onsdag den 14. februar 2018

Nyt på vej fra Ghost Brewing

Ghost Brewing har flere nyheder på vej. Lige omkring nu burde "Porter without Cole", en 6% kaffeporter, lande i Ghost Brewings webshop Ghostbox.dk. Skruer vi blikket fast mod et mål halvanden til to måneder længere ude i horisonten, så lander der to fadlagrede versioner af Ghost Brewings Barley Wine "Wicked Wolf". Dels en Bourbon-fadlagret, dels en Peated-fadlagret. Peated-udgaven skulle have været på Rye Whisky fade, men der skete en forveksling/misforståelse, så det blev altså Peated. Bedømt på de to fadtyper gætter jeg på, at der er tale om fade fra Stauning Whisky. Jeg tror dog, at røgkarakter til en Barley Wine snildt kan vise sig, at blive held i uheld. 

tirsdag den 13. februar 2018

Bryggeriloggen 18: Smiðjan Brugghús

Bryggeriloggen vender denne gange øjnene mod Island, hvor Smiðjan Brugghús er på nippet til at kunne åbne op. Sveinn Sigurdsson, den ene af de fire ejere, leverer svarene. Jeg kender Sveinn fra da han boede i Odense, og det har været fascinerende at følge opstarten af Smiðjan Brugghús på afstand og se det, der bare var snak da han boede her realisere sig. 

What is the brewery's name? 
Smiðjan Brugghús 

When was it started? 
We have not opened yet but we have been working on this project since Christmas 2014. But hope that we can finally open the 1. March (the Icelandic Beer day) 2018. 

Real brewery or "contract brewery"? 
We are are a “real brewery”. At our location in Vík í Mýrdal, Iceland. We are going to have brewery/brewpub/restaurant, we have a 1200L system and 8 fermentation tanks. We are four that own the brewery, myself (Sveinn Sigurdsson), Vigfús Thor Hróbjartsson, Vigfús Auðbertsson and my girlfriend Thorey Richardt Ulfarsdottir. But me (Sveinn Sigurdsson) and Thorey are going to be running the place. 

How did it come to this? 
This all started when me and Thorey lived in Odense and Vigfús Thor sent me a message on Christmas day 2014 after reading a beer book he got for Christmas, asking if we should not start a brewery in the small town of Vík í Mýrdal. Me and Thorey had been planning on starting a brewery in the future and even at the moment he sent me the message, I was working on a business plan for a brewery on Fyn, as a project in my master program in brand management and marketing communication, so I just told him that when I would finish it I would just translate it to Icelandic and send it to him. Two days later he sent me the drawings of a brewery in a building in Vík and so that’s how it started. 

What is the plan? 
The plan is to make great beers and burgers, and listening to some great music while doing so. 

What kind of beers should we expect? 
We are going to start with some of the popular styles like, NEIPA, Porter´s, stout´s, IPA and pale ales. But also want to work more on the sour beer category, 

What's the next move? 
The next move is to open the place, but you can follow our next moves on snapchat, instagram and facebook: smidjanbrugghus But I hope that I can bring some beers to the Christian Firtal Pale Ale festival 2019.

torsdag den 8. februar 2018

Årets danske bryggeri Q&A-edition

Stovt brugte januar måned på at stille spørgsmål og få svar i det store Q&A-tema, der for en stund var en større dille end yoyoen i dens heyday. Tolv bryggerier bidrog til spørgerunden og blandt spørgsmålene var det uundgåelige: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? Svarene vekslede. Nogle afgav op til fem, andre smed et diplomatisk tøsedrengekort og undlod at svare. For sjovs skyld og narrestreger har jeg talt de afgivne svar op og kan nu afsløre, hvem der trækker et stemmeflertal som bedste danske bryggeri i 2017. 

Trommehvirvel….

Mere Trommehvirvel….

4 Stemmer og dermed vindere:
Ebeltoft Gårdbryggeri/Amager Bryghus 

3 Stemmer 
Flying Couch
Dry & Bitter Brewing Company

2 Stemmer
Mikkeller
Warpigs

1 Stemme 
Ugly Duck
Penyllan
Alefarm

onsdag den 7. februar 2018

Anmeldelse: Beer Here - Rynkedyr

Etiketten siger Beer Here, kapslen siger Okkara, teksten siger transatlantisk samarbejdsbryg og husker jeg ikke helt skævt, så er Thisted Bryghus også med et sted i ligningen, og Rynkedyr er en Mk. II udgave af Ronkedor, som Beer Here og Thisted Bryghus bryggede sammen for en håndfuld år siden. Det er et lille års tid siden, at Rynkedyr kom til verden. Etiketten opfordrer til enten at drikke den frisk mens humlen sparker, eller stuve den af vejen i en årrække så den kan udvikle sig. Selvom Stovt landede på en smålunken mellemløsning, så er der stadig fint bid fra det bitre. Det til trods så opleves Rynkedyr meget helstøbt, uagtet at det bitre spilles op mod en blød baggrund, der ikke er prangende fyldig. Limfjordsporterreferencen er uundgåelig, der er bare mindre lakrids og mere fløjlshandske. Rynkedyr er behageligt frisk for en øl på 10,4% og lever i kraft af kraften fra humlen, der giver bid og kant til en ellers sød øl. I bund og grund er jeg en tilfreds forbruger, der ikke angrer sit køb af Rynkedyr. Den gør det den skal og gør det godt.

onsdag den 31. januar 2018

Q&A 2018: Agile Brewing

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se har Stovt skudt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Det sidste ord tilfalder Lasse V. Hansen fra Agile Brewing.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
At komme på markedet med den første kommercielle øl og se den blive udsolgt rigtig hurtigt. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Brygge videre på succesen og få lavet en håndfuld friske øl. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Kun 1 bryg på 350L, kommer helt sikkert til at producere mere. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Udvanding af special-øls begrebet fra de største bryggerier. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Ebeltoft Gårdbryggeri. Modigt og veludført sats på friske humlede øl, ved bl.a. at brygge en stor portion humlet øl og så tappe mindre portioner af flere omgange, alt imens den store tank holder sig frisk ved lav temperatur. På den måde har vi i Aarhus konstant adgang til frisk-tappet øl (nu hvor min Redneck Juice er udsolgt ;) 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Jeg får ikke checket alle øl jeg drikker ind på Untappd, og glemmer for nemt resten. Men af det der er checket ind, har Fanø Farmhouse Dry-Humped For SPØ fået højest karakter, så det må blive den!

mandag den 29. januar 2018

Q&A 2018: Dry & Bitter Brewing Company

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Spørgerunden nærmer sig sin afslutning, men vi kan lige nå at høre, hvad Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter Brewing Company har at sige til det hele. 

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Generel fremgang både i form af kvaliteten af øllen og mængden vi producerer. Vi er rykket ind i flere internationale markeder og vi har set generel vækst over hele linjen.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
 At opbygge det rigtige hold til de udfordringer vi står overfor, samt at få investeret kraftigt i bryggeriet så vi kan følge med. Vi har kæmpet hårdt på et hjemmegjort brygværk og det er på høje tid at gøre noget ved det. På det mere menneskelige plan, så er der samtidig en masse fantastiske festivaler som vores gode venner og kollegaer holder.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018?
Vi har ambitioner om at fordoble vores kapacitet i 2018, plus vi får en ny dåsekolonne som kommer til at betyde meget for bryggeriet og vores branding. Derudover vil vi forsøge at gøre mere herhjemme. Vi har været meget fokuserede på det internationale marked mens det samtidigt ikke altid er nemt at finde vores øl herhjemme, men det vil vi forsøge at lave om på .

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018?
Konkurrence tænker jeg. Vi har jo så at sige sejret af helvedes til i mikrobrygbranchen. Vi har gjort specialøl til noget de fleste kender til og ofte nyder. Så meget at de større bryggerier begynder at rykke ind i dette segment og presse på pris og kvalitet.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Umuligt at sige hvem der er de bedste, men få at nævne nogle få: Amager, Alefarm, Warpigs, Flying Couch, Penyllan.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Puha det er umuligt at sige.

torsdag den 25. januar 2018

Q&A 2018: Flying Couch


Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er det Kasper Gerdes fra Flying Couch, der er i den varme stol.


1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 

Vores udvikling i 2017 har været fantastisk for bryggeriet. Vi har fået styr på anlægget og kvaliteten på vores produkter er steget. Dermed er økonomien også blevet mere stabil.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Det vigtigste for bryggeriet 2018 bliver at holde fast i denne retning. Vi ser frem til at udvide kapaciteten og sortimentet. Vi har også i sinde at skifte flasker til 33 cl.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017, og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Vi producerede slet ikke nok i 2017 og vi kommer helt sikkert til at producere mere næste år.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Hele administrationen og bureaukratiet omkring de små bryggerier er forfærdelige. Det er især Dansk Retur System, men også alle de offentlige myndigheder. Der er alt for mange afgifter og vi bruger alt for meget tid og ressourcer på disse ting, som små producenter. (Det handler jo om at få ænderne til at hænge sammen… - citat Kim Christiansen.). En af de største udfordringer i 2018 bliver helt sikkert også at følge med udviklingen i mikrobryg-verdenen, som virkelig har fart på. Kvaliteten, helt generelt, bliver konstant forøget, samt ens egne forventninger til sig selv også stiger. Men det er netop udviklingen af kvalitet og kreativitet, som gør det fedt at være en del af ølverdenen.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Der er en god del at vælge mellem.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Der er heldigvis også virkelig mange at vælge mellem her.

tirsdag den 23. januar 2018

Ny øl fra Flying Couch

Flying Couch har just lige lanceret "Lyssky" - en Baltisk Porter på 6,2%. "Lyssky" er ifølge bryggeriet en let drikkelig porter, der er godt balanceret i sødmen og de ristede malte, og har en solid krop til trods for de kun 6.2%. "Lyssky" bliver samtidigt den første øl bryggeriet lancerer på 33cl flasker.

mandag den 22. januar 2018

Q&A 2018: Alefarm Brewing

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. I dag er det svarene fra Alefarm Brewing, der er på menuen.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Invitation og deltagelse i Hunapuh's Day og MBCC. Collaboration-tur til New York og Boston og deltagelse i Copenhagen Beer Celebration Boston. Køb af nyt bryganlæg og dåselinje, der installeres starten af det nye år i nye større lokaler. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Det vigtigste bliver at få strømlinet den nye produktion og fokusere på produktet. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
15.000 liter i 2017. Målet er at producere i nærheden af 10 gange så meget i 2018. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Nogle af de største udfordringer: konkurrencen fra den anden side af sundet. (Svenskerne gør det meget bedre end os). At finde fodfæste og hyldeplads i en overcrowded branche, ikke kun her hjemme, men især i udlandet. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
WarPigs eller Ebeltoft Gårdbryggeri. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Parking Lot Zamboni (WarPigs).

torsdag den 18. januar 2018

Q&A 2018: Åben

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er det Åben, der svarer.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet?
Bryggeriet åbnede d. 9. juni 2017 - det var selvsagt en stor begivenhed for os og begyndelsen på et nyt eventyr for bryggeriet!

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018?
Vi skal finde et ståsted på markedet, få udbygget vores salgskanaler og ikke mindst opgraderet vores udstyr, så vi kan producere mere og endnu bedre øl. Vi går lige nu og kigger på nogle flere tanke til bryggeriet.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017, og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018?
Vi har været utrolig heldige at arbejde sammen med en masse søde og venlige mennesker, som har hjulpet os ind på barer i København, Roskilde, Odense, Kolding og Århus. Det blev til ca. 5000 liter i 2017 (fra begyndelsen af juni), primært på fad. Det er alfa omega for os, at vi laver god øl, så vi gør os derfor ikke så mange forventninger til salget næste år, men håber, at det fortsætter som det har gjort hidtil. Vi forsætter med øge vores kendskab og blive klogere på øl. Allerede i januar deltager vi hos VLB på et 3-dags kursus om øl, smagsoplevelser og "off-flavours". Det bliver rigtig spændende! 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Danmark er i forvejen det land, hvor der er flest bryggerier pr. indbygger, og der er mange flere på vej. Det er fantastisk, at der er plads til så mange gode danske bryggerie. Det betyder også, at bryggerierne må blive bedre til at tænke anderledes for sælge sine øl, f.eks. nye øltyper, anderledes markedsføring, samarbejder', eksport eller lign. Jeg håber, og tror, at vi ser en masse spændende nyt på det danske marked i 2018. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Jeg synes disse titler bør gå til alle de nye bryggerier, som er startet i løbet af året. Ikke fordi vi er en af dem, men fordi vi ved hvor meget hårdt arbejde, der er lagt i at starte et bryggeri - det er mange lange aftenener! Personligt ser jeg frem til at se, hvad et par stykker, som jeg mødte på diplombryggeruddannelsen i sommers (og som gik med tanken om at starte op), får stablet på benene! Knæk & bræk

tirsdag den 16. januar 2018

Q&A 2018: Kunstbryggeriet Far & Søn

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se har Stovt skudt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er manden med svarene Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Kapaciteten på øldelen blev fordoblet, og vi fik sendt de første fermenteret sodavand på gaden. Et farvel til restauranten, så vi fuldt ud kan koncentrere os om engrossalget, var også en stor beslutning, som var nødvendig (Kunstbryggeriet Far & Søn lukkede ned for deres restaurant i december). 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Vi skal vænne os til kun at være engros. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017, og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Alt for lidt, vi måtte ofte tage andet øl ind i restauranten. Det undgår vi i år, så det hele vil blive solgt engros. Hvor meget vi brygger i 2018 ved vi ikke. Vi går med flowet, og så må vi se om det er øl eller sodavand, der skal brygges på anlægget. Belægningstiden er den samme. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
For de små bliver det pantsystemet, der er prisstigninger i vente. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Må tilstå, at jeg mest har dyrket svenske bryggerier i 2018, men et af de få danske jeg har dyrket er ”Dry & Bitter”. Dem har jeg været begejstret for. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Hmm, jeg har nok drukket for lidt. Umiddelbart er der ikke noget der stikker ud og løber med den ære.

mandag den 15. januar 2018

Q&A 2018: Ugly Duck Brewing Co.



Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er det Anders Busse Rasmussen, der svarer på vegne af Ugly Duck Brewing Co.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Mit markedsføringsgen siger Kinky Cowboy. Men den største oplevelse var for mit vedkommende at vi fik lov til at være med på MBCC. Jeg tror det er de færreste almindelige gæster og andre der gør sig noget begreb om hvilket kæmpe arrangement Mikkeller stabler på benene i hele København i den uge, alt det der foregår bag scenen og hvilket gigantisk logistik og planlægnings projekt det må være. Jeg mener vi er ret privilegerede i DK at vi har en organisation som dem, der på den måde bidrager positivt, og løfter hele ølscenen i Danmark.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Vi knokler hele tiden hårdt for konstant at hæve vores niveau, og det vil vi blive ved med. Vi vil være en fast del af ølsuperligaen i DK.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Vi bryggede en del i 2017, og håber og forventer at brygge en lidt større del i 2018.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Markedet er meget turbulent i øjeblikket, og jeg tror det bliver vigtigt at forsøge at finde sin plads i den nye virkelighed som kommer til at gælde fremover.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Jeg kan ikke sætte navn på et enkelt bryggeri, men der er en gruppe på en 4-5 bryggerier der ligger i et niveau for sig selv. De ved selv hvem de er.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Igen, det er en diskussion jeg egentlig ikke gider deltage i. Jeg synes at den slags må man lade nogle andre end bryggerierne afgøre. Hvis det da overhovedet absolut skal afgøres.

fredag den 12. januar 2018

To nye øl fra Amager Bryghus

De opmærksomme vil måske have bemærket, at der er to nye øl på vej fra Amager Bryghus. De to øl er dog lavet specielt til det brasilianske marked og brygget for at markere Amager Bryghus tilbagekomst til Brasilien. Den smule af de to, der ikke er øremærket det brasilianske marked, forventes afsat ved et arrangement på bryggeriet. Der er dog tale om ganske beskedne mængder og man skal ikke forvente, at se de to øl før de er blevet frigivet i Brasilien, hvilket først sker til maj.


Q&A 2018: Det Lille Bryggeri

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se har Stovt skudt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. I dag er det René Hansen fra Det Lille Bryggeri, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Jeg fik installeret nyt og større bryggeri, til trods for forsinkelse er det klart det bedste, der er sket i 2017. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
At bibeholde den høje standard på kvaliteten på trods af øget produktion samt fortsat være nytænkende og innovativ. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
I 2017 producerede jeg 52.000 liter og forventer i 2018 at komme med en stigning i produktionen samt mange små batch brygget på det gamle anlæg. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
At sige, hvad der bliver den største udfordring for de danske bryggeri er svært at svare på. Jeg vil hellere svare på, hvad den største udfordring for de små bryggerier bliver. Der ligger et arbejde i at synliggøre forskellen på øl brygget på et lille bryggeri kontra de store bryggeriers specialølsbrand. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Jeg synes, at der er mange, der leverer høj standard indenfor øllets verden. Men tre bryggerier som udover mit eget altid leverer øl af utrolig høj standard er: Amager Bryghus, Dry and Bitter og Flying Couch 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Det mest nærliggende ville være at skrive Det Lille Bryggeris Røgporter. Svaneke Bryghus har imponeret mig med deres alkoholfrie serie, men som årets bedste øl må jeg svare Flying Couch - Get Swifty

torsdag den 11. januar 2018

Q&A 2018: Braw

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. I dag er det Julie Maria Christensen, der svarer på vegne af teamet bag Braw.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
Det var vores 1 års fødselsdagsfest på Dispensary på Nørrebro fredag d. 8. december. Vi havde den fedeste fest med en masse gode bands og alle vores venner, der kom og støttede op om projektet og hjalp os med at fejre vores første år! Der blev drukket rigtig meget øl… 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Det vigtigste bliver, som det nok altid er, at fortsætte med at brygge sjove og spændende øl og forhåbentlig fastholde og udvide den overvældende interesse vi har høstet i 2017. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Vi producerede lige omkring 80.000 liter, hvilket er mere end en fordobling i forhold til hvad der blev brygget på Ryesgade sidste år. Det er svært at brygge meget mere end det, på det system vi har, så indtil videre er vi bare glade hvis vi kan brygge samme mængde næste år. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Vi ved ikke om det bliver den største udfordring, men én udfordring bliver da at Dansk Retursystem har gennemtrumfet højere afgifter på specialølsflasker. Det er nogle afgifter der vil ramme ret hårdt ned i de uafhængige bryggeriers økonomi, og dermed også os. Der er gået lidt ”reversed” Robin Hood i Dansk Retursystem i år, og det er jo højst beklageligt. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Det er et rigtig svært spørgsmål at svare på. Men vi mener at Dry&Bitter med Søren Parker Wagner bag roret, er et rigtig godt bud. Han har lagt et kæmpe arbejde i at vækste i år, og derudover skabt rigtig gode forbindelser til mange nye markeder – blandt andet bryggede han en øl til Indyman ølfestivalen i England i år. Han har også fået en ny dygtig brygger – Tom Pyke – fra England, og midt i hans travle kalender, satte han også tid af til at komme ind og brygge en øl med os. Så vi er fans! 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Flying Couch og Siren bryggede en fuldstændig fantastisk kettle sour med jordbær og hvid peber – den hed Eat Pink Sleep Repeat. Den røg lige i løgnhalsen. Vi savner den på daglig basis.

onsdag den 10. januar 2018

Q&A 2018: Ghost Brewing

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se har Stovt skudt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er svarene lagt i munden på Morten Kristoffersen fra Ghost Brewing.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
At vi har fundet 2 gode og stabile bryggerier vi kan brygge hos i.h.v. Polen og på Bornholm.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
At udbygge vores Barrel Aged program væsenligt, og være mere eksperimenterende med at få flere typer af øl på forskellige typer fade.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017, og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
2017 approx 500hl og 2018 approx 800hl

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
At fortsætte med at være innovative

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Amager Bryghus

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
???

tirsdag den 9. januar 2018

Q&A 2018: Amager Bryghus


Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. I dag leveres svarene af Henrik Papsø fra Amager Bryghus.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 

Det bedste for os på Amager har helt sikkert været at flytte til nye og mere tidssvarende forhold – både for produktion og administration. Vores gamle adresse var beregnet på to ansatte, men efterhånden var vi blevet 6, så vi sad og arbejdede nærmest lårene af hinanden.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
Nu hvor vores nye set-up er ved at være kørt ind, handler det i høj grad om produktion og konsolidering. Det er ikke helt billigt at flytte og ny-etablere et bryggeri, skulle vi hilse at sige! Med andre ord, der skal noget øl gennem tankene.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
Vi ved endnu ikke helt, hvor meget vi når at få brygget resten af året, og beregningen kompliceres lidt af vores produktionstop i 2½ måned. Men vi havner nok et sted mellem 3.000 og 4.000 hl. På Amager definerer vi aldrig konkrete vækstmål, men det er da sjovest at vokse, så det håber vi at kunne fortsætte med i 2018.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
Håndværksbryggerier findes efterhånden overalt, ikke bare i Danmark, men også globalt. Og selv om boomet er for aftagende i verdens førende øl-nation, USA, så åbner der stadigvis i hundredevis af håbefulde bryggerier overalt på kloden. Hvis bare 10% af dem leverer kvalitetsøl, så er det efterhånden nok til at oversvømme verdensmarkedet. Efterspørgslen efter håndværksøl er heldigvis for opadgående, men det virker som om bryggeriernes produktionskapacitet er i endnu større vækst. For mange bryggerier vil udfordringen være den samme, som i de foregående år: simpelthen at overleve. For at trives i et mere og mere globaliseret ølmarked bliver man som bryggeri nødt til at sørge for at se på, om man er fortsat er en relevant aktør. At man kigger kritisk på sin portfolio, og hele siden sørger for, at man har de øl, som kunderne efterspørger – og hele tiden formår at følge med, som trends og hypes skifter, og det gør de efterhånden hurtigere og hurtigere. Vi plejer at sige, at vi ikke er bedre end vores seneste batch. Man kan ikke leve på gamle meritter i denne branche, hvor brandloyalitet er noget, der hører fortiden til, og nye og spændende mærker dukker hele tiden op og frister. De gamle og etablerede bryggeriers fortsatte indtog på ”specialølsmarkedet” overlapper ikke for alvor vores kundesegment – endnu. Men en dag lærer selv de store måske at brygge øl af kvalitet. Og så er det klart, at de med deres store anlæg og meget lavere produktionsomkostninger kan blive en konkurrent for alle. De vil gerne stoppe de seneste mange års tab af markedsandele, og endnu hellere erobre dem tilbage fra os små.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Det er så uendelig svært at pege på bare ét, fordi man kan anlægge adskillige tilgange for ”bedst”. Mikkeller koncernens evne til at fortsat at ekspandere og finde nye forretningsområder er imponerende og inspirerende – også udenfor vores egen lille andedam. I en helt anden ende af spektret har jeg altid fundet Ebeltoft Gårdbryggeri voldsomt undervurderet. I gamle dage bryggede de noget af landets bedste lagerøl, mens de nu med en amerikansk chefbrygger virkelig har knækket koden for det humlede øl. Det bliver spændende at se, om de kan holde niveauet, nu hvor bryggeren er draget hjem.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
Har ikke haft de vildeste oplevelser med nye danske øl fra 2017, men de to bedste danske øl, jeg har smagt i 2017 har begge været fra Ebeltoft, nemlig Farmhouse Saisonen ”La Sacre” og den stærke porter ”Damn Dark Porter”. Begge er endnu bedre end Ebeltofts humlede øl, og de to øl viser, at bryggeriet efterhånden mestrer adskillige stilarter.

mandag den 8. januar 2018

Q&A 2018: Fanø Bryghus

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Vi starter så langt ude vest på, at der tales engelsk, og giver ordet til Steve Rold fra Fanø Bryghus.

1: What was the best in 2017 for the brewery? 
The positive reception of our special release series, which this year included several IPAs, a number of collaboration a new Christmas release and a few adventurous variations on known styles. 

2: What is the most important thing for the brewery in 2018? 
We will continue to produce our core selection of beers as well as new releases in our special release series just as we have in years past but the most important aspect of 2018 will be continuing to increase our penetration into our existing distribution area while also opening up a few new markets as well. 

3: How much beer did you produce in 2017 and will you produce more or less in 2018? 
Without checking specific numbers, I believe produced just short of 4,000 HL in 2017 and we hope to continue our growth in the coming year breaking that barrier by as much as possible. 

4: What will be the biggest challenge for the Danish breweries in 2018? 
From our viewpoint on Fanø (which is that of a very small Danish craft brewery) we feel the biggest challenge is to just continue to educate the public about what makes our beers special and unique and separates them from much cheeper beers produced by much larger corporations. 

5: Who was Denmark's best brewery in 2017? 
There is so much great beer being made in Denmark right now that its hard to just pick one, Ugly Duck and Amager Bryghus are two that continue to pump out a number of quality craft brews. I think Flying Couch in Copenhagen make some of the best IPAs I had this year and Ebeltoft Gårdbryggeri are in position to have another great year in 2018. And Mikkeller, of course is always up there with his War Pigs beer releases. 

6: What was the best Danish beer in 2017? 
Picking just one would be impossible for me. Three beers I really enjoyed from other brewers this year (in no particular order) are: Flying Couch’s “Get Schwifty”, Ugly Duck’s “Undertoad” and Ebeltoft’s “Raw Power”

onsdag den 3. januar 2018

Nyt bryggeri til det sydfynske

Det der engang var Fyns Amt, får til sommer tilføjet endnu et bryggeri, når Svendborgsund Bryghus åbner op på Tåsinge. Bag det står Bo Abelgren Ehlers, der også var den ene halvpart i Abelgren & Ramvad, og hans kone Susanne. Abelgren & Ramvad blev lukket ned i det forgange efterår, men ud af asken opstår altså Svendborgsund Bryghus. 

Bryggeriet kommer til at få til huse i et gammelt autoværksted på Sundbrovej i Vindeby. Stovt er lokalkendt nok på de egne til at vide, at det er en placering med et solidt flow af trafik flydende forbi. Placeringen har også været vigtigt for valget at lokation. Bryggeriet og den tilhørende butik bliver synlig fra Sundbrovej, og bag bryggeriet bliver der opført en privatbolig ud til et boligområde. 

Foreløbig er man ved at renovere en lejlighed, der hører til autoværkstedet, som vil blive taget i brug som privatbolig indtil det nye hus står færdig. Den vil senere blive brugt udlejning. 

Adressen rummer i skrivende stund et gammelt faldefærdig autoværksted, der skal gennemrenoveres, så der kan laves bryggeri i bygningen. Bo fortæller ”I de tilhørende lokaler etableres en lille butik. Her er det tanken, at man selvfølgelig skal kunne købe vores produkter, men også andre fynske specialiteter. Det bliver min kone Susanne som kommer til at stå for butiksdriften og jeg skal brygge øllet”. Produkterne kommer til at dække over dels øllet, men også saft, som det også er planen Svendborgsund Bryghus skal producere. Bo og Susanne regner med at butikken vil kunne afsætte to-tredjedele af de producerede øl, og forventer, at resten kan afsættes igennem lokale restauranter og specialbutikker. 

Det er planen, at øllet der skal produceres på bryggeriet, kommer til dels at bestå af en serie på tre faste øl, som de fleste vil kunne være med på, og så en serie af øl, hvor Bo kan få lov til at nørde igennem og prøve grænser af, der vil være mere i tråd med, hvad Abelgren & Ramvad stod for. Endvidere er det planen, at hele produktionen skal være økologisk. Dele af brygudstyret er taget med fra Abelgren & Ramvad, men der er blandt andet blevet købt nye tanke ind til bryggeriet. 

Det er håbet, at den lokale befolkning vil tage godt imod bryggeriet, mens placeringen ud til Sundbrovej også giver håb for, at det bliver muligt at trække nogle af turisterne, der triller i retning af Langeland indenfor i butikken. 

Bryggeriet og butikken forventes åbnet i sommeren 2018. Følg bryggeriet på Facebook her.

torsdag den 21. december 2017

Klummen 26: Årets danske bryggeri

Årets danske bryggeri er blevet kåret med Thisted Bryghus som vinder for tredje år i træk. Jeg kan ikke lade være med at fascineres af de tal, der i den forbindelse er blevet lagt frem. Laver jeg min hovedregning korrekt, så er der afgivet i underkanten af 830 stemmer. Ifølge Danske Ølentusiaster, så har foreningen små 9.000 medlemmer, hvilket giver en stemmeprocent på under 10%, hvilket igen betyder, at Thisted Bryghus er blevet kåret som årets danske bryggeri med stemmerne fra omkring 1% af Danske Ølentusiasters medlemmer. 

Med så lav en stemmedeltagelse giver valget så overhovedet et retvisende billede? Hvis flertallet af de afgivne stemmer peger på Thisted Bryghus som vinderen, så er sejren naturligvis retmæssigt deres, men er det noget at tale højt om, endsige fejre? Skal man klappe sig selv på skulderen for et resultat så få medlemmer har gidet involvere sig i? 

Cirka halvdelen af de afgivne stemmer er afgivet til top 10, hvilket også betyder, at den anden halvdel er ”klattet væk” på bryggerier, der kun har hevet et fåtal af stemmer ind. Hvad ville resultatet have været, hvis man har taget en anden stemmerunde, hvor man kun kunne stemme på top-3, top-5, top-10 fra første stemmerunde? Hvad ville resultatet have været, hvis valget skulle have været foretaget ud fra en begrundet pulje af bryggerier? Skal man sætte en minimumsgrænse på for hvor mange stemmer, der skal afgives for at resultatet er gyldigt, som man eksempelvis ser i politik? Og hvorfor kan Danske Ølentusiaster ikke involvere flere medlemmer til at afgive et simpelt kryds? 

Der arbejdes allerede på formatet for årets bedste øl, her er et andet sted, hvor der skal sættes ind. Hvis man da ikke bare skulle skrotte kåringen. Som den er nu, er den en dårlig joke, der ikke fortjener den omtale den får.

Fra Ale.dk:

torsdag den 14. december 2017

Årets nye danske øl 2017

Det tog lang tid før en mulig kandidat til årets danske øl meldte sig, men på sommerens ferie til Fanø meldte der sig endelig en værdig aspirant til titlen. Mango Mussolini blev i løbet af den uge opholdet varede drukket dagligt og også hjembragt til det fynske. Mango Mussolini er øl når det er bedst. En underspillet øl, hvor alt balancerer og man uanset, hvor hårdt man prøver, ikke formår at blive træt af den, men sagtens kan drikke en håndfuld i streg. Alle kan skabe noget ekstremt, men når man sætter drinkability som målet og lykkes med det, så er det ølbrygning ophøjet til en kunstart. Jeg håber Fanø Bryghus holder fast i Mango Mussolini og lader den blive en del af det faste sortiment. 

Trods den megen rygklapperi, så må Mango Mussolini nøjes med en lille sølvpokal, der indikerer at selvom det var virkelig godt gået, så gik den ikke hele vejen hjem. Mango Mussolini er en stensikker toer på Stovts liste over årets nye øl, men for at finde årets #1 skal vi knap så meget mod vest. 
Det har på mig virket som om, at Ugly Duck de senere år ikke helt har vidst, hvad retning brandet skulle i. Stille og roligt virker det dog som om, at man igen er begyndt, at arbejde sig i retning af et velfungerende fikspunkt i horisonten, hvor en blanding af de bundsolide øl, der for mig er kernen af Ugly Duck, kommer til at blande sig med fade, surt og sort, og en vedvarende flirten med de stilarter, der måtte være oppe i tiden. 

Ugly Duck ramte med Undertoad lige ind i kernen af det jeg synes definerer Ugly Duck, men det var med Kinky Cowboy, at man perfektionerede det i sådan en grad, at det udløser den højest mulige podieplacering i kampen om at skabe årets nye danske øl.
Kinky Cowboy var tænkt som en fusion af amerikansk West Coast IPA og New England IPA. Det etablerede og det nye. Jeg er på ingen måde stilartsrytter og giver egentlig ikke to fucks for, hvor i IPAregisteret Kinky Cowboy giver udslag. For mig er det vigtigste, at den balancerer helt og aldeles og totalt. Lytter man til musik kan man tåle langt højere volume når lyden ikke forvrænger. Det er det samme her. Intet er overdrevet og intet er overgjort, men der er rigeligt af det. Jeg har nydt hvert et glas jeg har fået af den siden den blev lanceret og som det var tilfældet med Mango Mussolini og Fanø Bryghus, så håber jeg, at Ugly Duck vil beholde Kinky Cowboy i sortimentet.

torsdag den 7. december 2017

Klummen 25: Etik og etiketter.

At kalde det, der i september ramte Kissmeyer Beer & Brewing for en shitstorm, ville være lidt være som at sammenligne den danske efterårsblæst med de storme, der på det seneste har hærget i Caribien. Elementerne var der, men slet ikke i de påkrævede mængder. Det er dog alligevel værd at kigge nærmere på, for det stiller også nogle spørgsmål i forhold til, hvordan man må navngive øl og agere omkring det. 

Kort fortalt så har Kissmeyer Beer & Brewing omdøbt deres Citra Tripel til Strange Fruit. Det virker måske ikke synderligt kontroversielt, men det er uheldigt fordi Strange Fruit er titlen på en af de mest ikoniske protestsange, der nogensinde er skrevet. Det faldt nogen for brystet i kommentarsporet på Facebook og så gik det ellers som den slags gør. 

Jeg opdagede det ikke selv, men fik linket tilsendt. Mit bud var i udgangspunktet, at der var tale om et uheldigt og dårligt researchet navnesammenfald, men Anders Kissmeyer bød selv ind efter et par timer og kommenterede, at Icons-serien trækker på klassiske sange når de skal navngives. Her mener jeg så, at man grundet sangens status burde dele dens historie, og ikke blot bruge den som blikfang for én øl som man i sidste ende må formodes, at ville tjene penge på. 

Hele misæren er dog nok mere kikset end egentlig skandaløs, men den viser dog meget godt, at ølnavne ikke står udenfor de tendenser, der ruller igennem samfundet. 
Et spørgsmål ved sidste års Craft Brewers Conference om hvad Brewers Association gjorde for at få bryggerierne til at støtte og fremme ligestilling mellem køn, racer m.m. satte gang i noget i USA. I starten af året meldte det amerikanske ølmagasin All About Beer i en leder ud, at de ikke længere ville anmelde eller omtale øl ”that demean women or promote rape culture”. 

Siden fulgte Brewers Association efter og tilføjede til deres kodeks, at bryggerier i deres markedsføringsmateriale bør gå udenom etiketter med mere, der: 
  • contain sexually explicit, lewd, or demeaning brand names, language, text, graphics, photos, video, or other images that reasonable adult consumers would find inappropriate for consumer products offered to the public; or 
  • contain derogatory or demeaning text or images. 

Endvidere har man fra Brewers Associations side forbudt øl, der falder ind under ovenstående og deltager i World Beer Cup eller Great American Beer Fest (som Brewers Association står bag), at bruge eventuelle medaljer i markedsføring, lige som man ikke vil udråbe dem som vindere, men forbigå dem i stilhed. 

Hvorfor man stadig vælger at lade dem stille op melder historien intet om, ligesom historien intet melder om, hvorfor fokus fra Brewers Association og All About Beer er på sexisme og ikke på eksempelvis racisme, men et gæt herfra er at det handler om relevans i forhold til de øl, der er på markedet. Der er med stor sandsynlighed flere etiketter og ølnavne, der er er nedladende i forhold til kvinder, end der er etiketter og ølnavne, der er nedladende i forhold til etniciteter. 
Herhjemme er der blevet grint meget over at svensken ikke ville lukke etiketten til Amager Bryghus – Lust ind på Systembolagets hylder, men bryggerierne skal nok i højere grad til, at tage Systembolags-brillerne på når de tænker navne og etiketter i fremtiden. En øget krænkelseskultur, større fokus på ligeværd og feminismens indtog i medierne er blandt de faktorer, der gør, at navngivningen af en øl nu kræver omtanke. Den smålumre, hyggeracistiske onkelhumor skal herefterdags holdes på idéplanet og væk fra etiketterne. 

For der bliver lavet danske etiketter, der er på kanten. Jeg har prøvet at samle nogle eksempler på etiketter, der på hver deres måde går over grænsen. Skulle nogen være uenige eller have andre bud, så er de velkommen til at byde ind på Stovts Facebookside.
Det er påfaldende, at både Syndikatet og Thorning Bryghus benytter Zwarte Piet på etiketten til deres juleøl i år. Zwarte Piet er en hollandsk julefigur, der over de senere år er blevet tiltagende kontroversiel blandt andet grundet figurens fremtoning, der benytter sig af blackface. Blackface blev i 20ernes og 30ernes USA benyttet i forestillinger, hvor hvide skuespillere malede sig sorte i ansigtet og fremstillede sortes om uintelligente arketyper. Blandt den fokus, der har været på figuren igennem de senere år kan nævnes, at  en FN-komité om racediskrimination i 2015 opfordrede Holland til at fjerne de racemæssigt negative stereotyper fra figuren, samme år fjernede de hollandske skoler de negative stereotyper fra figuren. I 2016 meldte den hollandske børneombudsmand ud, at figurens negative stereotyper var en overtrædelse af børns ret til ligeværd og således ville listen kunne forsættes.
Midtfyns Bryghus og Coisbo lancerede i foråret 2016 samarbejdsbrygget ”Grænseløberen”. Dette var mens folk stadig havde billeder af flygtningestrømme på den sønderjyske motorvej i efteråret året før i frisk erindring. I den video, der blev lavet for at introducere øllen bliver der sagt ”..Grænseløberen den skal være sort”, alt imens den sorte grafik på etiketten afbilleder en bevæbnet mand i uniform, der jager karikaturen af en røver, hvilket trækker yderligere uheldige referencer mellem grænseløbere og berigelseskriminalitet. 
Howling Monkey lancerede i 2015 en Kellerbier med navnet Fritzl. Kombineret med en etiket, der viser en børnetegningslignende illustration af et hus med kælder og det østrigske flag hejst udenfor efterlades der ingen tvivl om, at det er et forsøg på en humoristisk reference til sagen med Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i en kælder i 24år og efter sigende voldtog hende 3.000 gange.  
I den omtalte leder fra All About Beer omtales både Panty Peeler og Panty Dropper som eksempler på øl med upassende navne. På etiketten til Mikkeller Kihoskh Juleøl er trusserne også røget og ligger nu på julemandens ene lår, mens et sæt afklædte dameben er placeret på det andet. En visualiseret udgave af navne, der er dømt upassende hos All About Beer. Med de føromtalte Systembolags-briller på må man spørge sig selv om, hvorfor trusserne er røget. Fungerer juleøllen som en art afrodisiakum, eller hvordan skal etiketten tolkes?

Der er uden tvivl flere etiketter derude, der balancerer mellem det tilladte, det dumme, det tydeligvis grænseoverskridende og det nogle vælger at lade sig forarge over. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er et område, hvor det for bryggerierne fremover bliver nødvendigt at være sikre på, at de ikke støder nogen og derved træder sig selv over tæerne. 

mandag den 4. december 2017

Klummen 24: Folkemængdefinansiering

Crowdfunding er stille og roligt ved at blive en del af den danske ølbranche. Tidligere har blandt andet People Like Us og Vestslesvigsk Bryghus benyttet sig af det, og året ud har Ugly Duck og Bryggeriet Djævlebryg gang i hver deres indsamlingskampagne for at skaffe penge til henholdsvis et surølsprojekt og en genoptagelse af produktionen. 

Crowdfunding er et stærkt markedsføringsværktøj, der giver mulighed for at involvere bryggeriernes kunder i langt højere grad end man normalt vil kunne gøre. Optimalt holder man dem løbende orienteret undervejs gennem projektets løbetid og skaber således en flok oplyste ambassadører for hvad end projekt man er i gang med at finansiere. Dette kræver dog også, at man er i stand til at leve op til den øgede interaktion, og evner at levere de incitamenter støtterne er blevet stillet i udsigt til gengæld for deres økonomiske støtte. 

Jeg støttede både kampagnerne fra People Like Us og Vestslesvigsk Bryghus. Hvor Vestslesvigsk Bryghus udviste god stil og kommunikationsevner hele vejen igennem og rundede af med personlig levering ved døren, der virkede det til, at projektet mere eller mindre døde for People Like Us da deres indsamling nåede slutpunktet. Der fulgte flere måneders forsinkelse i et kommunikativt dødvande før en kasse med seks ens øl dukkede op i stedet for den kasse blandede øl, der var stillet i udsigt. Min interesse for projektet døde dér. 

Seneste skud på den danske crowfundingscene er Coolship Brewing Company som jeg på mange punkter synes er interessant sat op. Når man læser sig igennem salgsteksten på Indiegogo så virker det alt sammen meget bekendt. Er man den mindste smule velbevandret i de danske bryggerier, så tager det heller ikke længe før det går op for én, at det er forhistorien til Munkebo Mikrobryg man sidder og læser. Jeg finder det derfor påfaldende, at navnet Munkebo Mikrobryg ikke optræder nogle steder. For hvad det måtte være værd, så vil bryggeriet i den brede befolkning blandt andet været kendt som tidligere vinder af årets danske øl og årets danske bryggeri. Hvorfor benytter man sig i lanceringen af Coolship Brewing Company så ikke af den synergieffekt man vil kunne opnå ved at koble det nye projekt til Munkebo Mikrobryg? 

En af forklaringerne kan være den negative presse Munkebo Mikrobryg har fået i forbindelse deres dårlige økonomi, der i sommers truede firmaets fremtid. Indskudt bemærket er det endnu ikke offentligt kendt om man har fået en ny investor ind, men det virker ikke til det. Ifølge en artikel hos Fyens Stiftstidende kommer Coolship Brewing Company til at være uafhængigt af Munkebo Mikrobryg. Med tanke på Munkebo Mikrobrygs dårlige økonomi er det svært ikke at blive ramt af tanken om Coolship Brewing Company er ved at blive kørt i stilling som et nyt bryggeriprojekt for Claus Christensen, hvis og når Munkebo Mikrobryg ikke længere har kapital til at blive drevet videre. 

Incitamenterne hos Coolship Brewing Company er også nogle underlige størrelser. For 65€ (cirka 480dkr) kan man få sit navn på listen over støtter. For de samme penge kan man hos Djævlebryg hente otte Pride of Nekron, og hos Ugly Duck er man en tyver fra at kunne veksle sin støtte til to fadlagrede øl og et medlemskab af First Taste Club. Selv om der selvfølgelig er renhjertede sjæle derude, der ønsker at støtte økonomisk op om projekter for projektet eller projektafsenderens skyld, så bygger crowdfunding primært på en noget for noget filosofi, hvor man får igen i forhold til, hvad man støtter med. 

Skal man have noget igen hos Coolship Brewing Company, så skal man slippe minimum 195€ (Cirka 1.450dkr) for at få fyldt en to-liters growler op ti gange. Det kan man få hos bryggeriet eller hos en af deres ”stations”. Eftersom ingen ved, hvor disse ”stations” kommer til at ligge, så risikerer man hurtigt at komme til at købe katten i sækken, hvis man ikke jævnligt har ærinder på egnen syd for Kerteminde. Hvis støtterne ikke kan komme nemt og bekvemt til deres incitamenter så er der ingen idé i at støtte. Og hvor mange vil gide køre de eksempelvis 15-20km fra Odense og tilbage igen ti gange for at hente øl? 
Hvis en crowdfundingkampagne skal nå i mål, så skal incitamenterne give økonomisk mening for støtterne, der skal føle at de får noget for deres penge. Optimalt skal crowfundingens mål også være opnåeligt. Alle foretrækker at være en del af en succeshistorie. Lige nu er alle de tre igangværende crowdfundingkampagner et stykke fra deres mål. People Like Us nåede heller ikke i mål, mens det lykkedes for Vestslesvigsk Bryghus, der dog også havde det klart laveste mål af de fem kampagner. Hvilket også viser, at der stadig er grænser for, hvor stor en finansiering man kan opnå på denne måde. 

Stovt tror, at vi kommer til at se langt mere crowdfunding i ølverdenen fremover, og byder dem velkomne. Det vil åbne op for nye projekter, og forhåbentligt også bidrage til et øget oplysningsniveau blandt ølforbrugerne, i takt med at flere og flere forhåbentlig støtter op om disse projekter.

tirsdag den 28. november 2017

Anmeldelse: Holder Limfjordsporterens nye holdbarhedsdato?

Limfjordsporteren har i al diskretion for nylig fået ændret sin holdbarhed fra 1½år til 3år. Rent tilfældigt, er det ikke lang tid siden, at jeg sidst var i kælderen og hive en flaske frem, der cirka havde den alder. Den blev indtaget en aften uden at jeg helt var opmærksom på, at jeg havde grebet ud efter noget med alder. Det gav ikke grund til nærmere eftertanke, men oplevelsen var på ingen måde prangende. 

Men! Hvis man hos Thisted Bryghus mener, at Limfordsporteren kan holde sig tre år, så bliver det lige pludselig interessant at dykke ned i kælderens dyb, fiske en cirka tre år gammel flaske frem og se hvordan den smager. Tættest på den ønskede alder var en flaske på 3år og 3 måneder, der derfor blev taget op til nærmere eksamination. Selvom den udvalgte flaske er tre måneder over den nye holdbarhedsgrænse, så vil forskellen ligge så meget i detaljen, at jeg ikke tror det vil i praksis gør den store forskel. 

Duften er intens. Masser af lakrids, der flyder fint sammen med en smule røg og det er ikke her, at vi finder problemet. Smagen derimod. Man smager det med samme. Øllet har fået en sur note, nærmest som var den blevet svøbt i en hinde af balsamico. Tankerne går i retning af oxidering. Hvor en frisk Limfjordsporter kommer med en masse kraft, der føles den her træt og forbitret. Det er surt, det er ikke indbydende og det er ikke umiddelbart noget jeg helt kan forstå man som bryggeri vil stå inde for. Jeg har igennem årene smagt en del ældre Limfjordsportere, og det er en note der går igen i højere eller lavere grad. 

Jeg forstår ikke, at man som bryggeri vil stå inde for det. Den udvikling Limfjordsporteren gennemgår på tre år er ikke til det bedre og jeg mener ikke, at det er fair at lade kunderne betale for et produkt, der bliver så markant ringere. 

Tilbage til halvandet års mindst holdbar til Thisted Bryghus!

tirsdag den 21. november 2017

Anmeldelse: Fire gange Gose

Gose er fantastisk. Færdig, basta. Men! Noget er naturligvis bedre end andet. 

Det er ikke første gang Stovt kører en Gose-smagning og det er med god grund. I en ølverden, hvor surt er konge, der er Gose min Prins Knud. Den sande tronfølger! Stovt har hevet en flok arveprinser ned fra hylderne for at se om nogen er mere tronfølgeværdige end andre. Øllen er listet i den rækkefølge de blev smagt i og husk!! Stovt følger 13-skalaen. 

Anderson Valley – The Kimmie, The Yink and the Holy Gose Ale 4,2% 
Det er et hårdt udlæg fra Anderson Valley. Topklassisk Gose. Duften er intens, men øllet er let og lige i øjet. Det her er en Gose som den skal være. Let, lige til og med tilpas meget saltet modhage på til at det ikke bare ryger lige ned i løgneren. Jeg har ladet mig fortælle, at i United States of America, der koster en sixpack af denne øl én 12 dollars penge, og tanken om, at det for mindre end 80dkr ville kunne lade sig gi’ sig, at slæbe en gavmild håndfuld af The Kimmie, The Yink and the Holy Gose Ale med i kolonihaven på en varm sommerdag, så saltbalancen kan opretholdes, er så noget jeg snildt kan få mange, lange vinteraftener til at gå med. (10)

Brew By Numbers – 18/04 4,3% 
Fra det londonske byder Brew By Numbers ind med deres bud på en Gose. En mere fed og flad variant, hvor alt som sådan sidder, hvor det skal, men alligevel bliver lidt småtrist undervejs. 18/04 kommer i én 70cl flaske og det er så absolut i overkanten for en øl som denne. Efterhånden som øllet luner en smule op, der stikker den af på flere forskellige parametre og balancen falder så småt fra hinanden. Et okay bud på en begynder-Gose, men så heller ikke mere. (8) 

Prairie – Flare 5,4% 
Der er dømt sceneskift med Praries bud på en Gose. Duften er tæt på ikke eksisterende, hvor de andre er noget mere insisterende med deres sure punch. En smule karameliseret æble og that’s it. Farven på øllet ligger ikke langt fra en Classic, så man kan næsten gætte, at der er karamel i farvandet. Og så er der smagen: Oversaltet, ubalanceret, sødlig og så noget udefinerbart, der nok er det tilsatte appelsin. Det fungerer ikke og det kommer det aldrig til. Nyd farverne på etiketten og lad den stå. (5) 

Founders – Green Zebra 4,6% 
En duft, der blander surt og vandmelon kræver tilvænning, det er ikke fordi det egentlig lugter dårligt, det sure og det meget søde går bare ikke helt hånd i hånd, det er mere som når en fyraftenstræt forælder slæber af med sit ulvetimetrætte barn, uden at man helt kan bedømme, hvem der hiver i hvem. Green Zebra er brygget med vandmelon og det kan den-onde-hyleme smages. Det sure med det søde, det er kuriøst og udmærket, det gør ikke en kat fortræd, det kan sagtens drikkes, men superophidsende er det ikke. (8)

tirsdag den 14. november 2017

Anmeldelse: Forårets tre sorte fra Amager Bryghus

 
På listen over de talløse ting her i livet jeg ikke forstår, der rangerer behovet for at anmelde Imperial Stouts helt dugfriske just efter de er blevet sluppet ud på det frie marked lige udenfor topplaceringerne. Imperial Stouts er øllets svar på b-mennesker, der skal lige være en periode med ro på før de evner at performe helt optimalt. Eventuelt også en kop kaffe. Eller kan man forvente en ujævn præstation, der måske nok kan give et indtryk af, hvad der kan være på vej, men som ikke scorer toppoint. Henover den første halvdel af 2017 smed Amager Bryghus et nærmest uhyrligt antal nye øl på markedet. Blandt dem var der tre Imperial Stouts, der nu har nået et alderstrin, hvor man formode, at de er blevet så modne, at det er fair nok at kigge nærmere på, hvad de kan. 
Dario the Dark Don – Double Mash Russian Imperial Stout 11% 
Dario the Dark Don blev lanceret I forbindelse med Amager Bryghus 10års fødselsdag. Den er dobbeltmæsket som man også har set hos andre Amager-øl som Double Black Mash og Green, Green Banshee. Man fornemmer slægtskabet, men Dario indtager lillebrorrollen. Den er mere umiddelbar og knap så tung. Hvor dens to brødre i al deres massivitet kan føles som uoverstigelige bjerge at bestige, der er Dario the Dark Don mere en modbydelig tur op af trapperne. Den er intens, den er kras og man fornemmer klart alkoholen, men den balancerer. Der er ristede noter uden alt det bitre og beske, der er kaffe, ikke som den i koppen, men som det der hænger i luften lige efter den er blevet kværnet. Det fungerer, det balancerer, men der er stadig en del kanter, der ville have godt af at blive filet ned. Som med de andre dobbeltmæskede øl fra Amager, der tror jeg slet, slet, slet ikke, at vi er der endnu, der skal mere tid til. Om et år eller to, der er det her et vidunder af en øl. Lige nu, der er den bare virkelig god. (10) 
The Mortician – Imperial Stout 10,5% 
Bedemanden så dagens lys til årets Amarikanerdag som den eneste sorte øl blandt et væld af andre samarbejdsbryg i det nok svageste opløb, der hidtil er udbudt til en Amarikanerdag. Amagers samarbejdsbryg minder efterhånden mere og mere om de duetplader man ser gamle stjerner ty til når de ikke længere har noget nyt at byde ind med. Hvor man låner hinandens navne i et forsøg på at holde en gryde i kog på et blus, der er ved at gå ud. Jeg er ikke i tvivl om, at det sælger, men hvor ville jeg dog ønske at øllets kvalitet stod mål med markedsføringsværdien. The Mortician er født ud af et samarbejde med Barrier Brewing Co., men minder en del om det sorte ølland man normalt betræder, hvis man kaster sig ud i Amager-klassikere som Pride eller Hr. Frederiksen. Det er fyldigt og rundet, det er tungt og det er blødt og sødt uden at det kammer over. Når det gælder det søde, så kommer The Mortician dog lidt tættere på at kamme over end de nævnte forlæg, der ville ikke skulle være meget mere restsukker tilbage før det ville gå galt. Trods det synes den lettere end de nævnte Amager-klassikere. Også mildere. Måske mindre generøst humlet, eller måske er det hveden og havren, der putter en dæmper på tingene. Den tilsatte kaffe kunne i forhold til min smag snildt have været mere generøst tilsat, den fornemmes, men det væsen den gør af sig skjules af sødmen. Jeg foretrækker mit sorte øl tungere og mere markant end hvad The Mortician kan tilbyde, jeg er dog slet, slet ikke i tvivl om, at der er et publikum for den derud. Forbeholdene til trods, klart en af de bedste blandt årets Amarikanerdagøl. (8) 
The Red Hetman – Czarniecki Style Imperial Baltic Porter 11% 
The Red Hetman var så lang tid undervejs, at den planlagte lancering måtte udskydes. Af uransagelige årsager gad øllet ikke gære ned og så var der ikke andet for end at vente. Igen er der tale om et samarbejdsbryg, denne gang skal der dog ikke kigges mod vest, men derimod mod det polske i sydøst. De udvalgte partners in crime til The Red Hetman er Pracownia Piwa om hvem jeg aner nul og niks, men løst bedømt på den stigende omtale, så skal man ikke dømme Polen ude som ølland. Den store ukendte faktor ved The Red Hetman er, at der optræder bisongræs på ingredienslisten. Hvad gør det overhovedet ved øl? Skal jeg tro på, hvad jeg er faldet over af anmeldelser, så rummer svaret kanel! Det er heller ikke helt skævt. Første tår kaster tankerne i retning af en meget markant bitter Barley Wine tilsat kanel og lavet med en rå mængde muscovadosukker, der efterlader en markant brændt sødme. Sådan smager den langt hen af vejen. Den mildnes dog markant efter en tyve minutters tid, hvor bitterheden, sødmen og de mest fremtrædende af de brændte noter er væk. Det giver en noget mere tilgængelig øl, der dog stadig smager mere i retning af en Barley Wine end noget som helst sort. Det gør den dog med stor bravour og hvis man kan tale om at ældes med ynde indenfor en tidsramme af tyve minutter, så er det her et klasseeksempel. Min begejstring er også klart størst i det afsnit, der foregår efter de tyve minutter. Indledningsvis savnede jeg noget krop i øllen, der kunne give sødmen og det brændte noget modspil, det behov forsvinder også i takt med at The Red Hetman lynældes. Den røde næstkommanderende er et kikset indlæg, der alligevel ender som et oplæg til en scoring. Den fungerer ikke helt, men når den får lov til at stå, så falder alle tandhjulene alligevel på plads så maskineriet kan køre. (9)

mandag den 6. november 2017

Stovt glæder sig i denne tid

Julen kryber nærmere, og forleden slap store og små de øl fri, de tænker matcher den forestående højtid. Jeg er ikke den store juleølsfan, men der plejer alligevel at være et par enkelte, der stikker ud i positiv retning og prikker og pirrer min nysgerrighed i en grad, at de bliver købt. Indtil videre er der dog kun tikket en enkelt ind på den liste i år.

Den ære tilfalder: Chocolate Salty Christmas Balls fra Cervisiam. 10% Imperial Stout med kakao, ahornsirup, salt og kanel. Min underbevisthed fortæller mig, at det godt kunne risikere at være godt. Skulle andre ønske at teste min tese af, så kan den bestilles ved Boxbeers.
I mangel på friske nyheder, der glæder jeg mig over, at To Øl har valgt at genudsende Santa Gose F&#% It All, der blev lanceret sidste år. Det er uden sidestykke den bedste Gose, der er undfanget på dansk jord.

Ellers skal Stjernebryg fra Herslev naturligvis fremskaffes (både til nu og til kælderen) og mon ikke de lokale udskænkningssteder byder ind med henholdsvis Hoppy Christmas fra Ugly Duck og JuleIPA fra Beer Here, der topper Stovts liste over humlede juleøl. Der bliver desværre ingen Phister de Noel fra Flying Couch i år. 
På hjemmefronten er der blevet taget juleøl op fra kælderen fra de senere år. Jeg tænker, at der også godt kunne risikere at gemme sig en god oplevelse eller to her. Især glæder jeg mig til den fadlagrede Juleporter fra Det Lille Bryggeri, der til stadighed er den bedste rødvinsfadlagrede øl, der har krydset mine veje. 

Som sagt, jeg er ikke juleølsfan, men jeg tror alligevel på, at det bliver ganske okay i år.