I en verden, hvor Greta Thunberg stadig ikke er gammel nok til at gå ind på en bar og bestille en øl, der kunne man godt mistænke, at emnet miljø ikke var nået frem til ølbranchen endnu. Men, hvis du (som jeg) forsøger at holde dig orienteret ud mod det den store ølverden, så vil du nok også have bemærket at miljø med hvad dertil hører af energispild, vandforbrug, logistiksvineri og emballageforurening fylder mere og mere i spalterne rundt om på verdens beersites.
Jeg har læst mange, rigtigt mange artikler om øl og miljø på det seneste. Som ølforbruger har jeg svært ved at navigere i emnet, for på den ene side vil jeg gerne være en bevidst ølforbruger, mens jeg på den anden side heller ikke vil gå glip af noget. Og skulle jeg være miljøbevidst, så skulle jeg enten droppe øllet eller også skulle jeg reducere mine valgmuligheder til nogle meget kedelige varianter.
Dog har jeg har så godt som droppet amerikansk øl, for det virker efterhånden som en overflødighed, at skulle hente øl så langt væk fra. Når jeg ser opslag om øl, der er blevet fløjet ind fra USA, så læser jeg dem med en venlig tanke til 80’ernes yuppier, der skulle have kørte de nyligt frigivne Beaujolais Nouveau til Danmark så hurtigt som muligt. En øm gang fråds, der er for mange alternativer til, at burde være nødvendigt – ligesom med amerikansk øl.
Så jeg prøver at drikke lokalt, med lokalt værende øl fra europæiske bryggerier - men de øl jeg drikker er alligevel for cirka 100% vedkommende lavet med humle, der har taget turen over mindst ét verdenshav for at nå frem til bryggeriet. Det er selvfølgelig ikke ét fedt om man skal transportere det færdige produkt eller kun humlen, men altså, der er mange, lange afstande i ølverdenen.
Logistikken er én ting, men energiforbruget er også enormt. Tænk, hvad der bruges af strøm for at IPAerne kan holdes kolde hele vejen fra tappeanlæg til dit køleskab - og på at styre temperaturerne under gæringsprocessen.
En amerikansk artikel fortalte mig for nylig, at gennemsnitligt svarede strømforbruget ved produktionen af mellem 158 og 208 barrels (18.800-24.800 liter) til, hvad en gennemsnitlig amerikansk husstand bruger på et år. Jeg ved faktisk ikke om det er meget i forhold til anden produktion, men det lyder som meget.
Det lyder også af meget, når en anden artikel fortæller mig, at 75% af vandet brugt på et bryggeri går til spilde. Tænk på, hvor stor en 3000 liters gæringstank er – og tøm så tre tilsvarende tanke ned i kloakken før du tapper øllet.
De mere faglige artikler om emnet fokuserer meget på, hvor der kan sættes ind i forhold til vandspild og hvordan brugen af vedvarende energi, som eksempelvis solceller, er oplagt, hvis der skal sættes point ind på miljøkarmakontoen – og på sigt trækkes færre penge ud fra budgetkontoen til energiforbruget.
Eksemplerne i artiklerne virker dog få og spredte, og når jeg tænker på danske eksempler, så har jeg udover en åbenlyst stigende produktion af økologisk øl svært ved at komme i tanke om eksempler på mindre bryggerier, der har gjort tiltag i en mere miljørigtig retning.
Til gengæld fylder de store koncerner meget på den konto. Både Carlsberg og AB InBev har meldt ud, hvornår de forventer at være overgået til vedvarende energi – Budweisers Superbowl reklame havde endda titlen ”Wind never felt better” og fortalte, at Budweiser nu er brygget på ”wind power”. Carlsberg lancerede også for nyligt prototypen på en papirflaske og brugte ved sommerens festivaler en stor opvaskemaskine, der gjorde det muligt, at genbruge plastikkrusene og dermed minimere spildet. Fik jeg nævnt, at Diageo lige har investeret omkring en milliard kroner på mere energirigtige løsninger på deres afrikanske bryggerier?
De store bryggerikoncerner har naturligvis også kræfterne til at få fortalt deres historier, de forstår dels i langt højere grad at bruge pr-værdien, ligesom de i kraft at deres størrelser har lettere ved at få deres historier bredt ud – og ret basalt, så har de lettere ved at finde finansieringen til at gå i en mere grøn retning, ligesom de har lettere ved at gå til den langsigtede planlægning.
Ølverdenen er en del af den virkelige verden, der omgiver den. Det betyder også, at den må forholde sig til verdens tilstand og agere derefter. Du betyder at du som forbruger må foretage nogle valg – og at bryggerierne må yde deres for at nedbringe energiforbruget. Men hvilke valg kan vi foretage os, hvilke tiltag bør gøres og hvem har allerede gjort noget? Kommentarer er meget, meget velkomne på Stovts Facebookside.
Det blev også året hvor vi var sikre på at virksomheden kunne bære min kone Susannes løn og til og med gik jeg d. 1.okt. ned på halv tid på Midtfyns Bryghus for at få bedre tid til Svendborgsund Bryghus. 
