Q&A 2019: Åben

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Åben, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet?
2018 har været et skelsættende år for Åben. Da vi åbnede dørene til bryggeriet i juni 2017, havde vi ikke troet, at vi kunne stå her i dag. Projektet startede som en hobby (med en ambition om at blive et ”professionelt” bryggeri en dag) og 2018 har båret præg af denne transformation fra ”hobby” til ”professionelt” bryggeri. Vi kan kun takke alle dem (og det er ikke så få) som har hjulpet os, givet os råd og drukket vores øl. Det bedste ved 2018 har været den pæne opbakning, vi har fået – vi håber på lige så meget i 2019.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?I modsætning til sidste år, hvor vi sagde: ”Vi skal finde et ståsted på markedet, få udbygget vores salgskanaler og ikke mindst opgraderet vores udstyr, så vi kan producere mere og endnu bedre øl. Vi går lige nu og kigger på nogle flere tanke til bryggeriet”. Så skal vi i år særligt se på udlandet og blive mere synlige med Åben til events m.v. Vi håber også på, at kunne starte et BA-program, da vi har fået ledig kapacitet. Og så overvejer vi også at lave noget mix-fermentation. Der kan ske mange spændende ting!

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019?Vi producerede cirka 35.000 liter i 2018, og vi håber, på at kunne fordoble dette i 2019. Vi har i december 2018 modtaget fire nye 20 hl CCV’s fra ZIP Technologies, som øger vores kapacitet med en faktor 3 (og forhåbentligt også kvaliteten på grund af den automatiske styring).

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019?Med flere og flere bryggerier samtidig med at de store mikrobryggerier bliver større og større, så tror vi, at der vil være et øget prispres, og vi tror at vi vil se, at enkelte bryggerier går konkurs eller bliver opkøbt. Vi ser også, at de store sætter sig hårdere på ”craft beer”-markedet. I vores optik handler det om at finde et ståsted og producere smagsfuldt kvalitets-øl til en konkurrencedygtigt pris. Det bliver sværere og sværere at starte et bryggeri medmindre man laver noget ”særligt” – altså arbejder indenfor en niche (dette mener vi er positivt for kvaliteten, så alle ikke laver alt fra pilsner til NEIPA, men fokusere på det de er gode til).

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018?
6: Hvad var den bedste danske øl i 2018?
Vi er utroligt stolte af at være en del af en branche som er præget af venskabelighed, hvor dørene for det meste står åbne. I stedet for at udnævne et enkelt bryggeri, så mener vi at en sådan anerkendelse bør gå til de danske mikrobryggerier i forening. Vi håber, at det kan fortsætte sådan.

Q&A 2019: BRAW

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Julie Maria Christensen fra Braw, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet?

Det bedste var helt klart at vi åbnede BRAW Bar i kælderen på Ryesgade 3. Et super hyggeligt samlingspunkt, hvor både vores egne og vores gode kollegaers øl kan smages på de 21 haner. Brewer’s Dodgeball Brawl var også et fantastisk arrangement, men det var nok det bedste, der skete for hele branchen, ikke kun for os.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?

Det vi satser på i 2019 og som vi ikke har gjort så meget før, er helt klart at deltage ved nogle super fede ølfestivaller både i DK og rundt omkring i verden.

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019?

Lige omkring 76.000 liter i 2018 og målet er omkring 80.000 i 2019.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019?

Friskhed. Meget få danske bryggerier og barer har fokus på cold chain. Det er et vigtigt fokus at have for at kunne sikre høj kvalitet, men det skaber også stor konkurrence bryggerierne imellem hele tiden at kunne tilbyde de friskeste produkter på markedet. Det er godt for øldrikkeren, men også svært for bryggerierne at følge med på.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018?

Baghaven laver fantastiske øl, og er på mange måder noget af det mest spændende vi har i DK pt. Gamma har også rykket sig meget det sidste år, og laver nogle rigtig gode ting. Og så er der Åben som er stormet frem med lækre NEIPA’er i hele 2018.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018?

Det er jo umuligt at svare på. MEN jeg vil fremhæve Stan the Man pilsner fra os selv – den reneste og klareste ufiltrerede, økologiske pilsner jeg har smagt i DK. Og så må jeg også nævne Gift From Demeter fra Baghaven, som er en utrolig elegant øl.

Q&A 2019: Svendborgsund Bryghus

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Bo Abelgren Ehlers fra Svendborgsund Bryghus, der kommer med svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

Vi åbnede jo i 2018. Og det bedste har været lokalbefolkningens opbakning til vores bryggeri. Vi oplever at folk oprigtigt er interesserede i, at det går bryggeriet godt. Og vi kan heldigvis meddele, at det gør det! Vi skylder en stor tak. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

I 2019 bliver det vigtigste for Susanne og jeg at få arbejdsliv og familieliv i balance. Vi er lidt i minus på familiekontoen, men det er vi meget opmærksomme på. Vi vidste, at 2018 ville blive et arbejdsår, hvor vi skulle skabe og etablere Svendborgsund Bryghus. Vi begynder at have styr på vores koncept, vi kan se at det virker og alt er ikke nyt længere. Med andre ord: Vores maskine er ved at være smurt til og vi glæder os til 2019. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

Jeg er ikke helt sikker, når jeg sidder her bag iPad’en, men det må blive i omegnen af 20.000 l. Hvor langt det meste er solgt direkte fra bryggeriet/butikken. Vi kommer helt sikkert til at producere mere. Hvor meget ved jeg ikke. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

Den største udfordring for de danske bryggerier er, at der er så mange og det presser markedet. Så det enkelte bryggeri kan ikke bare producere noget godt øl og så læne sig tilbage og regne med at det bliver solgt. Hvert bryggeri må finde, eller for fleres vedkomne, genfinde eller nyopfinde sig selv – og på en måde finde veje og koncepter, der kan laves penge på. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Danmarks bedste bryggeri, jeg ved det ikke! Jeg har været så dybt begravet i vores eget bryggeri, at jeg ikke har haft tid til at kigge så meget ud, og heller ej smage så mange forskellige nye øl. Så jeg føler mig ikke kompetent til at svare på de to sidste spørgsmål, sorry. Jeg ved vi er blevet indstillet til årets bryggeri. Det er da fedt og tak for det skulderklap. Endnu et bevis på at de lokale vil os det godt. Vi vinder den nok ikke i år. Men i 2019 er vi totalt klar på at sætte endnu mere aftryk på den danske ølscene. (Svendborgsund Bryghus afleverede deres svar før årets bryggeri 2018 var blevet offentliggjort)

Q&A 2019: Sidekick Brewing

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. I dag er det Jannik Sahlholdt fra Sidekick Brewing, der fordeler sine svar med løs hånd. 

1. Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet?

Det var samarbejdet med Braunstein, hvor jeg får brygget mit øl.

2. Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?

Det er at få brygget mere øl og flere typer samt udbygge netværket af barer og butikker, der sælger vores øl.

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019?

Vi producerede ikke nok øl i 2018. Blandt andet fordi min mor fik kræft og døde i foråret. Det har haft stor indvirkning på driften. Vi skal lave mere øl i 2019.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019?

At markedet ikke vokser lige så hurtigt som tilgangen af ny brygkapacitet og nye bryggerier.

5. Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018?

Det ved jeg ikke. Jeg har ikke haft overskud til at følge med i alt, der er sket i Danmark på ølscenen i år.

6. Hvad var den bedste danske øl i 2018?

Det er det samme med den bedste øl. Men samtidig så er det 30 år siden i år, at den første Limfjordsporter blev tappet. Det er jo så vild at den stadig holder, som en af Danmark bedste øl i dag. En Craft Beer fra før ordet var opfundet!

Q&A 2019: Hoppe.beer

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Fredrik Hoppe fra Hoppe.beer, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

Det lykkedes mig at udvikle en masse nye øl som jeg er ret glad for selv, uden blot at proppe en ny humle i. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

Flere forhandlere og outlets, specialbarer og flaskesalg. Hvis projektet skal lykkedes, så skal der mere øl igennem. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

Lidt under 15000 liter, så 20000 ville være et sundt og realistisk mål. Det er ikke store mængder, men sådan er det når man insisterer på at have et bredt udvalg. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

Puha, der er mange. Jeg vil nævne to, som faktisk hænger sammen. A: Fadøl til specialbarer. Det bliver hårdere og hårdere at få øl ind som lille producent, der er dels rigtig mange om buddet, men importører og eksklusivaftaler er dræbende for os små. B: Sub-brands. De store eller halvstore bryggerier har i 2018 virkelig skruet op for det de kalder craft beer, og barerne (og butikkerne) drukner i sub-brands, som med deres store bryggeri i ryggen kan producere, reklamere, distribuere og sælge deres øl langt mere effektivt og billigt end vi små nogensinde ville kunne gøre os håb om. Hvis man ønsker at små bryggerier som mit skal eksistere på barer og i flaskesortimenter, så er det i sidste ende op til kunderne at sætte sig ind i, hvem der er hvem, og forhåbentlig støtte op om det som rent faktisk er craft beer, og fravælge det som ikke er. Hvis prisen på import-IPAen i Fakta, er den primære faktor for kunden, så er det mit gæt at Danmark igen om få år er tilbage til 80erne med valget mellem to øl: Carlsberg eller Tuborg. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Jeg får slet ikke smagt alt det øl, der findes derude, så det er et virkelig svært spørgsmål, men hvis jeg skal se på koncept og 'ånd', så kan jeg ikke nævne andre end Penyllan. Jessica gør alt det jeg elsker ved ølbrygningen, men på en større skala end jeg selv kan. Hun bruger tønder og et andet utroligt, og undervurderet element, tid, til at skabe helt unikke øl, og heldigvis er der folk som har fået øjnene op for værdien af dette. Hands down Penyllan<3

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Som med #5 svært når jeg ikke kommer nok rundt, men jeg må sige at Ebeltoft har imponeret mig med øl indenfor min yndlingskategori, nemlig Saison.

Q&A: Kunstbryggeriet Far & Søn

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Helle Skovgaard Jørgensen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, der giver svar på tiltale.

1. Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

Efter restaurantens lukning fik vi mulighed for at eksperimentere mere i bryggeriet, hvilket betyder at vi virkelig har udviklet os på smag, kvalitet og idé rigdom. Med den stigende plads til leg, fik vi pludselig flere udviklingsopgaver fra andre bryggerier og start up virksomheder. Vi har gjort en stor indsats for at få hul på eksport marked herunder Tyskland og det fik vi fik hul i løbet af året, også Japan blev et nyt marked for os. 

2. Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

Vi har søgt LAG-Midler til udvidelse af bryggeriets kapacitet og vores ansøgning er godkendt. I 2019 kommer vi derfor til at udvide produktionsapparatet betydeligt. Vi har indgået nye samarbejder indenfor udvikling af spiritus og ekstern produktion heraf. Det bliver et nyt og spændende udfordring for os. Overskriften for 2019 bliver dog i høj grad konsolidering. Vi har sat nogle store skibe i søen, dem skal vi have sikkert videre. 

3. Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

Som sidste år, for lidt! Vi forventer dog at vi kommer til at producere en del mere i 2019, da vores nye markeder skaber stigende efterspørgsel. 

4. Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

Vi er rigtig mange danske bryggerier og der er rigtig mange øl på markedet. Vi tror den største udfordring bliver at hvert bryggeri finder deres egen niche og deres DNA, for at skille sig ud og finde deres publikum. 

5. Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Det der gider jeg ikke. Bryggerierne kan ikke sammenlignes på den måde. Lad os hylde mangfoldigheden, der er mange gode bryggerier og mange gode øl. Skal alting måles og vejes? 

6. Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

#DenRigtigeØlPåDetRigtigeTidspunkt

Fire nye fadlagrede øl fra Amager Bryghus

Lørdag d. 2. februar fra kl. 10.00-14.00 slipper Amager Bryghus fire nye fadlagrede øl på gaden, der har ligget på fade fra henholdsvis Bowmore, Laphroaig, Auchentoshan og Glen Garioch. Til Stovts store glæde er der både en Wee Heavy og en Double Mash Imperial Stout på listen over de annoncerede øl, der ser således ud:

• Black Donald – 11,5% Whisky Barrel Aged Heavily Peated Imperial Stout
• The Black Cat – 12% Whisky Barrel Aged Peated Baltic Porter 
• The Boobrie – 12% Whisky Barrel Aged Double Mash Imperial Stout 
• Red Cap – 9% Whisky Barrel Aged Wee Heavy

Du kan læse om releasen her og du kan læse mere om de enkelte øl under etiketterne.

Øltype: Heavy Peat Whisky Barrel Aged Imperial Stout (8 months)

Ingredienser: Vand. Bygmalt: Maris Otter, Pilsner, Chocolate, Crystal 120, Crystal 150, Biscuit, Special B, Black, Roasted barley, Carafa special 2, Cara-munich 2, Beech smoked. Hvedemalt. Havremalt: Flaked oats. White sugar, Brown sugar. Kieni Kenya coffee. Humle: Centennial, Willamette, East Kent Goldings. Gær: US-ale.

Etikettekst: Now first of all, don't get things mixed up: Black Donald was here way before that other Donald. And Black Donald is not involved in race or politics. Black Donald is all about plain evil, because he is himself the Devil - plain and simple. Black Donald takes many shapes. He may come as the well-dressed guest at the poker table - only given away by the cloven-hoofed goat feet he hides underneath. Those feet will always give him away, no matter what disguise he uses. And as a goat is how you'll most often see him - with a long chain clanking after him. As this shape-shifting goat, Black Donald is known to cause terror all over the North of Scotland, often for no other purpose than to simply frighten people. If for some reason you need the help of the Devil - for instance against your enemies - a so called taghairm can be formed. A sort of spiritual calling involving the spit-roasting of live cats. It's a long and complicated ceremony, and we honestly cannot recommend it. Also since you will forever be indebted to Black Donald himself.

Øltype: Whisky Barrel-aged Wee Heavy (7 months)

Ingredienser: Vand. Bygmalt: Pale, Crystal, Biscuit, Roasted Barley. Hvedemalt. Demerara sugar. Humle: Azacca, Lemondrop. Gær: US-ale.

Etikettekst: As romantic as they may seem, the many castle ruins along the Anglo-Scottish border should only be approached with extreme caution. Because here in the rubble of algae-covered bricks from ancient fallen walls is where the Red Cap reigns. As small and timid as this little goblin-style creature may seem, as fast you should run if you ever meet one. The Red Cap is said to favor ruins of castles that once witnessed violent or gruesome events. Here he will wait for the occasional visitor which he will kill by throwing big pieces of rock at this unfortunate soul. When the target is dead, the Red Cap will soak his cap in his victim's blood. And since the Red Cap will die if the blood of his victims ever dries out, this little creature is extremely dangerous and always on the prowl for new blood. In spite of our earlier advice to run when encountering a Red Cap, you may be hard pressed to outrun him. Red Caps are speedy little buggers. Instead you should start quoting that Bible you always carry in your back pocket, or hold up a cross - only these actions will drive the Red Cap away. He will then disappear in a flash of flames, leaving behind only a big tooth. Why exactly a tooth, nobody knows - but a tooth it always is.

Øltype: Peated Whisky Barrel Aged Baltic Porter (7 months)

Ingredienser: Vand. Bygmalt: Pale, Munich, Cara-munich 2, Chocolate, Black. White sugar. Humle: Lemondrop. Gær: Lager.

Etikettekst: The Black Cat - or cat sith in the local tongue - is a fairy creature, always known for the white spot on its chest and for being as large as a grown-up dog. Known to haunt the Scottish Highlands, it was feared by the Scots, especially around the time of a death. If the corpse had not yet been buried before the Black Cat appeared, it would steal your soul before the gods claimed it. What was left behind was a soulless spirit, doomed to forever roam the borderlands between Heaven and Hell. Oh yes indeed, the Black Cat is a beast largely to be feared. Temperamental as most felines and risky to deal with. Some households feared that only a constant supply of fresh milk in the barn in a specific Black Cat saucer would keep them fortunate. And those farms that did not put out a saucer of milk would be cursed by having all of their milch cows run dry.

Øltype: Double Mash Whisky Barrel Aged Imperial Stout (7 months)

Ingredienser: Vand. Bygmalt: Pilsner, Cara-pils, Melanoidin, Biscuit, Café, Café Light, Light chocolate, Crystal 400. Humle: Centennial. Gær: US-ale.

Etikettekst: The Boobrie is a big bird, but then so many birds claim to be big. But when we tell you that its wingspan equals that of 17 White Tailed Eagles, maybe you get the idea. Hopefully you'll never encounter a Boobrie face to face, as its piercing stare is said to drive a man insane. But from a safe distance this water fowl can be seen hunting in the tall grasses along the lochs of Argyllshire in the western Highlands. The monster bird is said to be especially fond of otters which it will swallow in one bite. However, when it takes to the air it will circle the lake at high altitude and then suddenly do an almost supersonic dive, while shrieking in a voice more resembling a bull than a bird. During such an attack the Boobrie is notorious for snatching sheep or even cattle being transported across the lake in boats by the local farmers. According to local myths even humans have now and then been taken to the sky by this gigantic, grisly looking creature. Should you ever decide to visit Scotland for bird-watching, we kinda hope for you that the Boobrie is one fowl that you're never gonna see.

Q&A 2019: Kongebryg

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Niels Kiens fra Kongebryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

2018 var rigtig godt på mange måder. En virksomhed udvikler sig altid, og jo mere flydende en struktur virksomheden har, jo mere fleksibel er den. Det var året, hvor vi gik sammen med en del andre bryggerier for at undersøge muligheden for at oprette et fælles distributionsselskab, der ville give os en fælles kanal til vores ølsalg, da det enkelte bryggeri ikke kan komme ud til alle salgssteder. Vi fik ansat en sælger, og gav den idéen to måneder til at folde vingerne ud, men vi måtte hurtig erkende, at det er et sindssygt svært marked at manøvrere rundt i. I butikkerne, har der altid været 14 andre sælgere og pushe deres varer - og når der er så mange om buddet, så er der kun én ting butiksindkøberen kigger på, nemlig prisen! 

Vi prøvede på alle mulige måder at få det op og stå, men måtte erkende, at der enten skal en seriøs pr-maskine til, der har en Joakim von And-pengetank i ryggen - eller et i forvejen solid forankret distributionsselskab med faste salgskanaler. 

Med over 200 danske bryggerier er der virkelig kamp til stregen. Hvem ville have troet, at Indslev gik ned med flaget i 2018?! Det sendte virkelig et bølger igennem branchen, hvor alle nu står nervøst og kigger på hinanden. 

Og vi ser de store smadre ind på markedet, f.eks. Royal-Unibrew og deres 1000 nye underbrands, der bryster sig af at være craftbrew og anarkister, og vildleder forbrugeren på en skala som ikke er set før. Det jeg bruger mest af min tid på som medlem af Det Fri Øl, er at fortæller slut-kunderne, hvor deres øl rent faktisk bliver brygget, eller hvem står bag produktet, men det stopper jo slet ikke der: Selv de små kan finde på at pynte sig med medaljer fra Bolivia og andre suspekte lande, og fortælle historier fabrikeret af pure opspind – og læg dertil mangelfuld indberetning til DRS og Skat, altså rent fusk. Når vi er kommet derhen, så tyder det på én ting: Total krise i branchen. Vi prøver alle sammen at overleve på den ene eller anden måde. 

Tal viser at når Jacobsen, Schiøtz, Lottrup osv. og alle mikrobryggerierne lægger vores salgstal sammen, så står vi kun for 6% af den samlede ølmængde solgt i Danmark! Jeg mener fucking wow, vi ligger alle og bokser om 6% markeds andel, det er da helt forrykt. 

Så hvordan har 2018 gjort os klogere? 

Bryggerierne bliver nødt til at fokusere på det, de er rigtige gode til. For Kongebrygs vedkommende er fokus skiftet til vores bar/eventsted. Her kan vi hive folk ind og sætte rammerne for deres oplevelse. Kongebryg har været heldige at få en stor kontaktflade i erhvervslivet. Altså samarbejdsmuligheder med alt fra multinationale virksomheder til tømrermesterens enkeltmandsvirksomhed - og der står vi stærkt! Vi laver lige præcist, hvad de gerne vil have. Fra den letteste pilsner til mærkelige fusionsformer. De er friske på at eksperimentere og udvikle nye typer, og det er der vores vej ligger. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

2019 bliver et år, hvor vi satser benhårdt på events. 2 januar starter vi op på en større ombygning af vores eventsted, så vi kan huse op til 400 personer, får en større scene og flere internationale navne. Firmaer kan købe sponsorater (fradragsberettiget) til vores erhvervslounge, hvor de ikke skal tænke på andet, end at fylde kroppen med alkohol og god musik. Og selvfølgelig er avancen anderledes, når vi sælger 0.4 liter øl i baren til 50 kr. end når vi sælger en 0.5 liter flaskeøl til en butik til 25 kr. På den måde bliver der sgu også bedre råd til løn! Ud af de 200 bryggerier, der er i Danmark, er mit gæt, at der er 100 bryggerier, der ikke har råd til fast løn. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

I 2018 producerede vi måske 400 hektoliter øl, i 2019 kommer vi til at ligge på 500-600 hektoliter pga. bedre gærhåndtering. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

De største udfordringer for de danske bryggerier i 2019 bliver at overleve. Her er det ikke blot at hæve kvaliteten, men salgsleddet skal også være 100% i orden. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Danmarks bedste bryggeri i 2018 ... woow umm svært at svare på. Det må helt klart være Tol Øl, der lige rev et hul i universet med annonceringen af deres nye superbryggeri. Hvis nogen kan, så er det sgu de drenge. De ser ingen begrænsninger, og det er måden at føre forretning på. Jeg glæder mig til at se det. Og drengene på Amagers nye bryggeri er så sandelig også misundelsesværdigt at skue på. Ja, man bliver helt erotisk opstemt, når man kigger på deres trykluftudtag i bryggeriet. Jeg kunne personlig godt tænke mig en pinupkalender med hele holdet derude, i bikini, der gnubber sig op at det rustfri stål. Man kan have lov at håbe. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Den bedste øl i 2018 er lige så fucking svær at svare på. Men Julie fra Braw satte Danmarks største collab op hos Søren Parker Wagners Dry and Bitter-bryggeri. Jeg så, at de havde White Labs nye NEIPA-gær på en tank (WLP 066 London Fog). Jeg får en sludder med den ene amerikanske brygger, der straks flår en lækker smagsprøve ud af tanken, og WOOOOW! Lav bitterhed, og så meget frugt duft, at jeg døde lidt. De sprænger virkelig rammen for, hvordan en NEIPA skal smage. Jeg aner ikke, hvad øllen hed, men den var vild.

Q&A 2019: Brygbrygbryg

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Brygbrygbryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet?

At gå fra at brygge hjemme i køkkenet og til at tage springet og producere øl som folk pludseligt har en holdning til var meget nervepirrende. At folk så har taget så godt imod det som de har, har været utroligt.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?

I 2019 kommer vi til at lave tingene lidt anderledes. Vi kommer til at eksperimentere mere og udgive mindre batches. Der er forskellige ting i pipelinen som vi ikke kan løfte sløret for endnu.

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019?

Vi producerede cirka 2700 liter øl fordelt ud på 10 forskellige udgivelser. I 2019 kommer vi til at producere flere batches, men i mindre portioner – hvor vi nu laver 200 liters batches, der laver vi fremover 100 liters batches.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019?

Den største udfording bliver at holde det craft/håndbryg. Ikke at lade sig rive med af større bryggerier som bruger samme definitioner på deres bryg.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018?

I vores øjne er det Herslev. Det virker måske umiddelbart lidt konservativt men de leverer. Valget er udelukkende baseret på deres beslutning om fortsat at prioritere deres spontangærede Mark serie, som virkelig skiller sig ud fra deres ellers så kommercielle hvede øl m.m.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018?

Hvad var den bedste danske øl i 2018? Herslev Mark Kirsebær er, for at sige det på godt gammelt dansk, pissegod!

Q&A 2019: Bad Luck Brewing

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Daniel Pilloni fra Bad Luck Brewing, der giver svar på tiltale.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

2018 har været et ret vildt år for os. Vi gik fra at være et kontrakt-bryggeri til et "rigtig" bryggeri, med alt hvad det indebære af udfordringer og muligheder. Det var også året, hvor vi gik all-in med projektet og fik købt nyt bryganlæg, samt nye tanke. Hvilket også har været et kæmpe step-up for os.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019?

I 2019 vil fokus ligge på produktionen. Vi skal have vores nye fabrik til at kører rundt på fuld kraft. Vi skal brygge en hulens masse nye lækre øller og holde det høje niveau som altid. Vi har også et par nye projekter i pipeline, som vi glæder os meget til at sætte i værk i løbet af 2019. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

Vi fik brygget 18000 liter øl i 2018 - og vi kommer helt sikkert til at brygge meget mere i 2019. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

Forskellige bryggerier, forskellige udforinger. Men på vores banehalvdel ser vi en stor udfordring i at holde sit brand relevant og spændende. Det handler mere og mere om nyheder, collabs og konstant at skabe opmærksomhed, hvis man vil på kridttavlen ude på barerne. Vi ligger ikke kun og bokser rundt med andre danske bryggerier, men i lige så høj grad med importører og distributører. Det har aldrig været nemmere for barerne at få fat i nye, gode og spændende øller fra ind- og udland. Niveauet er virkeligt højt derude. Vi ser desværre også, at nogen af de større danske brands begynder at miste terræn på barmarkedet, netop fordi det ikke længere er nok med nye øller for at holde sig relevant. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Vi synes klart at Åben og Gamma har leveret en masse gode og skarpe øller igennem 2018. Det er ihvertfald to bryggerier som vi glæder os rigtigt meget til at følge igennem 2019. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Nu kommer vi desværre ikke så tit ud af vores eget bryghus! Så det er begrænset, hvor mange nye øller vi lige får smagt, men Gammas Chromodynamic eller Åbens The First Strike of Sunlight er to gode bud.

Q&A 2019: Agile Brewing

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. I år er det Lasse V. Hansen fra  Agile Brewing, der åbner ballet.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

Der kom gang i produktionen af den første fadlagrede øl, en saison på æbleisvin fad fra Cold Hand Winery.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

At få gang i flere træfade og blive skarp omkring håndteringen af disse. Jeg lærte mange nye ting da den første blev tappet.

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

Cirka 1800 l. Jeg kommer nok ikke til at producere meget mere i 2019, da jeg gerne vil fokusere på de fadlagrede.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

At finde et unikt selling point i en verden hvor der er flere nye udlandske øl på hylden hver weekend.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Ebeltoft Gårdbryggeri. Der er kommet godt gang i det nye anlæg og de laver stadig bundsolide humlede øl, samt spændende collabs med Mikkeller-baren i Aarhus.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Årets udgave af Mikkellers SpontanCherry Frederiksdal var en fantastisk smagsbombe af en anden verden.

Stovts nytårstale 2018

Så kom det så vidt: 2018 er blevet drukket ud, og der er nu blevet tid til at knappe op for 2019 og se, hvad der kommer i glasset.

Om et par uger fylder Stovt 10 år. Det er en voldsom alder i ølverdenen. Normalt gemmer jeg taksigelserne væk i bunden af nytårstalen, men det synes på sin plads at trække dem op i toppen denne gang, og sige et stort tak til alle, der igennem årene har fulgt med og bidraget. Tak til jer, der læser med - tak til jer, der gider bidrage til debatten – og tak til alle de bryggerier, der igennem årene har bidraget med svar, indbydelser, tid, tålmodighed, øl og imødekommenhed. Det kan efterhånden lyde som en slidt joke fra en gammel ridset plade, men det havde ikke været det samme uden jer.

2018 blev på mange måder et realiteternes år. De økonomiske realiteter har året igennem fyldt godt op i landskabet. De stores opkøb er ikke længere bare overskrifter, men en virkelighed man kan prøve/vælge at forsøge at navigere rundt i. Indslev/Ugly Duck gik konkurs og ved et tilfælde fulgte flere i ugerne der fulgte. Timingen var et tilfælde, at vi kommer til at se flere konkurser, ser jeg mere som starten på en ny virkelighed. For romantikken er død. Bryggerier er ikke længere bare en hyggelig brygger og noget godt øl, det kan være ligegyldigt, hvis ikke det kan omsættes til en økonomisk funktionel virksomhed. Vi kommer til at se flere opkøb, vi kommer til at se mere ”fake craft” og vi kommer til at se flere konkurser. Vi kommer også til at se grænserne mellem det rigtige og det forkerte blive udvisket yderligere, og vi kommer til at forsætte debatten om, hvad der overhovedet er rigtigt og forkert, og om det ikke kan være lige meget, bare øllet smager godt.

Jeg ved ikke om jeg tør spå om det, men jeg håber i hvert fald på, at hypehysteri og kravet om nyt, ny, nyt langsomt begynder en afvikling i løbet af det næste år. Ingen køber alligevel længere præmissen om, at alle nyheder er det nye sort – hvilket jeg også synes er blevet tydeligt i bryggeriernes måde at lancere deres nye øl på. Der er helt sikkert blevet skruet ned for superlativerne, caps lock og udråbstegnene. Ratebeer synes også under afvikling, sidens synlighed og relevans har for længst peaket, og ingen lader sig længere imponere når nogen passerer et milemærke og har smagt 10-20-30.000 øl. For vi ved efterhånden godt, at enten er øllene smagt i latterligt små mængder, eller alternativt, hvis de er smagt i mængder, hvor de reelt kan smages – så burde vedkommende tage sit familieliv, sit helbred og sine prioriteter her i livet op til overvejelse. Nyheder skal der nok blive ved med at komme, men jeg tror, at det der bliver droslet ned. Jeg kan næppe være den eneste, der savner engang imellem at se noget godt og genkendeligt på boardet. Det andet er en fiktiv jagt på ingenting, der havde sin tid - ligesom Pokemon Go.

Det har længe været sådan, at skulle jeg have dansk øl, der faldt i mine smagsløgs smag, så har det været øl, der på den ene eller anden måde udsprang fra København og omegn – Dry & Bitter, Amager, Gamma und so weiter. Men nu hvor Bad Seed Brewing er blevet et fysisk bryggeri lige syd for klisterkanalen, og Åben i højere og højere grad markerer sig (jeg har endda hørt, at de var runner up og fik rosende omtale da Stovt kårede årets danske bryggeri 2018), der er jeg spændt på at se, om det vil ændre sig og om flere vil følge. Det åbner i hvert fald op for en modernisering af smagsløgene ude omkring, når det lokale bryggeri har øl på tankene, der eksempelvis er sure, sorte og en del af the haze-craze. Og hvor jeg dog håber, at disse bryggerier med et mere ”moderne” udvalg bliver godt modtaget lokalt, så der kan skabes grobund for at ”lokalt øl” i provinsen er mere end middelmådige Brown Ales, Stouts og hvedeøl. Det er i hvert fald en udvikling jeg støtter op om.

2018 blev også året, hvor Thisted måtte afgive tronen som årets danske bryggeri. Selvom DØE har udviklet på kåringen, så er det langt fra i mål. Det er ikke lang tid siden, at emnet blev berørt i en klumme her på Stovt, men budskabet er for vigtigt til ikke at gentage: Indret nu f#r h#lv#d# den kåring, så den har relevans og så vinderen er begrundet - alt andet er en ligegyldig popularitetskonkurrence.

Og det var det. Et år er blevet lukket ned og et nyt folder sig nu ud foran os, og som altid når et nyt år starter op, så er det med et håb fra Stovts side om, at det bliver året, hvor vi får en bedre ølpresse. Endnu en gang tak fordi du gider læse med – og som altid, hvis der er noget du savner på Stovt, hvis du har opfordringer, idéer, kritik, ris eller ros, så kom med det. Inspiration og stof til eftertanke er altid meget velkommen.

Godt nytår

Martin/Stovt

Årets danske bryggeri på Stovt.dk

En stærk cocktail af arbejde og manglende bud gjorde, at Stovt ikke bidrog, da der i sidste uge blev uddelt #beerbloggerawards. Jeg har intet bud på årets ølbar, årets ølnyhed, årets ølbegivenhed eller årets udenlandske bryggeri, men kategorien årets danske bryggeri vil jeg godt, nu hvor årets sidste slutspurt på jobbet har lagt sig, kaste et par ord efter.

Kandidatlisten er lang, i teorien i hvert fald, for der er fandeme mange bryggerier her til lands for tiden. I virkelighedens verden er den dog langt mindre. Havde valget skulle findes blandt mine umiddelbare favoritter, så havde vi været nede omkring en håndfuld eller to, men årets top-2 er ikke nødvendigvis de bryggerier jeg har købt mest øl fra, men til gengæld bryggerier, der på hver deres måde har imponeret mig.

Åben slog dørene op lidt nord for Kolding i 2017. Siden da er bryggeriet gået fra at være en jysk kuriositet til stille og roligt at have fundet et fodfæste, hvorfra de uden de store armsving løbende har slået navnet på deres geschäft fast. Hos Åben brygges der øl med fokus på drinkability, der burde tiltale de fleste, når man støder på dem ude i byen, uden at der derfor skal sættes et lighedstegn til en nogen former for kompromis.

Når jeg gerne vil fremhæve Åben, så er det fordi jeg ikke kan lade være med at være imponeret over, hvor gennemtænkt det hele virker. Fra logo og labeldesign, til et ølsortiment på over 20 øl, der stilmæssigt holder en stram kurs, hvilket giver bryggeriet en klar profil. Læg dertil historien om et bryggeri i en gammel landejendom, der er delvist ejet af en landmand, der selv høster noget af det byg der bruges i øllet – og det ligner så småt et glansbillede. Jeg er ret spændt på, hvordan Åben videre udvikler sig, og ret imponeret over, hvor langt de er nået i løbet af det første halvandet år. Selv i et trængt marked som det vi ser for tiden, der er jeg ikke i tvivl om, at de nok skal finde, indtage og udvide deres plads. Store skulderklap herfra, også selvom det kun blev til en andenplads.

Årets bryggeri på Stovt skal findes i Det Sydfynske Øhav. Havde der været en årets nye brygger-kategori på plakaten, så var Svendborgsund Bryghus også løbet med den. Svendborgsund Bryghus udsprang tidligere på året af det nu hedengangne bryggeri Abelgren & Ramvad, da Bo Abelgren Ehlers og hans kone Susanne satsede hele butikken og ombyggede et gammelt autoværksted til bryggeri med privatbolig omme bagved.

Jeg tror, at de med den model de har lagt for Svendborgsund Bryghus, har fat i den lange ende – og jeg håber virkelig, at jeg har ret. Svendborgsund Bryghus har i løbet af bryggeriets forholdsvis korte levetid fået skabt en solid lokal støtte omkring bryggeriet, der gør, at det er muligt for dem at afsætte en stor del af deres produkter direkte fra bryggeriets butik. Det betyder højere dækningsbidrag og indtjening (der så forhåbentlig dækker de ekstra udgifter, der er forbundet med butiksdriften). Det tror jeg, bliver en model, vi kommer til at se meget til i løbet af de kommende år.

En lokal forankring betyder også at bryggeriet er mindre sårbart i forhold til hype og tendenser, der spiller mindre ind. Bryggeriet producerer en ganske udmærket standardserie på tre varianter, der rammer bredt. Den bliver suppleret med one-offs, hvilket også betyder, at Bo får lov til at folde sine evner indenfor sort øl ud, til stor glæde for blandt andet Stovt. Senest er der blevet lanceret en ølsnaps. Alt sammen er det elementer, der holder nysgerrigheden ved lige, uden at det er nødvendigt, at sende nyheder på gaden hver eneste uge for at fastholde kundesegmentets interesse.

I løbet af det første leveår, der endnu ikke strækker sig over 12 måneder, der har Svendborgsund Bryghus fået lagt et solidt fundament for noget, der forhåbentlig kan vokse sig noget større uden at det vokser sig for stort til at bibeholde det lokale fundament.

Og, hvis vi lige skal opsummere – årets bryggeri på Stovt.dk: Svendborgsund Bryghus.

Vintage: Herslev Bryghus - Stjernebryg/Jubilæumsbryg (2014)

Jeg har en fæl tendens til, at tage øl op fra kælderen, slette dem fra kælderlisten og så stå tilbage uden helt at ane, hvor lang tid flasken har været stuvet af vejen. Således er det også tilfældet med denne fadlagrede udgave af Stjernebryg fra Herslev Bryghus, men for en gangs skyld springer etiketten mig til hjælp. Øllen er brygget i 2011 og blev sluppet fri som et jubilæumsbryg i 2014, da bryggeriet fyldte 10 år. Det betyder, hvis altså man kan følge den umiddelbare logik, at denne udgave af Stjernebryg har tilbragt tre år på whiskyfade. Det er meget! Voldsomt meget faktisk, men måske den er taget af fadet tidligere og har fået lov til at leve et stille liv på flaske indtil jubilæet – svaret blæser i vinden.

Denne udgave af Stjernebryg stammer fra en tid, hvor øllen holdt en alkoholprocent på 8%, men hvis du holder flasken op til alkometeret, så giver den udslag på 10%. Alkoholen er dog pakket pænt ind, på samme måde som den er i en vellagret portvin. Smagen er krydret, karamelliseret og let oxideret. Og langt, langt bedre end det lyder på skrift. Det er intenst, det er medrivende og det er begrænsningens svære kunst, for det er på en og samme tid fantastisk godt, men også overvældende intenst. Der er meget langt, fra Stjernebryg som du kender den, til det, der lige nu troner i glasset foran mig. Kanterne fra alkoholen er væk, den overdrevne sødme er væk og selv om jubilæumsbrygget er intenst, så har den alligevel en lethed over sig. Fadpræget er der, og så alligevel ikke. Der er ingen noter af whisky, men øllet er rundet og oxideret, i sjældne øjeblikke har den også et præg af madeira, sherry eller lignende dessertvin.

Det er synd og skam, at jeg ikke fik delt denne flaske med nogen. Lidt over halvvejs må jeg give fortabt. Ikke at der er noget som helst dårligt at sige om øllen, det blev bare for meget af det gode. Jeg tror ikke, at jeg før har kaldt et glas øl for en smuk oplevelse, men det sker nu. For mens jeg med glasset i hånden i et par minutter betragtede julelysene på gaden, der lyste gaden op, mens branderter sejlede både ud og hjem, og bilerne og busserne kørte deres ærinder, der blev det til ét af de der sjældne øjeblikke, hvor man får lov til at stå med noget helt unikt midt i noget så dagligdags som en lørdag aften. Og det er sgu smukt.

Poesibogen: Folkene bag Ølkassen.dk

For første gang fyldes  poesibogens sider ud af ét femkløver, og ikke hvilket som helst femkløver, næh nej, det her er femkløveret, der står bag Ølkassen.dk. Vi stiller om...

Hvad er jeres ynglingsøl? 

Det er jo et virkelig virkelig svært spørgsmål at svare på, næsten tarveligt at skulle pege på kun én. Vores ynglingsøl og type ændrer sig løbende i takt med at nye kommer til og rykker ved vores præferencer. Vi har været så heldige at få smagt flere af de her næsten ”once in a lifetime” time øl, som f.eks. Dark Lord fra 3 Floyds, Morning Wood fra Funky Buddha, Black Tuesday fra The Bruery m.m. Det er øl, der produceres i f.eks. små mængder og derfor næsten er umulige at få fat i. Det gør det jo også til noget særligt, at man ved det nok er den eneste gang man får lov til at drikke den, så de fleste af dem har meget store stjerner hos os. Men helt kort, og hvis vi skal pege på en lige nu og her, som vi har drukket mere end en gang: 

Søren: "I Wanna Be Your Dog" - Brewdog /Omnipollo. 

Erik: Speedway Stout (Vietnamese Coffee) - AleSmith Brewing Company. 

Lavrans: Gideon's Pancake stack - 3 sons/Omnipollo 

Pjuske: Lizard King - Pipeworks.

Asger: Anagram Maple Blueberry Cheesecake Stout – Dugges/Omnipollo.

Hvad er jeres ynglingsøltype? 

Igen et, for os, meget svært spørgsmål. Den bedste øltype afhænger, for os i hvert fald, meget af situationen. Den bedste øl dag på en varm sommerdag foran grillen i haven kunne sagtens være en NEIPA, mens en Barley Wine eller en Stout sagtens kunne være den bedste en kold efterårsaften. Men igen, skal vi vælge en sådan generelt: 

Lavrans: Pastry Stout og lambic/fruite, så ekstremt som muligt. 

Asger: Selvom jeg hovedsageligt er IPA mand, så vil jeg pege på Stouts lagret på Bourbonfade (hvis jeg kun må vælge én type). Jeg elsker en Stout med god fylde og masser af aroma fra Bourbon og eg. En høj alkoholprocent generer mig ikke, og den er ofte nødvendigt for at få smagen ordenligt frem. Jeg behøver ikke alverdens ingredienser som i adjunct stouts, selvom det også kan være lækkert. 

Pjuske: Imperial Stouts, gerne lidt søde, med kaffe og lagret på Bourbon-fade. 

Erik: Imperial Stouts – allerbedst med masser af kaffe. Men ellers Imperial Stouts uden alt muligt hurlumhej, bare ren og så sort som muligt. Men skinner solen, så er en klassisk IPA den foretrukne. 

Søren: Adjunct Stouts, men de skal stadig være ”tunge”.

Hvad er jeres største øloplevelse? 

I forbindelse med bryggeriet Beavertowns årlige festival "Beavertown Extravaganza" i London, der har Ølkassen.dk med venner i 2017 og 2018 taget en weekendtur til London. Festivallen i sig selv er fantastisk, men vores bedste øloplevelse nummer 1 og 2 er: ”The Beer Mile” - I Bermondsey, syd-øst for London centrum, er der samlet en lang række virkelig gode bryggerier, under jernbanens buer i området. Turen går så fra bryggeri til bryggeri, fra øl til øl. Der er massere af lokale englændere, de tager dog ikke turen rundt, men holder for det meste bare til på deres favoritbryggeri. Inden man har besøgt for mange bryggerier er der også mulighed for en rundvisning, hvis man spørger pænt. Oprindeligt strakte ruten sig over en mil (derfra navnet) men flere og flere er kommet til senere hen. I hver sin ende af ruten ligger henholdsvis Southwark Brewing Company og Fourpour Brewing Co. med bryggerier som The Kernel og Brew By Numbers undervejs. Senest er Cloudwater ved at åbne et tap room også. Uden at der skal gå turist-info i den, så er den her tur helt klart det hele værd.

Hvor køber I jeres øl? 

Vi smager øl rigtig mange steder fra. Udover Beavertown, så tager vi på en del ølmesser rundt omkring både i og uden for Danmark. Så vores største private indkøb ligger helt klart her, og så på en årlig biltur til Belgien for at fylde kælderen op med Westvleteren, Cantillon, Struise osv. Ideen med Ølkassen.dk var at lave en shop hvor vi selv vil drikke/købe alle øllene, hvor alle øllene er fantastiske og hvor man slipper for de middelmådige og til tider direkte dårlige øl. Det har vi faktisk fået gjort, det kommer selvfølgelig hele tiden mere til og det stopper aldrig, men for os er der ellers kun et sted at handle - Ølkassen.dk har jo alle vores ynglingsøl. Vi er ikke selv distributører, så vi køber/handler fast til shoppen hos omkring 25 forskellige distributører.

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 

Diversiteten er så stor, uendelig vel. Der er noget for enhver smag, og der er altid en øl, der passer super godt, lige meget hvilken anledning og hvad man skal. Den som én synes er helt fantastisk, den kan sagtens falde helt ved siden af, hvad andre kan lide. Vi har efterhånden delt en del øl sammen i Ølkassen.dk og selvom vi alle elsker øl, så er det stadig ret tit, at vi en får en øl, der deler os. Ud over den store smagsdiversitet, så er det fantastisk at alle de gode bryggere derude bliver ved med at lege og hele tiden kommer med nye øl – både opskrifter, smage og helt nye øltyper. Så man bliver jo aldrig færdig med at opleve nye øl, og når man elsker øl, er der jo ikke noget bedre. Så helt kort, øl er godt pga. diversiteten og at vi stadigvæk overraskes. Og så er det jo bare super hyggeligt at drikke øl.

Klummen 33: Årets danske bryggeri 2018

Årets bryggeri er blevet kåret og valget er i år faldet på Amager Bryghus, hvilket så betyder, at man har undgået den fadæse det ville være, hvis Thisted Bryghus for fjerde år i træk var blevet kåret som årets bryggeri.

Årets bryggeri 2018 - Top-3 
1. Amager Bryghus - 174 stemmer
2. Ebeltoft Gaardbryggeri - 165 stemmer
3. Thisted Bryghus - 163 stemmer

I år har det været lokalafdelingerne, der har nomineret bryggerierne. Det har (måske) også betydet færre spildstemmer, altså færre stemmer afgivet til bryggerier, der kun har fået en enkelt eller to stemmer. Amager Bryghus har med sine 174 fået 74 stemmer mere end Thisted Bryghus fik da de sejrede sidste år, og cirka dobbelt så mange stemmer som de to første år Thisted Bryghus vandt. Thisted Bryghus er med 163 stemmer ikke langt fra Amager Bryghus i årets kåring og langt over, hvor mange stemmer de fik sidste år. Hvilket igen (måske) vidner om, at stemmerne har været fordelt på et mindre felt. Det er dog også værd at bemærke, at der i år blev afgivet 1123 stemmer mod 826 stemmer sidste år.

Jeg under Amager Bryghus kåringen, ingen tvivl om det. Men jeg kan ikke se, hvad de har gjort i år, de ikke også har gjort de foregående år. Jeg synes også, at Thisted Bryghus fortjener i hvert den ene af deres kåringer, for deres arbejde med og for Ny Nordisk Øl.

Netop begrundelse er en faktor jeg savner i valget af årets bryggeri. Altså, hvad har bryggeriet gjort for at gøre sig fortjent til titlen som årets bryggeri? Som det er nu, der fremstår kåringen mere som en popularitetskonkurrence. I en perfekt verden ville årets bryggeri blive kåret ud fra lille felt af begrundede kandidater. Hvordan feltet skal udvælges, om det skal være muligt at nominere, eller de skal være udvalgt af et panel (eller en kombination) har jeg på stående fod intet bud på.

Selvom jeg hilser forandringerne i årets kåring velkommen, så skal der ske langt mere. Det er stadig tydeligt, at nomineringerne for manges vedkommende har en lokal slagside og årets bryggeri skal ikke kåres fordi det er lokalt eller populært, men fordi det har gjort sig fortjent til det! Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis kåringen skal kunne tages seriøst.

Læs også: Klummen 26: Årets danske bryggeri.

Vintage: Willemoes Jul 2015

Årgangsjuleøllene fra Willemoes plejer at være det årlige højdepunkt fra Assens Ølfabrik. Det var det i særdeleshed i 2015, hvor årets udgave var en Imperial Porter, der dog ikke vakte nok begejstring i den lokale Fakta til at der kunne meldes udsolgt. Det betød så også, at der i dagene efter jul kunne hamstres øl til 15 kr. flasken. Et par kærkomne billige halvbranderter til de vanligt fattige måneder, der følger i kølvandet på julen, men også en god undskyldning for at smide en stak øl i kælderen, der ville kunne følges i en årrække.

Fra 2015 til 2016 skete der ikke det store, 2017 var øllen blevet behageligt mellow, men til i år virker det som om at kurven er knækket og at øllen har peaket. I forhold til tidligere år er lakridsen blevet mere udtalt som den hænger deroppe i ganen, karboneringen virker blødere og øllen fremstår nu som en behagelig, men lidt sovset øl, der dog bliver lidt for meget i længden og det er blevet en øl, det bedst giver mening at dele.

Der står stadig et par flasker i kælderen, der vil blive hevet op de kommende år. Også selvom øllen har peaket, så bliver det interessant at følge kurven videre ned.

Juleølsmagning

Forleden forestod jeg en hurtigt sammensat ølsmagning som optakt til firmaets julefrokost. Temaet var juleøl, og indkøbene var blevet foretaget blandt de lokale supermarkeder. Der var fire øl på plakaten, der skulle serveres for et tildels ølforskrækket publikum, der normalt ikke bevæger sig langt fra valget mellem almindelig eller classic. Fire øl blev det til. De to kendte jeg, den ene var jeg nysgerrig på at smage og den sidste blev købt lidt ud af det blå.

Santa C fra Ørbæk Bryggeri er øllen jeg ville pege på, hvis jeg blev bedt om, at anbefale en ”klassisk” juleøl. Det er et ukompliceret stykke med øl i form af en Ale (du ved, hvad jeg mener) på 5,8%. Den har den fornødne sødme, men på ingen måde for meget – den er krydret, men ikke for meget – den har fylde, men ikke for meget. Og så går den både til medisteren og andestegen. I selskabet omkring mig blev den da også aftenens klare førstevalg.

Santa Paws fra Brewdog krævede lidt tilløb fra forsamlingen. Hvor der blev hældt flittigt op, da Santa C skulle i glasset, der fik Santa Paws’ mørke farve folk til at stoppe op, når deres glas var blevet en tredjedel fyldt. Santa Paws er en sjov størrelse. En Scotch Ale på 4,5%. Mørk, let røget, en smule spids, men alligevel ganske fyldig i smagen. Efter lidt tilvænning greb folk dog ud efter flaskerne og toppede deres glas op. Jeg ser den mest som et bud på en øl til julefrokostbordet, evt. i et frækt twist, hvor der bliver brugt ristet rugbrød som øllen kan snakke sammen med.

Golden Naked Christmas Ale fra Jacobsen på 7,5% har jeg før set få pæne ord med på vejen og smagningen virkede som en oplagt mulighed for at få den smagt. Den er rund og fyldig med en anstændig sødme, og krydret uden at krydderierne får lov til at tage over. Igen (og undskyld) en i udgangspunktet ganske klassisk juleøl. Sødmen bliver for meget i længden, men jeg tænker, at den vil være oplagt til andestegen. Selskabet var tilfredse, men ikke ovenud begejstrede.

Sidste øl på bordet var Skt. Peter fra Thisted Bryghus. Valgt lidt tilfældigt fra en hylde i Føtex og smagningens absolutte bundskrab. ”Fy for satan” var den meget rammende beskrivelse, der kom fra en af smagningens deltagere. Og flere stemte i. Skt. Peter er en Dubbel med masser af julekrydderier. Eller på almindeligt dansk: En hæslig gang gærsnask med krydderivolumeknappen skruet op på 11. Selv et halvsnaldret selskab løbet tør for andre øl efterlod halvdelen af flaskerne uåbnede.

Juleøl har til tider et omdømme som noget krydret sukkervand, et omdømme jeg også ofte har bidraget til at give det. Og nej, juleøl er ikke længere bare juleøl, men alt som bryggerierne vælger at skrive jul på, men du ved, hvad jeg mener. Men! Skal der juleøl på bordet, synes jeg, at de tre første øl i smagningen gjorde det godt, og buddene fra Ørbæk og Jacobsen falder også fint ind under den klassiske opfattelse af juleøl. Skal der vælges en best in test, publikumsfavorit eller hvad det ellers kan hedde, så er der dømt guldmedalje i retning Ørbæk.

Vintage: Stjernebryg (2015) - Herslev Bryghus

Stjernebryg! Hos Stovt er den en af de tilbagevendende glæder, der følger med julen. Stjernebryg anses her på matriklen helt på højde med klejner, and og alt det andet gode, der er at finde i toppen af højtidens kostpyramide. Stjernebryg er for mig den bedste blandt julebryggene derude. Og i en tid, hvor en juleøl stilmæssigt kan dække over, hvad fanden end for én øl, hvor bryggeriet mener der kan printes ”jul” på etiketten, der vil jeg heller ikke tøve med, at smide den i bås med det jeg forbinder med en klassisk juleøl: Stærk, krydret og ikke uden en vis sødme.

Fra kælderen har jeg hentet en årgang 2015 op af Stjernebryg. 2015 var året, hvor styrken på Stjernebryg blev hævet fra 8% til 9%. Ikke en umiddelbar forbedring, da det gav øllen en del mere bid, men når den som dette eksemplar har ligget et par år, så vil jeg vove den påstand, at den tålmodige vinder.

De 3 år har gjort, at alkoholen er dampet noget af både i næse og mund. Smagen fremstår koncentreret, mindre krydret og mindre spids. Det er ikke fordi Stjernebryg i udgangspunktet er voldsomt krydret - den ligger smagsmæssigt et sted mellem en Wee Heavy og flydende brunkagedej, så kan du selv bedømme.

Det klæder den virkelig, at alkoholen er dampet af. Øllen er langt lettere at gå til, samtidig med at smagsoplevelsen lægger sig langt over indeks 100. Jeg har de seneste tre år sat to Stjernebryg i kælderen hvert år, uden at vide om der var lagringspotentiale, men det beviser denne oplevelse i høj grad, at der er.

Stjernebryg anbefales hvert år herfra. Det nye i år er, at jeg nu også uden tøven vil anbefale, at du smider en flaske eller to år i kælderen - så er der også styr på en tidlig julegave til dig selv om et par år.

Poesibogen: Josh Noel

Jeg har af flere omgange skamrost bogen "Barrel-Aged Stout and Selling Out" af Josh Noel og gør det gerne igen. Ikke mindst i dag, hvor Josh Noel gæster poesibogen.

Stovts anmeldelse af "Barrel-Aged Stout and Selling Out" kan læses her.

What is your favorite beer? 

I'm sure many people quibble over this question and say they just can't give you an answer because there are so many wonderful beers in this world or else they offer an answer clever and non-committal such as "The one in my hand!" But I will do no such thing. I will not equivocate. I will pick a beer — a single beer from all the thousands or millions or perhaps billions of brilliant beers out there in the world. Hmmmmm. Thinking. Hmmmmm. OK! I've got it! Here's my answer ... after some more thinking ... hmmmmmmm ... you know, this is difficult to answer. Hmmmmmmm. Well ... OK ...

What is your favorite beer type? 

The broadest possible answer — which is true — is "fresh beer." I've enjoyed every style with the possible exception of American-style barleywine (the sweet and the bitter just don't match up according to my tastebuds). So anything that's well made and fresh can be an eye-opener so far as I'm concerned. But if I'm drilling down into styles, I'll call it a four-way tie between West Coast IPA that's balanced just right between fruity and bitter, oatmeal stout, bourbon barrel-aged English-style barleywine and altbier, which is difficult to find in a nation of more than 7,000 breweries, but when done right it's just so damn satisfying. Let's make it a five-way tie and toss in lambic. I'm a fan of the funk.

Where do you buy your beer? 

I'm in a fortunate position of not buying a lot of beer right now; I get a lot of samples, which is necessary for my job as beer writer at the Chicago Tribune. When I do buy beer, though, it's almost always at a store with some degree of specialization in beer and I always always always check dates to ensure freshness.

What has been your greatest beer experience? 

One thing I enjoy so much about beer is that it provides endless memorable experience. I can routinely remember what I drank, or my wife drank, from a moment years earlier. It can be far from home or close to home, as grand as sitting along a river on the other side of the globe and getting a great recommendation from a bartender or as mundane as walking into a taproom down the block from my house on a wintry day and delving into a wonderful oatmeal stout.

What makes beer so great? 

The previous question answers this question: because it is experience. Most things we consume are afterthoughts. Beer is rarely an afterthought. It bonds us. It sears memories. It warms and relaxes us. It tastes damn good.

Fire nye fra Amager Bryghus

8. december slipper Amager Bryghus disse fire nye øl fri på bryggeriet - se arrangementet på Facebook.

Billie The Butcher 7% - Dobbelt tørhumlet Hazy IPA 

It is amazing how much one can get away with by having a pretty face and a moist snout. As the owner of one of Belgium's best beer bars, Billie may come across as a handsome and distinguished gentleman, but do not be fooled! Behind all that floof and soft ears lies a dark secret. While ”Jack, The Ripper”, had a thing for sex workers, “Billie, the Butcher”, will lure beer tickers in with a damn fine tap and bottle selection only to spike their drinks and have his way with anyone that shows more interest in rating than in drinking and having a good time. His knives are as sharp as his contempt for those who have forgotten the spirit of sharing brews and laughs among friends, and dare you having a printed evaluation chart or a yellow screen glowing through your phone and you shall experience first-hand (or maybe hands first!) the blade, the blood, the pain. Much like Untappd badges, this sadistic little fucknugget collects his own trophies, and word on the street is he has even created his own app to rate dismemberments, called 'AmpuRate'. Try and tick this brew at his home and you may just become another score among many.

Buffalo Burlesque, 11% Imperial Stout – 8 mdr på Bordeaux rødvinsfade.

When Anne Peabody was adopted from the orphanage in 1872, by a white, Christian family in the Wyoming small-town of Meeteetse, it wasn’t exactly written in the stars that years later she would end up a burlesque star in Paris. Many small-town folks whispered about how her jet black hair clearly indicated native blood, but Anne’s parents turned a deaf ear to such talk. Unfortunately for the Peabodys, Anne also turned a deaf ear to the gospel that her parents so eagerly tried to teach her. Although a respectful child, Anne simply couldn’t keep her mind on all that Jesus mumbo-jumbo. She wandered off. In the beginning for hours, but as she grew older she’d stay out in the wilderness for days. Persistent rumors claimed she had been seen talking to wild buffalo on the plains. Her parents had long stopped being surprised. So when Anne disappeared for good one day, it somehow came expected. Under her bed her parents found a newspaper clipping about a so-called Wild West Show in nearby Casper, but when they got there Anne had already moved on with her new boss Buffalo Bill. Her abilities as a buffalo whisper combined with a distinct star quality made her the jewel of the show. Several years of touring took her around the world, but when an admirer invited her into the newly opened Moulin Rouge variety in Paris, she felt an immediate attraction to the stage. A stage that soon had to be severely reinforced when Anne introduced her glamour solo show The Buffalo Burlesque. A show like nothing ever seen before in Paris.

Cobras Fumadoras - 11% Barley Wine med mørk agavesirup og kanel – derefter 6 mdr på mexicanske mezcalfade. 

We know it may sound weird, but smoking cobras is actually a thing. These extraordinary and very rare snakes can be found in the rain forests of the Southern Mexican state of Oaxaca. First sightings of this odd smoking behavior were made by Spanish conquistadores more than 400 years ago. And back then the Spanish reported that the cobra snakes were simply smoking a cheap brand of cigarettes from the local grocery store. Modern historians have been very reluctant to believe these early reports of abnormal snake behavior, and in many cases the reports have been attributed to the conquistadores experimenting with early attempts at producing hallucinogenic spirits, such as very primitive Mezcal. However, to this day, the reports of smoking cobras have continued to flourish, although modern generations of snakes seem to have developed a much more refined taste in tobacco. According to the most recent sightings, it seems that the Oaxaca cobras will touch nothing but only the best brands in Cuban cigars. In some parts of the rain forest, left over piles of cigar butts and cigar bands are actually becoming an environmental challenge. But a confusing one since cobras are also an endangered species. The local government has set up a program of wildlife consultants trying to educate the cobras to a more environment friendly behavior. The result of this effort has yet to be seen.

Cobras Fumantes - 11% Barley Wine med mørk agavesirup, kanel samt hårdtristet mexicansk kaffe – derefter 6 mdr på mexicanske mezcalfade. 

As already mentioned on the Cobras Fumadores bottle label, smoking cobras have been an established part of the fauna in Southern Mexico for several hundred years. And yes, we DO mean a cobra snake with a huge Cuban cigar in its mouth. However, exactly how the snakes picked up this unhealthy habit, has been a mystery to herpetologists (snake spotters) ever since this line of science was created. But the mystery doesn’t stop here - actually it just keeps expanding. Within the last fifty years a new sort of cobra sighting has started to appear. Coffee workers in the state of Minas Gerais in Brazil – more than 5.000 kilometres from Oaxaca, the home of the original smoking cobras - claim that cobras are sighted almost every day in the coffee fields, proudly basking in the sun with their head raised. To complicate things these coffee snakes seem somewhat different. The majestic Cuban cigar preferred by the Mexican cobras, is substituted by a huge, fat reefer. According to local experts the aroma clearly suggests that the ganja is of local origin. And even more disturbing, the Cobras are also sipping coffee – not half-assed Mexican Café de olla, but good, strong Brazilian coffee. Will there be anything stopping these clever cobras? We fear that there may be many more future chapters to this story…

Bryggeriloggen 22: Bicycle Brewing

 

Jeg stødte først for nylig på Bicycle Brewing Copenhagen, der åbenbart har huseret på Østerbro siden i sommers. Det blev fulgt op med en invitation til at bidrage til Bryggeriloggen, et ja og svarene, der kan læses her. 

Bryggeriets navn:

Bicycle Brewing Copenhagen

Siden hvornår:

Bicycle Brewing was founded by Alex and Kristina Kunigenas (a husband and wife brewing team) in 2016. Beer making had long been an active interest for us, but after returning to Copenhagen from a 12 month round-the-world trip in 2016, we decided to finally turn our passion into a business. We had been tossing the idea around for a while but it took visiting 44 different breweries, from Trappist breweries in Belgium, to craft breweries in Europe, Southeast Asia, Australia, New Zealand, and North, Central and South America, to inspire us to make our own (if small) contribution to the world of craft beer. And so Bicycle Brewing was born.

We spent just over 2 years working on Bicycle as a side project, brewing test batches on our 200 liter equipment, perfecting recipes, and hosting occasional tastings and events. Then, in June 2018, Alex left his job as a department manager at Danske Bank after 14 years in the financial sector to take the next step with the business, opening our bar and tasting room in Østerbro on June 29, 2018.

Fantombryggeri eller ”rigtigt”:

At Bicycle, we brew all of our beer on-site at in 150-200l batches. For us, our beer, our bar and our brewing craft are all closely tied together. Freshness is a key part of our philosophy, so the fact that there is less than 4 meters distance from brewery to glass is a key point of pride for us.

Hvem står bag:

Alex, originally from Berkeley, California, and Kristina, born and raised in Copenhagen.

Hvordan kom det så vidt:

Alex started home brewing in 1999 in his San Francisco kitchen and introduced Kristina to the hobby in 2004. Together, we have been brewing and designing recipes for over 14 years that combine our passion for both US and European beer traditions.

Hvad er planen:

Right now, we are focused on brewing the very best beer that we can, and serving it fresh on tap at our tasting room every weekend. While we are always considering ways to expand the business and share our love of beer and brewing with more people, at this point, we are happy to enjoy the process and take it slowly.

Hvilke øl skal vi forvente:

We brew 3-4 times per month and put a new beer on tap every 2-3 weeks. Our most recent release was a winter beer, "Cherry Maple Christmas" (an amber ale flavored with cherry, maple syrup, cinnamon and vanilla), with Handlebar IPA (golden colored Cascade and Mosaic IPA) and Broken Spoke Blonde Ale (Belgian blonde) coming soon. We have around 10 core recipes at Bicycle, but adjust them over time based on what ingredients are available, feedback from customers, and our own changing taste. In addition, we regularly brew test batches (typically available in bottles), and are always searching for new flavors and experimenting with different yeast and hops.

Hvad er næste træk:

Come join us for a beer at Ålborggade 20 in Copenhagen (16-22 every Thursday, Friday and Saturday) or find out more at bikebrewing.com, or bicyclebrewingcopenhagen on Facebook and Instagram.