torsdag den 20. april 2017

Vintage: Xbeeriment - Black Force One

Dagens tekst er et levn fra fortiden, et blast from the past og et kælderfund født i 2012, der har fået lov til at blive sluppet fri i det herrens år 2017. Jeg var pænt begejstret da jeg smagte Black Force One fra Xbeeriment første gang. Med sine 10,4% er der da også en pæn chance for, at øllen har udviklet sig til noget brugbart, selvom etiketten diskret antyder, at holdbarhedsdatoen ligger tilbage i september 2015. 

Da Black Force One var ung og sprød fyldte røgen en del i duften, men nu fremstår øllen tæt på duftløs med lidt diskrete søde lakridsnoter som eneste aroma. Ingen tvivl om, at denne flaske har stået for længe. Kroppen er blevet tynd, og i den øl, der engang var godt bitter, er det nu røgen der har fået overtaget, mens bitterheden nu er en diskret, men rent tonet note, der ikke på nogen måde stikker ud. Røgen tager til i eftersmagen efterhånden som øllet får lov til at stå lidt, men ellers er det engelsk lakrids, der slår mest ud på smagsbarometeret. 
Trods sine små fem år kunne Black Force One fint drikkes, og var da også ældet med nogen ynde, hvilket gav en mild, blød og røget sort øl. Den havde dog helt klart stået for længe, og var blevet tam i forhold til udgangspunktet. Egentlig har Black Force One nok været for humlet til at være lagringsegnet, men det gik. Som den er nu savner jeg dog noget af det smæk, der var på, da den var frisk.

tirsdag den 18. april 2017

Poesibogen: Danny og Martin Kreuzfeldt, Smag På Øllet

De har hevet Fanø til Aarhus, de har smidt øl ind i en farvehandler og så er de brødre. Det kunne have været et oplæg til en ny dansk folkekomedie, men det er Danny og Martin Kreutzfeldt, to-tredjedele af øleventforetagendet Smag På Øllet, der i dag får lov til at bidrage til Stovts poesibog. Stovt spurgte, Danny og Martin svarede. Vi stiller om.. 
Hvad er jeres yndlingsøl? 
Danny: Jamen, jeg siger sgu Limfjordsporteren. Både fordi det er et af mine tidligste minder om godt øl, fordi den er ingrediens i de fleste opskrifter jeg kan finde ud af at lave, og så selvfølgelig fordi den har en smuk historie. Undfanget i det aalborgensiske havnedynd. Født af Urban Bryghus. Udpint på Thisted Bryghus. Korsfæstet, tilsat store mængder lakrids og begravet. Nedfaret til dødsriget (guldøls-hylden i supermarkedet). Om fredagen opstanden fra de døde, opfaret til mit køleskab, ophældt ved min højre hånd, hvorfra den skal komme og dømme ølhipstere og ølentusiaster. 
Martin: Der bliver ved med at komme nye tendenser og nye øl som overrasker og smager fucking godt. Så min yndlingsøl skifter hele tiden. Det seneste eksempel er N.E. IPA'erne der jo har taget hele ølverdenen med storm og revolutioneret den i forvejen mest populære øltype. Men hvis jeg skal vælge en øl lige nu, så må det være BOMB fra Prairie. De klassikere, som engang kunne kaldes verdens bedste øl, kan være pejlemærker for nye øl. Men det virker som lidt af en falliterklæring at holde fast i de samme gamle øl, når nu der findes så meget nyt i samme stil, der er bedre. Ik’os storebror. 

Hvad er din yndlingsøltype? 
Martin: Jeg lider under ølnørdens tunge åg at skulle smage noget nyt hele tiden. Det er både lærerigt og med masser af nyhedsværdi, men jeg tager også mig selv i nogen gange at bestille en noget tvivlsom øl over en øl jeg ved jeg elsker, bare fordi den er ny. For tiden er er jeg en sucker for N.E. humlede øl. Specielt de svenske og herhjemme dem fra Ebeltoft og Alefarm. Men om 6 måneder er det nok noget nyt. 
Danny: Nu er jeg ikke så dikteret af trends som min lillebror, og prøver så vidt muligt at lade smagsløg snarere end Ratebeer bestemme, hvad jeg drikker. Min yndlingsHADEøltype ville have været nemmere, for det har i mange år været den klassiske IPA i al sin fesne forudsigelighed. Humle ér jo altså primært et konserveringsmiddel, folkens. Indrømmet; N.E. IPA’er var noget nyt og spændende sidste år, men jeg er meget mere til fx. De Molen’s tilgang, hvor en “Imperial IPA-ish”-øl er humlet, men også tung, brunlig, mudret, ofte fadlagret og tilsat en masse stads som bær eller urter. Generelt er min yndlingsøltype mudrede strong ales/stouts. 
Hvor køber du dine øl? 
Martin: Hvis det er på flaske har jeg to foretrukne steder. Beergium.com, fordi de har super øl og chefen Sebastien, som jeg har mødt flere gange, er blevet en god ven. Det er netop dét, som jeg er blevet bidt af i ølverdenen: Alle er så sindssygt flinke, altid klar til at mødes og hygge over en øl og give en hjælpende hånd. Det er helt sikkert dét, der har suget mig ind og gjort jeg har lyst til at lave noget med øl. Der er ikke den samme konkurrencementalitet, som man kan støde på andre steder. Vi er der alle for et fælles mål - at udbrede det gode øl. Nå ja, og så er nummer to den ølbutik, hvor jeg selv får lov til at udvælge øllene, som er TidensFarvers Ølafdeling i Aarhus. 
Danny: Jeg har ikke plads til flere øl. 

Største øloplevelse? 
Danny: Da jeg i 2015 sammen med Martin Skou (tredje mand i Smag På Øllet ) tilbragte en forårsdag og aften på mit yndlingsbryggeri De Molen i Holland. Jeg havde skrevet sammen med dem i forvejen, så der var en del godter fra chefens kontor og en tur op i den gamle mølle, som en del af bryggeriet stadig ligger i. Samt selvfølgelig en masse fadlagrede stouts. 
Martin: For mig må det være Hornbeer tap-takeover på Fairbar i Aarhus 2014. Det var her jeg første gang blev involveret i den aarhusianske ølscene, der ikke rigtig havde taget fart endnu. Den gang var det jo et tillløbsstykke, hvis der var en Mikkeller på fad et sted i byen. Udover at drikke god øl, mødte jeg Jørgen og Gunhild og fik sat i stand, at jeg fx. skulle styre deres Untappd konto. Det er jeg stoppet med siden, men har stadig kontakt til Hornbeer og har der igennem knyttet en masse fantastiske bekendtskaber og øloplevelser. Det gav mig også det første spæde indblik i den ølverden, som jeg beskriver ovenfor. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Danny: I forhold til gammel røget whisky, som er det ypperste man kan udsætte sine smagsløg for: Man kan sjældent forsvare et køb af whisky til under 500 kr. For de penge kan man købe en håndfuld af verdens bedste øl. Bryggerierne har i langt højere grad mulighed for at genskabe et tidligere batch, hvis de har ramt jackpot. Og så er det en mere sprælsk verden med enorme smagsvariationer, og flere nyskabelser i løbet af et år end whisky-verdenen kan generere i løbet af en generation. Det bliver spændende at se, om vitaliteten stadig er der om ti år. 
Martin: Det som virkelig fangede mig, var den enorme leg med ingredienser. Her er der ingen regler. Hvis du vil have en øl til at smage af vanilje så kan man tilsætte det. Dette gør at smagspektret er langt større sammenlignet med andre drikke. Processen er også kortere og lettere tilgængelig, så folk kan lave det selv derhjemme. Med varierende resultat, bevares, men det gør på en måde øl mere folkeligt og lettere tilgængeligt.

torsdag den 13. april 2017

Stovts fødselsdagstale til Amager Bryghus

Det er sjældent, at der bliver fejret ti års fødselsdage her på Stovt, men på dagen i dag er det ti år siden, at Amager Bryghus blev en realitet. Det synes jeg ikke skal gå ubemærket hen. På Stovts vegne vil jeg i hvert fald gerne have lov til at rejse mig, klinke på glasset og give dem en lille skåltale med deres videre færd. 

Kære Amager Bryghus 

Man bliver ikke voksen bare fordi man fylder ti, heldigvis. Alligevel har i bevist, at man ved at blande legesyge, kompromisløshed og sund fornuft på ti år kan blive voksen nok til at flytte hjemmefra. Det har I været klar til i flere år, men I har holdt på, at gøre det på jeres måde, så I kunne forblive egne herrer i eget hus og hatten af for det. 

I har flere gange inviteret Stovt indenfor til store oplevelser på dage med samarbejdsbryg, og det har været fascinerende at følge udviklingen fra dengang, hvor pressen var Stovt og en gut fra Berlingske, til senest, hvor det mere mindede om et gedemarked end en egentlig arbejdsdag for nogen som helst. At man kan producere øl under de forhold fortjener al ære og respekt. 

Ved mit første besøg fik jeg en håndfuld ældre øl med mig, der lagde grunden til min nysgerrighed omkring vintageøl. Og meget passenede er Amager Bryghus det bryggeri, der er repræsenteret med flest varianter i Stovts ølkælder anno april 2017. Det vidner om, at I er et bryggeri, der aldrig står stille på nyhedsfronten. De mange nyheder til trods kan I alligevel blive ved med at vække folks nysgerrighed, ganske enkelt fordi I i strømmen af nyheder stadig evner at levere varen. 

Stovts besøg hos Amager Bryghus har altid været præget af gæstfrihed og gavmildhed. Og når Stovt har rakt hånden ud til jer for at få oplysninger om nye øl, etiketter og andet, så har I altid taget jer tid til at svare. En stor tak for altid at være professionelle og imødekommende selv overfor så lille et medie som Stovt. 

Stovt var til stede da Todd the Axe Man første gang blev produceret. En øl, der i min bevidsthed i dag står som den bedste øl, der produceres i Danmark. Og en øl, jeg personlig ikke kan få nok af. Den er alt, hvad der er godt ved humlet øl, og derfor en god eksponent for, hvad Amager Bryghus er mest kendt for: IPAerne. De er det sikre valg på ølkortet, de er det sikre valg ude på hylderne og de er takket være et effektivt distributionsnet til at få fat i som friskvarer, hvor de nu engang gør sig bedst. 

Kære Amager Bryghus, når det gælder i dette lille land vi kalder Danmark, så er vi mange, der skylder jer tak for det I gør. For I gør det fandeme godt. Bliv ved med det!

onsdag den 5. april 2017

Klummen 18: Whiskyen gør sit indtog

Whiskyen har altid været der. Eller nysgerrigheden i retning af den har. I perioder har jeg da også drukket det, men aldrig på noget tidspunkt for alvor dyrket det. Langsomt, men sikkert fylder den dog mere og mere. 

Det er flere ting, der har skubbet whiskyen frem i lyset for mig. Min ven Claus, der med nærmest insisterende stabilitet har leveret en flaske de seneste gange jeg er blevet et år ældre. Et besøg på Stauning Whisky sidste år, der mindede mig om, at whisky i bund og grund er en groft skåret øl, der har fået et ekstra opkog og fået lov til at hvile sig lidt længere. Og for nyligt noget så åndssvagt som en tur i Føtex, hvor spiritusafdelingen var ved at få den store forårsrengøring og et udvalg af whiskyen var skudt ned i priser, hvor man ville skamme sig over ikke at slå til. 

Føtex forårsrengøring betyder så også, at jeg for første gang har mere end lige en enkelt flaske stående. Jeg købte tre, og har købt yderligere to siden, hvilket gør, at jeg nu kan skalte og valte mellem en håndfuld whiskyer, alt efter temperament, lyster og forgodtbefindende. Og det er fantastisk. 

Det er fantastisk, dels fordi god whisky nu engang smager fantastisk, dufter fantastisk og er fantastisk at sidde med, men mere uventet, så er det også fantastisk fordi jeg i bund og grund intet aner om det. Jeg kan gå ind til smagsoplevelsen fuldstændigt blottet for forudindtagede meninger, noget det har været mig umuligt at gøre med øl i efterhånden en del år. 

Ingen af de flasker jeg har stående er fra uafhængige destillerier, hvilket så også betyder, at hvor autentisk skotsk, deres oprindelse end måtte være, hvor lokal og fantastisk deres historie end måtte være, så er der virkeligt store penge bag. Det betyder ingenlunde, hvis man altså kigger sig for, at whiskyen er dårlig. Men whiskyverdenen er skruet sammen på samme måde som man de seneste år har set ølverdenen blive det, hvor de store opkøber eller køber sig ind i de små. Herhjemme eksemplificeret ved Diageo, der smed et uhyggeligt beløb efter Stauning Whisky, selvsamme Diageo, der også ejer Clynellish destilleriet som jeg har en flaske stående fra. Indskudt bemærket: den umiddelbart bedste af mine flasker. 

Jeg tror whisky er kommet for at blive for mit vedkommende, og i takt med, at vi ser flere og flere destillerier herhjemme, så bliver det også langsomt, men sikkert, et emne, der vil få mere og mere lokal vinkling. Jeg tror også, at whisky i højere grad kommer til at spille en rolle på Stovt. Stovt er nu engang styret af min nysgerrighed, og lige nu peger pilen i retning af whisky. Så må vi se om det kommer til at tage overhånd.

torsdag den 30. marts 2017

Seneste nyt fra Store Landevej.

Jeg greb for nylig fat i Mike G. Anderson for at høre, hvad De går og roder med hos Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing ude på Store Landevej - og der sker en del! Stovt bringer derfor et opkog over, hvad der lige nu går ned hos downtown Indslevs største ølproducent. 

Først og fremmest er Ugly Duck ved at bringe et par gamle kendinge på banen igen, og man vil derfor snart kunne møde Højsaison og Simcoe & Chinook ude på butikshylderne igen. Det er efterhånden halvandet år siden, at Simcoe & Chinook sidst blev brygget. Der er også nyt på vej fra Ugly Duck, men det er stadig for tidligt til at løfte sløret for, hvad det helt konkret er. Mike lader svaret svæve for vinden ved at koge det ned til, at det bliver noget surt, noget bittert og måske noget frugtigt.
Samtidigt er dele af Indslevs sortiment ved at blive gjort økologisk. Foreløbig er Svane Hvede og Mørk Hvede økologiske, og fra næste bryg er Hvede IPA det også. Man håber, at hele Indslevs sortiment kan gøres økologisk med tiden, men der er nogle praktiske udfordringer, der skal ryddes af vejen inden da. Det gælder dels, hvilke rengøringsprocedurer man skal følge, fremskaffelse af de rette ingredienser i økologisk form og andre teknikker og teknologi. Til gengæld forventer man ikke, at Ugly Ducks sortiment bliver gjort økologisk, blandt andet umuliggjort af priserne på og tilgængelighed af økologisk humle. Eksempelvis findes flere af de nyere humletyper endnu ikke i økologisk form, og der kan gå mange år inden de kommer. 
Sidste år var Indslev/Ugly Ducks brygger Torben Steenholdt på et ti ugers uddannelsesophold hos Firestone Walker og deres subbrand Barrelworks, hvor han blev klogere på at arbejde med fade. Det har betydet, at Indslev/Ugly Duck har investeret i to foeders, og har opgraderet deres fadlagringsprogram. Dette er sket ved blandt andet at indrette et rum til fadlagring, hvor man kan opretholde den rette temperatur. 
Med Mikes ord, så har man på bryggeriet fået fat på ”en ordentlig røvfuld tønder” og de erfaringer Torben tog med fra USA er nu ikke langt fra at udmønte sig i noget drikkeklart øl, der ifølge Mike bliver en blanding af vilde, sjove og sofistikerede øl, der ikke bliver produceret store mængder af - ”Der bliver små mængder af de enkelte øl - typisk cirka 225 liter, og meget af det er tænkt til ølfestivaler i både ind- og udland”. Hvilket her i foråret blandt andet betyder Ølfestivalen, Mikkeller Beer Celebration og i den kommende weekend Stockholm Malt, Mad & Destillat. 

Noget tyder på, at der er rigeligt i pipelinen til, at det kan blive interessant at følge Indslev/Ugly Duck i år. Indtil videre er der stadig Miami Vice i køleskabet, men det skal blive godt at se Simcoe & Chinook igen, og møde alle de nye.

torsdag den 23. marts 2017

Gæsteklummen 01: Christian Andersen - Smag med mening

Dette er den første af forhåbentlig mange gæsteklummer, som Stovt fremover vil bringe. Det første bidrag kommer fra Christian Andersen, en af initiativtagerne til Ny Nordisk Øl, medlem af DØEs landsbestyrelse, indehaver af ølbloggen Durst og ølanmelder for Jyllands Posten m.m.
Smag med mening 

Øl og terroir er smag med mening. 

Ny Nordisk Øl (NNØ), som jeg er initiativtager til og primus motor for, er et projekt baseret på terroir. 

Det har ikke været svært at få bryggere og forbrugere med på ideen om NNØ, fordi det ikke blot er en ny – eller rettere genopfundet - måde at tænke øl på, men også er øl med mening. 

Smag er ikke overfladisk. 

Kun hvis man opsætter et værn mod markedsføring, personlige præferencer, idiosynkrasier, sym- og antipatier og oveni tuner sin sensoriske dagsform ved en blindsmagning, kan smag nogenlunde isoleres til at være smag for smagens skyld. 

NNØ har smagen i centrum. 

Tro det eller lad være. 

Men det er nok historierne bag smagen, som er løbet med dagsordenen, og det er ikke så mærkeligt. 

NNØ er dels en slags forlængelse af den vilde succes med Nyt Nordisk Køkken, og dels er NNØ opstået på et tidspunkt, hvor de danske bryggerier nærmest var rundtossede af at køre i ring med alle kopiprodukterne. 

Noget måtte ske. 

Med sit fokus på terroir er NNØ en naturlig fortsættelse af den såkaldte danske ølrevolution. 

Den moderne forbruger 

Men terroir er bare én af mange meninger bag en NNØ øl. 

Den moderne forbruger efterspørger i høj grad øl med autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, personlighed, historie og bæredygtighed. 

NNØ kan sætte flueben ud for alle de parametre. 

Tag et kig på de mange festivaler og markeder for mad- og drikkevarer. Øllet, osten, kødet, brødet, etc. har det største tiltrækningskraft for forbrugerne, hvis summen af autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, historie og bæredygtighed er stor. 

NNØ er oven i købet en gave til neofilien blandt bryggerne, som – dog nødet af forbrugerne – er manisk optagede af såkaldte grænsesøgende og nye øl. I terroiret, det nærmest uendelige skatkammer af smag med bær, urter, planter, etc. er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvordan du ønsker at smagsgive en øl. 

Så er der lige det med kvaliteten af øllet tilbage. 

NNØ har endnu ikke leveret en storsællert. Mindre kan dog gøre det. Men NNØ har sat gang i en udvikling, som måske på sigt kan bidrage til en eller flere folkelige, danske øl, måske til en særlig dansk øltype. 

Den findes jo ikke. 

Ville det ikke være smukt, hvis en eller flere danske bryggere someday kunne præsentere en ny øltype for alverdens ølelskere?! 

Hvis en sådan ny øltype skulle dukke frem, er mit bud, at et af de mange bryggerier i netværket omkring NNØ kommer til at levere varen. 

De tre misforståelser 

Der er tre misforståelser om NNØ, som jeg må prøve at drive tilbage: 

1. Ny Nordisk Øl er øl uden humle. Nej, NNØ elsker humle, men humle er stort set umuligt at opdrive på disse breddegrader. 

2. Ny Nordisk Øl er øl med smagsgivere. Nej, NNØ er øl baseret på lokale råvarer, herunder eventuelle smagsgivere, og produktionsmetoder. 

3. NNØ vil brygge øl efter historiske metoder. Nej, NNØ tager naturligvis ved lære af historien, men skuer fremad med innovative bryg og bryggemetoder.

tirsdag den 21. marts 2017

Amager Bryghus fylder 10 - Nye øl på vej.

Intet siger 10års fødselsdag som stærkt øl med referencer til korruption, organiseret kriminalitet og autoerotiske udskejelser. I hvert fald ikke på Amager. 

Amager Bryghus fylder 10 - Facebookevent
 
Amager Bryghus fylder 10 og åbner derfor dørene til bryggeriet 8. april, hvor de udover de gamle kendinge ”Kåååd” og ”No Rice & Curry”, også frigiver det længe ventede samarbejdsbryg med Pracownia Piwa ”The Red Hetman”. Derudover kommer tre øl brygget i anledning af jubilæet ”Cody the Crooked Cop”, ”Marianna the Moody Milf” og ”Dario the Dark Don”. Alle tre er desuden lagt på friske Bourbonfade til release senere på året. 

Labels og etikettekster til de nye øl:
"Dario Daddano’s path to fame and fortune had not always been an easy one. To rise to be the undisputed head of the Chicago Outfit required a great deal of tactical skill and smooth talk. And when that was not enough Dario was known and feared for letting his Thompson Annihilator do the talking – 900 rounds a minute. His temper was known to be as dark as his Calabrian complexion. However, very few people knew that prohibition had ignited an interest in Dario. An interest only his wife Marianna and a handful of his closest family members knew of: Dario had started home brewing. In the club with the boys he would be drinking Canadian moonshine, but he missed his beer terribly. Also, he was growing tired of the mobster life with its constant quarrels. So, when a Russian friend from an associated gang told him about a style of beer that he used to drink back in his cold and miserable country, Dario was instantly curious. A beer designed to be rich and warming for those bone chilling Saint Petersburg winter nights. So, in the kitchen of Dario’s South Side Mansion, this unlikely duo happened to create what was probably the first Russian Imperial Stout ever brewed in Chicago. A beer so rich, powerful and delicious that it simply could not be kept a secret for long. Quickly thereafter Dario retired as Don, only happy to pass on responsibilities. Instead he opened Daddano & Dadolnikov Brewing Company with his Russian friend; thus effectively being one of the true pioneers of American craft brewing.
"Marianna Daddano was fed up. Fed up with hardly seeing her husband Dario after he became the undisputed boss of the Chicago Outfit, the most notorious mafia syndicate in the city. Fed up with the unsafety that came with being a mobster’s wife, but perhaps most of all fed up with the fact, that her beloved Mint Juleps after five years of prohibition tasted like toxic waste since horrible Indiana moonshine had replaced proper Old Dominion sour mash. No wonder that her mood was often clouded, with only her furry crossbreed Buzz – named after her favorite vibrator – bringing a little joy. Her husband Dario, still very much in love with his wife, felt miserable about the whole situation. He was determined to utilize his new secret hobby as a home brewer to bring some joy back in his wife’s life. Mobster boss in the daytime, homebrewer at night, Dario used more than six months to develop a beer so good that he was convinced it would make Marianna forget all about her Mint Juleps. And he was right. When he served the final version of his immensely strong Pale Barley Wine, named in his wife’s honor, Marianna first blushed, then coughed and finally she smiled. For the first time in years they shared their bedroom that night. Years later “Marianna The Moody MILF” would be a staple brand in Dario’s Daddano & Dadolnikov Brewing Company – Chicago’s first craft brewery. Enjoy!"
"Cody Kane had not always been a crooked, dirty cop. Far from it. When he started in law enforcement more than 20 years ago he came with bright ideas and beautiful ideals. The reality of Chicago’s criminal underworld curbed his enthusiasm and each year his ideals crumbled a little bit. Then came the drinking and with that came the gambling. Horses it was. Within only a few years he was knee deep in debt. And his paycheck from the CPD did little to help. So, like most of his colleagues he started doing small favors for the people that were tearing the city to pieces. And he hated himself for it. He wanted out. Out of the hush money, the gambling and the drinking. Well, at least the hard liquor he wanted out of. As an Irishman he had absolutely no intention of giving up his beer. He loved this fluid. A devout Catholic as he was, he was certain it was God’s hand that led him into the company of Dario Daddano, the city’s most notorious mobster. Now imprisoned with Cody as his personal guard, the two started talking for days. To Cody’s bafflement this Italian gangster revealed that he couldn’t stand wine and actually brewed his own beer at home. And Cody told Dario of a beer he remembered his dad drinking back home, a beer in barrels, strong and potent with a leathery yet refreshing smell. Three years later Cody, now employed as the head brewer in Dario’s Daddano & Dadolnikov Brewing Company, recreated this Old Ale. No more dirty money and even dirtier morals, only the joy of creating. The two could not have been happier."
"The Red Hetman: Let's just be honest about it: throughout history Denmark has always had troubles with the Swedes. There's no end to the many times our small and peace loving country has been attacked by our huge bully of a neighbor. Some modern historians claim that we may not always have been entirely innocent, but then again…. historians have been wrong before. However, in times of pain and agony and Swedish aggression it's good to have friends, and exactly such a friend was Polish nobleman Stefan Czarniecki, aka. The Red Hetman. Having had their asses severely beaten in Poland in 1658, Swedish troops on the run had cowardly invaded and occupied the Danish locations of Koldinghus and Als. But Czarniecki - commonly known as 'The Swede Slayer' was not satisfied. So he simply chased the Swedes and entirely wiped them out of Denmark during the Siege of Kolding. A true hero that we are only happy to share with the Polish. The Swedes however, when not busy pissing their diapers, would for decades tell their kids "Eat up your dinner, or Czarniecki will come and get you". Had it not been for this brave soldier, the Danes may even today have had to visit a government store to buy their liquor, or actually believe Falukorv to be a sausage - oh the horror! If any, Czarniecki deserves a beer named after him, brewed with our Polish friends at Pracownia Piwa in Krakow. And like him it had to be rich, potent and extremely powerful. Na zdrowie!"

torsdag den 16. marts 2017

Vintage: Mikkeller Vanilla Shake 2013 + 2016

Efter sigende skulle den ældste deltager i denne vertikalsmagning af Mikkeller Vanilla Shake være fra det første batch, der blev brygget af Vanilla Shake. Indehaveren af flasken havde i sin tid fået fingre i den via Sverige, dels grundet nyhedens interesse, dels fordi Vanilla Shake var uopdrivelig herhjemme. Anden deltager kunne mindre omstændigt erhverves i en af de lokale vinbutikker sidste år. Der er tale om øl fra 2013 og 2016, begge født først på året, hvilket vil sige, at vi har at gøre med øl på henholdsvis et og fire år. 

De indledende øvelser rummer de klassiske betragtninger fra en vertikal smagning. Den ældste har små bobler ude i glassets kant, mens den yngre har et ganske normalt skum. Og hvor aromaen fra den ældste er fantastisk og intens i retning af fed chokolade og vanilje, så er den yngre ikke overraskende duftløs i sammenligning. 

Men det er smagen, der er det mest interessante. Hvor årgang 2013 på en og samme gang er utroligt underspillet og utroligt intens, med indtryk der ikke kammer over, men til gengæld varer ved, så er 2016 lidt mere lige ud af landevejen. Den ældre fremstår blød og behagelig, og leverer fyldige noter af vanilje og mørk chokolade drænet for bitterhed. I sammenligning virker den yngre nærmest sur. Balanceret, men med klare ristede noter og en mindre fremtrædende vanilje. 
Vanilla Shake har aldrig været min favorit i Beer Geek Serien. Den yngre er da også kun en so-so oplevelse, mens flasken fra 2013 leverer en god oplevelse, der dog på ingen måde er overvældende. Generelt vil jeg ikke anbefale at lagre øl med vanilje, da det ofte ikke fader i samme tempo som resten af øllen og derfor fuldstændig kan overmande alle de andre smagsindtryk. Vanilla Shake slipper dog ganske nådigt om det. 

En eftertanke er, at jeg ikke kan se 2016-udgaven af øllen skulle kunne blive til den øl 2013-udgaven var. Jeg mistænker, at der undervejs er blevet ændret i enten opskriften eller i setuppet, hvor den bliver brygget. Med tanke på, at 2013-udgaven var første batch, er det heller ikke utænkeligt, at man har rettet ind undervejs. Der står en ekstra flaske fra 2016 kælderen, hvis den stadig står om en tre års tid, så kan eftertanken testes. Stay tuned.

torsdag den 9. marts 2017

Klummen 17: Albanis nye mikrobryggeri

Under overskriften ”nyt øl til maj” skriver Fyens Stiftstidende om den forestående lancering af Albanis nye mikrobryggeri, der ifølge brandmanager for specialøl hos Albani, Jesper Larsen, bliver ”..et sted, hvor vi kan iscenesætte vores øl. Et sted, hvor folk kan komme ind og få en oplevelse, smage vores øl og få den rigtige fortælling i de rigtige omgivelser.”

Fyens Stiftstidende: Nyt øl til maj: Albani bygger nyt mikrobryggeri

Det er uden tvivl et fornuftigt træk af Albani i en tid, hvor interessen for specialøl er i fremgang, og hvor Odense så småt er begyndt at markere sig gastronomisk. Og det er såmænd heller ikke fordi der skal dvæles det store ved stedet. Jeg håber, at få mulighed for at se det når det åbner, og mistænker, at det bliver et byggeri man i den grad kan stå ved.

Lige nu er jeg dog mere nysgerrig efter om det nye mikrobryggeri i det små kan gå hen og blive en game-changer for den fynske ølbranche. Den nye virkelighed bliver, at vi kommer til at have et nyt bryggeri placeret centralt i Fyns største by, hvor man kommer til at tilbyde rundvisninger og ølsmagninger. Ydelser, der bidrager til bundlinjerne ude omkring på de fynske bryggerier. Og det tror jeg vil kunne mærkes derude!

Uden at have nogen som helst data til at understøtte det, så tør jeg godt antyde, at de fleste ølsmagninger på bryggerierne ude omkring afholdes for folk, der ikke nødvendigvis går det store på i øl, men som kommer til dem som en del af en flok fra et firma eller forening, der skal have en positiv og letfordøjelig oplevelse. Det tror jeg bliver tillokkende for mange at gøre hos Albani. De kommer dels til at have faciliteter, der muliggør ting man ikke kan på andre bryggerier. Samtidigt er stedet centralt beliggende, det er i gåafstand af restauranterne i Odense centrum og vil for mange have færre logistiske udfordringer i forhold til, at man efter endt smagning ikke skal finde hjem fra Lars Tyndskids marker.

Mit bud er, at der vil komme til at mangle nogle indtægtsposter i regnskaberne ude omkring. Dermed ikke sagt, at Albani kommer til at støvsuge ølsmagningsmarkedet for kunder, men i ølbranchen, hvor overskuddene i årsregnskaberne sjældent er i Joakim von And størrelsen, der tror jeg, at deres tilstedeværelse bliver synlig på bundlinjerne rundt omkring. Samtidigt kommer de øvrige bryggerier til at mangle den profilering og eksponering det giver, at få folk ind og smage på øl, og de misser muligheden for at skabe nye ambassadører for deres brand. Alt det er jeg sikker på, den eneste variabel er i hvilken størrelsesorden det kommer til at ske.

tirsdag den 7. marts 2017

Boxbeers Craft Beer Day

Boxbeers holder 22. april en større ølsmagning med titlen Boxbeers Craft Beer Day. Dagen kommer til at forløbe med to sessions af tre timer. Entréen koster 199,- dertil kommer ølkuponer, der kommer til at koste 15,- stykket for 10cl øl. 

Da jeg talte med Jacob Højrup, der er en af stifterne af Boxbeers, om dagen sagde han blandt andet ”…jeg kan da godt afsløre, at vi er på jagt efter de lidt mere specielle og sjældne ting, og har da også fået nogle bryggerier til at finde noget godt i gemmekælderen, som man ikke ser hver dag”. Hvad det dækker over vil tiden vise. 

Boxbeers Craft Beer Day bliver afholdt på: Weber Grill Academy i Pakhus 12, Dampfærgevej 10, 2100 København Ø. 

Billetterne kan købes på Boxbeers hjemmeside

Udsnit af Boxbeers egen salgstale. 

"Som ølwebshop og øldistributør ser vi ikke altid så meget til vores slutkunder dvs. jer øldrikkere, men det vil vi gerne på denne dag, som man godt kan kalde en “mini-ølfestival”. 

På dagen vil der være mulighed for at smage en masse forskellige øl på meget kort tid – af alle mulige typer og fra mange forskellige bryggerier. Der vil være ca. 30 forskellige haner med fadøl og mindst ligeså mange forskellige flaskeøl. 

Modsat andre ølfestivaler hvor hvert bryggeri har deres egen stand, så vil vi på denne ølsmagning opdele standene efter øltyper, dvs. IPAer har deres eget afsnit, Stouts & Portere ligeså, etc. 

Det er os hos Boxbeers der “bestemmer” hvilke øl der kommer med på ølsmagningen og vil vil bestræbe os på at finde de nørdede øl, de pivfriske IPA´er, de sjældne øl og i det hele taget bare give dig en øloplevelse udover det sædvanlige. Vi lover dig du ikke bliver skuffet! 

Vi har ikke listen over alle øl klar endnu, men du vil finde øl fra bryggerier som Stigbergets, Mikkeller, Ghost, Siren, Tempest, Bad Seed, Rocket, Cervisiam, Northern Monk, Flying Couch bare på fad alene – og mange mange mange flere. Af flaskeøl finder vi de dyre og sjældne flasker frem fra hylderne, så du kan få mulighed for at smage “toppen” uden at købe en hel dyr flaske."

tirsdag den 28. februar 2017

Vintage: Amager Bryghus - Xiquic and the hero twins + Gnädige Frau


Kort før jul blev der fra kælderens mørke gravet to flasker frem, der syntes værdige til at fungere som en art afslutning på det ølår, der var gået. Begge var årgang 2013, begge var fra den første kasse blandede øl jeg satte i kælderen og begge var samarbejdsbryg fra Amager Bryghus brygget i tiden op til det års CBC.

De to, der blev befriet fra deres kulsorte fangenskab og lagt på køl var Xiquic and the hero twins, en double mash cedar infused black pepper Imperial Stout brygget sammen med Cigar City, og Gnädige Frau, en Marshmallow Stout lavet som en hyldest til den amerikanske treat s’mores i samarbejde med Off Colour Brewing. Begge flasker fik cirka en halv time ved stuetemperatur før servering.

Umiddelbart var forventningerne størst til Xiquic and the hero twins. Især var jeg spændt på, hvordan peberet opførte sig efter et par år. Duften lovede godt. Et fyldigt mikstur af læder og chokolade bragede op af glasset. Peberet havde, da øllen blev født, et fint bid, men er over årene tonet ud. Efterhånden som øllen varmede op krøb peberet dog længere frem igen og lagde sig over en bund af lakrids, der heldigvis ikke var overdøvende. Øllen manglede fylde, den havde mistet krop, og hvor der før var humle, var der nu et hulrum, der ikke helt kunne fyldes op. Omvendt havde den også trukket en masse af de forventelige gevinster i lagringsautomaten, og det kunne fornemmes, at det der var baseøllen inde under al peber og humlekrydderiet var blevet en venlig og rundet øl. Xiquic and the hero twins er sangen om gyngerne og karrusellerne om igen. Noget er vundet og noget er tabt, og på bundlinjen er det samlede facit nok cirka det samme som da Xiquic and the hero twins blev lanceret.

Gnädige Frau har til gengæld gennemgået en forvandling, man ellers kun ser i forbindelse med midtlivskriser og skilsmisser. Og som det også er tilfældet i de nævnte eksempler, så er det ikke kun af det gode. Jeg fornemmede det allerede da den blev skænket. Duften fra glasset var en fucked blanding af sure noter og noget udefinerbart brændt. Smagen var en klistret sød omgang, der både fremstod kunstig og fedtet. Umiddelbart gik tankerne i retning af virkeligt stærke Imperial Stouts med masser af restsukker, og når man som jeg ikke er så begejstret for søde øl, så var det et rendyrket overload, at have det blandet op med nogle nærkemiske vaniljenoter. Noget kunne måske være reddet, hvis der var blevet serveret eksempelvis tung, mørk, bitter chokolade til, der kunne have givet noget modspil, men serveret alene var Gnädige Frau sit eget lille freakshow. Det er ikke alt, der vinder ved at komme i kælderen, i bund og grund synes jeg nok, at Gnädige Frau var blevet ganske horribel, der blev i hvert fald meget langt fra drukket op og havde jeg haft flere i kælderen, så havde jeg nok slæbt dem om bag laden og skudt dem.

torsdag den 23. februar 2017

People Like Us update

Sidst Stovt havde fat i People Like Us, der gik bryggeriet under navnet Skippinge Brewing Co. Siden da har man dog valgt at skifte navn til People Like Us. For tiden gøres der på deres Facebookprofil flittigt opmærksom på en forestående crowdfundingkampagne. Det virkede som en god anledning til at gribe fat i projektleder Lars Buch fra bryggeriet, for at høre hvor langt People Like Us er kommet.

"Vi er nu begyndt at kontraktbrygge for at få vores produkt og brand på markedet. Vores to første øl kommer på de Københavnsk barer meget snart, og er brygget på De Proef. De næste to kommer i løbet af foråret, og vi er ved at lave en aftale med et dansk bryggeri, der kommer til at brygge dem."

Samtidigt man i retning af at få eget bryggeri, hvilket ifølge planen gerne skulle ske inden udgangen af 2017. Eget bryggeri vil sikre et maksimalt antal arbejdspladser til den gruppe af unge autister og psykisk sårbare, som man hos People Like Us har fokus på, at skabe arbejdspladser til.

I den forbindelse starter man 1. marts en crowdfundingkampagne op. "Vi synes det giver god mening, både for, forhåbentligt, at få noget kapital, men så sandelig også for at involvere folk, og også udbrede viden om både vores brand, men selvfølgelig også autisme."

Crowdfundingkampagnen er også en måde, at synliggøre sig overfor potentielle investorer på, som man indskudt bemærket stadig gerne hører fra.

Man kan følge People Like Us via Facebook, eller skrive sig op til deres nyhedsbrev her.

tirsdag den 21. februar 2017

Interview: Emil Rosendahl Jensen om opstarten af BRAW

 
I starten af december lancerede Nørrebro Bryghus sin nye produktlinje BRAW. Det er efterhånden ikke unaturligt, at et bryggeri har op til flere produktlinjer, derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant, at høre nogle af de tanker, der ligger bag behovet for et nyt brand. Det ville Emil Rosendahl Jensen, der er brygger på Nørrebro Bryghus heldigvis gerne fortælle om. 

Det oplagte spørgsmål at starte med, var at skære lige ind til benet og spørge: Hvorfor har Nørrebro Bryghus behov for et nyt brand? 

Nørrebro Bryghus blev etableret i 2003 og har alle årene kørt med produkter som New York Lager, Ravnsborg Rød, Bombay Pale Ale mfl. i Nørrebro-serien. Hele universet/designet omkring Nørrebro Bryghus er særdeles godt kendt, og fungerer rigtig godt mange steder, men er samtidig også så etableret et brand så det for nogle kundegrupper ikke er specielt nok. Med den udvikling, der finder sted på ølmarkedet, er vi hos Nørrebro Bryghus også nødt til, at forny os og gøre os selv interessante for kundegrupper som vi normalt ikke rammer med vores Nørrebro-serie. Vi skal selvfølgelig fortsat udbygge/udvide vores serie af produkter i Nørrebro Bryghus universet, men vi mener samtidig også, at vi med BRAW (som sub-brand til Nørrebro Bryghus) kan være med til at sikre, at vi er innovative/spændende/hippe for markedet. Det sikrer samtidig, at vi har flere ben at stå på. Hvor Nørrebro Bryghus produkter henvender sig til et bredere udsnit af kunder, sikrer BRAW, at vi når ud til ølbarer, Michelin-restauranter mm. som vi ellers ikke har haft så godt fat i. Når det er sagt, så er BRAW også ambitionen om at få et frirum til at eksperimentere/lege mere med nye øltyper og ingredienser uden nogle former for restriktioner eller grænser”. 
Alt øl fra Braw bliver flasket og tappet på bryggeriet i Ryesgade på Nørrebro. Det er en vigtig del af historiefortællingen, at al øllet er brygget lokalt på Nørrebro og samtidig er 100% økologisk, håndtappet og håndetiketteret. Bryganlægget på Nørrebro er på 1000l og der er en god grund til, at man benytter det og ikke bryggeriets større anlæg i Hedehusene. ”Tanken med BRAW er netop at brygge det på et mindre setup som på Nørrebro. Vi er ikke interesserede i at smide det afsted i kæmpe mængder, men vil bare gerne have et output for vores mere eksperimenterende idéer”. 

Hvad er det så, at BRAW skal kunne som man ikke kan med brandet Nørrebro Bryghus? ”Som beskrevet ovenfor, så skal BRAW være med til at sikre, at vi når ud til kunder som vi ikke tidligere har haft succes med at nå. BRAW kommer både på flasker og KeyKegs. Flaskerne bliver primært solgt til finere restauranter og fede profilsteder, hvor fustagerne primært bliver solgt til ølbarer. Nørrebro Bryghus serien er for nogle kundegrupper ikke speciel nok, mest af alt fordi det har været på markedet en del år efterhånden, og fordi den i nogen udstrækning er tilgængelig i detail. BRAW bliver udelukkende et restaurationsprodukt, der produceres i begrænsede mængder, hvilket gør det super unikt for de steder, som ønsker noget helt særligt. Vi har skabt et univers, som er uprætentiøst og ligetil. Vi ville fra start gerne skabe en vibe, der minder om at træde ind på en bodega og få serveret en Michelin-middag”. 
Ovenstående svar giver også halvt om halvt svar på mit spørgsmål om, hvor langt BRAW skal nå ud. ”BRAW er tiltænkt at skulle leve i Københavnsområdet på højprofilerede steder samt steder man forventer at få en god øl. Vores eget bryghus har nogle af BRAW varianterne på fad, men flaskerne bliver kun solgt til udvalgte restauranter, barer og specialbutikker. På sigt kunne man godt forestille sig en form for eksport men ikke til en begyndelse”. 

BRAW kommer til at fungere som en blanding af en legeplads og et øllaboratorium, hvorfra man vil sende nye produkter på gaden i en lind strøm. I udgangspunktet vil man ikke arbejde med et fast sortiment, men skulle det vise sig, at man rammer en populær variant, så udelukker Emil Rosendahl Jensen ikke, at man brygger den igen. 

Ambitionen er, at BRAW i gennemsnit kommer til at lancere et nyt produkt på fad hver uge og en ny variant på flaske en gang om måneden. Om det holder stik og hvad de sender ud, kan man holde sig opdateret med ved at følge BRAW på Facebook.

torsdag den 16. februar 2017

Sort nyt: Nye sours fra Dry & Bitter Brewing Company

Dry & Bitter Brewing Company har lige præsenteret tre nye sours, som en del af et limited release. De blev første gang præsenteret i Leeds i går og detaljerne om de enkelte øl kan findes på pressebillederne herunder. 

(Herfra gættes der på, at navnene er hentet fra musikkens verden, og er twistede udgaver af "In the Court of the Crimson King" - King Crimson, "Pale Blue Eyes" - Velvet Underground og "Momentary Lapse of Reason" - Pink Floyd. Det er dog gætværk. Helt sikkert er det, at jeg håber, at de trods deres begrænsede oplag bliver tilgængelige i en grad, at de også dukker op på disse kanter af kongeriget.)

tirsdag den 14. februar 2017

Bryggeriloggen 14: Two Face Brewing

Ud af det næsten blå dukkede et nyt bryggerinavn i form af Two Face Brewing up i mit Facebook-feed lige før jul. Jeg greb tastaturet og spurgte pænt om de ville bidrage til Stovts bryggerilog. Det fik Peter Godtberg fra Two Face Brewing til tastaturet. Svarene kan du læse herunder. 

Bryggeriets navn: Two Face Brewing.

Siden hvornår: Startet i foråret 2015.

Fantombryggeri eller ”rigtigt”: Vores bryggeri er et fantombryggeri og øllet bliver brygget på Søgaards Bryghus I Aalborg.

Hvem står bag: Bryggerne fra Søgaards Bryghus. Two Face er lidt en legeplads for bryggere på bryghuset, hvor de kan udvikle mere eksperimentale øl, end de mere traditionsbundende øl brygget på Søgaards Bryghus.

Hvordan kom det så vidt: Idéen kom da Søgaards Bryghus ejer samt brygmester var på ”Craft Brewers Conference” i Portland, Oregon, USA, hvor de besøgte samtlige bryghuse og taprooms, og fik oplevet den moderne Amerikanske øl tradition. Her snakkede de begge om idéen i at starte et fantombryggeri i Aalborg, som kunne vise en anden side af Søgaards Bryghus. Navnet kommer også derfra da Søgaards Bryghus’ logo er et ansigt, så man kan sige at Two Face Brewing er den anden side af det. Det var også for at give husets bryggere mulighed for at prøve kræfter med mere eksperimentale idéer, men samtidig brygge efter klassiske og traditionsbundne principper.

Hvad er planen: Indtil videre er der 7 øl planlagt som skal udgives på flaske i løbet af 2017. Vi starter med forholdsvis små oplag af øllene. Foruden det har vi allerede haft kegs af nogle af de forskellige øl, som er blevet ”testet” rundt omkring i Aalborg såvel som KBH. Men kegs vil også være en del af de fremtidige udgivelser af øl. Mht. distribution kommer vi selv til at stå for størstedelen af det, i hvert fald i starten. Så eksport er pt ikke noget som er planlagt, men vi må se hvad fremtiden bringer.

Hvilke øl skal vi forvente: Lidt af hvert faktisk. Vi brygger et ret bredt udvalg af stilarter, egentlig øl som vi selv gerne vil drikke. Vi har tungt humlede IPAer, krydrede Imperial Stouts men også noget så traditionelt som en velhumlet pilsner på dagsordenen. Så det bliver en god blanding mellem traditionsbundne øl med lidt mere moderne tendenser, og mere eksperimentelle øl inspireret af de moderne amerikanske bryggetraditioner.

Hvad er næste træk: Hvis alt går efter planen så bliver næste træk at flaske vores første release, som vi håber at kunne have klar til marts-april. Den første øl vi udgiver på flaske bliver vores Imperial Witbier, Clockwork Orange, brygget med druesaft og honning, og humlet med Cascade og Nelson Sauvin. Efter Clockwork Orange, er de næste træk selvfølgelig at få de næste seks øl klargjort til udgivelsesplanen som tidligere nævnt. Foruden de syv øl som bliver flasket først, eksperimentere vi med andre opskrifter som til at starte med er forbeholdt kegs. For eksempel en ”Double Mashed” Imperial Stout, som er inspireret af den tyske kage Schwarzwälder Kirschtorte.

torsdag den 9. februar 2017

Interview: CODY på flaske

Tilbage i december røg der et billede af en stribe flasker op på CODYs Facebookside bærende bandets navn. Min første tanke var, at der var tale om et hjemmebryg i bandets ære, men flaskerne dækkede over mere end som så. Øllene var brygget af Ølsnedkeren og blev sluppet fri 10. december, hvor Ølsnedkeren i Griffenfeldstgade lagde lokaler til ølrelease og koncert med CODY

CODY er ikke et tilfældigt navn i min pladesamling. På forskellige formater er hele deres bagkatalog repræsenteret på mine hylder, og når jeg tæller sammen, så tror jeg også det er blevet til i omegnen af ti koncerter med dem siden jeg første gang så dem på Dexter i februar 2009. Fra ladet af en lastbil en kold septemberaften samme år, over opvarmning for Tindersticks, til artist talk på det lokale musikbibliotek sidste sommer, med en masse andre koncerter stukket ind undervejs, og når CODY starter deres forårsturne op til april, så dukker jeg op igen. 
Derfor er det også en fornøjelse at se, at CODY har fået deres egen øl. Det er velfortjent skulderklap, der forhåbentligt vil introducere nye mennesker for gruppen. Og jeg tøvede da heller ikke mange sekunder fra jeg opdagede øllen, til jeg tog kontakt til Ølsnedkeren og CODY for at høre om de ville fortælle hvordan samarbejdet kom i stand. I løbet af et par dage lå der svar fra Kaspar Kaae fra CODY, og Martin Jensen fra Ølsnedkeren. 

Martin fortæller ”Kaspar fra Cody kommer på vores bar i Griffenfeldsgade i ny og næ. Jeg mødte ham dernede en dag, og vi snakkede lidt om, at det kunne være sjovt at samarbejde”. Kaspar uddyber "Jeg sidder en onsdag aften i oktober med min ven Christian på Ølsnedkeren, hvor vi finder os godt tilpas med melankolsk indie-musik i højtalerne og humlede IPA øl med sjove navne på vores bord. Snakken går, som den plejer, på gamle Fender guitarer, tournelivet og den forbandede kærlighed, som vi må og skal forholde os til. Midt under snakken og efter flere forskellige varianter af af ufiltreret øl med sidevogn til, kommer der et stykke akustisk musik ud af barens højtalere, som er i fin tråd med resten af aftenens spilleliste. Jeg kender det her nummer, men jeg kan slet ikke huske hvor fra - hvilket irriterer mig. Jeg kender opbygningen, jeg ved, hvad der skal ske, og jeg håber sådan, at der snart kommer en vokal, jeg kan forholde mig til eller sågar kender, så jeg atter kan vende fokus tilbage til vores samtale om den custom color Fender Stratocaster, som Christian netop har købt i USA. Vokalen kommer, og jeg er nu ikke længere i tvivl, for det er min egen vokal der ungt og indieagtigt flyder ud i rummet. Nummeret hedder Make You Return og er fra CODY's første ep fra 2009. Jeg kigger først på Christian - både stolt og smigret over at høre CODY på så fint et sted, og nervøst vender jeg blikket op mod baren med en usikker og smule forfængelig tanke om; mon de ved, at det er mig, der har skrevet den sang? Oppe i baren sidder tre mennesker og fniser ned mod vores bord - YES, de ved, hvem jeg er. Optur! Vores to fester bliver hurtigt slået sammen, og vi får flere ufiltrerede øl med sidevogn. Stemningen er god og alt er helt perfekt. På et tidspunkt spørger bryggeren Martin, om han ikke skal brygge en øl til CODY. Han har været fan i mange år, og er også fan af bandet Mogwai, som CODY har sit navn fra, så det giver selvfølgelig vanvittig god mening, at vi skal have en øl - intet mindre. Uden at tænke to gange, svarer prompte, at jeg synes, ideen er fremragende, og vi aftaler at tale videre om det, når vi begge er lidt mere klare i hovederne”. 

Kaspar forsætter ”En fredag aften og en uge senere tager David fra bandet og jeg ned og smager på en masse forskellige øl sammen med bryggeren Martin, som også guider os til at tage den helt rigtige beslutning om, hvordan vores øl skal smage. I virkeligheden træffer Martin måske mest af alt den beslutning, men vi får følelsen af, at vi er en vigtig del af processen”. Hvis det var Martin, der egenrådigt tog beslutningen, så skinner det ikke igennem i hans del af fortællingen. ”Efter at have kommunikeret lidt frem og tilbage omkring praktiske detaljer, aftalte vi at mødes, hvor jeg kunne lave en lille smagning for dem med henblik på at beslutte, hvilken type øl vi skulle lave. Vi kom frem til en let ipa med fokus på de frugtige noter fra humlen, så jeg lavede en opskrift ud fra det, hvor jeg samtidig tog hensyn til, at øllen skulle passe til en musikoplevelse. Det kan godt lyde som en luftig reference, men for mig handlede det om at lave en tilgængelig og ikke for stærk ipa. Det skulle være en øl, der kan fungere som flittig ledsager til en koncertoplevelse - man skal kunne drikke nogle stykker af dem uden at miste besindelsen. Derfor har vi brugt bestemte typer malt for at gøre maltsmagen tydelig uden at være dominerende samt bevaret en smule restsødme. Samtidig har vi fokuseret mindre på de tidlige humletilsætninger og mere på de sene - altså mindre bitterhed, mere aroma”. 
Resultatet af de fælles anstrengelser bliver en IPA på 5,5%, der fint lever op til de kriterier Martin stillede op for den. Begejstringen for øllen og for projektet er da også til at tage og føle på når Kaspar fortæller om det. 

”Det er for sejt, at nogen vil brygge en øl med vores logo på. Det er stort for os og skidegodt op til jul. Det hele bliver afsluttet med, at vi holder en fest sammen med Ølsnedkeren i starten af december, hvor der kommer mange glade mennesker, vi spiller koncert og der bliver langet en masse Come On Die Young-vaser over disken, og der bliver uden tvivl også spist mange Treoer dagen derpå. Det har været et sindssygt sjovt og nemt samarbejde med Ølsnedkeren, som ligesom os bare gerne vil have det sjovt med de projekter, de kaster sig ud i. Jeg vil aldrig glemme, at der er nogle der synes, min musik er god nok til at blive samlet i noget så smagfuldt og blæret, som den øl Martin og Ølsnedkeren har lavet. Jeg er også utrolig glad for, at vores veninde og designer Nanna Rosalia Siggard gad at lave et design til flasken, som passer så godt. Hun lavede det i første hug".

Stovts CODY top-5:
1: Down in the Dark
2: Another Year
3: Sixteen Holes
4: Windshield
5: Medic Blues

onsdag den 8. februar 2017

Poesibogen: O/O Brewing

En sjælden gang imellem dukker der rå doser hype op derude, der ikke bare er varm luft, men rummer en masse velfortjent opmærksomhed, der går i retning af folk, der producerer noget forbandet godt øl. Et af de tilfælde er O/O Brewing i Göteborg, der brugte fire år på at konvertere den gamle ejendomsmæglerlæresætning ”beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” til noget, der var brugbart når man ejer et bryggeri, og derfor nu starter hver morgen med gruppekram og kampråbet ”drinkability, drinkability, drinkability”. Sådan forestiller jeg mig i hvert fald, at det er foregået. To ting er sikre. A: O/O Brewing var noget af det bedste, der dukkede op på det danske ølmarked i 2016, B: Olof og Olle har bidraget til Stovts Poesibog. Vi stiller om:

What is your favorite beer? 
Our favorite beer(s) are Pilsner Urquell (Olof) and London Porter (Olle). Porter is the origin of our interest in beers and London Porter is the most balanced one I've had so far. Just the right alcohol percentage and great aroma and taste. Same goes for Urquell, drinkability at its best. 

What is your favorite beer type? 
Our favorite beer type is (Olof) Pilsner and lower alcohol pale ales, where the focus is drinkability and balance. For Olle it is Porter and aromatic hoppy beers. 

Where do you buy your beer? 
In Sweden we only have Systembolaget , however our favourite water hole in Gothenburg is The Rover. 

What has been your greatest beer experience? 
My (Olof) greatest beer experience was road tripping in Vermont, visiting great breweries. Olle, for me it was Cantillons Quintessence in Belgium a couple of years ago. Both experiences where great eye openers. 

What makes beer so great? 
For the both of us it is the versatility and the sociable aspect of it. It is great for all occasions. It is also the perfect balance between, sweet, bitterness and sour, very few beverages possess all these qualities.

mandag den 6. februar 2017

Bryggeriloggen 13: Bad Luck Brewing Company

2017s første startnummer til bryggeriloggen går til Daniel og Thomas, der står bag Bad Luck Brewing. Velkommen til.

Bryggeriets navn: Bad Luck Brewing Company

Siden hvornår: 2016

Fantombryggeri eller ”rigtigt”: Fantombryggeri
Hvem står bag: Daniel Pilloni og Thomas Schøn

Hvordan kom det så vidt: Det hele startede i sommeren 2016, da Thomas fik tilbudt muligheden for at kontraktbrygge på Stevns Bryghus. Thomas og jeg var i den situation, at det bryggeri vi begge var tilknyttet ikke længere kunne betale vores løn pga. en større økonomisk krise, som bryggeriet var havnet i. Det virkede derfor helt naturligt for os at takke ja til tilbuddet og deraf kommer navnet også.

Hvad er planen: Lige nu fokuserer vi mest på at få vores øl ud på de københavnske ølbarer, men i løbet af 2017 starter vi en flaskeproduktion op, som forhåbentligt kan nå ud over den københavnske bygrænse.   

Hvilke øl skal vi forvente: Vi kommer til at lave en masse humlet IPA, Pale Ales og Stouts. Vores fokus er helt klart på humlede øltyper, men med en god maltbase. Daniel har arbejdet meget med maltet lagerøl førhen og Thomas har stor erfaring fra tidligere med at lave mega humlet øl, så vores mål er, at fusionere vores viden og erfaring og derved skabe nogle vildt lækre IPA og Pale Ales med stor krop fra maltbasen og så masser af lækker humle til at balancere det hele.       

Hvad er næste træk: Lige nu arbejder vi på nogle private label projekter. Blandt andet en Pale Ale til teatergruppen Supertanker. Derudover har vi adskillige Pale Ales, IPA’er og Stout's i vores pipeline. Vi har også meldt vores ankomst til DØE-festivalen 2017, og der er ingen tvivl om at vi til festivalen vil komme med en masse humlede lækkerier og kulsorte Stouts. For et nystartet bryggeri er sådan en festival en unik mulighed for at møde en masse glade ølnørder. Vi ser, trods vores navn, lyst på fremtiden. Og vi er overbeviste om at der er masser af plads til sådan et par uheldige helte som os, på den danske ølscene.

tirsdag den 3. januar 2017

Nytårstalen 2016

Et nyt år med nye øl og nye øloplevelser er blevet serveret, og selvom ingen helt ved, hvordan det kommer til at smage, så er det med stor nysgerrighed jeg går i gang med det. 

2016 blev i al beskedenhed et ret godt år for Stovt, hvor jeg har oplevet en stor og stigende opmærksomhed i forhold til det, der er blevet postet på siden og på Facebook. Især klummerne, debatten om DØE og udviklingen i Coisbo-sagen trak en del besøgende. Hvilket jeg ser som et tegn på, at der er en nysgerrighed efter anden ølpresse end bare anmeldelser. Jeg vil faktisk gå så vidt som at citere sidste års nytårstale, med den eneste forskel, at årstallet er blevet ændret. 

”Et håb for 2017 er, at Danmark får en bedre ølpresse. Jeg kan blive gul og grøn af misundelse når jeg ser, hvad amerikanske ølblade og blogs kan diske op med af features, analyser, baggrundshistorier, artikler og ikke mindst kritik. Selvfølgelig skal der være plads til bloggenes anmeldelser og de har også deres berettigelse, og selvfølgelig kan Ølentusiasten ikke svinge med hammeren, når de som organisation helst skal kunne gå i seng med alle, men et eller andet sted derude må der sidde en eller flere, der kunne have lyst til at rykke ved noget og have nogle ambitioner på vegne af oplysningsniveauet omkring øl herhjemme.” 

Det store spørgsmål i 2017 er om svenskerne bliver ved med at dominere i den grad de har gjort i 2016. De bedste og mest spændende ting på de danske hylder og haner kom sidste år fra Sverige. Ligger svenskerne yderligere til deres dominans i 2017, eller bliver kampen taget op? Det er ikke fordi dansk øl har ligget på den lade side i 2016, men det er begrænset, hvor mange øl der er kommet på markedet, det har været værd at flippe skråt over og hvor mange nyheder, der har fået en til at whatthefucke. Jeg har et håb om, at det liver lidt op i år. 

Mest spændt er jeg på Amager Bryghus nye lokaler og Alefarm Brewings nye bryganlæg. Jeg håber, at de to bryggerier får det optimale ud af deres investeringer og at vi, der bruger vores lommepenge på øl, får noget valuta for deres penge. 

Den næste måneds tid ligger Stovt.dk øde hen, men vågner op til dåd igen til februar, hvor jeg forhåbentlig kan præsentere et nyt tiltag som jeg selv tror bliver et godt indspark til debat og eftertanke. Indtil da er stadig liv på facebookkontoen. 

Tak til alle, der har gidet følge Stovt, kommenteret her eller Facebook, eller på anden måde brugt tid på de her sort/hvide sider. Tak til alle de mennesker derude, der har gidet bidrage til Bryggeriloggen og Poesibogen, tak til alle, der har taget sig tid til at besvare spørgsmål, tak til de bryggerier, der har inviteret og sponseret. Som altid, hvis der er noget du savner på Stovt, hvis du har opfordringer, idéer, kritik, ris eller ros, så kom med det. Inspiration og stof til eftertanke er altid meget velkommen. 

Tak. 

Martin/Stovt

fredag den 16. december 2016

Årets danske bryggeri 2016

Det var close race, da prisen som årets bedste bryggeri sidste år blev delt ud til Ghost Brewing. Det er mindst lige så tæt i år, men feltet synes mindre. Jeg har svært ved at få øje på det danske bryggeri, der virkelig har gjort noget exceptionelt i år. Jeg synes Alefarm Brewing har bygget fint videre på sidste års titel som årets nye bryggeri, og leveret en stribe gode øl. Jeg synes stadig Amager Bryghus er flagskibet når det gælder dansk øl, og Todd the Axeman er stadig en af de øl jeg køber flest af, men jeg bliver lang i løgene af alle de middelmådige samarbejdsbryg. Jeg synes stadig, at Ghost Brewing leverer fremragende sorte øl, det samme gør Det Lille Bryggeri og det er svært ikke at imponeres over Mikkellers færd ud i verden og så fremdeles. 

Men.. 

Man kan ikke købe sig til sejr og succes her, men paradoksalt nok er det Dry & Bitters indkøb af en tappemaskine, der gør at de løber med titlen som årets danske bryggeri. Dry & Bitter Brewing Company har levet en stille tilværelse i min bevidsthed, hvor de til generel tilfredshed er blevet indkøbt når deres øl har været på kortet rundt omkring. Men med muligheden for at hive deres øl hjem i køleskabet er de blevet et langt mere aktivt valg. Jeg har satan-den-onde-lyneme hevet mange Christian Bale Ale hjem i køleskabet efter at det er blevet en mulighed, og jeg har smagt, hvad der er blevet sat på hylderne af flasker. Og i forlængelse af det, er Dry & Bitter stille og roligt blevet bryggeriet jeg rækker ud efter, hvis alt andet fejler, på flaske såvel som på fad. At vælge Dry & Bitter Brewing Company som årets bryggeri er en anerkendelse af et bryggeri, der måske ikke har de største fagter, men gang på gang på gang laver øl, der leverer varen. Det er sjældent de store, tunge og komplicerede øl man ser fra deres side, men det er IPAer m.m. man gider og det er IPAer m.m. man gider drikke flere af, og nok så vigtigt ikke kløjs i, hvis dagens ølkort ikke indbyder til andet end at bestille den samme øl for fjerde gang i træk.

torsdag den 15. december 2016

Årets nye øl 2016

Årets nye øl bliver knækket i to her på Stovt. Taler vi årets bedste nye øl, så ligger svaret i forlængelse af mandagens svar i kategorien årets udenlandske bryggeri. Narangi fra O/O Brewing tager både guld, sølv og bronze. Det er en IPA som en IPA skal være. Umiddelbar, balanceret og inviterende til mere, eller som min uddybende anmeldelse på Untappd lød: Citrus, ananas, intens, frisk, forrygende. 
Men kategorien hedder årets nye øl, og her er vinderen Beer Geek Limfjordsporter fra Mikkeller/Thisted Bryghus. Jeg mindes ikke hvornår en øl sidst, hvis nogensinde, har formået at skabe så store bølgeskvulp i den lille andedam vi bor i. Et uventet samarbejde mellem to bryggerier, der umiddelbart udspringer fra hver sin ende af ølverdenen, fik det samlede pressekorps til at stimle sammen for at omtale bryggerierne og de to ikoniske øl, der danner basis for det fælles barn. Beer Geek Limfjordsporter er som øl vellykket, men med den indbyggede brist, at den virkelig, virkelig, virkelig ikke bør drikkes frisk. Den skal lige have lov til at trække et par måneder før kapslen ryger, men så får man også en fin øloplevelse, der vel bedst kan beskrives som en federe, ladere og mere lakridsdreven udgave af Limfjordsporteren. Som produkt var den vellykket, som samarbejde var den godt tænkt, som markedsføringsgimmick var den genial og som årets nye øl er den selvskreven. 

Klummen 07: Samarbejde og samarbejdsbryg

tirsdag den 13. december 2016

Årets ølbegivenhed

Årets ølbegivenhed uddeles i år til det bedste, der set fra Stovts synspunkt, er sket i den danske ølverden i det forgange år. Kandidaterne til prisen spænder vidt, fra Dry & Bitter Brewings investering i en flaskemaskine, der gjorde det muligt, at få Christian Bale Ale hjem i køleskabet, over åbningen af Kunstbryggeriet Far & Søns restaurant, der har været længe undervejs og heldigvis er kommet godt fra land, til lanceringen af Beer Geek Limfjordsporter, der skabte bølger af opmærksomhed, der sjældent er set i forbindelse med lanceringen af en øl. 

Prisen jeg står med i hånden beholder jeg dog selv, for årets ølbegivenhed 2016 ifølge Stovt er Stovt! I Stovts nytårstale 2015 udtrykte jeg et håb om en bedre ølpresse. Det har vi ikke fået, men jeg synes, at Stovt har leveret i en grad, at jeg fortjener den her pris. Fra Coisbos medaljehøst, over diskussion om Danske Ølentusiasters berettigelse, til en stribe af klummer om forskellige emner + det løse. Der har været meget på bordet, der har været en masse diskussion og det har været godt og sundt. Tak for prisen, jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket, men jeg synes jeg fortjener den.

mandag den 12. december 2016

Årets udenlandske bryggeri 2016

Da sidste års udenlandske bryggeri skulle kåres var finalefeltet en rendyrket svensk affære. Det er ikke anderledes i år. Mens kuverten med vindernavnet famles frem af en kendis, der ikke skulle andet i dag, så kigger de to finalister O/O Brewing og Stigbergets Bryggeri på hinanden, mens Olle, der er halvdelen af O/O Brewing og brygger på Stigbergets Bryggeri mest af alt kigger på sine fødder. 

Der er for Stovt slet ingen tvivl om, at hæderen som årets udenlandske bryggeri skal tilfalde et af de to bryggerier. Begge bryggerier har været nye bekendtskaber for mig, og de har begge leveret fortrinlige øloplevelser i absolut topklasse. Pretty Pale Ale og Naranji fra O/O Brewing har gjort stort indtryk, mens GBG, West Coast og Russian Imperial Stout fra Stigbergets Bryggeri har formået at begejstre på samme niveau. Kendelsen er så hårfin, at ikke engang målfoto kan afgøre, men i stedet for at smide to navne op på vinderskamlen, så hiver vi Olle Andersson derop i stedet. Der er intet årets udenlandske bryggeri i denne omgang, til gengæld vil jeg godt overrække Olle Andersson prisen som årets udenlandske brygger for hans markante aftryk i ølverdenen i 2016 og for at gøre det så meget mere indbydende at være øldrikker. Tak Olle, ølåret 2016 havde ikke været det samme uden dig. 
Olle Andersson fotograferet af Portersteken, der i oktober bragte dette fine interview med ham.

mandag den 5. december 2016

Amager Bryghus flytter

I torsdags kom det frem, at Amager Bryghus næste år flytter. I forlængelse af den nyhede, ringede jeg til Morten Valentin Lundsbak, der ejer Amager Bryghus sammen med Jakob Storm, for at få nogle flere detaljer om flytningen. 

Overraskende nok, så er Amager Bryghus nye lokaler med deres 1.400m2 mindre end deres nuværende kælderlokation, men med 7,5m til loftet, så er det muligt, at få plads til gæringstanke af en størrelse, det ikke er fysisk muligt, at have stående i deres nuværende kælderlokale. 

I første omgang udvides tankkapaciteten med seks 60hl tanke, samtidigt med at der trækkes kabler og køling til yderligere seks tanke. Med de første seks tanke udvides Amager Bryghus kapacitet fra de nuværende 400.000l til 600.000l, og når og hvis, der kommer yderligere seks tanke til, så kommer kapaciteten op på 800.000l. Altså en fordobling af den nuværende kapacitet. Det betyder også, at produktionen i første omgang kommer op og køre 15 bryg om ugen, et tal der forøges til 20, hvis der kommer yderligere seks tanke ind, hvilket kan betyde, at der bliver behov for at hente yderligere en brygger ind. 

Man forventer, at tage de nye lokaler i brug omkring maj/juni 2017. Når man påbegynder flytningen vil de nye tanke være installeret. Herefter flytter man tanke og bryganlæg fra den gamle adresse. Fra flytningen påbegyndes, forventes det, at produktionen vil være lukket ned i fire uger. Der vil i tiden op til lukningen blive brygget op af flaskeøl, mens fadøl bliver nedprioriteret i den sidste tid. 
Der er i første omgang ikke økonomi til et nyt bryganlæg, men i de nye lokaler bliver der gjort klart til at installere et på et senere tidspunkt. Morten fortæller, at det i så fald vil blive et bryganlæg på enten 2.500l eller 4.000l, der vil blive tale om. Hvis man på et tidspunkt installerer et nyt bryganlæg, så er det planen at bibeholde det gamle til at producere månedens fadøl, surt, sort til fadlagring og andre eksperimenter på. 

Der flirtes også med tanken om at investere i et dåsetapperi. Morten indrømmer, at han ikke er sikker på, at det danske marked er klar til dåseøl i den prisklasse, men som den idealist han er, så mener han at dåserne kunne blive et seriøst step up til den artwork som Simon Hartvig Daugaard leverer til dem. 

Morten anslår, at man i de nye lokaler kan komme op på en årlig produktion på 2.000.000l, men understreger, at det ikke er et mål i sig selv. Drømmen var egentlig en ny bygning, men da pengene for tiden arbejder bedre for entreprenørerne ved at bygge private boliger, så slog man til da man blev tilbudt de nye lokaler. ”Vi kommer aldrig i nærheden af lignende lokaler herude igen”. Foreløbigt lejer man sig ind, men det er planen, at Amager Bryghus på sigt overtager dem. 

Således ser Amager Bryghus fremtid ud på papiret, om et halvt års tid er den forhåbentligt realiseret ude i virkeligheden også. Personligt ser jeg frem til at se de nye lokaler og hvilke muligheder, det giver bryggeriet.

fredag den 2. december 2016

Interview: Anders Coisbo om afskeden med Coisbo Beer

For en måned siden tikkede der en besked ind på Stovts Facebookside, som jeg ikke lige havde set komme. Det var en invitation fra Anders Coisbo, der bød på en kop kaffe og et indblik i, hvad der er sket i kulissen i sagen om Coisbos konkurs. 

Vi mødtes et par dage senere, hvor Anders lagde kortene på bordet og gav et solidt indblik i hans side af sagen. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at der var en masse usagt i sagen om konkursen og blev kun bekræftet i denne fornemmelse af vores samtale. Meget blev fortalt, men ikke alt kan genfortælles. 

I udgangspunktet havde Anders Coisbo 60% af ejerskabet i Coisbo, mens Michael Sandal sad på de resterende 40%. Fordelingen blev dog byttet rundt i starten af året. En øget produktion, der ikke var blev fulgt på vejs af et øget salg, havde drænet kassen. Michael Sandal tilbød at skyde flere penge i firmaet mod at han kom til at stå med 60% af ejerskabet. Det havde Anders Coisbo absolut ingen intentioner om at gå med til, men presset blev til sidst for meget. De manglende penge i kassen gjorde, at kreditorerne skulle holdes fra døren, heriblandt flere som der havde været et godt samarbejde med siden Coisbo Beers start. Anders Coisbo forsøgte at købe Michael Sandals anparter, men Michael Sandal ville ikke sælge. Så selvom Anders Coisbo ønskede at stoppe samarbejdet kunne det ikke lade sig gøre. Ifølge Anders Coisbo havde Michael Sandal besluttet sig for, at han ville være den største spiller i Coisbo Beer. Det økonomiske pres gjorde, at Anders Coisbo til sidst accepterede tilbuddet. 

Derefter begynder en nedadgående spiral i samarbejdet mellem Michael Sandal og Anders Coisbo, der kulminerer da Coisbo Beer erklæres konkurs. Siden da er ondt blevet være. Anders fortæller, at det nåede et niveau, hvor han var nødt til at have en bisidder, da han blev interviewet til en artikel i Fyens Stiftstidende, der blev bragt 18. oktober 2016, for ikke at komme til at overtræde nogle usynlige linjer. Han fortæller, hvordan tidligere leverandører har ringet til ham og tjekket op på hans helbred, efter at være blevet fortalt om ikke eksisterende diagnoser, og han fortæller, at det er blevet meldt ud, at han vender tilbage til Coisbo Beer når han er ovenpå igen. Anders understreger, at hans helbred ikke fejler noget og at han ikke vender tilbage til Coisbo Beer - hører man andet, så er det løgn. 

Da boet efter Coisbo Beer blev solgt bød Anders Coisbo på den ene side sammen med en tidligere leverandør, og på den anden side sad Michael Sandal, der i sidste ende vandt budrunden. Dermed var Anders Coisbo endegyldigt ude af firmaet, der bærer hans navn. 

Det oplagte spørgsmål var: hvad så nu? Et spørgsmål, der ikke var et klart svar på da vi mødtes. ”Jeg ved det ikke! Skal jeg tage et job, skal jeg bygge noget nyt op? Der står en investor klar, men jeg ved det ikke”. Den umiddelbare plan var at lande igen som menneske efter en turbulent periode. Siden da har Anders Coisbo fået et job hos Krones, hvor han skal projektere og bygge Steinecker bryghuse i Skandinavien og Baltikum. 

Sideløbende med det nye job starter Anders Coisbo et nyt ølbrand op. Foreløbigt er der blevet brygget en julebryg på opfordring af flere tidligere kunder, der nu har valgt at kappe båndet til Coisbo Beer. Næste øl forventes klar til februar.