Vintage: Ghost Brewing – Midnight Oil (2016)

Midnight Oil fra Ghost Brewing er i bund og grund wellness på flaske. Flasket i starten af 2016 og siden da med jævne mellemrum trukket op af Stovts kælder som en påmindelse om alt, der er godt ved sort øl og kælderlagring.

Trods alderen bider Midnight Oil stadig fra sig. Humlebiddet er stadig gedigent og svæver over alle de andre indtryk som den dominerende kraft, der ikke er bleg for at give med pisken, hvis sødmen eller kaffen stikker næsen for langt frem. Egentlig kaffesmag er der ikke, men det stikker ud, at Midnight Oil smager som god kaffe lugter. Et indtryk, der ligger og gemmer sig inderst i mundhulen. Sødmen er der, men er behageligt diskret. Biddet fylder mest, og får det til at summe i tungen længe efter indtagelsen.

Halvvejs igennem flasken har øllen stået åben en halv times tid og indtrykkene begynder så småt at smelte sammen til noget, der er større end de enkelte komponenter. Da Midnight Oil var frisk havde den også masser af fylde, men ikke megen eftersmag. Nu har den begge dele.

Fra den var frisk og til nu, der har Midnight Oil fra Ghost Brewing været mesterlig, hver gang jeg har smagt den. Jeg har smagt den med et års mellemrum, og dens udvikling har været en lang og sløv glidende bevægelse uden udsving mod bunden. Der er én flaske tilbage i kælderen, der bliver knappet op om et års tid – jeg ser ingen grund til, at den ikke også skulle være mesterlig til den tid.

Nyt fra Ghost Brewing

Ghost Brewing har annonceret, at de fremover får brygget deres øl på Amager Bryghus. I første omgang er der tale om deres fadøl, men flaskerne vil senere følge. Der er ikke længere ledig kapacitet på det bryggeri, hvor Ghost Brewing ellers har fået brygget deres øl på det seneste. I stedet er det lykkedes at lande en aftale med Amager Bryghus. Amager Bryghus har fået ledig kapacitet efter deres flytning fordi de endnu ikke kan afsætte den forøgede mængde øl, det nu er muligt at produceres i de nye faciliteter. I samme forbindelse efterlyser man nu distributører både inden og udenlands, der kan hjælpe med at afsætte de større batches. De første batches forventes om 4-5 uger. 

De annoncerede fadlagrede Barley Wines fra Ghost Brewing er blevet forsinkede grundet en defekt i pumpeudstyret hos Beer Here, hvor de har ligget på fad, men forventes at blive tilgængelige i løbet af et par uger.

Nyt på vej fra Ghost Brewing

Ghost Brewing har flere nyheder på vej. Lige omkring nu burde "Porter without Cole", en 6% kaffeporter, lande i Ghost Brewings webshop Ghostbox.dk. Skruer vi blikket fast mod et mål halvanden til to måneder længere ude i horisonten, så lander der to fadlagrede versioner af Ghost Brewings Barley Wine "Wicked Wolf". Dels en Bourbon-fadlagret, dels en Peated-fadlagret. Peated-udgaven skulle have været på Rye Whisky fade, men der skete en forveksling/misforståelse, så det blev altså Peated. Bedømt på de to fadtyper gætter jeg på, at der er tale om fade fra Stauning Whisky. Jeg tror dog, at røgkarakter til en Barley Wine snildt kan vise sig, at blive held i uheld. 

Q&A 2018: Ghost Brewing

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se har Stovt skudt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er svarene lagt i munden på Morten Kristoffersen fra Ghost Brewing.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 
At vi har fundet 2 gode og stabile bryggerier vi kan brygge hos i.h.v. Polen og på Bornholm.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 
At udbygge vores Barrel Aged program væsenligt, og være mere eksperimenterende med at få flere typer af øl på forskellige typer fade.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017, og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 
2017 approx 500hl og 2018 approx 800hl

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 
At fortsætte med at være innovative

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 
Amager Bryghus

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 
???

Nyheder fra ølverdenen

- Munkebo Mikrobryg bløder penge og der sås nu tvivl om bryggeriets overlevelse.
- Djævlebryg genopstår, crowdfundingkampagne på vej.
- Ghost Brewing lancerer webshop.

Årets danske bryggeri 2016

Det var close race, da prisen som årets bedste bryggeri sidste år blev delt ud til Ghost Brewing. Det er mindst lige så tæt i år, men feltet synes mindre. Jeg har svært ved at få øje på det danske bryggeri, der virkelig har gjort noget exceptionelt i år. Jeg synes Alefarm Brewing har bygget fint videre på sidste års titel som årets nye bryggeri, og leveret en stribe gode øl. Jeg synes stadig Amager Bryghus er flagskibet når det gælder dansk øl, og Todd the Axeman er stadig en af de øl jeg køber flest af, men jeg bliver lang i løgene af alle de middelmådige samarbejdsbryg. Jeg synes stadig, at Ghost Brewing leverer fremragende sorte øl, det samme gør Det Lille Bryggeri og det er svært ikke at imponeres over Mikkellers færd ud i verden og så fremdeles. 

Men.. 

Man kan ikke købe sig til sejr og succes her, men paradoksalt nok er det Dry & Bitters indkøb af en tappemaskine, der gør at de løber med titlen som årets danske bryggeri. Dry & Bitter Brewing Company har levet en stille tilværelse i min bevidsthed, hvor de til generel tilfredshed er blevet indkøbt når deres øl har været på kortet rundt omkring. Men med muligheden for at hive deres øl hjem i køleskabet er de blevet et langt mere aktivt valg. Jeg har satan-den-onde-lyneme hevet mange Christian Bale Ale hjem i køleskabet efter at det er blevet en mulighed, og jeg har smagt, hvad der er blevet sat på hylderne af flasker. Og i forlængelse af det, er Dry & Bitter stille og roligt blevet bryggeriet jeg rækker ud efter, hvis alt andet fejler, på flaske såvel som på fad. At vælge Dry & Bitter Brewing Company som årets bryggeri er en anerkendelse af et bryggeri, der måske ikke har de største fagter, men gang på gang på gang laver øl, der leverer varen. Det er sjældent de store, tunge og komplicerede øl man ser fra deres side, men det er IPAer m.m. man gider og det er IPAer m.m. man gider drikke flere af, og nok så vigtigt ikke kløjs i, hvis dagens ølkort ikke indbyder til andet end at bestille den samme øl for fjerde gang i træk.

Brewing with idiot #2: Malt

Brewing With Idiot er Stovts vej gennem skabelsen af en øl. Afsnit for afsnit kigges der nærmere på ingredienserne, opskriften, begreber m.m. og undervejs skulle jeg gerne blive klogere på det, der gemmer sig bag skabelsen af en øl. Denne gang kigges der på malt. 

Intro 

Første stop på vejen til at få brygget en øl til Stovt var at få styr på maltprofilen. Jeg har af flere omgange udråbt Ghost Brewing til Danmarks bedste sortølsbryggeri, og de var også mit valg som sidste års bedste danske bryggeri, så det virkede naturligt, at forhøre mig hos dem. 

Det tog mindre end 24 timer fra jeg sendte min forespørgsel, til Morten Kristoffersen, den ene halvdel af Ghost Brewing, havde sendt mig maltprofilen til en Imperial Porter. Ifølge Morten skulle nedenstående maltprofil give en middelfyldig krop og en middel til kraftig maltaroma med noter af karamel, chokolade og lakrids, og med karakter af tørret frugt. 

Et af de steder, hvor der har været et dogme for opskriften, har været alkoholprocenten. Jeg ville gerne lande på mellem 7-10%. Det har Morten så taget udgangspunkt i, da han sammensatte maltprofilen.  

Opskrift 

Som i enhver anden opskrift, så har man også i ølopskrifter en ingrediensliste man arbejder ud fra. Når vi kigger på opskriften, kan vi se, at der skal bruges seks malttyper til øllen. Pale Malten udgør cirka to-tredjedele af malten, og er det man kalder basismalt. Så er der Caramunich og Caramel/crystalmalt, der begge er karamelmalte, Smoked Malt, der naturligvis er en røget malt og endelig Chokolate og Black Malt, der begge er ristede malte. 

Efter de forskellige malttyper dukker forkortelsen EBC (European Brewery Convention) op. EBC er en måleenhed man bruger til at måle farve med. Jo højere tal, jo mørkere øl. Måleenheden kan bruges til både malt og øl. Basismalten ligger omkring 6 og Black Malten ligger på 1300, så opskriften spænder vidt. De ristede malte behøver dog ikke at udgøre en særlig stor procentdel for at farve igennem og gøre øllen mørk. Man kan se, at programmet forventer, at lande på en EBC mellem 59-79, hvilket er pænt mørkt. 

I toppen af opskriften støder man på ordet efficiency, der direkte kan oversættes til effektivitet. Det sukker, der er i malten udgør 100%. Effektiviteten er hvor stor en del af sukkeret man forventer at kunne trække ud. Variablerne her kan eksempelvis være mæsketemperatur, maltens kvalitet eller hvordan malten er blevet kværnet. Tæt på står der All Grain, hvilket dækker over, at sukkeret i brygget kommer fra malten og ikke maltekstrakt.  

Mæsketemperaturen fremgår ikke af opskriften, men den er på 69 grader. Mæsketemperaturen er temperaturen på det vand som malten bliver kastet i når der skal brygges. Temperaturen kan variere, alt efter personlige præferencer, og hvordan man ønsker øllen skal ende. Den meget forsimplede variant er, at hvis man mæsker ind ved 63-64 grader så får man en tør øl, mens en mæsketemperatur på 68-69 grader giver en sødere og mere fyldig øl. Dette skyldes, at man ved lavere temperaturer frigør mere forgærbart sukkert fra malten, mens man ved højere temperaturer frigør mindre forgærbart sukkert fra malten, hvilket betyder, at øllet opnår en hvis restsødme ved de højere temperaturer. 

Jeg spurgte Morten, hvorfor han lige præcis havde valgt, at mæsketemperaturen skulle være på 69 grader. ”Det er jo et religionsspørgsmål hvordan maltene vælges, og ligeledes med mæsketemperaturen. Det går jo i korte træk ud p, at få nedbrudt stivelsen til sukker - og om 66, 67 eller 69 grader der er den rigtige, kan jeg ikke sige dig, men her er det et slump jeg bruger, mens andre måske vil bruge 68 grader”. 

Således skulle de fleste af maltudtrykkene i opskriften gerne være rundet, næste gang kigger jeg nærmere på humlen. 

Sort nyt: Ny IBAPA fra Ghost Brewing

Der er kommet en sort nyhed fra Ghost Brewing. Følger man Stovt, vil man vide, at sorte øl fra Ghost Brewing altid er en omtale værd. Kan blandt andet købes hos Boxbeers.

Årets danske bryggeri: Ghost Brewing

Den for mig absolut sværeste kategori at sætte et navn på i år, har for mig været årets danske bryggeri. Mange har gjort det godt, nye er kommet til og har imponeret, men ingen har for alvor formået at trække fra feltet, så årets vinder er fundet efter en massespurt. Her er jeg nået frem til den konklusion, at jeg tager hatten af for Ghost Brewing, og beder dem træde op på præmiepodiets øverste trin. 

Jeg har af flere omgange udpeget og udråbt Ghost Brewing til at være Danmarks bedste sortølsbryggere. Kombinationen af min forkærlighed for det sorte, og Ghost Brewings evne til at brygge det, har gjort, at jeg mere end ved nogle andre bryggerier har fået små trækninger, når Ghost Brewing har varslet, at de sender en ny sort øl på gaden. Det er den samme fornemmelse, som den jeg fik, når der tilbage i de fysiske mediers tid kom ny single fra en af de grupper, jeg gik efter at eje alt med. Roen i sjælen bliver ikke genoprettet før øllen eller pladen er i hus, og det er en fornøjelse, at der er et bryggeri derude, der kan give en mand på katastrofekurs mod de 40 følelsen af at være en fanboy igen.

Ghost Brewing sendte en del sort på gaden i 2015, løst opremset blev det til: Darkest Moon, Black Magic Vanilla Sky, Black Octopus, King Kegwa og ikke mindst Black Beast fadlagret i fem varianter, og hver og en var værd at gå efter. Lige nu har Ghost Brewing ikke noget sted at brygge, men læser jeg det nylige interview i Sort Mælk korrekt, så falder der en aftale på plads i løbet af 2016. Indtil da må de hygge sig med, at være årets danske bryggeri på Stovt.

Anmeldelse: Black Magic Vanilla Sky, Ghost Brewing

Navn: Black Magic Vanilla Sky

Bryggeri: Ghost Brewing

Alkohol: 11,8%

Beskrivelse: Det er ikke så få gange jeg har udråbt Ghost Brewing til Danmarks pt. bedste bryggeri når det kommer til sorte øl, og uanset hvordan det skal vise sig, at Black Magic Vanilla Sky Imperial Stout smager, så bliver der ikke rokket ved det i dag, dertil ligger de for langt foran de andre i førerfeltet.

11,8% er en slat, og med vanilje i sovsen kunne man godt på forhånd frygte, at flaskens indhold ville være den rene vaniljecreme, men det har åbenbart ikke været hensigten med denne øl. Det første, der slår mig, er hvor blottet for duft Black Magic Vanilla Sky er. Efter at have sniffet med først det ene, siden det andet næsebor og til sidst dem begge, giver jeg op. En smule vanilje gemt godt af vejen, og lidt mørk sukker er alt jeg med næsen kan trække ud af den.

Smagen er på en og samme gang undervældende og massiv, og smagen er ikke klart dechifrerbar. Det er rosiner, mørk sukker, bitterforladt brændthed og så ellers bare mørke. Rosindelen giver en vis vinøsitet, der hænger som en hinde på øllet og veksler i styrke, men mørket tynger delelementerne ned og lader ikke noget for alvor træde frem i lyset. Det er både øllets styrke og svaghed. Svaghed, fordi øllet mangler karakter, men styrke fordi Black Magic Vanilla Sky toner rent flag og er helt sin egen uden at stikke i for mange retninger.

På bundlinjen er Black Magic Vanilla Sky en fedladen bamse, der ikke skræmmer nogen. Hvor kær den end måtte være, så savner man lidt at den viser kløer. Det ændrer dog ikke på, at den også er hyggelig og vamset.

Indkøbt: YNWA Beershop, Kolding (33cl, ca. 45,-)

Karakter: 9

Anmeldelse: Ghost Brewing, Black Beast Peated+Sherry Edition

Ghost Brewing slap i slutningen af april fem fadlagrede varianter af Black Beast løs. En øl, der tidligere er blevet anmeldt på Stovt, hvor jeg drog konklusionen ”.. Black Beast er et forrygende stykke øl, der langt hen af vejen er som skåret ud af min egen ydmyge opfattelse af, hvor øllets DNA bedst kan kombineres”. Derfor er det ikke uden forventninger, at jeg går i krig med de fadlagrede varianter. 

Fire af de fem havde ligget på fade fra Stauning Whisky, og den sidste på et uspecificeret romfad. Jeg købte alle fem, men med et alkoholindhold på 11,11% virkede det som en selvmordsmission, at give sig i kast med hele håndfulden på en gang. Jeg valgte derfor de to ud, der lænede sig mest op af de ting, jeg normalt går efter, når jeg køber whisky. Derfor blev de to første flasker, der fik taget toppen henholdsvis sherry og peated edition. 

Peated Edition bider fra sig allerede da næseborene bliver sendt på indledende rekognoscering. Røgen er intens og fyldig, nærmest cremet, hvis man kan tale om det i en duftoplevelse. Sherry Edition halter et stykke efter. Det er stadig røg, der er det dominerende træk, men inde under det tykke lag os ligger der en blød vinøsitet, der mere end sherry bringer tankerne i retning af en svært alkoholisk kaffelikør. 

Smagsmæssigt er der også mere drøn på Peated Edition end der er på Sherry Edition, men i forhold til forskellen i duftoplevelsen, så er forskellen mindre udtalt. Røgen fylder det meste, men er langt mere rundet end den er i duften. Smagen går i retning af en virkelig intens engelsk lakrids. Det er en massiv øl, der virkelig kræver, at man vil en øl, der både er intens, tung og virkelig røget. 

Røgen fylder stadig meget i Sherry Edition, men toner hurtigt ud. Lige i røven følger dog blød lakrids, med et fint balanceret alkoholpræg, der står meget klart frem, men ikke overdøver hverken lakrids eller røg. Tværtimod ligger alkoholpræget sig som en dyne under de andre indtryk, og understøtter disse på fineste vis. 

Jeg synes begge de fadlagrede varianter er vellykkede, men har ingen problemer i at vælge en favorit i Peated Edition. Jeg kan lide det ekstreme i mørke øl, og her spiller det hele sammen i et kæmpe bunkeslagsmål af røg og lakrids. Sherry Edition holder sig også over karaktergennemsnittet, men er noget mere underspillet i sit udtryk. Fælles for de to, er at det er vellykkede øl, på basis af en virkelig god Imperial Stout, og jeg ser frem til at få smagt de sidste tre fadlagrede Black Beast varianter.

Interview: Alex Højrup Munch (Stauning Whisky) om tønder, fadlagring og ølverdenen.

Igennem de seneste måneder har det ene bryggeri efter det andet, sendt øl lagret på fade fra Stauning på markedet. Foreløbigt har Ikast Mikrobryg, Thisted Bryghus, Abelgren & Ramvad og Ghost Brewing lanceret deres øl, og flere kommer til at følge. Stovt tog en snak med Alex Højrup Munch, der er direktør for Stauning Whisky. Om malt, tønder og Stauning Whiskys relationer til ølbranchen. 

Venlig, som han undervejs i interviewet skulle vise sig at være, havde Alex inviteret mig til at kigge forbi Stauning Whisky, men da der er langt fra Odense til Ringkøbing Fjord, blev det i stedet til en telefonsamtale en mandag morgen. Fadlagring er efterhånden blevet så stor en del af ølbranchen, at jeg synes det kunne være interessant at høre hvordan leddet før bryggerierne behandler deres tønder når de udfører deres primære funktion. 

Jeg startede med det mest basale spørgsmål tænkeligt. Hvordan opbevares tønderne? På Stauning er der et mål om at bruge så friske tønder som muligt, for at bevare mest mulig smag i dem. Alligevel kan tønderne godt risikere at skulle ligge lidt og vente på at blive taget i brug. Det foregår udendørs, udsat for vind og vejr, og hvis vejret ikke formår at vande tønderne, så gør man det manuelt. Idéen bag dette, er at tønderne for guds skyld ikke må tørre ud. Tørrer tønderne ud, risikerer man at de lækker. 

Da Stauning Whisky startede op, lå der ikke de store tanker bag opbevaringen af tønderne. De blev opbevaret i den garage, der hørte til det nedlagte slagteri, hvor destilleriet startede op. Under en kongres i USA faldt Alex i snak med manden, der er ansvarlig for fadene på Jim Beam, og lærte via samtale med ham, at den utætte garage hjemme i Vestjylland gav whiskyen i tønderne noget nær de optimale betingelser at udvikle sig under. 

For at whiskyen kan udvikle sig optimalt er tønderne nødt til at blive udsat for temperatursvingninger, for eksempel ved at de kan følge årets gang ude i det fri. Den gamle hullede garage gav dermed optimale betingelser for whiskyen, ved i høj grad at være påvirkelig af temperaturenes udsving og samtidigt have en stor luftgennemstrømning. Det er der taget højde for på Stauning Whiskys nye lager, der befinder sig i en træhal. Taget er sort, for at sikre højere temperaturer i sommerhalvåret, mens trækonstruktionen sikrer, at temperaturerne kommer ned i vinterhalvåret. Ifølge Alex udvikler whiskyen sig meget langsomt, hvis ikke den udsættes for temperatursvingninger, da temperatursvingerne sikrer en hurtigere modning. 

Som en bonus fortæller Alex, at man på de store destillerier opbevarer tønderne i så mange lag, at man er nødt til at køre et rotationsprincip for at sikre et ensartet produkt, da de øverste lag ellers vil blive udsat for en væsentligt højere gennemsnitstemperatur end de laveste. Hos Stauning Whisky opbevares tønderne kun i tre lag, og man har derfor valgt at se bort fra denne praksis. 

Der produceres tre typer whisky hos Stauning Whisky: Young Rye, Peated og Traditional. Af samme grund benytter man sig af tre typer barrels hos Stauning. Sherryfade, Bourbonfade og nye fade lavet af Missouri Whiteoak. Bourbonfadene kommer fra Makers Mark, mens sherryfadene kommer fra forskellige leverandører, blandt andet Pedro Ximenez. Når fadene modtages, tjekkes de visuelt og duftmæssigt før de tages i brug, for at sikre at kvaliteten er i orden. Stauning Whisky bruger kun friske fade, og fadene bruges kun én gang for at trække mest mulig smag ud af dem, og sikre den optimale kvalitet til slutproduktet. Noget Alex ubevidst understreger, ved at gentage det flere gange.

Et af de spørgsmål jeg havde på blokken, som jeg var mest nysgerrig efter at høre svaret på var, hvad Stauning får ud af at sælge deres barrels videre. Er det en måde, at kapitalisere på det, der i bund og grund er et biprodukt af whiskyproduktionen, nemlig tønderne, eller stikker der mere bag? Alex forklarer, at det handler om profilering og synergi. Den pris Stauning Whisky betaler for tønderne, er det de bliver solgt videre til. ”Priserne på tønder derude er jo…” siger Alex som start på en sætning, der aldrig bliver fuldendt. 

Når bryggerierne derimod vælger at lægge deres øl på fadene fra Stauning whisky, så får Stauning Whisky også deres navn ud, når flaskerne kommer på hylderne rundt omkring. Derfor få man også et nej, hvis man som menigmand er på jagt efter en flot regnvandsbeholder til haven i form af en whiskytønde fra Stauning. For selv om pengene kan være de samme, så er der ikke noget at hente ved at have tønden stående i Hr. Jensens have. Og efterspørgslen er der, i en grad, hvor det har været nødvendigt at oprette ventelister til fadene. 

Senest har man sendt partier af fade afsted til Nørrebro Bryghus og Fanø Bryghus, og mange flere bryggerier får med tiden nok glæde af fadene fra Stauning Whisky. Indtil videre må de dog stille sig i køen.

Anmeldelse: Dark n' Hoppy, Ghost Brewing

Navn: Dark n' Hoppy

Type: Black IPA

Bryggeri: Ghost Brewing

Alkohol: 7,5%
Beskrivelse: ”Mit første møde med Ghost Brewing var Black Beast, bryggeriets Imperial Stout, der faldt overordentligt godt i smag. Siden da har jeg smagt flere af Ghost Brewings humlede varianter, der alle har gjort det godt, uden at det dog er blevet dokumenteret her på siden. Nu er tiden så inde til, at åbne op for næste sorte kapitel fra Ghost Brewing.

Dark n’ Hoppy er navnet, der står skrevet med sølv på den sorte etiket, og samtidigt en ganske dækkende beskrivelse af flaskens indhold. Den sorte IPA er under et tykt skum affødt af en mild overkarbonering, den mørkeste brun tænkelig. Og som den står i glasset, med halvt øl og halvt cremefarvet skum, har den en indbydende kontrast i farver, der skal vise sig ikke kun, at være en fryd for øjet.

Øllet er skarpt skåret. Det brændte og det bitre fletter sig sammen til et simpelt samlet udtryk, og øllet fremstår endimensionel, med en klar tone stående ud, der er så ren og uforfalsket, at den er umulig ikke at elske. Alt synes at gå op i en højere enhed. En minimal sødme runder det bitre udtryk, og en branket eftersmag bliver hængende længe uden at trække gardiner. Det er forfriskende så ukompliceret Dark n’ Hoppy er, og jeg er ganske enkelt begejstret.

Det her er en sort IPA lige efter mit hoved. Kontant, med en god ristet profil, der spiller sammen med bitterhed, og uden en gennemtrængende sødme. Dark n’ Hoppy ryger direkte ind på Stovts liste over anbefalede øl.
Indkøbt: YNWA Beer Shop (33cl, 35,-) 
Karakter: 11

Sort nyt: Ny sort IPA fra Ghost Brewing

Jeg er virkelig blevet begejstret for de sorte øl fra Ghost Brewing, så derfor luner det på forventningskontoen når der tikker sådan en nyhed her ind på Stovts redaktionskontor.

Anmeldelse: Black Beast, Ghost Brewing

Navn: Black Beast

Type: Imperial Stout

Bryggeri: Ghost Brewing

Alkohol: 11%
Beskrivelse: Black Beast lyder mest af alt som enten et end-of-level-monster fra et mørkt platformspil, eller som en overdådig dildo. Den sidste af valgmulighederne er tættest på det, der helst skulle være sandheden, for giver man en øl et navn, så mørkt og monstrøst, så skal den denondehyleme også have nosserne til at kunne bære det.

Indpakningen bærer mørket ganske fint, diskrete bogstaver i sølvprint på en sort baggrund, der centralt og tæt på skjult, bærer Ghost Brewings logo i en mørk grå ikke mange nuancer fra den sorte baggrund. Også i glasset er mørket gennemført. Øllet er sort, skummet mokkafarvet og cremet, og der siver en behagelig duft af røg op fra glassset. Røgen går igen i smagen og blander sig med en bitterhed som den man finder i et stykke mørkt chokolade med et kakaoindhold oppe i de høje procenter. Der mangler lidt mundfylde (så meget for den overdådige dildoreference), men det bliver til fulde opvejet af, hvor lettilgængelig Black Beast. Ingen tvivl om, at det er en herreøl, der både rummer tjære og død sømand, men det er en meget nådig en af slagsen. Halvvejs igennem flasken er jeg virkelig begejstret, med 20 minutter fra køleskabsdøren blev åbnet til servering virker det også til at jeg har ramt serveringstemperaturen lige i bullseye.

Den sidste halvdel af øllen fylder mere i takt med at boblerne flader ud, og jeg bilder mig ind, at bitterheden falder, mens alle de kradse værdier man finder i en øl som denne står klart frem, men i nuancer censureret til et niveau, der nærmer sig det børnevenlige.

Der mangler noget vildskab for at øl og navn er et fuldbyrdet match, men det ændrer ikke på, at Black Beast er et forrygende stykke øl, der langt hen af vejen er som skåret ud af min egen ydmyge opfattelse af, hvor øllets DNA bedst kan kombineres. Anbefales.
Indkøbt: YNWA Bottle Shop, Kolding (33cl, 35,-) 
Karakter: 10

Sort nyt: Ny IPA fra Ghost Brewing

Ghost Brewing er flittige med pressemeddelelserne, det er godt, fordi det betyder flere nye øl  fra bryggeriet.

 "Ghost Brewing har igen Verdenspremiere på en helt ny forrygende IPA. Da selv vi - Ghost Brewing drenge, går lysere tider i møde, vil vi gerne dele vores seneste kreation med jer derude. Vi har lavet en super crispy og stram IPA, baseret på Pilsner Malt og lidt andre goodies, og så er den pumpet op med Galena, Citra og Sorachi Ace - IBU 89. Hippe humler i rå mængder får i den grad pulsen, og musikken op og køre - deraf navnet : Hip Hops Beats You. Vær klar - den er hos din lokale ølpusher i løbet af uge 8."

Sort nyt: Mere nyt sort fra Ghost Brewing

Følgende nyhed er tikket ind fra Ghost Brewings presseafdeling:

Black Magic Vanilla Sky

Imperial Stout - 11,8%

Ghost Brewing har haft et forrygende år, og vinteren er så småt ved at sige farvel. Det vil vi sgu gerne fejre, og vil slutte vores "Sorte" periode af med endnu en fuldblods Imperial Stout på 11,8%. Der er ikke som sædvanligt ikke sparet på "materialerne", hvilket betyder at den ikke er boostet med sukker, eller vaniljesukker, men med super lækre Bourbon Vaniljestænger. Det giver bare en fantastisk vanilje karakter, som bare skal smages - og ikke skrives om. Den skal nydes ved ca 15-18 grader i rare omgivelser. Der er kun tappet 20 fade og 20 kasser, og den kan opleves hos din lokale ølpusher på fad og flaske fra uge 6 af.

Sort nyt: Fødselsdagsøl fra Ghost Brewing

Kort før jul fik jeg efter et stykke tids søgen fingre i fire varianter fra Ghost Brewing. De står stadig i skabet og venter på at blive drukket. Jeg har dog så høje forventninger, at jeg godt tør bringe nedenstående nyhed i en klar forventning om, at den dækker over noget godt.

"Ghost Brewing har 1 års fødselsdag her i januar, og vi er i den forbindelse gået all in, og har til lejligheden brygget vores mest ekstreme Imperial Stout til dato. Der er ikke sparet på "materialerne", og den er kogt ind i næsten 6 timer. Det kommer der bare en fuldblods Imperial Stout ud af - en af de sjældne. Den skal nydes ved ca 15-17 grader - og ved fuldmåne ;-). Det er ren luksus. Der er kun tappet 18 fade og 25 kasser, og den kan leveres fra på mandag på fad, og fra ultimo januar på flaske."