dagen vil der være mulighed for at smage en masse forskellige øl på meget kort tid – af alle mulige typer og fra mange forskellige bryggerier. Der vil være ca. 30 forskellige haner med fadøl og mindst ligeså mange forskellige flaskeøl. 

Modsat andre ølfestivaler hvor hvert bryggeri har deres egen stand, så vil vi på denne ølsmagning opdele standene efter øltyper, dvs. IPAer har deres eget afsnit, Stouts & Portere ligeså, etc. 

Det er os hos Boxbeers der “bestemmer” hvilke øl der kommer med på ølsmagningen og vil vil bestræbe os på at finde de nørdede øl, de pivfriske IPA´er, de sjældne øl og i det hele taget bare give dig en øloplevelse udover det sædvanlige. Vi lover dig du ikke bliver skuffet! 

Vi har ikke listen over alle øl klar endnu, men du vil finde øl fra bryggerier som Stigbergets, Mikkeller, Ghost, Siren, Tempest, Bad Seed, Rocket, Cervisiam, Northern Monk, Flying Couch bare på fad alene – og mange mange mange flere. Af flaskeøl finder vi de dyre og sjældne flasker frem fra hylderne, så du kan få mulighed for at smage “toppen” uden at købe en hel dyr flaske."

tirsdag den 28. februar 2017

Vintage: Amager Bryghus - Xiquic and the hero twins + Gnädige Frau


Kort før jul blev der fra kælderens mørke gravet to flasker frem, der syntes værdige til at fungere som en art afslutning på det ølår, der var gået. Begge var årgang 2013, begge var fra den første kasse blandede øl jeg satte i kælderen og begge var samarbejdsbryg fra Amager Bryghus brygget i tiden op til det års CBC.

De to, der blev befriet fra deres kulsorte fangenskab og lagt på køl var Xiquic and the hero twins, en double mash cedar infused black pepper Imperial Stout brygget sammen med Cigar City, og Gnädige Frau, en Marshmallow Stout lavet som en hyldest til den amerikanske treat s’mores i samarbejde med Off Colour Brewing. Begge flasker fik cirka en halv time ved stuetemperatur før servering.

Umiddelbart var forventningerne størst til Xiquic and the hero twins. Især var jeg spændt på, hvordan peberet opførte sig efter et par år. Duften lovede godt. Et fyldigt mikstur af læder og chokolade bragede op af glasset. Peberet havde, da øllen blev født, et fint bid, men er over årene tonet ud. Efterhånden som øllen varmede op krøb peberet dog længere frem igen og lagde sig over en bund af lakrids, der heldigvis ikke var overdøvende. Øllen manglede fylde, den havde mistet krop, og hvor der før var humle, var der nu et hulrum, der ikke helt kunne fyldes op. Omvendt havde den også trukket en masse af de forventelige gevinster i lagringsautomaten, og det kunne fornemmes, at det der var baseøllen inde under al peber og humlekrydderiet var blevet en venlig og rundet øl. Xiquic and the hero twins er sangen om gyngerne og karrusellerne om igen. Noget er vundet og noget er tabt, og på bundlinjen er det samlede facit nok cirka det samme som da Xiquic and the hero twins blev lanceret.

Gnädige Frau har til gengæld gennemgået en forvandling, man ellers kun ser i forbindelse med midtlivskriser og skilsmisser. Og som det også er tilfældet i de nævnte eksempler, så er det ikke kun af det gode. Jeg fornemmede det allerede da den blev skænket. Duften fra glasset var en fucked blanding af sure noter og noget udefinerbart brændt. Smagen var en klistret sød omgang, der både fremstod kunstig og fedtet. Umiddelbart gik tankerne i retning af virkeligt stærke Imperial Stouts med masser af restsukker, og når man som jeg ikke er så begejstret for søde øl, så var det et rendyrket overload, at have det blandet op med nogle nærkemiske vaniljenoter. Noget kunne måske være reddet, hvis der var blevet serveret eksempelvis tung, mørk, bitter chokolade til, der kunne have givet noget modspil, men serveret alene var Gnädige Frau sit eget lille freakshow. Det er ikke alt, der vinder ved at komme i kælderen, i bund og grund synes jeg nok, at Gnädige Frau var blevet ganske horribel, der blev i hvert fald meget langt fra drukket op og havde jeg haft flere i kælderen, så havde jeg nok slæbt dem om bag laden og skudt dem.

torsdag den 23. februar 2017

People Like Us update

Sidst Stovt havde fat i People Like Us, der gik bryggeriet under navnet Skippinge Brewing Co. Siden da har man dog valgt at skifte navn til People Like Us. For tiden gøres der på deres Facebookprofil flittigt opmærksom på en forestående crowdfundingkampagne. Det virkede som en god anledning til at gribe fat i projektleder Lars Buch fra bryggeriet, for at høre hvor langt People Like Us er kommet.

"Vi er nu begyndt at kontraktbrygge for at få vores produkt og brand på markedet. Vores to første øl kommer på de Københavnsk barer meget snart, og er brygget på De Proef. De næste to kommer i løbet af foråret, og vi er ved at lave en aftale med et dansk bryggeri, der kommer til at brygge dem."

Samtidigt man i retning af at få eget bryggeri, hvilket ifølge planen gerne skulle ske inden udgangen af 2017. Eget bryggeri vil sikre et maksimalt antal arbejdspladser til den gruppe af unge autister og psykisk sårbare, som man hos People Like Us har fokus på, at skabe arbejdspladser til.

I den forbindelse starter man 1. marts en crowdfundingkampagne op. "Vi synes det giver god mening, både for, forhåbentligt, at få noget kapital, men så sandelig også for at involvere folk, og også udbrede viden om både vores brand, men selvfølgelig også autisme."

Crowdfundingkampagnen er også en måde, at synliggøre sig overfor potentielle investorer på, som man indskudt bemærket stadig gerne hører fra.

Man kan følge People Like Us via Facebook, eller skrive sig op til deres nyhedsbrev her.

tirsdag den 21. februar 2017

Interview: Emil Rosendahl Jensen om opstarten af BRAW

 
I starten af december lancerede Nørrebro Bryghus sin nye produktlinje BRAW. Det er efterhånden ikke unaturligt, at et bryggeri har op til flere produktlinjer, derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant, at høre nogle af de tanker, der ligger bag behovet for et nyt brand. Det ville Emil Rosendahl Jensen, der er brygger på Nørrebro Bryghus heldigvis gerne fortælle om. 

Det oplagte spørgsmål at starte med, var at skære lige ind til benet og spørge: Hvorfor har Nørrebro Bryghus behov for et nyt brand? 

Nørrebro Bryghus blev etableret i 2003 og har alle årene kørt med produkter som New York Lager, Ravnsborg Rød, Bombay Pale Ale mfl. i Nørrebro-serien. Hele universet/designet omkring Nørrebro Bryghus er særdeles godt kendt, og fungerer rigtig godt mange steder, men er samtidig også så etableret et brand så det for nogle kundegrupper ikke er specielt nok. Med den udvikling, der finder sted på ølmarkedet, er vi hos Nørrebro Bryghus også nødt til, at forny os og gøre os selv interessante for kundegrupper som vi normalt ikke rammer med vores Nørrebro-serie. Vi skal selvfølgelig fortsat udbygge/udvide vores serie af produkter i Nørrebro Bryghus universet, men vi mener samtidig også, at vi med BRAW (som sub-brand til Nørrebro Bryghus) kan være med til at sikre, at vi er innovative/spændende/hippe for markedet. Det sikrer samtidig, at vi har flere ben at stå på. Hvor Nørrebro Bryghus produkter henvender sig til et bredere udsnit af kunder, sikrer BRAW, at vi når ud til ølbarer, Michelin-restauranter mm. som vi ellers ikke har haft så godt fat i. Når det er sagt, så er BRAW også ambitionen om at få et frirum til at eksperimentere/lege mere med nye øltyper og ingredienser uden nogle former for restriktioner eller grænser”. 
Alt øl fra Braw bliver flasket og tappet på bryggeriet i Ryesgade på Nørrebro. Det er en vigtig del af historiefortællingen, at al øllet er brygget lokalt på Nørrebro og samtidig er 100% økologisk, håndtappet og håndetiketteret. Bryganlægget på Nørrebro er på 1000l og der er en god grund til, at man benytter det og ikke bryggeriets større anlæg i Hedehusene. ”Tanken med BRAW er netop at brygge det på et mindre setup som på Nørrebro. Vi er ikke interesserede i at smide det afsted i kæmpe mængder, men vil bare gerne have et output for vores mere eksperimenterende idéer”. 

Hvad er det så, at BRAW skal kunne som man ikke kan med brandet Nørrebro Bryghus? ”Som beskrevet ovenfor, så skal BRAW være med til at sikre, at vi når ud til kunder som vi ikke tidligere har haft succes med at nå. BRAW kommer både på flasker og KeyKegs. Flaskerne bliver primært solgt til finere restauranter og fede profilsteder, hvor fustagerne primært bliver solgt til ølbarer. Nørrebro Bryghus serien er for nogle kundegrupper ikke speciel nok, mest af alt fordi det har været på markedet en del år efterhånden, og fordi den i nogen udstrækning er tilgængelig i detail. BRAW bliver udelukkende et restaurationsprodukt, der produceres i begrænsede mængder, hvilket gør det super unikt for de steder, som ønsker noget helt særligt. Vi har skabt et univers, som er uprætentiøst og ligetil. Vi ville fra start gerne skabe en vibe, der minder om at træde ind på en bodega og få serveret en Michelin-middag”. 
Ovenstående svar giver også halvt om halvt svar på mit spørgsmål om, hvor langt BRAW skal nå ud. ”BRAW er tiltænkt at skulle leve i Københavnsområdet på højprofilerede steder samt steder man forventer at få en god øl. Vores eget bryghus har nogle af BRAW varianterne på fad, men flaskerne bliver kun solgt til udvalgte restauranter, barer og specialbutikker. På sigt kunne man godt forestille sig en form for eksport men ikke til en begyndelse”. 

BRAW kommer til at fungere som en blanding af en legeplads og et øllaboratorium, hvorfra man vil sende nye produkter på gaden i en lind strøm. I udgangspunktet vil man ikke arbejde med et fast sortiment, men skulle det vise sig, at man rammer en populær variant, så udelukker Emil Rosendahl Jensen ikke, at man brygger den igen. 

Ambitionen er, at BRAW i gennemsnit kommer til at lancere et nyt produkt på fad hver uge og en ny variant på flaske en gang om måneden. Om det holder stik og hvad de sender ud, kan man holde sig opdateret med ved at følge BRAW på Facebook.

torsdag den 16. februar 2017

Sort nyt: Nye sours fra Dry & Bitter Brewing Company

Dry & Bitter Brewing Company har lige præsenteret tre nye sours, som en del af et limited release. De blev første gang præsenteret i Leeds i går og detaljerne om de enkelte øl kan findes på pressebillederne herunder. 

(Herfra gættes der på, at navnene er hentet fra musikkens verden, og er twistede udgaver af "In the Court of the Crimson King" - King Crimson, "Pale Blue Eyes" - Velvet Underground og "Momentary Lapse of Reason" - Pink Floyd. Det er dog gætværk. Helt sikkert er det, at jeg håber, at de trods deres begrænsede oplag bliver tilgængelige i en grad, at de også dukker op på disse kanter af kongeriget.)

tirsdag den 14. februar 2017

Bryggeriloggen 14: Two Face Brewing

Ud af det næsten blå dukkede et nyt bryggerinavn i form af Two Face Brewing up i mit Facebook-feed lige før jul. Jeg greb tastaturet og spurgte pænt om de ville bidrage til Stovts bryggerilog. Det fik Peter Godtberg fra Two Face Brewing til tastaturet. Svarene kan du læse herunder. 

Bryggeriets navn: Two Face Brewing.

Siden hvornår: Startet i foråret 2015.

Fantombryggeri eller ”rigtigt”: Vores bryggeri er et fantombryggeri og øllet bliver brygget på Søgaards Bryghus I Aalborg.

Hvem står bag: Bryggerne fra Søgaards Bryghus. Two Face er lidt en legeplads for bryggere på bryghuset, hvor de kan udvikle mere eksperimentale øl, end de mere traditionsbundende øl brygget på Søgaards Bryghus.

Hvordan kom det så vidt: Idéen kom da Søgaards Bryghus ejer samt brygmester var på ”Craft Brewers Conference” i Portland, Oregon, USA, hvor de besøgte samtlige bryghuse og taprooms, og fik oplevet den moderne Amerikanske øl tradition. Her snakkede de begge om idéen i at starte et fantombryggeri i Aalborg, som kunne vise en anden side af Søgaards Bryghus. Navnet kommer også derfra da Søgaards Bryghus’ logo er et ansigt, så man kan sige at Two Face Brewing er den anden side af det. Det var også for at give husets bryggere mulighed for at prøve kræfter med mere eksperimentale idéer, men samtidig brygge efter klassiske og traditionsbundne principper.

Hvad er planen: Indtil videre er der 7 øl planlagt som skal udgives på flaske i løbet af 2017. Vi starter med forholdsvis små oplag af øllene. Foruden det har vi allerede haft kegs af nogle af de forskellige øl, som er blevet ”testet” rundt omkring i Aalborg såvel som KBH. Men kegs vil også være en del af de fremtidige udgivelser af øl. Mht. distribution kommer vi selv til at stå for størstedelen af det, i hvert fald i starten. Så eksport er pt ikke noget som er planlagt, men vi må se hvad fremtiden bringer.

Hvilke øl skal vi forvente: Lidt af hvert faktisk. Vi brygger et ret bredt udvalg af stilarter, egentlig øl som vi selv gerne vil drikke. Vi har tungt humlede IPAer, krydrede Imperial Stouts men også noget så traditionelt som en velhumlet pilsner på dagsordenen. Så det bliver en god blanding mellem traditionsbundne øl med lidt mere moderne tendenser, og mere eksperimentelle øl inspireret af de moderne amerikanske bryggetraditioner.

Hvad er næste træk: Hvis alt går efter planen så bliver næste træk at flaske vores første release, som vi håber at kunne have klar til marts-april. Den første øl vi udgiver på flaske bliver vores Imperial Witbier, Clockwork Orange, brygget med druesaft og honning, og humlet med Cascade og Nelson Sauvin. Efter Clockwork Orange, er de næste træk selvfølgelig at få de næste seks øl klargjort til udgivelsesplanen som tidligere nævnt. Foruden de syv øl som bliver flasket først, eksperimentere vi med andre opskrifter som til at starte med er forbeholdt kegs. For eksempel en ”Double Mashed” Imperial Stout, som er inspireret af den tyske kage Schwarzwälder Kirschtorte.