Bock-tema

Hvid Bock, 7,6%, Fuglsang

Har jeg læst rigtigt op på lektien, så er Fuglsangs Hvid Bock lig med en helles bock, altså en lys bock. Med sine 7,6% næppe hvad man normalt forbinder med en lys øl, men i farve er den blegere end selv de tyndeste pilsnere på markedet. På etiketteksten står der blandt andet "..med en antydning af marcipan" og hører man til de uheldige, der har smagt Dr. Pepper, så vil man vide at drikkevarer og marcipan ikke er et match made in heaven. Det er ikke fordi marcipanen nødvendigvis fylder det store i smagen, men efter at have læst linjen kunne jeg ikke slippe tanken igen og syntes en overgang ikke at Hvid Bock smagte af andet end marcipan. Selve øllen smager som en sur tjekkisk pilsner, den bløde aroma og vinagtige lethed etiketten omtaler kan jeg ikke finde frem til. Som med Spelt Bock før weekenden, så er Hvis Bock en helt anden oplevelse end de første tre. Vi er mere i pilsnerterritorium end i det jeg nu genkender som en bock. Det kunne såmænd være godt nok, hvis det ikke var en pilsner lige til håndvasken, hvor det meste af denne øl nu er endt. Hvid Bock er absolut ikke brygget for min skyld. 

Det tynde øl: Fuglsang Early Bird, 5,5%

Når der på etiketten både nævnes amerikansk humle, og smagsnuancer fra flere citrusfrugter, så er jeg som udgangspunkt villig til at undvære øl. I udgangspunktet ikke vild med superhumlede øl, og tørster hellere end jeg drikker IPA. Early Bird tog dog fusen på mig. Humlen i Early Bird er kraftfuld uden at vælte over i det bitre, og som side dish til den herremiddag den blev serveret til var den ganske enkelt formidabel. På en efterårsdag, hvor pilsnerøl synes for tyndt til at matche vejrliget er Early Bird hermed anbefalet.