onsdag den 14. oktober 2020

Klummen 44: Rug på Mulle

Indrømmet, det er nok forkert, at smide den følgende tekst i klummebunken, for det er ikke meget, der bliver taget til eftertanke i de følgende ord.

I højere grad er det følgende en beskeden kærlighedserklæring - ikke til en stilart, ikke til en producent eller til andet, der for alvor kan smides i én boks. Derimod til en ingrediens, der fra tid til andet sniger sig med i opskrifterne og bidrager med den der lidt udefinerbare krydrede note, der står sig godt til ikke alt for heftigt humlede øl, og bidrager til at øllet bliver fyldigt og behageligt blødt. Og nå ja, det er rug jeg taler om. 

Jeg vidste egentlig godt, at jeg havde en ting for rugøl, eller måske snarere rug i øl, for rugøl er så vidt vides ikke en stilart, men bare en praktisk kasse at samle de rugholdige øl i. Den ting blev genopfrisket, da jeg i forsommeren sad på terrassen, der hører til vores kolonihavehus, og tog en Rye Beer fra Kunstbryggeriet Far & Søn op fra den storblomstrede termotaske jeg havde medbragt. 

Som jeg sad der mellem hus, hæk, gyldenris og elefantgræs, der kunne jeg ikke lade være med at savne et stykke smørrebrød med flæskesteg, for hvor havde det dog været en optimal parring til den på en gang milde, men smagsmarkante øl fra Kunstbryggeriet. 

For nylig var jeg der så igen, da jeg fandt Jubilæums Rugøl 2019 fra Herslev Bryghus frem fra skabet. Fyldig, rundet, let vinøs, mildt karboneret og næsten spildt på bare at blive indtaget i mit eget selskab, for hvor ville den dog have stået godt til en kraftfuld simreret eller det klassiske kolde bord. Jubilæums Rugøl 2019 har med sine 11% kraft nok til, at spille op mod både fedt og salt, selv snaps ville den uden de store problemer kunne gøre selskab. 

Jubilæums Rugøl 2019 kan stadig købes fra Herslev Bryghus hjemmeside, så det gjorde jeg (igen), sammen med de andre rugøl, der var på lager i det midtsjællandske. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den kommer til at spille perfekt til juleanden. 

Forleden tog jeg så Thisted Bryghus Rug-øl med hjem fra Netto. Mere kantet, mere spids, mere rugdreven end de andre nævnte, men igen sad jeg og savnede en håndmad med svinekød i en eller anden form. 

For at fuldende opremsningen, fik jeg også fundet en Rye King fra Amager Bryghus frem fra kælderen, for at blive mindet om, hvor god en øl jeg synes den er og… og… og… Jeg har nok gjort mit ærinde klart. Rug i øl kan noget. Noget godt, noget måske en smule overset og noget, der står forbandet godt til det danske køkken. 

For en håndfuld år tilbage gik snakken meget omkring øl og mad i forening. Hvorfor ser vi ikke bedre øludvalg på restauranterne? Und so weiter… Selvom pilsner og lagerøl er de klassiske kort til det danske køkken, så ville en fornuftigt brygget mild rugøl kunne trumfe dem af bordet. En oplagt idé til eksempelvis Jacobsen, der i høj grad synes at være øl brygget til, at skulle kunne gøre sig godt på spisebordet. 

Rug kan sniges ind i alle stilarter, så det måske noget pjat at rose ingrediensen så entydigt. Men brugen af rug efterlader også en rød tråd i øllene, der kan smages. Brugt rigtigt, ville rug være alle tiders afsæt for at skabe en øl til spisebordet, der kunne fungere som den vindræber ølbranchen længe har ønsket, at øllet kunne være. 

Tror jeg. 

Start eventuelt selv i det små og hiv Thisteds Rug-øl med hjem til et stykke ristet rugbrød med flæskesteg, og overvej om der ikke kunne være noget om det.

onsdag den 24. juni 2020

Klummen 43: Pilsnerklummen

Jeg blev i starten af maj spurgt om jeg ville bidrage med en klumme til Ølentusiasten. Det kom der det følgende skriv ud af.
Lad mig stille dig en opgave! 

Tænk på et stykke klassisk musik. Der er frit slag. Vælg noget vildt, vælg noget kendt. Måneskinssonaten, Beethovens 9. Symfoni - du har frit valg på alle hylder. 

Nu fortæller jeg dig så, at det der kendetegner en god musiker, er vedkommendes evne til at fortolke netop denne komposition. 

Tag så et kig på din pladesamling, din playliste eller måske bare over på den kanal du har tunet din radio ind på. For de fleste af jer vil der ikke være nogen sammenhæng mellem de kunstnere du normalt kan lide at lytte til og deres evne til at fortolke det stykke klassiske musik du lige har valgt. 

Hvorfor denne indledning? Fordi jeg nu har hørt sætningen ”en god brygger kan kendes på, hvor godt han brygger en pilsner” alt for mange gange. Det er meget muligt, at det er teknisk krævende, men det ændrer ikke på min manglende lyst til at drikke slutproduktet. 

Igennem den seneste håndfuld år, har man løbende kunne læse, at i år bliver året, hvor pilsneren får sit comeback. Det har det meste af tiden dog ikke rørt og raget mange andre end bryggere og fagfolk. Og jeg havde det til sidst som landsbyboerne da Peter havde råbet ”ulven kommer” en gang for meget. ”Pilsneren kommer” – jo tak, det har vi hørt før. 

Nu er den her dog. Ethvert halvstort mikrobryggeri med respekt for sig selv har minimum én på den faste samvittighed, og lader løbende flere optræde i strømmen af nyheder, hvor de dog stadig er i voldsomt undertal i forhold til mængden af både faste og nye IPAer, hvad de også er på langt de fleste boards rundt omkring på ølbarerne. 

Pilsneren er tidens modeøl og bryggernes for tiden mest hypede legeplads. 

Det er blevet modreaktionstid. 

Vi har været igennem det ekstreme, vi har haft alle tænkelige ting smidt i øllene, vi har forsøgt at pille humlen ud af opskrifterne. Nu skal vi den anden vej. Less is more, og vejen frem er tilbage til de gamle dyder. En smule forudsigeligt, en smule halvkedeligt og måske et lille selvmål af bryggerierne, der får svært ved at lave et produkt, der er så meget bedre end dem de klassiske bryggerier brygger, at det kan retfærdiggøre prisforskellen. Eller hvad? 

Der, hvor filmen for alvor knækker for mig er pilsnerdyrkerne, der går forrest i felttoget for pilsnerens comeback med en fanatisme, der minder om en blanding af den blinde afgudsdyrkelse, der kan findes ved en frikirkelig gudstjeneste eller blandt de ungdomspolitiske organisationer på valgaften. Det lugter lidt af en minimalistisk vækkelse og en religiøs genfødsel, når en pilsnerdyrker bedrevidende og slet skjult nedladende taler om moderne øl. 

Et eksempel: Jeg har her løseligt oversat, hvad bryggeren Chris Lohring fra Notch Brewing udtaler i bogen Drink Better Beer. ”Craft er ved at blive kvalt af et smalt udvalg af smage og aromaer, der appellerer til den laveste fællesnævner. For hvem kan ikke lide sødt og citrus? Det er de profiler, der dominerer moderne øl, fordi de ganske enkelt er genkendelige. Hvad vælger en 12-årig? Sødt, frugt og slik – og det er ikke langt fra dagens IPAer.” 

Eller som Christian Andersen formulerede det i et interview med weekendavisen i efteråret ”Grundene til, at de nye ikke straks kastede sig ud i at brygge pilsner, er to: De ville ikke, fordi de ønskede distance til industrikulturen. Og de kunne ikke.” 

Den moderne ølbevægelse var et oprør mod strømmen af ensformig øl med pilsneren som fjende #1, hvor det at de nye bryggerier ville brygge alt andet end pilsnere fyldte langt mere end at de ikke kunne. Og lige så meget fyldte det utvivlsomt, at produktionstiden på en pilsner ville være det dobbelte for et produkt, der ikke ville kunne tjene de samme penge ind. 

Selv ser jeg på pilsneren som en ufaglært arbejder, der er blevet overhalet indenom af udviklingen og de muligheder, der er fulgt med al den nye teknik – eller i ølverdenens version, alle de nye stilarter. Et fortidslevn, der ikke er fulgt med tiden, og som derfor ikke helt kan finde sin plads på det moderne arbejdsmarked mere. Og pilsnerdyrkerne? De er en blanding folk, der følger den seneste hype og en flok retroromantikere, der står og mumler i skægget om at alt var bedre i gamle dage. Som om! 

Og ja, jeg ved godt, at det er verdens mest udbredte øltype jeg taler om, men det er den ikke de steder, hvor jeg handler øl. Det er den ikke de steder, hvor jeg går ind for at blive tanket op, og det er den ganske enkelt ikke i den afgrænsede virkelighed, jeg bevæger mig rundt i. 

Pilsneren kunne forsvinde i morgen uden at det ville røre mig. Men det gør den ikke, for det er stadig den mest solgte øltype. Det rører mig heller ikke, at pilsneren bliver hængende, for ingen tvinger mig til at drikke den. 

Pilsneren har såmænd ikke gjort mig noget, det samme havde gjort sig gældende, hvis de ovenstående ord kunne hæftes på hvedeøl, Brown Ale, Bock m.m. Jeg har været der, jeg har smagt det jeg skulle, men det er ikke det jeg gider. Mit ølindtag er blevet tunet ind på mine præferencer, og det ser jeg ingen grund til at ændre på for at kunne følge tidens trends. For uanset, hvad du mener det er, så er pilsnerens comeback en forbipasserende trend, der kommer til at holde lige indtil øldrikkerne får deres næste massepsykose og løber i en ny retning. Det vil jeg godt sætte en Hof på.

onsdag den 1. april 2020

Klummen 42: Hva' så bagefter?

Hva’ så bagefter? Det sidder jeg lige nu og tænker for mig selv, alt imens jeg kigger på den kasse Wildflower IPA jeg lige har hentet fra den nærmeste pakkeshop. Købt på et sonderangebot til 420 kroner inklusive fragt. Til trods for, at jeg har fjernet et væld af bryggerier og ølbutikker fra mit Facebookfeed, så synes det i disse dage alligevel oversvømmet af fristelser og gode tilbud. 

Friske øl falbydes til tilbudspriser, det er svært at sige nej til. Og i en tone, der langsomt, men sikkert synes mere og mere desperat. Måske flasket øl, der i en normal verden havde fået en skæbne som fadøl. Måske dåseøl, der skulle have været ud og set verden, men nu er havnet på hjemmemarkedet. Men helt sikkert øl, der skal omsættes, hvis bryggerierne skal have noget at betale deres omkostninger med. 

Men hva’ så bagefter? Jeg kommer ikke til at upgrade mit drikkeri under krisen i et forsøg på at holde den danske bryggeribranche flydende. Det er det de færreste, der gør – faktisk er ølforbruget faldet med 40%, hvis man skal tro medierne. Til gengæld tror jeg, at der er flere, der køber til forråd af de øl, der sælges billigt for tiden. Øl, der også står i køleskabene rundt omkring når krisetågen forhåbentligt snart letter. 

Og hva’ så? Når verden så genåbner, så er behovet for ølindkøb for deres vedkommende dækket ind et stykke ud i fremtiden. Og deres manglende behov for nye øl vil i en eller anden grad betyde at krisen forlænges yderligere som et langt, sejtrukkent plasterafriv, der langsomt løfter og løsner, men hår for hår trækker pinen i langdrag. 

Drik dansk bliver der hashtagget, men rundt om i verden lyder jungletrommerne som et ekko, at der også dér skal drikkes lokalt. Så jo, vi rykker tættere på vores egne bryggerier, men det gør resten af verden også, og så er vi lige vidt. Vi støtter vores bryggerier, de støtter deres bryggerier og bundlinjen forbliver i den samme røde elendighed. Det kan ingen fikse hashtags ændre på. 

Hva’ så når fadølshanerne genåbner? Så er vi nået frem til bedre tider! Heldigvis! Men det forsømte bliver ikke indhentet af den grund. Jeg hverken kan eller skal ud og indhente det forsømte fadølsdrikkeri – det er vel de færreste, der fører en livsstil, hvor de skal det. Og økonomien har også fået et ordentligt hak, så er der overhovedet penge til det? Måske, men ikke nok til at indhente det forsømte. 

Men hva’ så? Hvad skal du så gøre for at støtte dit foretrukne bryggeri? Jamen, du skal købe deres øl. Også til tilbudspris, for de mangler pengene her og nu. Og du skal købe deres øl, når prisen igen ryger tilbage på førprisen. Og hva’ ellers? Så skal du krydse dine fingre for, at der kommer til at blæse milde vinde og skyfrie himler ind over Danmark sommeren lang, så ølforbruget holder et højt niveau. Og hva’ mere? Så skal du indstille dig på at sige farvel til nogle bryggerier. For i et i forvejen presset marked, der kommer det her til at få konsekvenser. 

Der bliver ikke til en happy ending for alle i denne historie. Så herfra skal der lyde en opfordring til, at du køber øl med hjertet, og støtter dem, du også gerne vil kunne støtte i årene, der kommer. De har brug for det både nu og i tiden frem.

torsdag den 6. februar 2020

Så får I ikke mere for den 25-øre

Stovt lukker og slukker. Måske kun for en tid, men kassen er blevet gjort op, butikken låst af og der er ikke bestilt nye varer ind. Jeg er kørt træt i øl. Jeg er kørt træt i strømmen af nye øl, jeg er kørt træt i at høre alkoholfrie øl og pilsnere ophøjet til det mere end det er, jeg er kørt træt i at se ølblogs oversvømme mit feed med nosseløse opslag om sponsorerede øl og jeg er kørt træt i de samme, gamle diskussioner, der synes at køre i cirkler. Derfor har jeg på det seneste ryddet op på mine sociale medier og fjernet blogs, nyhedssider, personer, bryggerier m.m. som jeg har fulgt mere af pligt end lyst. Jeg har afinstalleret Untappd på min telefon i en erkendelse af, at det ikke rigtigt rager mig mere, hvad andre drikker. Men, indskudt bemærket, ikke slettet min konto. Lige som, der ikke bliver smækket med døren. For jeg tænker, at Stovt en dag vender tilbage. Det håber jeg i hvert fald. Men lige nu og i godt stykke frem, der må du bladre dig igennem de 900+ indlæg, der ligger på siden, hvis du vil have et Stovt-fix. 

Tak til jer, der har fulgt med hertil, og tak til alle de personer og bryggerier, der gennem tiden har bidraget til og muliggjort Stovt i den form bloggen havde. Det havde været trist uden jer. 

Hej så længe 

Martin/Stovt.dk

onsdag den 5. februar 2020

Sort og stort nyt på vej fra Amager Bryghus

4 nye fadlagrede øl i Amager Bryghus nye American Outlaws-serie ser snart dagens lys. Releasedatoen er ikke fastlagt, til gengæld er det sikkert og vist, at øllene kommer i 75 cl. flasker med voks på toppen. Samtidigt oplyses det, at Double Black Mash i år kommer i 4 versioner, heller ikke her er der fastlagt en releasedato. 

 Etiketter og etikettekster til de fire øl i American Outlaws-serien kan ses herunder.
Pearl Hart 
It wasn’t written anywhere that things should go as badly for Pearl Hart as they actually did. Born in Canada in 1871 from solid and affluent parents who sent her to a prestigious boarding school. But there must’ve been something in Pearl’s blood that made this young lady take all the wrong turns. In 1899 one of those turns brought her to Arizona, where she hooked up with a miner named Joe Boot. In their mutual brokenness, they decided to rob the stagecoach running between Florence and Globe. Pearl cut her hair short and dressed up as a man. The hold-up was successful with a solid loot of $431 (around $13.000 in today’s money). As the duo was about to take off, Pearl felt a sudden remorse for taking everything from the passengers and handed each of them $1 back. As it turned out, Joe and Pearl were better at robbing stagecoaches than they were at escaping the law, and within a week they were both behind bars. As a female stagecoach robber Pearl Hart became quite a jail celebrity with notabilities and press flocking to her cell to have their picture taken with her. Maybe all the fuss and commotion was a bit much to deal with for the Yuma Prison. To her own surprise Pearl was released after serving only 18 months of her 5 year sentence. The story of Pearl Hart has a mysterious ending, as she vanished into obscurity with nobody really knowing where and when she died. But the legend of The Bandit Queen lives on.
Cullen Baker 
Cullen Baker was a very bad man. And it seems he always was. He was born in Weakley County, Tennessee, in 1835, the son of an honest cattle farmer. Still, the family was poor, and his homespun pants and bare feet caused him to be bullied by the boys in his class. Cullen’s answer was target practice with both a pistol and an old riffle, and when he started challenging his bullies to duel him, they soon left him alone. The civil war seemingly came as a welcome opportunity for Cullen Baker and he joined on the Confederate side shortly after the war began. By then already responsible for several men’s death, Cullen soon got a reputation for specializing in hunting down black Union soldiers. Towards the end of the war he joined the vigilante gang - The Independent Rangers - that was intended to pursue deserters, but instead they usually intimidated, raped and killed children, women and the elderly while the young men were at war. The list of Cullen Baker’s bloody deeds seems endless. His lust for lives is said to total somewhere between 50 and 100 killings. So naturally his own downfall was bound to be bloody as well. In one version he drank from a bottle of whisky laced with strychnine, in another he was ambushed and killed by a school teacher, who had become romantically involved with Baker’s second wife Martha. Anyhow, by 1868 Collen Baker no longer walked among the living. But his deadly legacy lives on. The town of Bloomburg, Texas, each year celebrates the day of his death by hosting a country fair. Absurd or not, at least proceeds go to the local fire department.

This is a collaboration beer made with Interboro Spirits & Ales, Brooklyn, NY, USA.
Curly Bill Brocius
About the past of Curly Bill Brocius, nobody seems to know much. Maybe he was born in Missouri and maybe he fled the law in Texas, but after his arrival in Arizona in 1878 he would soon be known as ‘the terror of Cochise County’. Curly Bill was a tall and well built man and a natural with a pistol. Bad tempered with a sick and mean sense of humor when drunk – and that happened often. The kind of humor where he would order everybody at a Mexican wedding to take off their clothes and dance naked. Or interrupt a church sermon by telling the reverend to quit preaching, then aiming his pistols at the reverend’s feet and made him dance a jig – a bullet jig. “Come and get me”! Curly Bill would often cry out after another rampage or another killing, but no-one did. In March 1882 Curly Bill had risen to be the leader of The Clanton Gang. Thought to be responsible for the assassination of US Marshall Morgan Earp, the gang was being chased by a vigilante posse led by Morgan’s brother, Wyatt Earp. Wyatt, himself a lawman, had taken up the hunt of the outlaw gang in frustration over the legal system not being able to stop them. It came to a long and massive shoot-out at Mescal Springs. Brocius fired at Earp with his shotgun but missed. Earp returned fire with his own shotgun, killing Brocius with a load to the stomach, almost cutting him in half. Curly Bill’s reign of terror had come to a full stop.
Tiburcio Vasquez
Born in Monterey in 1835, when California was still a Mexican province, Tiburcio Vasquez got in bad company already as a teenager when he started hanging out with notorious bandido, Anastacio García. And although he didn’t participate when García killed a local police constable, his presence alone was bad enough in the eyes of the law. At the age of only 17 he was declared an outlaw. Now a hunted man with a price on his head, Vasquez gathered a posse of young comrades and others who were all in conflict with frontier law. He launched into a career of holdups and robberies which was to cost many lives and terrorize the southern half of California for more than 20 years. However, Vasquez was said always to be reluctant to take life. He repeatedly warned his followers not to kill, even when his own life was in grave danger. And by many Hispanics he was regarded as some sort of a Mexican-American Robin Hood, protecting both him and his gang from a racist government and legislation. His many holdups and attacks on coaches, ranches and banks were seriously affecting the growth and prosperity of the whole Los Angeles area - its citizens not feeling safe from Tiburcio’s gang, even within the city. Rewards went up and so did the amount of willing men pursuing him until he was finally ambushed and taken prisoner by Sheriff Rowland, 200 yards from what is today known as The Sunset Strip in Hollywood. Visitors flocked to Vasquez's jail cell, many of them women. He signed autographs and posed for photographs. Vasquez sold the photos from the window of his cell and used the money to pay for his legal defense. After his conviction, he appealed for clemency. It was denied by the governor. Vasquez calmly met his fate on the gallows in San Jose on March 19, 1875. He was 39 years old.

tirsdag den 4. februar 2020

Bryggeriloggen 25: Slowburn Brewing Co-op

Bryggeriloggen har denne gang besøg af Slowburn Brewing Co-op. Bryggeriets webshop har før været nævnt på Stovts Facebook-profil, men nu er det kommet så vidt, at bryggeriet får lov til at introducere sig selv. 

Bryggeriets navn? 
Slowburn Brewing Co-op 

Siden hvornår? 
31. August 2019 

Fantombryggeri eller ”rigtigt”bryggeri? 
Vi har et fysisk bryggeri på 6hl i Avedøre. 
Hvem står bag? 
Indtil videre består Slowburn af tre grundlæggende medlemmer: 

Stefano (midtfor) er vores brygmester. Han er bioteknolog som skiftede bane til ølbrygning for 6 år siden. Før han flyttede til København arbejdede han som brygger i sit hjemland Italien. Med fødderne solidt plantet i øllets videnskabelige aspekter er kvalitet hans mission når han jonglerer brygning, gæring, tapning og kvalitetskontrol hele vejen igennem processerne. 

Amalie (venstre) har arbejdet som kok og elsker generelt fermentering. Hun startede et af Københavns første kombucha-bryggerier og begyndte da at hjemmebrygge øl. Hun har siden arbejdet med import og distribution af mikrobryggerier og som bartender på Københavns ølbarer. I Slowburn tager hun sig af salg, assistance i bryggeriet og det danske bureaukrati. 

Andrew (højre) flyttede fra USA i 2010. Før Slowburn arbejde han som software-ingeniør og leder i forskellige tech-startups og hjemmebryggede ihærdigt øl i sin fritid. På bryggeriet er han en del af både udformningen af opskrifter og produktionen, økonomi og sociale medier. Og så er det også ham der står for vores fadlagrings-projekt. 

Hvordan kom det så vidt? 
Slowburn er et uafhængigt kooperativ startet uden hjælp fra investorer. Vi var tre venner med en drøm om at gøre tingene på vores måde med fokus på de videnskabelige aspekter af ølbrygning og kvaliteten i centrum, samtidig med at holde fast i vores værdier om en bæredygtig virksomhedsform hvor vi er 100% ejet af vores medarbejdere. Projektet tog endelig form da vi fandt de helt rigtige lokaler i Avedøre, omgivet af en skøn vingård og et godt lokalt fællesskab. 

Hvad er planen? 
Vi tror på organisk vækst, og nu hvor vi har modtaget god opbakning her i København, glæder vi os til at kunne tilbyde vores øl i resten af Danmark, og måske endda udenlands. Vi vil dog stadig holde fast i at vi er en lokal virksomhed med åbningstider og events på bryggeriet. I forhold til øllet vil vi blive ved med at koncentrere os om kvalitet, balance mellem konsekvens og opfindsomhed samt fordybelse i hver en detalje af processen fra råvarer til tapning. Al vores øl bliver opbevaret på kølelager for at sikre friskhed, smag og aroma. 

Hvilke øl skal vi forvente? 
Vi stræber efter at brygge øl som vi selv har lyst til at drikke - hovedsageligt balancerede øl som man nemt kan drikke et par stykker af. Vi er ret vilde med krystalklare West Coast IPA’er, og vi er selv meget stolte af vores tør-humlede italienske pilsner, Octopils. Det er også den øl vi har brygget flest batches af indtil videre.

Hvad er næste træk?
Vi vil blive ved med at fokusere på at brygge de bedste øl vi overhovedet kan. Vi glæder os til at samarbejde og dele viden med andre bryggerier, og den kommende sommer har vi planer om flere events på bryggeriet og (forhåbentlig) lancere vores første faldlagrede, vildgærede øl!

torsdag den 30. januar 2020

Nyt bryggeri: Observatoriet

Nyt bryggeri i Voerladegård 

Navnet Simon Toft vil nok klinge bekendt for nogle, men skal du have en reminder, så var det Simon, der startede Ølsnedkeren tilbage i 2012. Nu starter Simon så et nyt bryggeri op. Navnet bliver Observatoriet og fokus bliver sure øl. 

Følg Observatoriet på Facebook her

Observatoriet er Simons eget projekt, og der er ingen ansatte ud over ham selv. Planen er foreløbig, at få 3-5 øl i fast sortiment, plus et varierende antal sæsonøl. 

Første øl fra Observatoriet er klar. Meget passende er navnet blevet ”Prolog” og den holder 5,5 % og en IBU på 20. Den har først gæret med en Kölsch-gær på ståltanke, for derefter at ligge på træfad med Brettanomyces og Lactobacilus. Afslutningsvis er den blevet tørhumlet med Cascade og har fået tilsat paradisfrø. 

Simon har eksperimenteret med surt øl siden Ølsnedkeren blev grundlagt, men grundet frygten for krydskontaminering blev disse øl valgt fra, da Ølsnedkeren åbnede i nye lokaler i Broup. I forlængelse af det opstod drømmen om, at kunne åbne et bryggeri med fokus på hver sin øltype. 

Ølsnedkeren åbnede i 2018 deres lokaler i Borup, meget af 2019 gik med at klargøre Observatoriet i et gammelt slagteri i Voerladegård, der ligger mellem Skanderborg og Silkeborg. Og nu er den første øl fra Observatoriet så klar. 

Siden åbningen af Ølsnedkeren tilbage i 2012 har Simon vidst, at han ville væk fra København igen en dag. Han bor nu i Gl. Rye, der ligger mindre end 10 kilometer fra Voerladegård, og da der allerede var klinker på væggene i det gamle slagteri, lå det lige for, at starte bryggeriet dér. 

Simon forklarer ”som brygger er det for mig forbundet med stor fascination, at disse vilde gærtyper ikke opfører sig som almindeligt domesticeret ølgær gør. Og det, der gør arbejdet med de vilde gærtyper ekstra spændende er, at observere, hvordan øllet opfører sig, mens det ligger på fade og i foudres. For til sidst, at skulle sig frem til et unikt og velsmagende produkt”. Planen er, at der ved nogle af øllene efter gæringen skal tilføjes et ekstra touch i form af tørhumling eller en tertiær gæring med årstidens frugter. 

Der vil blive brygget mellem 900-1400 liter pr. batch. Foreløbigt er 30 træfade i størrelsen 200-400 liter kørt i stilling til opstarten af bryggeriet, til marts er det planen, at der bliver leveret to foudres fra en bødker, én i egetræ og én i akacietræ. Primærgæringen kommer dog både til at foregå på ståltanke og træfade med en en udomesticeret kultur af saccharomyces og Brettanomyces som primær gærtype. 

Simon går efter at have selvopretholdende gær og bakteriekulturer i bryghuset, der skal sætte sit præg på øllet og give det en selvstændig identitet. Den sekundære fermentering bliver med Brettanomyces på fadene. Dertil kommer en proces, hvor der indgår mælkesyrebakterier. Der koges ikke på produktet efterfølgende, så bakterierne kan leve videre. 

Øllet tappes foreløbigt kun på 30 liters kegs, men Simon udelukker ikke, at der støder dåser til på et senere tidspunkt. Øllet distribueres over hele landet, men indenfor en radius af 50 kilometer (Bl.a. Aarhus, Horsens, Silkeborg, Skanderborg) kan øllet leveres CO2-frit på Cargocykel ved ordrer på 2-4 kegs. 

Bryggeriet distribuerer indledningsvis selv, da Simon gerne vil ud og se kunderne i øjnene. På sigt kan det dog godt tænkes, at øllet på Sjælland skal leveres sammen med Ølsnedkerens øl.

Er du nysgerrig på, at smage øl fra Observatoriet, så kig forbi Mig & Ølsnedkerens fødseldag i den kommende weekend, hvor Prolog burde dukke op på en af hanerne.

onsdag den 29. januar 2020

Q&A 2020: Svendborgsund Bryghus

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Bo Abelgren Ehlers fra Svendborgsund Bryghus, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste i 2019 var at få kørt et helt år efter gameplan. Det hele 2018 handlede om opstart og om at få smurt maskinen. Det blev den og 2019 blev et år efter planen. Det blev også året hvor vi var sikre på at virksomheden kunne bære min kone Susannes løn og til og med gik jeg d. 1.okt. ned på halv tid på Midtfyns Bryghus for at få bedre tid til Svendborgsund Bryghus. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det vigtigste for os i 2020 bliver at få gang i fadøl. Vores øl på 1/2liters flasken er balancerede øl som appellerer bredt. Men jeg ønsker også at lave noget mere eksperimenterende og noget øl med kant. Disse kommer på fad og er målrettet ølbarer. 3) 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi producerede omkring 30.000L og vi regner med en vækst på 15% i 2020.  

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Den største udfordring bliver at finde hullerne i markedet til at drive sin forretning. Der er ved at være fyldt op af bryggerier. Så der er stor konkurrence. 5) 

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det gør min kone og børn. Det er en vild rejse som jeg har taget dem med på men det begynder at se rigtig godt ud. Derudover så vil jeg nævne Eddie fra Midtfyns Bryghus, altså min arbejdsgiver. Han har bakket op og ladet mig starte Svendborgsund Bryghus op. Det er jeg meget taknemlig over for.

tirsdag den 28. januar 2020

Q&A 2020: Flying Couch

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Kasper Gerdes fra Flying Couch, der leverer svarene.


1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 

Det bedste for os i 2019 var hele vores make-over, som blandt andet indebar at vi fik nyt logo, nyt labeldesign og skiftede til dåser. Vi har brugt en del tid på, at justere i vores opskrifter både med forskellige vandprofiler, men også gæringstemperatur, tørhumlemetoder, lagringstid osv.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
At bibeholde engagementet og nysgerrigheden for det vi laver samtidig med at vi udvikler bryggeriet til en bedre forretning.  

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi producerede cirka 120.000 liter i 2019 og vi regner bestemt med at producere mere i 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Med alle de udfordringer og udefra påvirkende kræfter bliver den største udfordring at få det hele til at hænge sammen med henblik på kvalitet og økonomi. Der er konstant stigende omkostninger på enormt mange parametre, så det er klart, at det sætter et pres på bryggerierne især i Danmark.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Vi har haft mange gode oplevelser i 2020, med virkelig mange folk i branchen, så det er umuligt at pege på en enkelt. Vi synes det er en fantastisk branche at være en del af!

mandag den 27. januar 2020

Q&A 2020: Brygbrygbryg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Mikkel Wind-Pedersen fra Brygbrygbryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Ubetinget at få vores eget sted i Skovlunde til gøgl og eksperimenter 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Godt spørgsmål! Vi har en del sure øl og brett-ting, der har stået siden vi fik stedet. Dem glæder vi os til. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi producerede ca 18-20 forskellige øl... 2020 bliver til endnu flere og mange af dem i meget små oplag. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
At kunne forny uden at gå på kompromis med passion og ideologier 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Alle de danske øl bloggere fortjener et klap og en varm krammer. De er gode til at sprede budskabet om øl som ellers ikke er at finde i de mange supermarkeder! Respekt herfra!

torsdag den 23. januar 2020

Q&A 2020: Amager Bryghus

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Henrik Papsø fra Amager Bryghus, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste ved 2019 har klart været, at vores to nye aflæggere ”Taproom Nørreport” og ”Taproom Bryggen” er kommet godt fra land på overraskende kort tid. Vi navngav bevidst barerne med vores bryggerinavn, fordi vi følte, at vi havde et stærkt brand i Københavns-området. Udviklingen har vist, at brandet var endnu stærkere, end vi havde troet, for barerne præsterer solidt – allerede nu efter få måneder. Og til vores glæde, er publikummet meget varieret både i demografi og nationalitet. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
I flere år har vi forsøgt at gøre tingene nemmest muligt for os selv ved kun at have én emballage til vores produkter. Vi må dog efterhånden indse, at vores kundegruppe er så differentieret (og vores produkter så differentierede), at vi ikke længere kan følge den simple strategi. Så fra næste år gør vi tingene anderledes. Vores ”mainstream” produkter, som primært sælges lokalt i butikker, barer og restauranter vil sandsynligvis fortsat udkomme i 33 cl flasker. Men vores ”premium mærker” som Todd The Axe Man, Pink Farts & Unicorns og nye øl vil fremover udkomme på 44 cl dåser ganske enkelt fordi, det er den vej efterspørgslen udvikler sig. Og så har vi følt, at vores eksklusive ”store øl” som Double Black Mash og de fadlagrede øl er druknet lidt i de små flasker, hvor de ikke rigtig formår at skille sig ud. Så her stepper vi virkelig en tand op, og vil fremover tappe dem på det man kalder ”champagne-flasker” – altså store 75 cl flasker af belgisk type. Det skal nok blive en spændende udfordring at få vores kunder og vores egen logistik tunet ind på de ændringer! 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi havner omkring de 400.000 liter +/- Vi håber at kunne øge produktionen en smule i 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
Den samme, som den var i år og vil vedblive med at være de næste mange år: gennem fortsat produktinnovation og markedslydhørhed kombineret med omstillingsparathed at vedblive med at være en relevant aktør, som kan præstere den kvalitet og den indtjening der gør, at vi fortsat kan være en del af en branche, som måned for måned bliver mere konkurrencebetonet. Hvedebrødsdagene i branchen er for længst ovre – og der skal arbejdes hårdere for at afsætte øllet, i en tid hvor efterspørgslen ikke vokser i samme takt som nye håbefulde bryggerier etablerer sig, eller gammelkendte bryggerier udvider. Ligegyldigt dit bryggeris størrelse tror jeg, at alle i disse år gør sig den erkendelse, at øllet bare ikke flyver ned af lagerreolen i samme tempo længere. Der er alt, alt for mange bryggerier og alt, alt for meget øl på markedet – både i DK og internationalt. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Jeg føler trang til at skulderklappe, den glade og nysgerrige specialølskunde. Som forstår, søger og værdsætter kontinuerlig kvalitet. Ikke den arrogante og selvbestaltede ølforums-ekspert, som med et par års erfaring i øl føler sig kaldet og til at fælde dom over alt over alle, men hvis ros er uendeligt ligegyldig, for han er allerede hoppet på det næste hype train i evig jagt efter den næste horribelt CO2-belastende indfløjede øldåse, som sikkert står og glimter derude i horisonten et sted. Nej vi vil rose ølelskeren, som tør tro på, at godt øl ligefrem kan købes i hele kasser (tak skæbne!) eller drikkes på baren af store glas. Ham eller hende, som har gennemskuet, at fake craft koster mindre, fordi det netop er fake og smager af uendeligt meget mindre. At flotte, sandblæste flasker fra Hakkebakkeskoven egner sig bedst til at udbløde rosiner i rom, når det oprindelige indhold er brugt til at afsyre gulve med. Kunder som har gennemskuet hvor meget lort og lagkage og fusentasteri denne herlige branche OGSÅ indeholder. Det er den slags kunder VI lever af, og dem er vi umådeligt glade for.

onsdag den 22. januar 2020

Q&A 2020: Hoppe.beer

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Frederik Hoppe fra Hopp.beer, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Det bedste for Hoppe.beer i 2019 var helt klart en række af nye øl, jeg gav mig endelig tid til at udgive en masse nye øl, især Saison, frugtøl og surt. Jeg begyndte også at få lidt mere gang i mine trætønder, noget der helt klart skal være endnu mere fokus på i 2020. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Uha, der kommer til at ske en masse. Lige om lidt kommer der et reboot (v 2.0) af Hoppe.beer da jeg udskifter og udvider min bryggekapacitet til 500 liter og mulighed for en daglig produktion på 1000 liter. Dertil kommer et øget fokus på kontraktkunder, blandt andet upcoming bryggere uden bryggeri, som har mod på at prøve branchen af under mine vinger. Ja, og så er der flere ting på vej, men mere om det senere.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Jeg husker ikke lige tallene, men jeg oplevede en fin fremgang i volumen, noget jeg håber og forventer fortsætter! 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Største udfordring er todelt som jeg ser det. Kombinationen af en hulens masse bryggerier og et begrænset antal haner i landets ølbarer gør at branchen er hård. Dertil er der et øget fokus på 'craft' fra de store bryggerier, og antallet af sub-brands er massivt stigende. Disse elementer af konkurrence er det ene element. Det andet element er at fortsætte med at påvirke vores kunder, forklare for dem at grunden til at en håndlavet øl fra et lille dansk bryggeri koster for eksempel 35 kr. på flaske er at udgiften til en lille produktion er vildt høj sammenlignet med en fabriksproduceret (i udlandet) øl. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Ingen nævnt, ingen glemt! Der er en masse fede bryggerier derude, som ikke er bange for at prøve at lave andet end pale ales og stouts. Det tager jeg hatten af for. For uden udvikling og bevægelse i branchen, så ender vi alle med en type Carlsberg på flaske om få år.

Q&A 2020: Fanø Bryghus

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Steve Rold fra Fanø Bryghus, der leverer svarene.

1: What was the best thing about 2019 for the brewery? 
Where to start? The best thing for 2019 for Fanø Bryghus was probably the completion of our taproom renovations and brewery expansion. It has enable us to host several large events at the brewery and provide what we think is a high quality experience for those who stop in for a beer and a visit. Also, equipment upgrades and increasing our distribution to the whole of Denmark has gone a long way to increasing our ability to send and keep fresh beer out into the marketplace. 

2: What will be most important for the brewery in 2020? 
Perhaps it goes without saying but our number one goal is to produce quality beer. If we can take care of that, then all of our jobs are 90% done. Beyond that, our immediate focus for 2020 is to complete the latest phase of our expansion. This will enable us to better serve our existing distribution territory. Beyond that, the brewers are all excited to begin brewing some taproom only/special release beers on our new pilot system, which will then help feed and inform the development of our new releases. 

3: How much did the brewery produce in 2019 and will you produce more or less in 2020? 
We should just top 1,500 HL this year. Although we did lose a few weeks to construction delays, that’s pretty much the ceiling of what we’re able to comfortably produce in a year. We are hoping to produce as much beer as possible in 2020. With new tanks scheduled to arrive midway through the year, I’m hoping to see a pretty substantial increase in overall volume and variety by the end of 2020. 

4: What is the biggest challenge that the Danish breweries are facing in 2020? 
While every brewery faces their own set of unique challenges each year, the industry-wide fight to achieve QUALITY and CLARITY is what probably comes to my mind when I first read this question. It’s my hope that as an industry we can continue to focus on the brewing of QUALITY beer and communicating the CLARITY of who we are and where are products come from. As large, industrial breweries continue to pump more and more beer into that market through small brewery purchases and new releases that masquerade as breweries that don’t actually exist, the continued education of the public of what separates our “craft” beer from their “crafty” brands will grow in importance as we battle for both market and mind share. 

5: Who deserves a pat on the back? 
Something I really liked seeing in 2019 was the success of new regional beer festivals that focused on quality craft beer both from inside and outside of Denmark. The Bad Seed Beer Fest in Aalborg and the Rowdy Hops Beer Festival in Aarhus are just two of several new beer festivals that started in 2019 that I think will be continue to gain tractions and help expose and educate people about great regional and international breweries and the beer they are making.

tirsdag den 21. januar 2020

Q&A 2020: Spybrew

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Jens Lynge Larsen fra Spybrew, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 har i den grad været et hektisk år for Spybrew. Der er for alvor ved at komme godt gang i salget, og også flaskedelen tager fart. Specielt bryggeriets deltagelse i Natholdets Øljulekalender gjorde, at Spybrew pludselig kom frem i rampelyset. Og til trods for, at der var brygget mere end dobbelt så meget øl, som sidste år, så lykkedes det alligevel at få fuldstændig udsolgt af Santa’s Frosty Nuts. Sikke en oplevelse. Derudover har året været brugt på at forfine brygprocesser og tappeprocesser i bryggeriet. Specielt flaskeølsdelen fylder mere og mere i bryggeriet. Dette til trods for, at der kun sælges flasker fra bryggeriet og ganske få andre steder. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
2020 bliver et år i flytningens tegn. Fra årsskiftet har Spybrew fået fingrene i et 100 kvadratmeter stort lokale, som også ligger i Hvidovre. Det betyder, at første kvartal skal bruges på at sætte det nye lokale i stand. Et lokale, som fremadrettet vil kunne huse ølsmagninger og andre arrangementer, hvor der kan smages på det hemmelige øl. Brygningen af øl fortsætter fra kælderen alt imens lokalet bliver klargjort, så bryggeren kommer bestemt ikke til at kede sig i det kommende år. Derudover skal Spybrew til udlandet et par gange med øl. Så allerede i slutningen af februar går turen til Southern Grist Brewing Co. for at deltage i deres Anniversary. Senere på året kalder Island, hvor Ægir Brugghús åbner dørene for deres første festival. Men samlet set bliver det vigtigste for Spybrew at komme god i gang med at bruge det nye lokale på Arnold Nielsens Boulevard 71. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Spybrew producerede omkring 10.000 liter øl og planene er at der skal brygges omkring 20.000 liter i 2020. Så det bliver jo en fordobling. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Uha, den er svær at svare på, for jeg tror at det er meget forskelligt fra bryggeri til bryggeri. Den stigende interesse for alkoholfrie øl og undergærede øl stiller krav til de enkelte bryggerier - specielt de mindre bryggerier, som måske ikke i forvejen brygger disse øltyper. For der er ingen tvivl om, at efterspørgslen stiger her. Derudover tror jeg, at de helt store bryggeriers vækst vil få en betydning for os mindre bryggerier og jeg kan da kun håbe, at forbrugeren forstår at værdsætte kvaliteten og ikke kun prisen. For så skal vi - de små bryggerier - nok klare det. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Det gør de ølbarer, som værdsætter øl fra os små og uafhængige bryggerier og som støtter os ved at købe øl fra os. Og det gør mine bryggerikollegaer, med hvem vidensdeling er den allermest naturlige ting ved at være brygger.

mandag den 20. januar 2020

Q&A 2020: Gamma Brewing Company

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Jakob Nørby Houmøller fra Gamma Brewing Company, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 var et skelsættende år for Gamma som bryggeri og som virksomhed. Vi gik fra at være et relativt lille hobbyprojekt indtil Oktober 2018, hvor vi fik en beskeden deltidsløn ved siden af vores fuldtidsjobs andetsteds, til at vi nu er 3, snart 4, fuldtidsansatte med to deltids- og freelance stillinger også. Vi har i 2019 fordoblet vores kapacitet, forbedret vores kvalitet og har for alvor slået et slag for salget af frisktappede IPA'er på dåse sammen med andre dygtige bryggere i Danmark. Vi er kommet ind på gode eksportmarkeder i Frankrig, England, Norge, Sverige, Spanien og Italien m.fl. men har samtidig gjort hvad vi kunne for at udvide i Danmark også. Alting er gået meget hurtigt, nogle gange for hurtigt, for os i 2019 og jeg er stolt af at vi alle har kunnet følge med og stadig har mod på mere! 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det vigtigste bliver at fortsætte den konstante forbedring af vores øl, vores salg, vores brand og vores fremtidsplaner. Vi står overfor en større udvidelse i 2020 med et nyt bryggeri bygget fra bunden med plads til mere produktion og højere kvalitet end vi har mulighed for på vores nuværende adresse, hvor vi nu kører på maksimum kapacitet uden mulighed for installation af flere tanke. Hvis alt går som det skal, er det nye bryggeri oppe at køre mod slutningen af 2020 - det bliver et kæmpe skridt for os som bryggeri og som virksomhed - og det vil give os en masse fede muligheder for events, rundvisninger, smagninger og lokalt engagement som vi ikke kan pt. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
I 2019 producerede vi 120.000 liter øl. Vores produktion stiger marginalt til ca. 140.000 liter øl i 2020, men endnu mere hvis det nye bryggeri bliver klar før tid. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Konkurrencen. De store bryggerier bliver større, flere vil blive opkøbt af store koncerner med massive ressourcer. Der bliver investeret tungt både i ind- og udland, og det bliver svært for de helt små at følge med. Mange bryggerier der pt. er ca. samme sted som os står overfor en skillevej, hvor man enten skal følge med udviklingen, investere aggressivt og udvide nationalt og internationalt, eller acceptere at man må finde en niche i markedet og forblive lokal. Vi ser lige så stille, at den anden bølge af craft beer der startede for ca. 10 år siden (hvor den første var i start 00'erne) er ved at modnes - og det er ikke alle der vil overleve presset. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Jeg synes at ølbrancen som helhed fortjener et skulderklap, og i særdeleshed den danske ølbranche, hvor vi har et fantastisk sammenhold. Alle er naturligvis konkurrenter, men vi hjælper hinanden hvor vi kan, dørene står altid åbne, vi rådgiver hinanden og vi løfter i fællesskab. Kvaliteten af øl i Danmark er blevet meget bedre i 2019, og det skal den blive ved med i 2020.

torsdag den 16. januar 2020

Q&A 2020: Carlsberg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det den nye administrerende direktør for Carlsberg Danmark Peter Haahr, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
De nye, lækre øl, vi har lanceret i år. Jeg synes især Jacobsens pHresh & Sour er spændende. Den har en frisk rabarberagtig aroma, der til de flestes overraskelse ikke er skabt ved tilsætninger, men ved brug af forskellige mikroorganismer. På mange måder er denne øl et symbol på det nye Husbryggeriet Jacobsen, der kommer til at blive endnu mere nysgerrige og prøve grænser af sammen med Laboratoriet. 

Jeg er også ret stolt af Carlsberg Humle, som er udviklet med humleolie. Modtagelsen var ret overbevisende, ligesom Carlsberg 1883 blev godt modtaget i 2016. Det bekræfter, at folk er villige til at prøve nyt, og det er en vigtig lære og noget af det bedste, når jeg ser tilbage på 2019. 

Skal jeg nævne kun én begivenhed, bliver det nok Carlsbergs nye Snap Pack forpakning. Vi lancerede forpakningen i januar, og selvom det kun er en test, tror jeg, at vi har ramt rigtigt med Snap Pack og de andre miljøforbedrende initiativer.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
For mit eget vedkommende bliver det at sætte mig i sadlen, når Søren Brinck stopper her 1. januar, men jeg kender forretningen ganske godt, og de sidste år har jeg mulighed for at sætte mit præg på forretningen sammen med mine kollegaer. Et af de vigtigste tiltag næste år bliver opførelsen af vores vandrensningsanlæg i Fredericia, der skal halvere vandforbruget og genbruge 90% af al spildevand og med tiden skaleres til andre markeder, hvor vand er en knap ressource. Det er vi meget glade for at få lov at teste i Fredericia.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Det svarer vi ikke på, men jeg forventer, at vi brygger samme mængde øl næste år. Måske lidt mere fordi 2020 er jo et fodbold år, og vi kommer til at stå i spidsen for en kæmpe fodboldfest for landsholdet, som Carlsberg jo har sponsoreret siden 1978.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
Vi skal være relevante og blive ved med at udvikle gode øl, som folk kan lide, og som de bliver positivt overraskede over. Det gælder især alkoholfrie øl. Jeg vil gerne have, at 2020 bliver de alkoholfrie øls helt store år. Vi kommer til at gøre vores for, at det sker, og har flere nylanceringer på vej.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
DTU Bryghus fordi de ligesom vores eget Laboratorium i Valby har fokus på at minimere ressourceanvendelse og udvikle nye bæredygtige processer og produkter. Jeg vil gerne række hånden frem og fortælle, at de er velkomne til at kontakte mig med gode ideer for bæredygtighed skabes bedst i partnerskab. Bæredygtighed er ikke nødvendigvis en god forretning på den korte bane, men på den lange bane tror vi på det her. De unge skal vide, at Carlsberg lytter til deres klimabekymringer.

onsdag den 15. januar 2020

Q&A 2020: Åben

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Philip Hulgaard fra Åben, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Jeg tror, jeg gentager mig fra sidste år, når jeg siger, at det er al den støtte, vi har fået. Vi er gået fra at være et relativt ukendt, lille bryggeri lidt udenfor Kolding til at ÅBEN er blevet et brand som folk rundt om i landet kender til. Noget, jeg ikke i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig, var 6 nomineringer til Årets Danske Bryggeri. Det giver mod på så meget mere.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det kan næsten kun være opstarten af vores nye bar I Aarhus. Det har altid været en drøm for os, at få vores eget sted, hvor vi kan servere vores øl i de omgivelser, som vi synes hører til. Vi håber at åbne i januar 2020.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Nu er året ikke lukket endnu. Vi producerer nok et sted mellem 70.000 - 80.000 liter, og vi håber selvfølgelig på at lave mere næste år, men det vigtigste er produktet, og at vi fortsat øger kvaliteten af vores øl.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Med mange bryggerier på markedet, så skal vi huske på det, som gør os anderledes. Det kan være produktet eller brandet, der skiller sig ud, men jeg tror det bliver svært "bare" at have et bryggeri. Der er så mange gode bryggerier i forvejen, at det bliver svært at konkurrere på produktet alene.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Der er mange, der fortjener et skulderklap, og jeg kunne skrive en lang historie om alle dem, som har gjort en forskel, men jeg tror nu alligevel Fredrik fra Bad Seed skal have det. Det er et marathon at starte et bryggeri - det ved Fredrik - og det er sejt, det han har nået i år!

tirsdag den 14. januar 2020

Q&A 2020: Bad Seed Brewing

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Fredrik Hector Schmidt fra Bad Seed Brewing, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Helt klart, at få etableret en stabil forretning, opnå en stigende kvalitet fra batch til batch,og få lagt et godt fundament for fremtiden. Ud over det, har der været et par andre milepæle. Først holdt jeg med god succes Bad Seed Beer Fest 2019 i august, som var til stor glæde for gæster og udstillere - en succes, der bliver gentaget i 2020. En anden milepæl fandt sted i oktober, da jeg for første gang kunne præsentere mine øl på dåser. Det er gået godt, og man kan forvente mange flere Bad Seed dåser i år. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
3 ting. At vedblive at forbedre kvaliteten, og lave en masse dejlige øl. Jeg har en masse ting, jeg gerne vil prøve kræfter med i år, bl.a. fadlagring. At holde en stabil kurs i forretningen, og prioritere de rigtige investeringer i løbet af året. Og til sidst, at afstemme arbejds- og familieliv. Jeg har barn nummer to på vej, så det er også vigtigt at kunne indrette mig på en måde, så der også er plads til familien. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
I 2019 producerede jeg cirka 42.000 liter, og forventer en stigning i løbet af 2020. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Hvert bryggeri har jo sine udfordringer, men jeg tror generelt at udfordringen er at forblive interessant i et marked, der bevæger sig rigtig hurtigt i alle mulige og umulige retninger. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Nu var jeg jo selv igennem hele møllen i 2018, så Slowburn Brewing Co-op fortjener et kip med hatten for at have startet op, for allerede at have en stærk identitet som bryggeri og frem for alt lave nogle rigtig dejlige øl!

mandag den 13. januar 2020

Q&A 2020: Dry & Bitter

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Søren Parker Wagner fra Dry & Bitter, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
2019 var et meget begivenhedsrigt år for os. Vi fik for alvor vores dåser ud på markedet og med dem en masse nye øltyper, hvilket har været en fantastisk og interessant rejse. Derudover har vi fået en masse nye dejlige mennesker i vores team, som alle har været med til at skubbe firmaet fremad.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
2020 bliver et ekstremt spændende år. Bryggeriget fylder 5 år, og det skal selvfølgelig fejres! Vi har en masse spændende collaborations i spil, og en række andre spændende events, som skal være med til at fejre fødselsdagen. Vi ser også frem til et år, hvor vi virkelig kan udfolde os kreativt og skabe nye innovative og skøre øl.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Vi har ligget lige over niveau af sidste år, men i 2020 forventer vi en kapacitets stigning i omegnen af 30 procent. Vores øl er mere populært end nogensinde, hvilket gør os super glade og stolte. Vi bruger derfor energi på at producere den helt rigtige mængde øl ift. efterspørgslen, så vi altid har mulighed for at tilbyde så friske produkter som muligt.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
2020 bliver endnu et år med store omvæltninger. Vi tror, at vi kommer til at se de store bryggerier øge deres indflydelse, både på supermarkedshylderne men også i form af deres engagement i opkøb og investeringer i andre små bryggerier. 2020 bliver et år, hvor vi skal lægge os selv mere i selen for at sikre os, at håndværksøl bliver ved med at være relevant i en jungle af andre produkter.

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Det er umuligt kun at give ét enkelt skulderklap her, da der er mange flere, som virkelig fortjener det, men jeg vil gerne udmærke 3 bryggerier/initiativer.

GLOW: Det er så uendeligt befriende, at vi endelig har fået et stærkt talerør for de mange seje kvindelige kræfter i branchen. Fremmarchen af kvinder i øl-scenen er med til at styrke branchen og er på alle måder en forbedring, og jeg håber på at se mere af dette velkommen i 2020. Det er simpelthen et fantastisk initiativ.

Slowburn: Sjældent har jeg set noget mere hjertefølt og kreativt i den danske øl-scene end Slowburn. Deres cooperative indstilling, deres hårde arbejde og deres store kærlighed til både øl og mennesker skinner igennem. Og så er øllet af virkelig høj kvalitet!

Åben: Som virkelig har skabt noget i det Jyske, og med udnævnelsen til Årets Bryggeri af DØE sætter de en stor streg under det. Phillip og hans team har virkelig skabt noget fantastisk spændende med liv og sjæl, som jeg ser frem til at følge.

torsdag den 9. januar 2020

Q&A 2020: Det Lille Bryggeri

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det René Hansen fra Det Lille Bryggeri, der leverer svarene. 

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
I 2019 har jeg haft utrolig mange gode oplevelser med mit bryggeri. Vi har samlet ind til Kræftens Bekæmpelse med en helt speciel øl, samt haft et hold til Stafet for Livet. Vi har deltaget i diverse ølfestivaler blandt andet BXL Beerfestival osv. Men på selve bryg-siden har jeg endnu engang formået at sende en masse gode nye øl på gaden, samt holde et fast sortiment. Alt sammen med utrolig høj kvalitet. 

På udstyr-siden har jeg langt om længe fået en semi-automatisk tappemaskine som gør at jeg kan tappe hurtigere og ikke behøver at eftergære på flaske længere. Og sidst, men ikke mindst har jeg her i årets sidste dage anskaffet mig 4 nye gærtanke.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
For mig er der et overordnet mål: fortsat at levere øl i allerhøjeste kvalitet. Dermed er jeg sikker på, at kunderne fortsat vil være der. Der åbner fortsat mange bryggerier i Danmark, og derfor drejer det sig om, at være blandt de bedste, hvilket altid er et mål for mig. 

I 2020 er jeg sikker på, at der kommer flere samarbejdsbryg, og hvis tiden er til det, er det også vigtigt at være synlig i det offentlige rum, derfor håber jeg, at have tid til at deltage på flere af de små festivaller, samt holde flere smagninger både på eget bryggeri og ude.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Jeg har ligget stabilt de seneste par år, og håber på en lille stigning i 2020. Jeg brygger cirka 70.000 liter om året

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
At finde de rigtige salgskanaler, der er flere og flere af de små vinhandlere, der skærer ned på udvalget. Kampen om hyldepladserne har aldrig været større, og desværre oplever jeg at kvalitet og hyldeplads ikke altid hænger sammen. Vender man snuden mod barer, cafeer m.m. så sker der også en stor forandring her. Mange af de gode ølsteder har et bryggeri bag sig, eller omvendt. Derfor er det sværere at komme ind på det store fadølsmarked.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det Lille Bryggeri får et skulderklap for at leverer øl af højeste kvalitet, år efter år. Derudover alle mine gode kollegaer, jeg oplever, på trods af stor konkurrence, at være utrolig hjælpsomme overfor hinanden.

onsdag den 8. januar 2020

Q&A 2020: Norbæk Gaardbryggeri

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Emil fra Norbæk Gaardbryggeri, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
At vi fik udgivet øl på Mikkeller, Mig & Ølsnedkeren og TAPE.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? Et stort release som vi planlægger til september.

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Omkring 10 batches hver af 130L. Vi kommer til at producere 12.000L i 2020.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020?
5: Hvem fortjener et skulderklap?

Pas.

tirsdag den 7. januar 2020

Q&A 2020: Kongebryg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Niels Kiens fra Kongebryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 
Uha, så skal man jo tænke sig lidt om, der har virkelig været smæk på og nogle lange arbejdsdage, der virkelig har trukket tænder ud. Og der er findes jo ikke noget som små virksomheder, hvor folket kan knokle sig helt i smadder og at levere det bedste de kan og har lært. Måske bør 2020 været året, hvor vi som bryggere tager lidt vare på os selv, men i virkeligheden er det jo pissesvært når vi alle i branchen brænder for øl og lægger hele vores sjæl ind i det. Vi elsker jo bajere og vores kollegaer. 

Der er 2 sider af vores bryggeri: 

Produktionen. 
Her lykkedes det endelig langt om længe at finde en lærling, men han skulle så også findes på Island af fucking alle steder. Med en person som man skal arbejde sammen med i rigtigt mange timer hver dag, der er kemien sindssygt vigtig. Denne unge mand kommer fra en baggrund som Atlanterhavsfisker og er uddannet kok, så han er vant til en noget hårdere tone. Omar går altid med kniv, for som hans bedstefar altid sagde "en islænding uden kniv, er som en luder uden fisse" - man kan jo kun være stolt. Og når et menneske har så stor passion for et produkt, at de vil flytte flere tusind kilometer, så kan man jo kun blive varm om hjertet. 

Vi kiggede en del på vandprofilen i det forgangne brygår - og jeg kan kun sige, at vi har fået helt nye øl. Det er simpelthen en kæmpe forskel det gør, når man nedbringer bicarbonaten i brygvandet, og så samtidig tager et blik på alle de andre salte - man kan shifte øllen i alle mulige retninger. Det Norske Kveik gær er virkelig også noget, der rykker. Vi kørte en masse full size-tests, for at se hvad den kan. Det er helt gakkelak. Det er simpelthen noget, der kommer til at ændre verdens ølproduktion. 

Spillestedet. 
Her føler jeg, at det er lykkes os at finde vores hylde og være afklaret omkring vores profil. Med mere end 50 gratis koncerter og 15 betalingskoncerter med totalt udsolgt, kører det sgu meget godt. Især med den literpris baren kører med i forhold til ved detailsalg. Så drenge og piger derude på de danske bryggerier, åben nu bare jeres egen bar. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 
Det bliver helt klart at kigge på produktionen og optimering her, og så er vi samtidig på udkig efter en investor mere, der kunne tænke sig en mere daglig rolle her. Selvom bryggerierne er små, er der jo en del arbejde i alle mulige retninger. 
1. Produktion 
2. Salg 
3. Marketing 
4. Kundepleje 
5. Sociale medier
6. Regnskab 
7. Medarbejdere/frivillige 
8. Arrangementer 
9. Rengøring 
10. Osv, osv... 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 
Nu fik vi lige vores tal gennemgået i går (03.01.2020). Vi er faktisk røget ned på 29.500 liter, men det ligner, at vi har fået et overskud med den samme omsætning. Syret nok egentligt, men 2020 bliver med Kveik-gæren året, hvor vi kommer til at producere væsentlig mere øl. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 
Det bliver helt klart at overlevet! Nu rykker de store (Carlsberg, Royal Unibrew), men vi ser også en øget produktion hos de større regionale bryggerier. Thisted øger produktionen med 40-50 % på deres lækker nye anlæg, Hancock udvider med 20 % og To Øl tonser igennem med måske 4-6 millioner liter i 2020. Det kan være lidt svært at se igennem alle tallene, men det ligner, at der kommer 20 % mere volume fra bryggerierne på det danske marked i 2020. Det betyder, at literprisen i detailhandelen får et ordentligt hak ned - og det kommer til at gøre naller. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 
Alle de dejlige danske bryggere/håndbryggere jeg møder rundt omkring i landet, I er sgu altid så dejligt søde og rare. I får mig til at være stolt af vores fag. Sammenholdet i denne branche er helt fantastisk.

mandag den 6. januar 2020

Q&A 2020: Lervig



Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det direktør Anders Heide Kleinstrup fra Lervig der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
Nye projekter, der er startet op. Det har været et vildt år, hvor vi har taget hul på en masse nyt og ukendt, og det har resulteret i mange nye kollegaer, der skal være med til at løfte projekterne og dermed bringe Lervig videre til "version 3.0". Jeg vil sige, at vi har omstillet og gearet op til fremtiden. Det bliver sjovt!!

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
Det bliver åbningen af vores egne barer og vækst via nye distributionskanaler. Vigtigst er forsat at have det sjovt, mens du har pissetravlt og huske at få en øl i ny og næ. Vi må aldrig glemme øllet.   

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Vi vækster i 2019 og det gør vi også i 2020.

4: Hvad bliver den største udfordring for de Norske bryggerier i 2020?
Det bliver nok at skille sig ud fra mængden. Norge er forsat på det jeg vil betegne som første craft beer-bølge, hvor Danmark ser ud til at være gået ind i sin anden bølge, og det ændrer lidt på billedet. Heroppe er der alt for meget kapacitet i markedet i forhold til konsumenter og logistikken er i en anden liga end i Danmark, så vi vil nok forsat se bryggerier lukke ned i 2020 desværre.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det er der mange, der gør, men jeg må fremhæve vores brygger Mike Murphy som tidligere også var med til at starte "ølrevolutionen" i Danmark back in the day. Han har gjort ekstremt meget for Skandinavisk øl og har knoklet en vis part ud af bukserne i mange år.

onsdag den 4. december 2019

Boganmeldelse: Drink Better Beer, Joshua M. Bernstein

Det er nok at tage munden for fuld, at kalde Drink Better Beer for en samtalebog. Det til trods, at forfatteren Joshua M. Bernstein har talt med en pæn portion mennesker for at kunne sætte bogen sammen. Faktisk har han talt med flere end 100 bryggere, kokke, distributører, bryggeriejere m.m. for at nå frem til bogens cirka 200 sider. 

Ved første øjekast ligner Drink Better Beer en coffee table af den slags, hvor opsætningen er vigtigere end indholdet. Den er rigt illustreret med et væld af små bokse, der rummer fakta og citater. Men! Trods den let glitrede facade, så er den en fornøjelse at læse. 

De mange samtaler er tråden, der væver bogen sammen. Nogle bidragsydere bliver noteret for et enkelt citat, andre får en side, men mere end det er de enkelte personer, der fylder, så er det deres ord og viden der får der fremtrædende plads og det fungerer fremragende. 

 Bogen læses som én lang feel good artikel om øl, men den er mere end bare hyggelæsning, for gennem bidragsydernes ord og viden, der kommer Joshua M. Bernstein langt omkring. Fra distribution og øl som salgsvare, over samspillet med mad, til servering og smagsnuancer. Det hele dækkes. Det betyder også, at der med så mange emner fordelt over 200 rigt illustrerede sider, kun bliver skrabet i overfladen. Men det bliver gjort på en måde, så vi der har prøvet at bladre en ølbog før også får noget ud af det. 

Drink Better Beer er let læst og værd at læse. Den rummer et væld af udtalelser, der vækker eftertanke. Og den føles som en artikel af den slags man er lykkelig for at være faldet over, bare en 200 sider lang én af slagsen. Oplagt til ønskesedlen. Da jeg købte mit eksemplar var den billigst på Books etc.