Vintage: Beer Here - Kremlin Crude (2014)

Der var engang, hvor Kremlin Crude fra Beer Here hørte til blandt mine favoritøl.

Kremlin Crude var en 11 % Russian Imperial Stout uden al for megen slinger i valsen. Jeg husker den som en småbrutal størrelse, men jeg kan tage fejl – det er trods alt en del år siden.

Faktisk er det så mange år siden, at jeg har fundet en flaske frem fra kælderen fra 2014. Her otte år senere åbnede jeg den med en forventning om, at løbet var kørt, men det kan jeg indledningsvis ikke helt blive enig med mig selv om det er.

Duften er ikke for lovende. Umiddelbart sød på den måde man får, når de mørke øl begynder at få soya-noter. Der er stadig liv i glasset, og langs kanten ligger der en smal linje af små hvide bobler, der beviser det.

Smagen byder på lys chokolade og masser af lakrids. Duften har efter et par minutter i glasset lagt sig på et leje, hvor den er sød, men mild. Der er i forhold til øllen ikke megen smag. Først sødme, så en kæmpe bølge af lakrids og til sidst en klæg mundfølelse, der ikke er helt heldig.

Ifølge datoen på kapslen, der vil Kremlin Crude kunne holde til 2024. I forhold til, hvordan den smagte engang, der er det en sandhed med modifikationer. Jeg har prøvet øl, der efter otte år var langt mere nedbrudte og udtjente, men dermed ikke sagt, at Kremlin Crude holder fanen højt i dag.

Kremlin Crude årgang 2014 anno 2022 er ikke rigtig skidt. Den er heller ikke rigtigt god. Den er mest af alt en erfaring jeg er blevet rigere, og en påmindelse om, at sort øl sjældent kan holde sig så længe som nogle optimistiske holdbarhedsdatoer gerne vil have dem til.

Klummen 61: El Fresco

“El Fresco is brewed completely without any additives. Yes, you heard right. El Fresco is brewed from the finest hops and barley malt and nothing else.”

Nu har jeg fandeme aldrig! Hold mit vaterpas, for det er da helt skævt det der. Fortæller I mig, at der kommet en øl på det danske marked, der er brygget på kun humle og malt? Slet ingen tilsætningsstoffer? Slå da lige over på trafikradio, for der må da være kø på alle indfaldsveje ved forhandlerne.

Hvis du har set en af de nye reklamer for Wolt, så har du måske også set Magnus Millang gå ind foran en stabel ølkasser af mærket El Fresco. Og der bliver det hele en smule meta, for El Fresco er en ægte øl, der ikke bare kan købes ude i virkeligheden, men også har Magnus Millang som ansigt udadtil, og ikke bare det - Magnus Millang er også en af ejerne af Copenhagen Brewing Company, der er firmaet bag El Fresco.

At et kendt navn bliver spændt foran en øl, det er set før.

Det er også set før, at hvem end, der har siddet og skrevet hjemmesideteksterne, har fået fuld plade i bullshit-bingo.

Sådan er det også på El Frescos hjemmeside – og jeg bliver så træt.

Du kan se hjemmesiden her.

Eksempelvis kan du læse, at El Fresco er “…created with a precise combination of special barley malts”. Hvis du ikke taler flydende markedsføring, så kan jeg fortælle, at det er det, der på dansk hedder en opskrift. Bemærk også, hvordan Copenhagen Brewing Company sprogligt forsøger at hæve El Fresco op. Det er en præcis kombination, og det er ikke bare malt, der bruges – det er ”special barley malts”.

(Så ingen basemalt?)

Hjemmesideteksten er skrevet til at lyde godt. Ingen tvivl. Tom tale lyder ofte godt – indtil du begynder at lytte efter.

For mig knækker filmen endegyldigt da Copenhagen Brewing Company forsøger at sælge El Fresco på, at den er en genvej til færre tømmermænd.

”We don´t like hangovers! Consuming beverages with a lot of artificial flavoring agents, artificial aroma, coloring agents, sugar and other additives is generally a bad thing and may also result in more severe symptoms associated with hangovers.”

Bid mærke I ordet “may”. Det kan være, det er det ikke nødvendigvis. De kommer da heller ikke med nogle videns-baserede argumenter, men fortæller, at det ifølge deres erfaringer minimerer tømmermændene væsentligt.

“In contrast, El Fresco is a pure product brewed without any additives at all, and in our experience this fact significantly minimizes hangovers.”

Jeg vil ikke spille hellig. Jeg har igennem årene lavet en del feltarbejde når det gælder ølindtag – ja, faktisk vil jeg påstå, at jeg har erfaring med snart sagt enhver form for alkoholindtag. Og tømmermændene er der også, selv om indtaget har bestået af 100 % reinheitsgebotbaseret øl.

De spiller dog et kort, der gør, at de alligevel holder deres på det rene.

”That being said, the best way to prevent hangovers when enjoying alcoholic beverages is always to drink responsibly.” Hvilket ligger smukt I forlængelse af dette uddrag fra deres indledende salgstekst ”…a smooth and refreshing beer that you can drink all day and all night without feeling heavy.”

Måske er El Fresco den øl danskerne har gået og ventet på. 

Måske shiner de ”…Latin American notes…” helt igennem når du smager den. 

Det ændrer dog ikke på, at teksten på hjemmesiden er et studie i, hvor højt en tønde kan buldre, når afsenderen ruller alle kræfterne ud, men tønden ved nærmere eftersyn viser sig at være tom.

Eller sagt på dansk: bullshit!

Vintage: Amager Bryghus - Maureen the Maverick Moonshiner

Lad os starte med det praktiske - Maureen the Maverick Moonshiner blev flasket tilbage i 2017, og har siden da levet et stille liv i Stovts kælder. Det er en dobbeltmæsket Russian Imperial Stout, der holder 12 %, og det er en fadlagret udgave af Dario the Dark Don, som jeg indskudt bemærket var virkelig begejstret for – også i årene, der fulgte.

Mens jeg sidder og drikker øllen, dvæler jeg lidt ved alkoholprocenten, tidens gang og tingenes udvikling. I dag ville jeg ikke købe en Imperial Stout på 12 %, fordi jeg ud fra alkoholprocenten ville tolke, at turen gik til sukkerkageland.

Der er nu ikke meget sukkerkageland over Maureen. Når jeg skimter ned over mine noter, så kan jeg se, at jeg har skrevet ”boozy” fire gange. Maureen the Maverick Moonshiner var da også en af de øl, der dér tilbage i 2017 kom på helt friske bourbonfade. Det kan smages i en grad, at det nærmest brænder igennem.

Det boozy og det brændte nipper i eftersmagen, og det er virkelig en hyperpotent øl, der er i glasset. Det skulle den dog nok have været for to år siden. Der er noget med balancen, der ikke helt spiller og der er også lidt vandede tendenser, der måske kan tilskrives brugen af hvede.

Alt det ligger dog bag det brændte og det boozy, der brutalt overtrumfer alle andre noter. Oplevelsen bliver dog alligevel en smule paranoid, der kan tilskrives den gamle læresætning ”mere er ikke nødvendigvis bedre” – i hvert fald når det gælder kælderophold for øl.

En okay oplevelse, der hives hjem på Maureens massive udtryk.

Vintage: Amager Bryghus - Christopher the Crimson Crooner (2017)

Hvis du er typen, der følger med på Stovt, så vil du vide, at der på min forholdsstatus til Barley Wine står ”it’s complicated”. Eller, egentlig er mit forhold til Barley Wine ikke synderligt kompliceret. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om dem – dvs. 90% af tiden.

Og så er der så en øl som Christopher the Crimson Crooner, der er grunden til, at jeg stadig kan finde på, at smide Barley Wine i kælderen – og en øl, der lige har fået mit hoved til at eksplodere, og mindet mig om, hvad en ølkælder kan.

Christopher the Crimson Crooner er Marianna the Moody Milf, med en tur på friske bourbonfade til forskel. Den har siden lanceringen i december 2017 stået i Stovts kælder, og blev under eder og forbandelser åbnet for nylig. Der blev bandet, for jeg troede, at det var en sort øl, jeg havde fået fisket ud af køleskabet. Jeg kunne dog have sparet mig.

Der var stadig pift gemt under kapslen, da den røg af - og da forbløffelsen over, at indholdet af flasken ikke var sort var passeret, så kunne jeg da også godt nyde den blide rødbrune farve, der var samlet i glasset.

Christopher er en boozy størrelse, hvor fadpræget er massivt og totalt dominerer øllen. Det er mild karameltoffee med gashåndtag. Det er øllen, der får dig til at drømme om Crème brûlée, som jeg mistænker ville være en fantastisk parring.

Det er en flydende topkarakter, og Christopher er prinsen jeg har ventet på, mens jeg har kysset Barley Wine-frøer fra kælderen.

Good stuff, good stuff indeed.

Klummen 60: Stovt om Stowt, men mest om Godt Bryg

Når der kommer en øl på markedet, hvis navn nærmest kliner sig op ad denne blogs navn – så virker det oplagt at tage en flaske med hjem fra supermarkedet. Og som skrevet, så gjort.

Stowt er en del af de efter hånden mange øl, som Royal Unibrew har sendt på markedet i deres Godt Bryg-serie, der ”… hylder den stolte danske ølbrygningstradition fra 34 lokale bryggerier.”

Det er ikke fordi, der er meget at sige om Stowt. Du får, hvad du betaler for. Til en pris omkring de 15 kr. får du en porter på 7 %, der har en afdæmpet sødme og en kunstigt brændt eftersmag. Det er ingen stor øl, men der blev drukket ud.

Jeg synes Godt Bryg-serien er vanvittigt godt fundet på, også selvom serien lugter lidt af voodoo. For hvis jeg ikke tager meget fejl, så er øllene fra serien primært genoplivede opskrifter fra bryggerier som Royal Unibrew selv har opkøbt og lagt i graven.

Det ændrer dog ikke på, at etiketterne, der spiller på de gamle etiketdesign fremstår både rustikke og unikke, og alligevel er du ikke i tvivl om, at øllene tilhører den samme serie. Samtidigt ser etiketterne utvivlsomt godt ud på frokostbordet, hvilket jeg sagtens kan se som en deal breaker for en hel del forbrugere. De mange lokale islæt vil helt sikkert ramme ind i lokale nerver rundt omkring, hvor forbrugerne vil mindes de øl og de bryggerier, der engang hørte til på egnen.

Stilarterne er de klassiske, og også sæsonøl optræder i serien. Således kan man finde en fortolkning af Albanis Påskebryg, der ellers stadig er i gængs produktion. Ligesom også Albanis 1859 også optræder i Godt Bryg-serien. De glider ganske naturligt ind, og passer fint til det univers og stemning Royal Unibrew har skabt i og omkring serien.

For nogle år siden, der blev der talt meget om øllets plads på spisebordet. Kunne bryggerierne vælte vinen bare lidt af pinden? Men den snak døde hen, eller også foregår den i dag et sted, hvor jeg ikke har min gang. Missionen virker dog ikke til at være lykkedes.

Når jeg skuer ud over det danske øllandskab, så synes jeg Jacobsen er der, hvor det er lykkedes bedst at skabe en serie øl, der egner sig til spisebordet. Både, hvad gælder design og varianter.

Med Godt Bryg-serien kommer Royal Unibrew nu halsende efter. Serien rummer ikke på samme måde varianter af de stilarter, der er dukket op på det danske marked i nyere tid – eksempelvis hvedeøl og IPA – men det er præsentabelt øl, der ikke skræmmer nogen væk.

Det er supergodt tænkt, for mere tror jeg faktisk ikke, at der skal til.

Bryggeriloggen 32: Too Old To Die Young

Bryggeriloggen tager denne gang turen til Sønderborg, hvor Too Old Too Die Young holder til. Jesper Larsen fra bryggeriet så har været så flink at besvare bryggeriloggens sædvanlige spørgsmål. Vil du vide mere, så kan du følge Too Old To Die Young på Facebook lige her.

Bryggeriets navn?

Too Old To Die Young

Siden hvornår?

Vi startede bryggeriet op i september 2021 og sendte de første øl på markedet i januar 2022.

Fantombryggeri eller ”rigtigt” bryggeri?

Vi brygger størstedelen af vores øl på vores bryggeri i Sønderborg, men grundet den begrænsede kapacitet har vi også brygget nogle enkelte varianter hos andre bryggerier. F.eks. Party Crasher, vores lime infused pilsner, som vi havde med i Verdens Største Virtuelle Ølsmagning er et eksempel på dette.

Hvem står bag?

Bryggeriet er grundlagt af Jakob Printzlau, Thomas Tornøe Knudsen, Nickolai Vest og Jesper Larsen.

Hvordan kom det så vidt?

For ca. tre år siden begyndte jeg (Jesper) at konkretisere min drøm om at gå sammen med nogle gode folk, starte et bryggeri op fra bunden på egne præmisser med fokus på, udelukkende, at brygge de øl, som vi drømmer om. Vores team består af tre fynboer og en københavner, så at muligheden opstod i Sønderborg havde vi ikke oprindeligt forestillet os.

Bar-kæden Rekom overtog brygpubben Brøggeriet i 2019 for senere i 2021 at omdanne bardelen af bygningen til SKAAL Sønderborg. Men bryganlægget stod ubrugt hen, og jeg foreslog min tidligere kollega hos Royal Unibrew, Lars Mejlgaard, der nu er kommerciel direktør i Rekom, at indgå et partnerskab om atter sætte damp under de forsømte kedler i bryggeriet. Det tog ikke mange kopper kaffe, før vi havde en aftale og jeg kunne sammen med Jakob, Thomas og Nickolai søsætte Too Old To Die Young.

Hvad er planen?

Vi er stadig i gang med at lære bryganlægget at kende, så det kortsigtede, men samtidig kontinuerlige mål er at forfine vores øl og hele tiden lægge et niveau på ift. kvaliteten. Vi har netop ansat en brygger mere til teamet, så vi kan udnytte den fulde kapacitet på bryggeriet i Sønderborg. Det gør vi for at imødekomme efterspørgslen og for at kunne blive lidt mere tilgængelige rundt i landet på barer, bottle shops og restauranter.

Hvilke øl skal vi forvente?

Vi elsker IPA’er og kettle sours. Og med ansættelsen af Kim Jørgensen aka Hops & Haze, så er ambitionen også at forfine og brygge flere IPA’er.

Klummen 59: Øl er ikke medicin

Lad os starte med nogle tal:

• Hvert år skyldes 3.000-4.000 dødsfald herhjemme et overforbrug af alkohol.
• Hvert år skyldes 42.000 tabte leveår alkoholmisbrug 
• På den gode side af en halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug.

Det er blot et uddrag af den statistik, der kan findes om alkohol på Sundhed.dk.

Derfor bliver jeg simpelthen så skuffet når jeg ser bryggeriforeningen lave et opslag som dette på LinkedIn.

Under opslaget linkes der til denne artikel.

Bryggeriforeningens opslag er voldsomt unuanceret. Som i et klip fra en gammel western rider de med deres vogn ind i byen for at sælge deres mirakelkur mod flere sygdomme. Måske er det en kur? Men ingen kender faldgruberne ved eller konsekvenserne af behandlingen.

Trods understregning af budskab og brugen af versaler, hvor der skrives mængde, så er Bryggeriforeningen ude i et farligt ærinde, som ingen blinkende smiley kan redde.

Der står eksempelvis i artiklen "... at et moderat forbrug af øl, kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme."

Gennem årene har der været flere artikler om, at et moderat alkoholforbrug kan gøre noget godt for hjertet, men dykker du ned i stoffet, så kan du f.eks. også læse at ”én episode per måned, hvor der drikkes mere end fem genstande, vil fjerne de forebyggende effekter, som et lavt jævnt fordelt alkoholforbrug kan give, i forhold til iskæmisk hjertesygdom” (Sygdomsbyrden i Danmark, 2016).

En ikke urelevant information, hvis man vil give et nuanceret blik på alkoholens virkning - og lur mig om ikke der findes mange, af den slags nuancer. Nuancer, der sjældent, hvis ikke aldrig, optræder i artiklerne.

Så når Bryggeriforeningen linker til artiklen, så anbefaler de i overført betydning en medicin, hvor der ikke er en indlægsseddel med i pakken. Så læseren ved ikke, hvilke forholdsregler, der skal følges når læseren tager "medicinen". Det er en skævvridning af fakta og det er potentielt farligt.

I artiklen sidestilles 2-3 genstande om dagen med et moderat indtag. 

Men, hvis du drikker det, så bringer det dig over Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol, hvor der bl.a. står ” Hvis du drikker alkohol, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover højst drikker 10 genstande om ugen”. Anbefalinger, der også er gengivet på Bryggeriforeningens hjemmeside.

Så er det vel ikke et moderat indtag, eller hvad?

Samtidig sker der det, at går du efter den ene positive helbredseffekt, så mister du den anden. 

På bryggeriforeningens egen hjemmeside står der også "En øl om dagen for kvinder og 1-3 for mænd er forbundet med den laveste risiko for sygdom fra 45-årsalderen". Igen et råd, der går over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Min klare holdning er, at opslaget er ubeskriveligt dumt og kritisabelt, og jeg er skuffet over at se, at de samme ting går igen på Bryggeriforeningens hjemmeside. Udsagnene er selvmodsigende, de taler imod bedre vidende og rummer nogle sundhedsanprisninger, der er yderst tvivlsomme, da der ikke tales om, hvilke andre sundhedsparametre et alkoholindtag kan skubbe til.

”Flere statistiske undersøgelser tyder således på, at et yderst moderat og jævnt forbrug ikke er usundt. Men der kan være store individuelle forskelle, både når det gælder positive og negative virkninger af alkohol på helbredet, så det kan generelt ikke anbefales at drikke alkohol for sundhedens skyld.” (fra Sundhed.dk)

Det er med andre ord en lodseddel, du udsteder til dit helbred, hvis du vælger at lytte til Bryggeriforeningen – uanset om du går efter den ene eller den anden positive effekt. Og det er en lodseddel, der retfærdiggør et alkoholindtag, der ikke nødvendigvis er sundt for dig.

”Det er også problematisk at anbefale et stof (alkohol) som daglig "medicin", når det potentielt kan skabe afhængighed.” (fra Sundhed.dk)

Øl er et nydelsesmiddel og skal sælges som et sådant. 

Personligt drikker jeg øl fordi det smager godt og på den måde bidrager til min livskvalitet.

Hvis jeg bildte mig ind, at jeg gjorde det for mit helbreds skyld, så var jeg ude på et sidespor.

Når bryggeriernes brancheorganisation går ud og fortæller, at du kan/bør drikke øl for dit helbreds skyld, så er de seriøst ude på et sidespor. Det gælder også når bryggerier og andre med interesse i øl deler den slags opslag.

Arbejder man med øl, så har man også et ansvar. Det ansvar er nu, at få ryddet op i disse sundhedsanprisninger af øl, der rummer flere gråzoner end klare svar. 

Bryggeriloggen 31: Kolding Gårdbryggeri

Kolding Gårdbryggeri er et af de senest tilkomne bryggerier herhjemme. Jeg spurgte pænt om de ville bidrage til bryggeriloggen. Svarene kan læses nedenfor. Følg Kolding Gaardbryggeri på Facebook her, hvis du vil vide mere.

Bryggeriets navn?

Kolding Gårdbryggeri

Siden hvornår?

Vi startede op i efteråret 2021. Første bryg var klar til salg maj 2022

Fantombryggeri eller ”rigtigt” bryggeri?

Vi er er “rigtigt” bryggeri. Vi har en tankkapacitet på ca. 1.500 liter og brygger ca. 550 liter pr gang. Vi har selv bygget bryggeriet op fra bunden.

Hvem står bag?

Kolding Gårdbryggeri er et familiedrevet gårdbryggeri, hvor søstrene Signe og Nanna har startet op med deres far Per. Resten af familien hjælper med brygge og alt det, der hører til.

Hvordan kom det så vidt?

Per har produceret bygmalt i mange på Gården Sandholm. Bygmalten er altid blevet leveret til de store malterier. På en sommerhustur i foråret 2021 besluttede vi, at starte vores eget bryggeri.

Hvad er planen?

Vi forsøger at ramme bredt med vores ølsortiment. Forstået på den måde, at vi sigter efter af skabe smage, der er klare og rene, og som matcher vores profil på bryggeriet.

Hvilke øl skal vi forvente?

Pt. producerer vi en lagerøl, Pale Ale, hvedeøl og Aession IPA. Vi kommer til at udvide med en West Coast IPA, økologisk pilsner og en fadlageret Stout.

Vintage: Herslev Bryghus - Mjølner (fadlagret) 2008

 

Der er mange regler og rettesnore, der spiller ind, når man kaster øl i kælderen med det formål, at give dem alder. Over dem alle gælder dog ”mere er ikke nødvendigvis bedre”.

Det gør sig også gældende for Mjølner fra Herslev Bryghus – en Barley Wine på 10%. Brygget i 2008, tappet i 2009 og midt imellem de to punkter har den været en tur på fade. Etiketten melder ikke noget om, hvilke fade, men mit bud er rødvinsfade. Der er noget syre, der trækker mine smagsløg derhen.

13-14 år er lang tid for en øl. For lang tid. Indrømmet, mit forhold til Barley Wine er noget anstrengt. Men, jeg har haft nogle store oplevelser Barley Wines, der har fået lov til at ligge. Også længere, end jeg normalt vil lade sorte øl ligge. Derfor var jeg også nysgerrig på, hvilken oplevelse flasken gemte på.

Flaske, samfundshjælper, et lille pffft så kleint, at det knap var hørbart, glas, meget, meget mørkebrunt øl, store bobler i et lag, der skyndsomt forsvandt, med undtagelse af et par enkelte, der kilede sig ind i hjørnet mellem øllet og glassets kant.

Duften fra glasset var som en røget rødvin duftet på lang afstand. Mundfornemmelsen var flad, og smagen var som karamelvand med en billig billig rødvin tilsat. Balancen må være gået i øllet for flere år siden, for den var helt afsporet. Øllet fremstod tyndt, og fadpræget kørte i et helt andet spor end de indtryk, der burde smage af Barley Wine.

Less is som regel more, når det gælder kældertid - det er i hvert fald mere end for meget, men peak-punktet er ikke en stationær størrelse, så det er interessant, at smage, hvad der sker på den anden side. 

Interessant, ikke nødvendigvis godt.

Det korte af det lange er, at Mjølner er død af alder, efter et langt og trygt liv i Stovts kælder. 

Bryggeriloggen 30: Skøl Brygkompagni

Lige om lidt slår SKØL Brygkopagni dørene op til deres kombinerede bottleshop/mikrobar, hvor de blandt andet har et par af deres IPA'er på hanerne. Læs deres svar til bryggeriloggen nedenfor og følg dem på Facebook lige her.

Bryggeriets navn?

SKØL Brygkompagni.

Siden hvornår?

Officielt har SKØL Brygkompagni eksisteret som virksomhed siden april 2022 - men kimen til det blev sået for flere år siden.

Vi går i luften d. 10. juni, hvor vi åbner vores bottleshop/mikrobar med egne øl på et par af hanerne.

Fantombryggeri eller ”rigtigt” bryggeri?

SKØL Brygkompagni er både en bottleshop, en mikrobar og pt. et fantombryggeri, hvor vi brygger på kontrakt hos Amager Bryghus. Så snart tid og finanser tillader det, vil vi etablere eget setup i baglokalet til vores bottleshop/mikrobar i Kalundborg.

Hvem står bag?

Klaus Peter Nielsen og Søren Holst Frøkiær.

Hvordan kom det så vidt?

Vi har kendt hinanden siden gymnasiet, turneret verden rundt med vores rockband og endte, som så mange andre rockmusikere, med at kaste os over hjemmebryg, da familielivet kaldte. Vi har talt om SKØL lige så længe vi har været hjemmebryggere, hvilket er omkring 6-7 år nu. Vi har været mange forskellige mulige scenarier igennem, som aldrig nåede længere end til drømmestadiet, men da vi begge flyttede fra Amager til Kalundborg i sommeren 2020, gik det pludselig stærkt med at finde et egnet lokale og få lagt en decideret actionplan. Der mangler et sted for folk med hang til mikrobryg - det vil vi gerne gøre noget ved.

Hvad er planen?

Vi åbner SKØL d. 10. juni og glæder os helt vildt til at byde folk indenfor. På den korte bane skal vi brygge flere øl hos Amager og få nogle af dem på dåse. De første to øl vi har brygget, vil i starten kun findes på hanerne i vores mikrobar.

Derudover skal vi i gang med at undersøge hvilket brygsetup der vil være det optimale til vores behov og få hele bryggeri-projektet sat i sving.

Hvilke øl skal vi forvente? 

Lidt af det hele. De to første øl er hhv. en Hazy IPA og en West Coast IPA, men de næste i støbeskeen, er bl.a. en schwarzbier, en bock, en kölsch-style, samt et par kettlesours. Og det er egentlig ret repræsentativt for vores egen smag. For vi værdsætter det balancerede og afdæmpede mindst lige så meget som det grænsesøgende og eksperimenterende. Og så er kompromisløs kvalitet og bæredygtighed jo afgørende pejlemærker, hvilket vi heldigvis også oplever er standarden hos mange andre og mere erfarne danske bryggerier.

Klummen 58: Et æble om dagen...

Jeg tanker lokal cider, når jeg kan slippe afsted med det.

Heldigvis virker det til, at der dukker en masse nye ciderproducenter op for tiden - også lokalt, i hvert fald her på Fyn.

Tidligere i dag købte jeg eksempelvis nogle flasker fra Drudgaard, der producerer vildcider og naturvin nogle kilometer udenfor Assens.

Forrige weekend investerede jer i et par flasker fra Rodløs Cider, der huserer i det sydfynske, og laver cider ”…på æbler fra hengemte plantager, krat og glemte træer” som det så smukt hedder, når Rodløs Cider skal beskrive, hvad missionen er.

Den ene af de flasker jeg købte fra Rodløs Cider, var blandt andet lavet på Filippa-æbler fra Hundstrup. Blot en håndfuld kilometer fra, hvor jeg trådte mine barnesko. Og det er en af de ting cider kan. Plukke ingredienserne helt lokalt, og bygge deres storytelling op omkring terroir – noget øl ikke helt på samme måde er sluppet godt fra herhjemme.

Og indrømmet.

Jeg æder det råt!

Jeg savner med jævne mellemrum den følelse jeg havde, da ølverdenen var ny og alt potentielt var godt. Nu sorteres meget fra på forhånd, og jeg er så meget på hjemmebane, at overraskelser er sjældne og små.

Men cider er nyt. For mig i hvert fald.

Jeg ved ikke, hvem der står bag, jeg kender ikke alle æblesorterne og har ingen forudfattede meninger - og det er befriende. Til gengæld ved jeg godt, hvor Hundstrup ligger, og Ebberup, og Vejstrup og de fleste andre stednavne, der optræder på etiketterne. For jeg bevæget mig rundt her på øen i 45 år.

Det hedder sig, at Fyn er Danmarks frugthave. Det har jeg ikke tænkt det store over, men nu, hvor frugten kommer på flasker, der kan jeg godt se idéen. Især når jeg kan genkende geografien.

Jeg håber udviklingen forsætter med flere små ciderproducenter. Tanken om noget lokalt forankret i glasset tiltaler mig – og det, selvom jeg aldrig ville vælge et bryggeri, bare fordi det var lokalt. 

Det er noget af det smukke ved ikke at vide bedre.

Klummen 57: Manden på bænken

Advarsel.

Det følgende er nok mere en kærlighedserklæring og en stribe livsbetragtninger, end det er egentlig ølrelateret, men ordene tager deres afsæt foran min lokale ølbutik – så her er vi.

Jeg har efterhånden siddet på bænken foran Dinøl.dk en del gange. Jeg har fotograferet mit ølindtag dér, jeg har skrevet om det, men jeg har aldrig sat ord på, hvorfor jeg nyder pladsen på bænken så meget.

Det er ikke udsigten, der trækker. For den er sandt at sige ikke det store.

Dinøl.dk er beliggende på et afskåret hjørne, der har givet plads til en parkeringsplads, hvor der kan holde seks biler. Cykelstien er få meter væk, og mennesker til fods, på cykel og i bil glider forbi i en endeløs strøm. Det er med andre ord et hjørne som så mange andre hjørner i så mange andre vejkryds i så mange andre byer.

Men!

Den larm og det liv det giver, giver mig mere end at sidde på værtshus og lytte til et svedlugtende nabobord, der diskuterer noget højlydt, men irrelevant. Jeg elsker stadig at tage på værtshus, men foretrækker i højere og højere grad ydertidspunkterne, hvor tempoet er nede, der er flere borde fri og mere ro på, så der netop er ro til at sidde og betragte livet gennem et glas øl.

På bænken, der er der ro. Og så alligevel. For sidder jeg dér en øls tid en eftermiddag, så når jeg som regel både at hilse på kolleger, naboer og en eller flere forældre fra ungernes institutioner. Selvom jeg skulle have forsvoret nogen sinde at blive det, så er jeg blevet lokal. Det er prisen for, at have boet i det samme kvarter i over 15 år. Lokal, men anonym - som man kan være det i en større by.

Det tager mig mindre end 60 sekunder at gå fra min fordør til Dinøl.dk. Så det kræver ikke mere af mig end en pludselig indskydelse, at gå ned og drikke en øl. Ingen logistik, ingen transport, bare tanken og 20 ledige minutter. Det er så befriende let at passe ind i en kalender, der både rummer kone, børn og job – spisetider, knægtens fodboldtræning og alt det andet, der på forhånd er plottet ind i Mayland-kalenderens tidsrammer.

- Har jeg lyst?

- Ja!

- Kan jeg nå det?

- Ja!

Mere kræver det ikke. Det er uforpligtende, det er afslappet og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg med mine devilish good looks også agerer blikfang for butikken, og dermed sikrer den en omsætning, der i årene frem gør, at jeg kan forblive manden på bænken.

Klummen 56: Alt det andet øl revisited

Jeg har ringet efter en vogn, og lader mig for tiden køre ned af mindernes allé.

Egentlig blot for at se, om der er nogle af alle de mange øltyper, der ellers kun optræder i bakspejlet, som det kunne være værd at samle op og tage med på turen igen.

Foreløbigt har jeg drukket Helles og Kellerbier. Jeg har drukket Rauchbier og jeg har drukket op til flere pilsnere. Jeg har genbesøgt håndbajeren som koncept og just lige hældt det meste af en Bock i vasken – fordi, yuck!

En Kölsch har jeg også nydt, og selvom det foreløbigt lugter en del af Tyskland, så er det ikke fordi ruten kun går den vej. Der er både Brown Ale og en engelsk inspireret IPA på køl lige nu - og egentlig nyder jeg turen så meget, at jeg tror den forsætter lidt endnu. Hvem ved, måske når jeg helt til Belgien.

De øl jeg normalt drikker hører for de 95% vedkommende til i boksene surt, sort og humlet. Mest af det sidste, mindst af det første. Sådan har det været i en del år, og undervejs har vejen været brolagt med store og små øloplevelser. Stilarter, der var oppe i tiden og stilarter, der var til at få. For sådan er det. Jeg har skrevet det før – og jeg skal nok nå at gentage det nogle gange endnu, mens jeg stadig skriver om øl - ølverdenen bevæger sig i bølger!

Jeg har det fint med boksene, der er godt afstemt til mine smagsløg. Men bokse er også til for at blive udfordret. Engang imellem skal man prøve noget nyt, også selvom det egentlig hører fortiden til eller for længst er blevet afskrevet. For smagsløg bliver ved med at udvikle sig, mine gør om ikke andet. Der er ting, jeg har afskyet før, som jeg elsker smagen af nu – og omvendt.

Højdepunkterne har indtil videre været i kategorien ”nåh ja, det er da egentlig okay”. Men okay er helt okay, og det er bedre end meget af det øl, der skuffer selvom det hører til i boksene. Jeg kommer stadig til at drikke mest surt, sort og humlet, men jeg ved også, at Kölsch skal genbesøges når muligheden igen byder sig, også Kellerbier.

Således er min ølverden igen blevet lidt bredere og lidt mere nuanceret. 

Hvem ved, det kan være, at det er sundt.

Klummen 55: Flad som en piftet øl

Hurtigt flashback til Superbrugsen i Rudkøbing, hvor jeg for nylig befandt mig.

Midt mellem tilbud og handlende stod et display med to hvedeøl på. Én variant med citrus og én med mango. Med flaskerne pakket ind i en dækkende plastfolie, men nok mest pakket ind i et koncept så tykt, at der ville kunne skæres skiver af det.

”Vi støtter byens street art” står der øverst på etiketterne, mens to gadekunstnere med deres street art har fået lov til at pryde hver deres etiket. Jeg tænker, at det er meningen at det skal fremstå ungt, men etiketterne ligner mest af alt et samarbejde mellem noget kommunalt og de lokale fagforeninger.

Da jeg forlod SuperBrugsen spejdede jeg forgæves efter Rudkøbings street art, men den gemte sig et andet sted end mellem butikken og parkeringspladsen ved det gamle elværk, hvor vi havde smidt bilen.

Pift dukkede også op i mit LinkedIn-feed. Her var billedmaterialet sat op så det afspejler, sådan som jeg tænker, at Royal Unibrew vil have, at Pift skal ses. Ungt, afslappet, cool.

”…pre-lanceret til en eksklusiv fejring i hjertet af København…” stod der i teksten på LinkedIn. Det er jo fint nok, men som jeg stod og betragtede de andre kunder i Superbrugsen i Rudkøbing, der virkede det ikke som om, at det var eksklusive pre-releases de gik mest op i.

”PIFT er et oplagt alternativ til tunge craft beers…” - lad mig springe brugen af begrebet ”craft beer” over, og spørge om ikke alt er et alternativ til det, det ikke er? 

I LinkedIn-teksten bliver øllet blandt andet beskrevet som let, lys og med lav bitterhed, så måske giver det mening at lancere som et alternativ til tunge ”craft beers”, men hvilke tunge ”craft beers”? De sorte og tunge? Eller er den så let og lys, at alt fremstår tungt i sammenligning? Let, lys, lav bitterhed – et oplagt alternativ til øl med smag?

Men min egentlige kritik er denne.

Jeg tror, at Royal Unibrew med Pift har lavet en øl til en målgruppe, der ikke findes. Det kalkuleret lækre look er kvalt i plastik. Street art er en ting absolut ingen interesserer sig for, i hvert fald ikke nok til at danne sin egen lille nichemålgruppe – og slet ikke ude i provinslandets SuperBrugser. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl, men det jeg forbinder med street art i dag er råt, upoleret, genrenedbrydende, leger med omgivelserne og bruger ofte uventede materialet – det er alt det, de überpolerede Pift-etiketter ikke er.

Pift er som mange øl før dem, øl udtænkt af en markedsføringsafdeling og et forsøg, der er dømt til at fejle, fordi det er så gennemkalkuleret, at man glemte at tænke på, om nogen egentlig efterspurgte facit af alle kalkulerne.

Bryggeriloggen 29: Impala Hills Brewery

For nyligt havde Amager Bryghus et opslag, hvor de havde Impala Hills Brewery på besøg. Bryggeriet er nyt, så straks skød jeg en besked afsted og spurgte om de skulle være byggeri #29 i bryggeriloggen. Det skulle de.

Bryggeriets navn?

Impala Hills Brewery 

Siden hvornår? 

The company was founded in May 2021.

Fantombryggeri eller ”rigtigt” bryggeri? 

Fantombryggeri. I am really new to the brewing game, I started brewing in 2020 and already started selling beer in 2021, at some point having my own set up may be the way to go. 

Hvem står bag? 

Me, Frank Wabwire, with good help of my brothers and my closest friends and family. Born in Uganda, grew up in England and Denmark, currently living in Skovlunde together with my girlfriend and our 3 daughters. 

Hvordan kom det så vidt?

In the summer of 2019, I went back to Uganda, where I was born, together with two of my brothers. Enjoying the vibes, taking in the scenery while trekking up and down the beautiful hills of Kampala our need for a beverage would be soothed with a beer or two. Even though I’m not a big beer drinker, the atmosphere made me wonder if there was a beer that represented the vibes we had, as well as the tropical climate. When the pandemic hit in 2020, I started making orange, lemonade and ginger beer sodas, and the drinks brought me back to Uganda and gave me an idea. I set out to create the smoothest beer, that even non beer drinkers would enjoy. Bringing out the good vibes and fun, while quenching your thirst with its tropical taste. That same year, my brothers and I bought a 15 litre pot and the first brewing buckets and set out on this exciting adventure – little did we know, Impala Hills Brewery was being founded. 

Hvad er planen? 

Our first production will be ready in the middle of April, and then the journey continues. The products will be available for purchase in bars, restaurants and at events in Greater Copenhagen area during the spring and summer (2022), and then we will welcome the rest of Denmark by the end of the year.

Hvilke øl skal vi forvente? 

My aim with Impala Hills is to produce refreshing and thirst quenching beers with a session feel to them. The 3 beers we have chosen to focus on is a Wheat Beer, a Lime Beer and, last but not least, my Ugandan Pale Ale. I also look forward to introducing my coconut stout and chocolate brown ale very soon. 

Hvad er næste træk? 

Our next step is to be a brand that people remember and be the beers that the crowd choses when they want to drink for good moments.

Vintage: Amager Bryghus - Hr. Frederiksen 2015

Det tager lang tid, at få en øl med en påtrykt holdbarhed på fem år til at gå på dato. Fem år har jeg hørt, men i tilfældet ”Hr. Frederiksen”, der gik der en my over seks år før kapslen blev poppet.

Hr. Frederiksen er en af de øl, der altid synes at have været her. Stor, stærk og robust, og skåret ud fra et blueprint fra før fanden tog ved de sorte øl og til lyden af et djævlekor, der repeterende messede ”pastry, pastry, pastry…” trak dem ned til det klisterhelvede, hvor folkesmagen synes at være landet i dag.

Alderen har været god ved Hr. Frederiksen, der er stadig lidt kant, men rynkerne er blevet glattet ud, for det er en smooooth oplevelse, at tømme glasset. Alkoholbidet er helt væk, bitterheden kun en brøkdel af dens oprindelse og karboneringen så blød, at den ville kunne bruges som husmodel i en reklame for Lambi.

Det er sjældent, at en Imperial Stout med denne alder modstår tidens tand så godt som Hr. Frederiksen har gjort – den rammer helt sikkert en peak her, hvor sol, måne og stjerner står på linje, så der er velsmag i ascendanten. Fantastisk, ganske enkelt.

Poesibogen: Tøsebajere

Det er ikke mange ølprofiler jeg følger på Instagram, men blandt de udvalgte få, der hører Tøsebajere. Og Tøsebajere! Det er dem, der i deres vanlige anonyme format får lov til at levere svarene til den første omgang poesibogen siden 2019.

Hvad er din yndlingsøl?

A: Ikke noget nemt spørgsmål. Havde du spurgt hvad jeg drikker flest af havde det straks været nemmere (er selvfølgelig Ceres Top, når man bor i smilets by). Nogen vil måske blive overraskede, ud fra mange af de øl vi typisk poster, men jeg lander nok på Duchesse de Bourgogne. Simpelthen en klassiker jeg aldrig fortryder at vende tilbage til - den der balsamico surhed og egetræ. Gyldne damer kan godt gå hjem, hun er og bli’r den flotteste dame.

N: Havde du spurgt mig for to år siden, havde jeg nok råbt lige ud af posen “ INGEN!”. Der havde jeg endnu ikke opdaget, at der var andet end Tuborg Classic. Nu er det bestemt ikke nemt at svare på. Der er mange øl, som jeg drikker ofte, fordi de er sikre vindere - Big Doink fra Gamma for eksempel. Ligeledes vil jeg som min yndlingsøl udpege en øl, som jeg har drukket ufattelig mange flasker af, fordi den er super tilgængelig, forfriskende og bare ægte lækker: Raw Power fra Ebeltoft Gårdbryggeri.

A: Godt at se N lige husker den jyske vinkel.

Hvad er din yndlingsøltype?

A: Lige så lidt som vi har en type når det gælder mænd, har vi det nok heller ikke i udpræget grad når det gælder øltyper. Jeg kan derfor heller ikke begrænse mig til én men må sige at lige for tiden er det Saison, Lambic og generelt store fede Imperial Stouts.

N: Uh ja. Meget svært spørgsmål. Lidt af hvert er jo altid det bedste. Men jeg er bare en sucker for spontan fermenterede øl. Gi’ mig en god Wild Ale og jeg er din for evig.

Hvor køber du dine øl?

A: Her tror jeg vi kommer med meget ens svar. N og jeg plejede at være naboer og boede ret så tæt på Væskebalancen, så der startede vi ud med tit at handle sammen - Nogen gange planlagt men ofte slet ikke. Skal udvalget være lidt vildere, surt og belgisk smutter vi op af bakken til Tidens Farver. Som seneste skud på stammen har vi jo fået Erlings ølbutik, som det nok mest er mig der kommer forbi, da den ligger lige på vej hjem fra arbejde. Men nej, vi gør os ikke så meget i at handle online eller fra de kendte kjøwenhavner butikker - mest fordi vi er utålmodige og der er for langt.

N: Hvad A siger.

Hvad er din største øloplevelse?

A: Hmmm… Øloplevelse. Det kan vel være mange ting. Mange vil nok nævne ture til Belgien eller ølfestivaler, men det har jeg ikke rigtig gjort mig i da jeg bruger mine somre på musikfestivaler. SÅ! Med fare for at det her bliver for kvalmt for nogen… Så må det være at have fundet den perfekte bajer buddy i N. Siden vi mødte hinanden i foråret 2020 (nej, længere har vi ikke kendt hinanden) har vi grint, danset til uhørte mængder Beyonce, holdt smagninger og kreeret memes og diagrammer i massevis alt imens vi har fået nogen gode bajere derhjemme, på barer, bænke og hvor der ellers var plads i en corona tid. Desuden har jeg arbejdet en del år på ølbarer og i den forbindelse har det altid været en fed oplevelse at rykke gæster lidt udenfor deres comfort zone eller finde en øl til personen, der havde opgivet nogensinde at finde en øl der smagte godt. Generelt er det at introducere folk til god øl uden snobberi, noget der betyder meget for os begge.

N: For det første hopper jeg med på flødetoget og vil selvfølgelig fremhæve den rene fornøjelse det har været at være på ølrejse sammen med A. ;-) Fra at have en meget snæver øl-synsvinkel har jeg de sidste to år udvidet min humlehorisont ved at drikke en masse gode øl i godt selskab og er endda begyndt at brygge selv. Derfor er en af mine største øloplevelser også de par måneder, jeg tilbragte med at skrive semesterprojekt i samarbejde med Ebeltoft Gårdbryggeri. At tilbringe flere dage i bryggeriet med Peder, Max og Carsten, der lærte mig alt muligt om øl og bryg, var en kæmpe fornøjelse. Jeg har aldrig suget så meget viden til mig på så lidt tid. Ebeltoft Gårdbryggeri er ufattelig dygtig til at brygge øl, der er utrolig smuk natur og så er de ansatte den mest imødekommende lille familie.

Hvad er det øl kan siden det er så godt?

N: Først og fremmest er det selvfølgelig den kæmpe mangfoldighed. Jeg tør næsten sige, at der er noget for enhver smag. Herunder kan der jo nørdes fra smag og aroma ned til det kemiske niveau om hvordan de forskellige elementer spiller sammen. Og heraf skabes der selvfølgelig det sociale. Det at snakke om den smagsoplevelse man har og den gode gamle danske hygge der opstår omkring et par gode øl. Og så bliver det selvfølgelig altid lidt lummert… men det ka’ være det bare er os ;-)

A: Alt det N siger. Plus at øl bare er mere tilgængeligt at dykke ned i. Smagene er mere markant end i fx. vin og rammer i langt højere grad een lige i fjæset. Og apropos hvad N siger, så er det klart den ting, vi foretrækker at blive ramt af lige i face.

Q&A 2022: Dinøl.dk

Som den virkelige rosin i pølseenden, der lukker og slukker Daniel fra Dinøl.dk Q&A-festen. Dinøl.dk holder i disse dage 2-års fødselsdag, og de første fødselsdagstilbud er begyndt at dukke op i butikken, ligesom der er blevet lavet en øl i samarbejde med Gamma Brewing Co, der også snart er tilgængelig.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 butikken i 2021?

Det har påvirket butikken, især webshoppen, på den positive måde. Vi har haft langt mere at se til end vi havde regnet med.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for butikken?

Det bedste må helt sikkert være åbningsweekenden i juli. Åbningsweekenden var det fedeste, fordi det var der drømmen, der for alvor gik i opfyldelse. Når man går og forbereder en spritny butik, kilder det nærmest i fingrene for at åbne den. Det var et kæmpe skridt at tage, men det helt rigtige.

3: Hvad bliver det vigtigste for butikken i 2022?

Vi gør det bedste, vi kan for at tilbyde vores kunder dansk craft af høj kvalitet - ved at vi løbende udskifter hvilke bryggerier og varianter vi har hjemme, for på den måde kan vi støtte flest små bryghuse i landet.

4: Hvad bliver den største udfordring for ølbranchen i 2022?

Den største udfordring bliver nok konkurrencen, der er efterhånden mange fysiske butikker i landet og endnu flere webshops. Det er et hårdt game og vi håber det bedste for alle og at interessen forbliver ligeså stor som den er pt. 

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

Puha, der er mange. og jeg kan ikke nøjes med at nævne én.

Niels fra Flaneur Liquids. Han har gjort meget, rigtig meget for den danske scene de seneste år.

Rasmus fra Himmeriget. Himmeriget har vi indgået et samarbejde med, så vi i Odense også kan få friske og lækre amerikanske craft beers hjem.

Jonas fra Peders. Jonas har hjulpet utrolig meget! Vi har også et tæt samarbejde, så han fortjener også et kæmpe, kæmpe skulderklap.

Paw/Hopskullbeerguide. Det ingen hemmelighed, at mig og Paw har et tæt samarbejde, bl.a. med vores månedsboks, der er rigtig populær. Når det er sagt, så står Paw altid klar til at hjælpe andre med råd, tips og tricks. Især nye indenfor craft-verdenen. Det fortjener også et kæmpe skulderklap. 

Jeg kunne nævne mange, mange flere, men så ville listen simpelthen blive for lang.

Q&A 2022: Amager Bryghus

Årets Q&A slutter på Amager, hvor Henrik Papsø har taget sig tiden til at svare på årets fem spørgsmål - og det lidt grundigere end de fleste.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?

2021 var i sandhed et besynderligt år. Første kvartal var næsten bogstavelig talt lige til at lukke op og s…. i. Umådelig dødt med barnedlukninger over det meste verden og et fadølssalg, som var noget nær ikke eksisterende. Heldigvis havde vi jo i fællesskab året inden taget et online-kursus i navigation i Corona-fyldt farvand, så vi var blevet dygtigere, og havde ikke et lager af humlefyldte fustager til at stå og sygne hen på lageret. Men efterspørgslen på dåser var i det mindste stabil, så vi padlede trods alt fornuftigt gennem vandene.

Samtidig gav de lidt roligere perioder os tid og ro til at videreudvikle og finpudse vores fadlagrede flaskeudgivelser. Blandt andet lykkedes det os at finde en flaske-voks, som var endnu mere fast i kødet og dermed tætsluttende. Det har vores kunder jublet meget over…

Men da restriktionerne så forsvandt både herhjemme og på eksportmarkederne, så oplevede vi ligesom året inden, at alle pludselig ville have øl på EN gang. Og så var det jo bare med at få skovlet godt øl ud over rampen. Og heldigvis havde vi sørget for at have det tilgængeligt.

Så det år som startede i noget nær mismod, endte med at blive et rigtig godt regnskabsår, hvor vi oplevede reel vækst og fuld udnyttelse af brygkapaciteten i de sidste to kvartaler.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?

Og netop den vækst, har givet os en smule økonomisk råderum, som vi traditionen tro for Amager Bryghus allerede har geninvesteret i bryghuset. Hvis man følger os på Facebook, så har man måske allerede set, at fire 12 hl gæringstanke er blevet erstattet af tre 60 hl tanke, simpelthen fordi vi i perioder manglede tankkapacitet.

Og det øgede behov for kapacitet er jo opstået efter et år, hvor vores kunder er rykket endnu tættere på Amager Bryghus. Her i lokalområdet har vi mange daglige og umådeligt trofaste walk-in kunder i bryghusbutikken, og da vi endelig fik lov til at afholde arrangementer igen, oplevede vi også her til vores store glæde, at vi bestemt ikke var glemt - langt fra. Amager Bryghus har jo ingen kørende sælgere, men alligevel oplever vi at få flere og flere forhandlere, som bare gerne vil have øl fra Amager på hylderne. Det være sig både supermarkeder, men også små specialforhandlere fra det ganske land være det Støvring, Viborg, Esbjerg eller Nykøbing Mors. Og alene det at se, at efterspørgslen efter det måske lidt mere udfordrende danske specialøl vokser, er umanerligt tilfredsstillende. Ikke mindst i en tid med snasket og sørgelig fake craft i tilbudsaviserne over alt.

Og så har vi også haft råd til at fastansætte Henry Taylor som cellarman - vores sjette fastansatte. Mange kender Henry om frivillig runner til vores øl-releases som ham med de umådeligt store overarme. Dem får han nu lov til at bruge hos os full-time.

3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2022

2022 bliver et travlt år. Vi fylder 15 år og havde egentlig planlagt en mini-festival med 15 indbudte bryggerier her i foråret. Men p.g.a. den fortsatte usikkerhed omkring Corona-situationen, så må vi foreløbig udskyde den. Mange bryggerier kunne simpelthen ikke give tilsagn, fordi de ikke anede, om de ville kunne komme ind i Danmark med rejserestriktioner, som hele tiden ændrer sig.

I stedet har vi igangsat en serie med fødselsdagskonkurrencer på Facebook, hvor vi jævnligt vil bede vores følgere stemme om, hvilke "gamle" øl, der er værd at bringe tilbage. Mange "fans" er kommet til gennem de senere år, og kender slet ikke vores bagkatalog. Nu får de chancen for at møde i det mindste et lille hjørne af det. Stem endelig med, når du støder på de her konkurrencer i løbet af året.

Og så kan jeg afsløre, at vi mod slutningen på vinteren forhåbentlig får installeret vores nye tysk/schweiziske dåsetapper, som afløser den italienske, som allerede efter et par år er endt med at være for lille. Det skulle gerne betyde mindre spildtid ved en langsom dåselinje og humlet dåseøl af endnu bedre og mere ensartet karakter fremover.

Vores vækst det seneste år gør det også nødvendigt at se på, om vi kan udnytte vores bygning mere optimalt efter de nye behov. Drømmen er at etablere et egentligt færdigvarelager for os - på sigt forhåbentlig med fuld køling. Som det er nu, bruger vi simpelthen alt for meget tid på at flytte rundt på paller - frem og tilbage - fordi pladsen er trang.

Og imellem alle disse ting, skulle vi jo også gerne få brygget en masse godt øl - efter både gamle og etablerede samt helt nye opskrifter. Så jo, i sandhed et travlt år!

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?

Nu er "de danske bryggerier" jo en meget forskelligartet størrelse. Og der er helt sikkert forskel i udfordringerne fra det lille en-mands hobbybryggeri til Carlsberg! Men med risiko for at gentage os selv fra tidligere år, så skærpes konkurrencesituationen en tand for hvert år. Og parret med stærkt øgede omkostninger på alle råmaterialer til brygning samt energi, så er det på sigt en potentiel giftig cocktail. I en tid hvor priserne burde stige på vores produkter, så ser vi i markedet allerede spredte eksempler på desperat prisdumping fra bryggerier i et forsøg på at komme af med deres produkter. Når først man begynder på den slags, så plejer det at være første skridt ud i en decideret dødsspiral. Men forhåbentlig tager vi fejl. Lige siden starten på ølrevolutionen har man spået en konkursbølge blandt mikrobryggerier, men hvert eneste år åbner der jo flere, end der lukker. Så vi er en branche, der er formidabel til at træde vande selv når det blæser op.

Og så håber vi, at 2022 måtte blive året, hvor den forarmelse af ølscenen, som vi har oplevet gennem de seneste 3-4 år så småt måtte begynde at vende. Med forarmelse mener vi, den fuldkommen altopslugende dominans, som Hazy eller Juicy IPA (i alle sine afskygninger) har opnået i den del af markedet, hvor vi befinder os. Ikke at der er spor i vejen med øltypen som sådan, en velbrygget NEIPA smager jo fremragende, men den har bare opnået så markant en markedsposition, at den på mange barer og specialbutikker måske udgør 60-70% af de udbudte øl til salg. Og glimrende øltyper, som før var gængse, er i dag nærmest forvist fra hanerne, fordi kunderne foretrækker endnu en Hazy IPA. Øl som Saison, Amber Ale, Doppelbock, Tripel, Black IPA og mange andre er efterhånden sjældne gæster på barerne. På Amager Bryghus brygger vi i sandhed meget Hazy IPA, men vi insisterer også på at bringe typer op, som ikke ligefrem ligger på den moderne ølforbrugers hitliste, simpelthen fordi vi synes, det er godt øl, som fortjener at blive eksponeret. Andre bryggerier har helt kapituleret og brygger stort set ikke andet end variationer over Hazy IPA, og set fra et rent kommercielt synspunkt, er de givet de klogeste.

Vi tror ikke rigtig på forkrampede hype-kampagner som "Year of the Lager" osv, men vi tør måske håbe, at øldrikkerne i vores hjørne af markedet genfinder nysgerrigheden og opdagelsestrangen til at prøve en større mangfoldighed af øl. Hjulpet på vej af bryggere, bar managers, ølbloggere som ikke bare producerer, promoverer og hyper endnu en orange, uklar humlebombe.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

I en branche præget af så stor usikkerhed - forstærket gennem de sidste par års pandemi - så tager vi hatten af for de mange mænd og kvinder, som alligevel finder modet til at åbne endnu en ølbar, endnu en specialølsbutik eller endnu en webshop. Kundernes adgang til det gode øl har aldrig været nemmere, hvad enten man foretrækker at drikke ude eller hjemme. Og disse foretagsomme pionerer og iværksættere, som oftest beskæftiger sig med øl, fordi det er con amore for dem, de er sgu helte i vores øjne. Ingen af dem bliver millionærer af at forhandle et så vanskeligt og forgængeligt produkt som øl, men stort set dem alle gør det med et stort hjerte og en imponerende dedikation. Og tak for det!

Webshop

(Spørgsmålene blev besvaret d. 18. januar 2022)

Q&A 2022: Caleidoskope Brewing Company

Det har krævet en teamindsats for Caleidoskope Brewing Company, at besvare årets Q&A - det er i hvert fald de fire bagmænd Jonas, Brian, Rasmus og Anders, der har besvaret spørgsmålene i fællesskab.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?

Hvis vi taler forbi det faktum, at det har været en hård hverdag at navigere i og en ængstelig tid, hvor man ikke ved, hvad næste uge bringer. Så kan vi kigge på de positive sider. Det har også betydet at vi ad flere omgange har måttet omstille os, både praktisk, men også i vores måde at tænke nye afsætningskanaler ind. Det har så givet en masse svar og erfaringer vi kan tage med os ind i en ny hverdag efter covid. Man kan godt sige, at vi med covid har lært en masse ting om os selv, som vi måske ellers ikke havde lært.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?

At vi endelig fik vores fermenteringstanke og nyt mæskekar. En udvidelse på godt 500% fra rundt regnet 22.000 liter til 125.000 liter om året. Tankene var ca. 6 mdr. forsinket p.g.a. covid, Suez og de efterfølgende fragtudfordringer. Men: vi har fået dem, installeret dem og taget dem i brug uden alt for store udfordringer, og det gør os mere alsidige og leveringsdygtige, samtidig med, at det holder os mere konstante og aktuelle på "hylderne". Det giver også større lønsomhed, så vi forhåbentlig i 2022 også kan strø lidt salt på ægget. Vi kan vel godt lidt sige, at vi med udvidelsen er blevet "voksne".

3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2022?

Vi skal have vristet os fri af coronaen og udnytte vores nye potentiale. Det stiller mange nye og flere krav til os. Der skal planlægges anderledes, produceres mere, afsættes mere og vi skal ind i en ny hverdag med nye krav til vores performance.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?

Det bliver at finde den rigtige balance i produktporteføljen. Hvad skal der brygges. Skal det på dåse eller fad? Hvad skal til ind og udland? Hvad skal til barer, butikker, webshops og hvordan finder vi alle som samlet masse en balance i den efterspørgsel. Købe- og forbrugsmønstrene vil helt sikkert ændre sig igen, men hvordan kommer det til at se ud? Det skal blive sjovt at se. Mindre sjovt bliver det at se, hvordan vi klarer energi- og råvareprisernes himmelflugt. For desværre kan regningen kun sendes et sted hen og som mikrobryggeri har man helt sikkert ingen købekraft hos leverandørerne. Det betyder på sigt, at det kan give et tilbageslag i at vinde markedsandele fra makrobryggerierne. 2022 bliver både spændende og udfordrende.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

Vi synes godt, at vi kan klappe branchen på skulderen for at selvrevse og indse, at vi er en branche med et håbløst syn på vores arbejdsmiljø. De fleste har meldt sig i koret af stemmer, der ønsker at skabe en seriøs og attraktiv branche med sunde arbejdspladser, der favner alle uanset køn, seksualitet, etnicitet osv. Nu skal vi stå ved os selv og holde fast. Nok er vi alle konkolleger, men vi skal alle stå sammen om den fundamentale ændring på tværs af branchens mange forgreninger.

Webshop.

(Spørgsmålene besvaret d. 21. januar 2022)

Q&A 2022: Fanø Bryghus

Fra Fanø Bryghus har Steve Rold været så venlig, at kaste svar efter årets Q&A.

1: How did Covid-19 affect the brewery in 2021?

Wind can blow you off course but it can also help get you where you’re going. I would like to believe we did our best to treat the shutdowns and other Covid related influences as opportunities rather than obstacles. With production slowing we finally had the tank space to pull the trigger on a few projects that I had long been talking about. We expanded of our barrel program and the relaunch and redesign of our “Imperials Series”. We held numerous online tasting events and put together one hell of homebrewing contest. We, also made our first gin with the help of the fine folks at Njord Gin. Its distilled from our own beer and flavoured with herbs etc, that we picked on Fanø.

2: What was the best thing about 2021 for the brewery?

Even with all the fun stuff we were able to do this year, winning the Årets Danske Bryggeri 2021 from the Danske Ølentusiaster has to be at the top. It’s a genuine thrill for us. I’m so proud of our staff and the work that they did this year; whether it was long hours in production getting the beers ready, or up the taproom, where our staff are always doing their best to make sure our guests are having a positive experience. We have such a great group of people, and it made it really special to see them all recognised in that way.

3: What will be most important for the brewery in 2022?

I think it will be important to continue to look for where the opportunities are hiding and do our best to take advantage of them when they come along. If Pearl Jam albums have taught me anything its that once you get recognised for something, the expectations begin to rise, almost exponentially, often unreasonably. So, we will be to continue to work hard and to be who we are. We’re a very small staff and it took a lot of work from everyone to make 2021 come together the way it did for us. I also know we all excited about continuing down this path and to develop the ideas we’ve put out into the world and to introduce others we’re excited about.

4: What is the biggest challenge that the Danish breweries are facing in 2022?

Let’s hope that it will be meeting the exploding demand for beer as Covid finally becomes a thing of the past and we can get back to life as we all so fondly remember it in the before times.

5: Who deserves a pat on the back?

I have to say that beer-adjacent social media has been a really interesting world this year. I’m seeing instagram accounts, blogs, and other beer related publications working together more and more to create beer related content that continues to grow and improve. Also, those same communication channels have proved pivotal in much larger conversations regarding several aspects of the industry that will hopefully have a permanent, positive influence on the cultural development surrounding beer and brewing.

Webshop.

(Spørgsmålene blev besvaret d. 30. december)

Q&A 2022: Det Lille Bryggeri

Réne Hansen fra Det Lille Bryggeri har været så flink også at svare på spørgsmålene til årets Q&A.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?

For Det Lille Bryggeri har året været meget delt. I nedlukningsperioderne har jeg måtte finde nye måder at sælge øllet, heldigvis har mange valgt at støtte de mindre bryggerier og også Det Lille Bryggeri. Jeg har leveret til mange private i hele landet, dette har jeg fortsat med også når landet var under ”normale” tilstande. Jeg blev i slutningen af 2020 kåret til Årets Bryggeri af Danske ølentusiaster, dette har betydet lidt ekstra travlhed i form af ølfestivaler, messer og ølsmagninger. Men alt i alt var 2021 et fornuftigt år med god opbakning fra de danske ølnydere.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?

2021 har været et år uden de store investeringer for bryggeriet, men det var dejligt, at landet blev mere åbent, så jeg kunne komme ud og fortælle om mit øl og bryggeri. En ting jeg nyder, og klart også har savnet i de lange perioder p.g.a. nedlukning. Der er også blevet eksperimenteret med nye øltyper, samt en masse øl, der er lagt på fade, der tappes her i starten af 2022.

3: Hvad bliver vigtigst for bryggeriet i 2022?

Mange ting er og bliver vigtige. Jeg håber 2022 bliver et år, hvor samfundet er mere åbent. Jeg planlægger en del Collabs både på bryggeriet, men også hos andre. Så på det punkt krydser jeg fingre for et mere åbent samfund.

4. Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?

Alt tyder på, at der fortsat åbner flere bryggerier end der lukkes i Danmark. Så for alle bryggerier, store som små, bliver udfordringen at finde sin plads på den danske ølscene. Dette kræver en god kvalitet, lytte til ølforbrugerne, samt have en god forretningsplan og strategi i en verden, hvor der fortsat kan komme nedlukninger o.s.v.

5. Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

Det er der utrolige mange der gør. Jeg kunne nævne mine kollegaer, men jeg tror, at jeg i år vil nævne landets ølbloggere, ølskribenter og freelancere, der konstant kæmper for udbredelsen af godt øl. Mange af disse gør det grundet deres interesse for øl, og jeg oplever heldigvis også nogle være kritiske på en konstruktiv måde.

En speciel tak skal alle mine trofaste hjælpere også have, de er altid klar til at hjælpe om det er på en ølfestival, en hjælpende hånd på bryggeriet, køre ud med ordre, så er der altid hjælp for mig at hente hos dem.

Webshop/bestilling.

(Spørgsmålene er besvaret d. 11. januar 2022)

Q&A 2022: Kunstbryggeriet Far & Søn

Turen går i dag til Svendborg, hvor Bo og Helle fra Kunstbryggeriet Far & Søn har taget sig tid til at besvare spørgsmålene i årets Q&A.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?
Det har været lidt pudsigt. Vi er blevet hårdere ramt på omsætning i 21 end vi blev i 20. Noget af det er ikke kun Covids skyld. Vi er rykket op i volumen og der er kommet flere led i firmaet, så indtjeningen skal fordeles over flere. Men det er det, der ruster os til mere vækst.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?
Vi er jo et mangfoldigt bryggeri, og i 21 lykkedes det os og få tre ”no name” Spakling Te i en stor supermarkedskæde. Det var sjovt og se ind i den verden og hvad det kan.

Vi gik samtidigt ind og lavede et strategisk samarbejde med en stor spiller på markedet, der står for vores distribution og salg. Det har frigjort tid til nye projekter, så 22 bliver et år med flere nye produkter og produktlinjer.

21 var egentlig året vi fandt ud af, hvilket firma vi egentlig godt vil være. Lidt pudsigt nu firmaet fylder 12 år i starten af 22!

3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2022?

At få styret alle de nye produkter ud på de forskellige markeder. Vi skal samtidig professionalisere firmaet yderligere med bestyrelse, ansættelser og sikre den vækst som ligger til os.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?
Stigende råvarepriser, og især elprisernes himmelflugt.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Peter Myrup Olsen, Beer Ticker. En for mange ukendt mand, men han laver den årlige liste med hvilket øl der er brygget, på hvilke bryggerier. En fantastisk bedrift at samle alle de data, for antallet af nye øl bliver større og større. Det er min (Bo) favorit øl-læsning, når opgørelsen kommer en gang om året.

Forhandlerliste.

(Spørgsmålene er besvaret d. 5. januar 2022)

Q&A 2022: Musicon Mikrobryggeri

Fra Musicon Mikrobryggeri har Peter Jelsted været så flink at levere svar til årets Q&A.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2021?

Vi blev selvfølgelige påvirket af nedlukning i starten af året og ikke mindst her sidst på 2021. Vi er positivt anlagt og vælger at fokusere på alle de gode oplevelser vi har haft med gæsterne i ølbaren over sommeren. Vi oplevet at barerne og restauranter fortsat gerne ville aftage vores øl, hvilket vi er lykkelige og taknemlige for.

2: Hvad var det bedste ved 2021 for bryggeriet?

Den store interesse for vores Der Berliner-serie af berliner weisse med frugt/laktose og en generel interesse for vores øl. Anskaffelsen af en automatisk dåse linje. Åbningen af samfundet og sommerens events og koncerter.

3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2022?

Sidste år havde vi en ambition om, at komme ud med vores øl på dåser i hele landet. Desværre kom vi ikke rigtigt i mål med den ambition, dels p.g.a. arbejdspres gennem sommeren og teknik. Nu er teknikken på plads og vi er klar på at komme bredt ud med vores øl på dåser i 2022. Vi glæder os til foråret og sommeren, hvor vi igen skal ud og servere øl til både vores egne og andres festivaller, koncerter og events.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2022?

Desværre bliver det igen COVID, der kommer til at udfordre. Herudover er råvarer priserne steget, så flere vil være nødsaget at justere priserne, hvilket skal formidles til forbrugerne.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

Et stort skulderklap til restauranter og barerne, der virkelig har måtte navigere i et kaos af regler og svære overvejelser. Som på trods af det, fortsat har aftaget øl for mindre bryggerier som Musicon Mikrobryggeri.

Vores dejlige gæster i ølbaren, som virkelig har støttet op. TAK!

En tak skal også gå til bartenderne, som også har haft en vanskeligt og uforudselig år.

Webshop.

(Spørgsmålene blev besvaret d. 31. december)