På besøg i Erlings Flaskebutik

Forrige lørdag gik turen til det nordjyske med et stop i Aarhus undervejs.

Hvilket også betød et besøg i et par af de lokale ølbutikker.

Første stop var Erlings Flaskebutik.

To sekunder før jeg drejede om hjørnet ind til Mejlgade, der nåede jeg lige at spotte Erlings Jazz- & Ølbar på den anden side gaden, som et tegn på, at jeg var på rette vej.

Aarhus er ikke en by, jeg har løbet på dørene. Så bortset fra stednavne, der er det ikke meget, jeg kender til de relevante ølsteder i byen.

Det var tæt på ren idyl at ankomme til butikken. Solen slog ned på den blågrå facade og varmede de røde bænke op, der blev befolket, mens jeg gik rundt i butikken.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg fik mere, end jeg havde regnet med.

Erlings Flaskebutik må være Danmarks bedst indrettede ølbutik. Tæpper på gulvet, farver på væggene og blød pianobåren jazz på anlægget. Lækkerhedsfølelsen gik i max.

Jeg blev budt velkommen og spurgt om det var okay, at der blev talt engelsk til mig. Det var det. Jeg gætter forsigtigt på, at ekspedienten var tysk – dialekten lød i hvert fald derhenad. Det er til gengæld helt sikkert, at ekspedienten var en flink fyr.

Han bød på en tår øl, som jeg venligt afslog ved udsigten til endnu 150 kilometer bag rattet i bilen og så lod han mig forstå, at spørgsmål var meget velkomne.

Butikkens indretning gav lyst til at blive hængende. Modsat mange andre ølbutikker, så var der også luft, så jeg ikke følte mig kastet direkte ind i ekspedientens intimsfære, så snart jeg trådte over dørtærsklen.

Udvalget var stort, især tænker jeg, at folk med hang til det sure vil føle set i butikken. Der var skiltet i køleskabene, så det var let at få overblik - også som udefrakommende - og generelt var det let at navigere rundt i butikken.

Jeg var gerne blevet hængende, jeg havde gerne taget en øl på bænkene foran butikken, jeg kunne snildt have brugt flere penge og jeg er lidt træt af, at jeg ikke fik spurgt, hvad der var på anlægget, for det var jazz efter min smag.

Erlings Flaskebutik var ganske enkelt et forrygende bekendtskab, som jeg håber at møde igen.

Tilbage er kun spørgsmålet: Er Erlings Flaskebutik Danmarks bedste ølbutik?

Et smut forbi Ølshoppen hos Esbjerg Bryghus

I fredags ankom jeg til Esbjerg i selskab med den ene af ungerne, der gerne ville tage en del af turen til Fanø i tog. Det betød en gåtur igennem Esbjerg på vejen til færgen.

Den tur gik forbi Esbjerg Bryghus, der ligger placeret i Jyllandsgade, en sidegade til gågaden, ikke forfærdelig langt fra færgelejet.

Esbjerg Bryghus består af en bottle shoppen Ølshoppen ud mod gaden og et tap room i gården.

Ølshoppen er ikke overpyntet, men en fin kombineret øl- og pladebutik holdt i en simpel og afdæmpet cool stil. Der var Arctic Monkeys i højtalerne, da vi ankom og Pulps Different Class stod forrest i en kasse på gulvet. Så ingen grund til at klage over den musikalske del fra min side. Jeg følte mig hjemme.

Øllet var inddelt i sort, surt, belgisk, ”vores eget”, humlet, alkohol- og glutenfrit. Det var den hurtige introduktion vi fik til opdelingen af flasker og dåser. Tre køleskabe indeholdt alt undtagen det sorte, hvilket gav et udvalg på omkring 100 forskellige øl (løst anslået).

Adskilt fra forrummet var der et lokale med et stort bord i, der vel bruges til smagninger. Det blev også brugt til gennemgang, hvis man fra butikken skulle om til gården.

Vejret viste sig fra sin mest grå side, men på en sommerdag med reelt sommervejr, der kunne jeg godt forestille mig, at stemningen i det lille gårdmiljø kunne være ret fint. Selve serveringslokalet kiggede jeg kun på udefra, men set derfra, der virkede det råt og rustikt indrettet.

Stemningen i butikken var afslappet og jeg følte mig både velkommen og hjemme i butikslokalet. Hvem end det var, der tog sig af ekspeditionen i fredags, så er der skulderklap herfra for både humør og hjælpsomhed. Det var et fint besøg, der gav mig lyst til at vende tilbage.

Mit indkøb var overskueligt. Det blev til en Imperial Stout, en Dortmunder og en NEIPA – alle fra Esbjerg Bryghus. I alt var der en syv-otte øl fra bryggeriet på flaske og dåse, der også bød på surt, fadlagret sort og flere humlede varianter.

Jeg har ikke været forbi Esbjerg Bryghus og deres bottle shop før, så det var et nyt sted, en ny oplevelse og til og med en absolut godkendt en af slagsen.

Ølindkøb: Malt & Grape

Jeg trodsede regn af den anden verden i lørdags, og trillede en tur til Aabenraa. Dels for at tage et kig på Malt & Grape, og dels for at bladre i plader i den lokale pladeforretning Musicdude.

Besøget i Musicdude kostede flest penge, men jævnfør, hvad der normalt skrives om på Stovt, så er det nok besøget i Malt & Grape, der er det mest interessante.

Malt & Grape er beliggende på gågaden i Aabenraa og er ifølge deres hjemmeside ”en øl-, vin- og cocktailbar samt specialvarebutik i hjertet af Aabenraa, med fokus på kvalitet, store smagsoplevelser og hyggelig stemning.”

Indretningen er ganske lækker, med bar tæt på indgangen og et behageligt dybt, mørkt lokale bagved. Egentlig ville jeg gerne have haft en øl fra af de 10 haner og oplevet stedet, men jeg drikker ikke, når jeg kører – så det blev ved tanken.

Stedet er både bar og bottle shop, med flasker og dåser placeret langs væggene i området bag baren.

Udvalget på hylderne blev for mig en spøjs oplevelse. Der var både det sure og det sorte, og selvfølgelig det humlede. Hvad der ikke var, var særlig meget fra danske bryggerier.

Med et minimum af genkendelighed på etiketterne, der var det svært at navigere i, hvad der blev udbudt. Og egentlig også en interessant oplevelse, for det var en væg af moderne etiketter, uden særlig megen oplysning, med mindre jeg ledte efter den.

Jeg tænker, at mange forbrugere må have det sådan, når de bliver stillet overfor udbuddet i en ølbutik, hvor der ikke er nogle åbenbare pejlemærker. Samtidigt var det også en erkendelse af, at jeg egentlig ikke følger det store med i, hvilke bryggerier udenfor landets grænser, der nu er blevet hevet hjem til hylderne i danevang.

Personligt fik jeg ikke tændt købelysten af udvalget. Der var primært plukket fra de øverste hylder, hvilket priserne også afspejlede. Ikke at øllene nødvendigvis var dyrere end andre steder, men det virkede til at være øl udvalgt for deres herlighedsværdi. Den koster også, uden at du nødvendigvis får mere for pengene.

Med dét sagt og skrevet, så ville jeg nu stadigvæk godt have drukket en øl og oplevet, hvad stedet helt sikker også kan.

Ølindkøb: Smagen af Øl

Sidste forår lagde jeg vejen forbi Smagen af Øl i Rødekro, da familien Stovt ferierede i det sønderjyske.

I går gjorde jeg det så igen af de helt samme grunde.

Da jeg sidste år skrev om butikken, der hæftede jeg mig ved Vorherres voldsomme tilstedeværelse i Rødekro. Denne gang kørte jeg en anden vej ind i byen og noterede mig, at også Adventkirken er repræsenteret.

Ikke nok med det.

På vej ind i butikken bemærkede jeg nabohuset, og fik det bekræftet, da jeg spurgte. Bygningen var en gammel kirke.

I de gamle historier frister kroerne, så det er svært at holde stien til kirken ren. I Rødekro står kirkerne i kø for at friste med aflad på vejen til kroen – eller i dette tilfælde: Smagen af Øl. Fristelsen var det så som så med, men i Sønderjyllands bibelbælte, der er Rødekro uden tvivl bæltespændet.

Mens jeg opholdt mig i butikken, der nåede jeg blandt andet at blive budt på en smagsprøve, blive oplyst om en rabat, der ikke var skiltet og få en snak om sønderjysk ølkultur (og om byens mange menigheder).

Som kunde, der kan jeg næste få glædestårer i øjnene over, hvor velkommen jeg følte mig. Jeg kender ikke ejeren af butikken, men han virker som en gennemført flink fyr. Det er betjening i absolut øjenhøjde med kunden, hvilket jeg virkelig værdsætter. Ingen anmassende sælgerattitude, bare hjælpsomhed og imødekommenhed.

Udvalget i butikken er en god blanding af det nyeste nye, gamle travere og bryggerier, der ellers ikke ses så ofte mere. Uanset præferencer, så burde du kunne få stillet dine lyster. Øllene står primært inddelt efter stilart, med et hjørne afsat til alkohol og gavekurvsfyld. Forbutikken er lidt pakket, men let at komme rundt i. Der er til gengæld noget mere luft i det andet rum, hvor blandt Observatoriet og de store flasker fra Amager Bryghus gemte sig.

Jeg fik købt en håndfuld blandet øl.

Der var et lokalt islæt fra Frisk Bryg, der var lidt mørkt fra Thyras Bryg, en ældre sag fra Amager Bryghus som jeg aldrig fik købt til kælderen, en fadlagret størrelse fra Fanø Bryghus, når nu jeg ikke kommer forbi bryggeriet i år, en røgøl fra Det Lille Bryggeri og så endelig SKØL Brygkompagnis Schwartzbier med kaffe. Jeg kan egentlig ikke lide Schwartzbier (for sødt), men jeg kan virkelig godt lide kaffe i sort øl, og SKØL har været med i et par ypperlige samarbejdsbryg i år.

Det var derfor en glad dreng, der gik fra butikken en lille halv time efter ankomst.

Jeg skrev det også sidste år, men det gælder stadig.

Er du alligevel på den sønderjyske motorvej, så er Smagen af Øl hele den forholdsvis begrænsede omvej værd.

Ølabonnement hos Beerbox

Beerbox er et nyt ølabonnementstiltag på det danske marked. Ikke at der er noget nyt i konceptet, der byder på seks øl pr. måned formedelst 229,- og navnet lyder også som noget man har planket ude i byen, men! Beerbox har kørt/kører en kampagne, hvor man i bedste pusherstil får det første fix gratis og kun betaler de 39,- fragten står i. Det virkede på mig som en god handel næsten uanset, hvad posten valgte at efterlade i postboksen til mig, men! Sjældent har jeg åbnet en kasse øl sat sammen  med så uambitiøs en flok øl i. Bedøm selv: 

Refsvindinge – Ale No. 16 

Nørrebro Bryghus – Ravnsborg Rød 

Indslev Bryghus – Spelt Bock 

Paulaner - Hefe-Weissbier 

Ladager Bryghus – Mørk Satan 

Praga – Premium Pils 

Første flaske ude af kassen var Mørk Satan fra Ladager Bryghus, hvilket var det eneste lidt skæve indslag. Resten er som man ser rent supermarkedsøl. Jeg vil slet ikke ligge skjul på, at jeg synes kassens sammensætning er røvsyg, ganske enkelt. Havde jeg smidt 229,- efter ovenstående øl, så ville jeg føle mig bollet et vist sted og dét uden forspil, smørelse og søde ord. 

De første fire på listen står vel normalt til omkring en tyver i butikkerne. Både Paulaner og Nørrebro Bryghus har jeg for nylig spottet på tilbud til 12,-. Sådan kunne man blive ved og udstille, hvor dårlig en handel kassen er. Eneste potentielle kundegruppe jeg ser for Beerbox, hvis det her er niveauet, er folk uden interesse i øl, der bor uden adgang til dagligvarehandel. Jeg hentede min kasse i Fakta, og der kunne jeg i forhold til det tilsendte have udrettet mirakler for de 229,-. 

I en verden, hvor man kan få ølabonnementer i samme prislag hos eksempelvis Boxbeers eller Hopt Shop, der gør det så uendeligt meget bedre, der spår jeg Beerbox en levetid i en underkanten af, hvad man kan forvente for en døgnflue. 

Julegaveidéer

Fornægt det, hold vejret til du bliver blå i hovedet, vrid og vend dig, smæk med dørene, råb af køteren og prøv bare, at true konen med at lukke for det varme vand, hvis hun ikke får det fikset. Det nytter ikke. Julen står for døren og nægter at gå hjem. 

Det betyder også gaver, hvis man altså har holdt så artig i det forgangne år, og skulle du mene, at du tilhører det mindretal, så vil Stovt som en lille service komme med en stribe bud på, hvordan man får øl under træet, uden at det bliver lig med klirrende flasker. 

I en verden fyldt med ølbøger vil jeg gerne fremhæve Vintage Beer af Patrick Dawson, der i bund og grund fortæller the dos and don’ts om lagring af øl, og undervejs runder en masse basale ting, som bliver forklaret i pædagoiske vendinger uden at det bliver hverken for simpelt eller for nørdet. Det er indtil videre den bedste ølbog jeg er stødt på. Vil man have mere læsestof, så kunne et abonnement på enten All About Beer eller Craft Beer & Brewing være et bud på en gave, der vil blive ved med at give i et års tid eller to. Begge blade kan anbefales.

Er man til bløde pakker, så er det muligt at få påklædning fra Omnipollo, Evil Twin, Brewdog og Mikkeller fremsendt med posten. Vil man hellere iklædes Amager Bryghus farver, så kan med fordel få farmor til at klikke forbi Boxbeers, der har en røvfuld af deres t-shirts i shoppen, samt sennep og chilisauce fra samme, hvis man da ikke lige skal have spicet glassamlingen op med glas fra de gudernemåvidehvormange bryggerier, som Boxbeers også er leveringsdygtige i glas fra. 

Skulle der være så mange unger i husholdningen, at der ikke er plads til andet end en flad pakke under træet, så kunne man jo ønske sig et gavekort til eksempelvis Beergium, eller hvis man sådan nogenlunde deler postnummer med Stovt, så er også Christian Firtal leveringsdygtige i gavekort. 

Adventskalenderkonkurrencer

Hvis man ikke allerede følger Stovt på Facebook, så er det måske nu man skal slå til. Der vil i hver weekend op til jul bliv afholdt adventskalenderkonkurrencer med præmier i flasker. Foreløbigt er der præmier fra Nordisk Ølhus og Ugly Duck, og flere er på vej.

Rundvisning: Rise Bryggeri

De sidste fem år har hver sommer budt på en tur til Ærø, og hvert år har øen og især Ærøskøbing været en lise for sjælen, hvor stedets ro har gearet mig ned i en grad, at det har været svært at tage afsked med øen. 

 

Når det kommer til øl, så er Ærø et sted, der i høj grad er præget af det lokale Rise Bryggeri. Og bevares, på en ø med 6.300 indbyggere, hvor de lokale indkøbsmuligheder består af en Netto og en Superbrugs, der skal man heller ikke have de store forventninger til ølindkøbsmulighederne. Af samme grund har jeg de senere år gjort det til en vane, at pakke et par flasker med til turen, der så undervejs kan akkompagnere synet af Det Sydfynske Øhav. 

På sin vis minder Ærø en del om området oppe ved Skagen, hvor den lokale øldominans minder om en skæv blanding af monopol og ølapartheid. Og jeg forstår godt, at man i et mindre samfund i udkants/guldkants-Danmark støtter op om det lokale, og byder turisterne på det lokale særpræg når øllene skal skænkes.  

Da vi denne gang gæstede Ærø havde vi for første gang bil med, og derfor var det oplagt at slå et sving forbi Rise Bryggeri. Det kan sikkert også klares med bus, og de fem kilometer derud fra Ærøskøbing er da heller ikke uoverskuelig på hverken cykel eller gåben. Turen fra Ærøskøbing til Store Rise er idyl og Morten Korch hele vejen, med mindre man kigger efter. Så vil man se, hvordan det ene hus efter det andet står tomt. Hvordan til salg skiltene fylder langs vejene, og det bliver lige pludselig meget tydeligt, at øen har blødt en fjerdedel af dens befolkning over de sidste 30 år. Derfor har øen også brug for profilering, og her er Rise Bryggeri uden tvivl med til at synliggøre Ærø, bl.a. i landets COOP-butikker. 

I juli og august er der hver onsdag og lørdag rundvisning på bryggeriet, og netop dagen for vores afrejse var lig den første dag med rundvisning, så som en afsluttende handling på øen for i år, trillede vi ud midt på øen til de gamle bryggeribygninger.  

Der var lutter idyl og høj sol da vi ankommer til bryggeriet. Mødestedet for rundvisningen er bryggeriets butik, der er klemt inde mellem råvarelager til den ene side, og gæringstanke og bryggeriets 2.000liters bryganlæg til den anden side. Vi ender med at være nogle og tyve mennesker fordelt ved lokalets høje cafeborde. Hvert bord udstyret med en stabel plastikkrus og fire af bryggeriets øl. Valnøddebocken og Tangøl var udmærkede, mens Grolle Pilsneren ikke faldt i min smag. Stedets Dark Ale kastede jeg så diskret som muligt ud af fordøren, den smager mere af karboneret urt end færdigt øl. 

Rundvisningen ledes af en gut i starttyverne med mere forstand på publikumstække end øl. Indledningsvis har han placeret sig selv på en mælkekasse for at kunne rage lidt op i forsamlingen. Før vi går nogen steder, taler han sig igennem først det praktiske, så de fire øl og til sidst stedets historie. Sætningerne bindes konsekvent sammen med et ”men øh..”, og jeg kan høre mig selv bande, da han fortæller, at han ikke vil komme så meget ind på selve brygningen. Løst bedømt på det tilstedeværende publikum, ville det nok heller ikke have været der interessen lå. Efter endt fortælling føres vi over i en anden bygning, hvor tappelinjen er placeret. Der tappes typisk om mandagen, mens de andre dage er helliget brygning. 2.000 flasker kører man i timen. Inden tapningen påbegyndes er øllet overført til tre lagertanke, hvis størrelse står hen i det uvisse. Jeg fangede dog så meget, at Rise Bryghus har 24.000liters tankkapacitet. Fra tappelinjen går vi videre til færdigvarelageret, hvor rundvisningen rundes af og der åbnes op før spørgsmål. 

50,- for fire smagsprøver og tre kvarters snak og rundvisning kan man ikke sætte en finger på. Og når vejret var som det var, så er omgivelserne også fantastiske og det er en god undskyldning for at runde et af de steder på Ærø, man måske ellers ikke ville komme forbi. Personligt ville jeg gerne have hørt langt mere om brygning, afsætning og andet mere erhvervsorienteret, men det er nok en fagskade.

Ølindkøb: Stovts hurtige tysklandsguide

Skal man sydover på ferien i år, og går turen gennem/til vores tysksprogede naboer i syds fædreland, så er her par bud på, hvor man kan købe sit øl undervejs.

Tyskland/Østrig 
Det nordtyske ølbloggerkollektiv Bierguerilla har stykke et kort sammen over anbefalelsværdige ølsteder i Tyskland og Østrig. Pubs, bryggerier og butikker er repræsenteret med hver deres farve.

Berlin 
Den anbefalelsesværdige tyske ølblog Hopfen Helden har lavet en liste over de bedste ølbutikker i Berlin.

Hamburg 
Stovt gæstede Hamburg sidste år, og nåede lidt rundt omkring. Skulle jeg tilbage ville jeg helt sikkert genbesøge Craft Beer Store og Bierland Hamburg, der begge imponerede mig. Siden da er Beyond Beer også kommet til, som virker rigtigt fornuftigt skruet sammen.
Butikker:
- Craft Beer Store 
- Bierland Hamburg 
- Bierspezi Hoheluft 
- Beyond Beer
Værtshuse:
- Galopper des Jahres
- Schankwirtschaft
- Altes Mädchen

Øllet
Jeg nåede, at få smagt mig igennem rigtigt, rigtigt mange bryggerier sidste år og det var ikke lige godt det hele. Tre af bryggerierne stak dog ud i en grad, at jeg godt tør anbefale dem. Brewcifer og Ale Mania skulle ifølge hvad jeg har læst også være en anbefaling værd.
- Buddelship
- Brewcifer
- Kreativbrauerei Kehrwieder
- Hopfenstopfer
- Ale-Mania

Ølindkøb: Det Lille Bryggeri

Da vi en lørdag skulle til Helsingør i forbindelse med et bryllup, forhørte jeg mig hos min kone, om vi ikke lige kunne slå et smut forbi Bringstrup. Det kunne vi da sikkert, hvis jeg ellers gad fortælle, hvor Bringstrup lå og hvad der var i Bringstrup. Så jeg måtte forklare, at Bringstrup er stednavnet (det kan vel knapt kaldes en by), der rummer Det Lille Bryggeri. Placeret behageligt tæt på motorvejen, og leveringsdygtige i øl af en kvalitet, der gør at jeg godt vil køre en omvej. 

I forbindelse med Det Lille Bryggeri har man etableret Den Lille Gårdbutik. Løst bedømt udefra gætter jeg på, at det lille bryggeri har til huse i et gammelt værksted, og at butikken er placeret i det gamle kontor. Om virkeligheden forholder sig således aner jeg ikke, men det er nu engang den historie, der dukkede op i mit hoved. 

Butikken rummer et bundsolidt udvalg af bryggeriets øl, også nogle ældre fadlagrede varianter, jeg ikke kan mindes at have set før. Alt er sat op i fine hvide reoler, der også rummer diverse delikatesser, vin, olier m.m. I vindueskarmen står et udvalg af andre øl, fra blandt andet Port Brewing, Evil Twin og andre amerikanske bryggerier. Vi blev mødt af Rene, der ejer Det Lille Bryggeri. Han spurgte ind til om vi skulle have hjælp med noget, og om der var interesse for en smagsprøve. Efter at have svaret nej og ja, gik jeg på jagt langs reolerne. Priserne kunne man ikke udsætte noget på. En øl koster 35,- og fire kunne erhverves for 120,-. Dette gjaldt øllene fra standardsortimentet, de fadlagrede varianter kostede en smule mere. 

Jeg fik valgt, hvad jeg ville have, betalt og spurgte på vej ud, om jeg måtte se bryggeriet. Det var der intet problem i. Rene var ved at brygge Imperial Stout. Dagen før havde han brygget tre gange, denne lørdag skulle han brygge tre gange, og søndagen skulle han også igennem tre bryg. Hatten af for en helhjertet indsats. Løst bedømt lignede det, at Det Lille Bryggeri godt kunne tåle at få noget mere plads at boltre sig på. Gæringstanke og stedet 300liters bryganlæg var placeret inde bagerst, med færdigvarer og råvarer i den forreste del af lokalerne. Gårdspladsen var også taget i brug til dele af lageret, hvilket lignede en nødvendighed for at kunne bevæge sig rundt derinde og komme til at køre mæsken ud. 

Er man alligevel på motorvejen, er Bringstrup omvejen værd. Jeg endte med at tage otte flasker med mig, syv fra standardsortimentet og en enkelt fadlagret, og fik som en lille bonus lov til at komme på McDonalds, da vi i Ringsted skulle på motorvejen igen.

Ølindkøb: Ølnørdkasse, Boxbeers

Jeg var næppe den eneste, der hoppede på tilbuddet om at melde sig til et af Boxbeers ølabonnementer, modtage første kasse til halv pris og så ellers hoppe fra igen. Et tilbud som Boxbeers kørte for et par uger siden, og som blev leveret i onsdags. 

Mit valg blev ”Ølnørdkassen” i månedsudgaven, med en salgstale, der hedder: 6-8 øl leveret månedligt for 399,- inkl. porto. Juni måneds kasse rummede dog ni flasker: 

Alefarm – Greener Pasture Farmhouse Saison 

Beer Here – Kama Citra Brown Ale 

Thisted Bryghus – Limfjordsporter 

Sierra Nevada – Bigfoot Barley Wine 

Amager Bryghus/Surly Brewing - Todd the Axe Man 

Randers Bryghus – Tap Dancing Hippo Imperial Oatmeal Whisky Stout 

Lervig – Galaxy IPA 

Lervig – Konrad’s Stout 

Ugly Duck – Hop Devil 

Alefarm havde jeg krydset fingre for var at finde i kassen, da Alefarms Favorite Pastime var at finde i seneste måneds kasse. Todd the Axe Man, Konrad’s Stout og Limfjordsporteren er alle mesterlige, men det føles lidt spøjst at finde en så let erhvervelig øl som Limfjordsporteren i en ”ølnørdkasse”. Resten af kassens indhold er ganske solidt, om end en smule kedeligt. Jeg savner flere nyheder og skævheder udover flasken fra Alefarm, og både Beer Here og Ugly Duck laver i hvert fald en del bedre øl end de repræsenterede. Eneste wildcard i kassen er flasken fra Randers Bryghus som jeg ikke ved hvilke, hvis nogen, forventninger jeg bør have til.

Fungerer konceptet så? Altså, jeg vil til hver en tid hellere selv blande mine øl, så jeg kan undgå kedelige gengangere og nitter (jeg gider ikke Barley Wine). Men er man omvendt basalt ølnysgerrig, og for doven til selv at træffe sine valg, så er kassen da en fin mulighed for at kunne lidt nyt øl i postkassen en gang om måneden. I forhold til ovenstående ved jeg dog ikke om jeg vil forvente ”..at vi sender dig nye fremadskuende stilarter, limited editions, sære øl eller bare øl, som fx er humlede, knaldsorte eller ekstreme”. 

Prisen i Boxbeers eget løssalg er 355,- for ovenstående pakke, hvilket så ville være eksklusiv porto på 49,-. 404,- i alt og en besparelse på 5,-. Derfor er det også dovenskaben mere end det er det prisbevidste, der skulle få en til at vælge et ølabonnement. Især med tanke på, at Boxbeers leverer fragtfrit ved bestilling over 400,-. Det vil sige, at gider man selv stykke sin bestilling sammen, så kan man proppe en ekstra øl i kassen, og sortere nitterne fra, hvis man vælger at skele til de abonnementskasser Boxbeers sender ud. 

Jeg klager dog ikke over at have scoret ovenstående stak for under 200,-, og synes samtidigt, at Boxbeers skal roses for, at have mange både gode og interessante flasker i deres løssalgsafdeling. Det ændrer dog ikke på, at ølabonnementsordningen ikke er for mig.

Poesibogen: Morten Valentin Ejlertsen, Ølbutikken

For et par uger siden var vi tæt på at vælte hans butik, det lykkedes i hvert fald min følgesvend, at smadre sin pose med øl på butiksgulvet. I dag gæster han Stovts Poesibog. Navnet er Morten Valentin Ejlertsen. Du kender ham muligvis som indehaver af Ølbutikken, hvor han fra sin plads bag disken tager imod selv de tåbeligste, mest berusede ølbloggere fra provinsen med et smil. Vi stiller om.

Hvad er din yndlingsøl?  

Min yndlingsøl er den jeg ikke har smagt. Det første snus, en forsigtig mundfuld, så ruller sanserne og horisonten udvides. Somme tider. Når jeg får en 3 dage gammel Pliny fra amerikanske venner sat foran mig er jeg også ret glad, men den ene øl jeg drikker langt mere end nogen anden - og som jeg synes passer til alt og alle tider - er Arctic Sunstone fra 3 Floyds/Amager. Floral, frugtig og feminin i starten, bid, bitterhed og boller for resten. Jeg må hellere snart få tatoveringen, det er sån på mode i ølundergrunden har jeg hørt.

Hvad er din yndlingsøltype?

For mig er humlen ved øl humle. Der er meget få øltyper der ikke siger mig noget men IPA er den øltype hvor de forskellige vidunderlige humletyper bliver bedst (mest) vist frem og det er lige hvad mine smagsløg søger. (HTAS2R38 - genomet for bitterhed!) Det er uendeligt fascinerende hvordan der kan være så mange lag af smag og lugt i olien fra en enkelt plante.

Hvor køber du dine øl?

Jeg har egentlig købt øl alle steder jeg stødte på dem. Og det gør jeg stadig hvis jeg får øje på noget der ser spændende ud. Men som indehaver af Ølbutikken, så får jeg dækket meget af mit behov lige der. Jeg skal jo smage på sagerne før jeg ved om det er godt nok til mine gæster.

Hvad er din største øloplevelse?

Min største øloplevelse kunne være første gang jeg var i Belgien med far og søster - så meget ufiltreret og upasteuriseret øl med tradition bag. Og fritter! Det kunne også være en af de lækre ølmiddage (for eksempel Mikkeller & 3 Floyds på Mielke & Hurtigkarl) jeg har været med til, hvor parringen og brugen af øllet i maden har givet nye og uventede oplevelser. Men min største ølglæde er altså at få lov at dele øl. At tvinge vennerne til at sætte den billige dåse fra sig og smage min humle. At få lov til bag baren, butikken, på festivalen eller på gaden, at lukke fordomme og åbne smagsløg. At fortolke og formidle øllet og se horisonter udvides og liv blive forbedret. (Jo, det mener jeg. det er min empiriske opfattelse at folk som er nysgerrige og eventyrlystne med deres mad og drikke, er gladere mennesker - også selv om de går glip af gode tilbud i grænsehandlen).

Hvad er det øl kan siden det er så godt?

Øl kan smage godt. Selv om det er mit arbejde at smage og sælge øl (og tag ikke fejl, det er arbejde; man skal jo også smage alle de dårlige så mine kunder ikke behøves) så får jeg gang på gang kuldegysninger i hele kroppen over hvor godt øl er. Det rammer hele min tunge og får alle sanser med. Det rammer hele min krop (glem ikke at humulus lupulus er en underfamilie af cannabiaplanten) og giver en holistisk oplevelse af smagen. Variationen er næsten uendelig og (for mig) langt større end nogen anden drik på jorden. Og så bliver man fuld. På en velbehagelig måde. Måske er det derfor at næsten alle bryggere jeg nogen sinde har mødt, er mægtig omgængelige og hjælpsomme mennesker.

Limfjordsporter årgang 2005

Nogle vil huske, at jeg i starten af året havde fornøjelsen af at smage en Limfjordsporter fra det første bryg, der blev lavet af den. Nu er det via et øludsalg på Det Lille Bryggeri og en mellemmand lykkedes at få fingre i to flasker med udløbsdato 23. november 2005. Etiketterne har helt sikkert set bedre dage, men fingrene er krydsede for at indholdet er i fin form. Indtil videre er de to flasker stuvet af vejen i skabet og venter på en passende lejlighed.

Ølindkøb: Bestofbeers.dk

Efter at have været væk i et stykke tid, er Yin fra Fra Evil Twin atter tilgængelig på det danske marked (det kan også godt være, at jeg bare ikke har ledt godt nok), men da der åbenbart eksisterer en handelsblokade mellem Evil Twin og området omkring Odense, så så jeg mig nødsaget til at handle andetsteds. Svaret blev Bestofbeers.dk, der er ølafdelingen af Vinspecialisten i Aalborg.

 

Min ordre blev placeret sent torsdag aften. Fredag morgen landede der en ordrebekræftelse, og tirsdag blev øllene leveret. Jeg havde bestilt 13 flasker, og de var hver og én pakket ind i bobleplast, og fordelt i to rødvinskasser.

 

Prismæssigt er der intet at udsætte på Bestofbeers.dk, med mindre man ønsker at købe Willemoes. Det meste ligger på de forventelige butikspriser, med enkelte afstikkere i den dyre ende. Mikkellers Nelson Sauvin koster eksempelvis 196,-, den er set her i byen til 160,-. Men det er i småtingsafdelingen.

 

Hjemmesiden er overskuelig og designet således at alle kan være med, og at ingen mister overblikket grundet spraglet grafik eller andet nonsens. Vælg landet du ønsker øl fra, vælg bryggeriet, og værsgo, så er udvalget fra det pågældende bryggeri serveret.

Ud over Yin, bestilte jeg Yin & Yang, der er en Black & Tan bestående af halvt Yin og halvt Yang. Fra Evil Twin blev det også til I Love You With My Stout, mens det fra Mikkeller blev til kakaoudgaven af Beer Geek Breakfast, der ganske enkelt er fantastisk. Fall of Man fra to Øl havde jeg ikke hørt om før, men den røg også i indkøbskurven, sammen med Backwoods Bastard fra Founders, der er en Scotch Ale og derfor nærmest selvskrevet til at blive købt med. Rye King fra Amager Bryghus havde jeg glemt alt om eksisterede, og endelig blev det til Pirat Bomb fra Prarie.

 

Bestofbeers er leveringsdygtige i et bredt udvalg, der også rummer også en del spændende indslag fra USA. Der kommer jævnligt nyt til, hvilket man evt. kan følge på Facebook. Jeg er glad for mit indkøb, priserne og leveringstiden, og vender sandsynligvis også tilbage efter mere på et tidspunkt.

Ølindkøb: Salling, Aarhus

Jeg var forbi Salling i Aarhus i går, der engang syntes, at være den eneste ølindkøbsdestination indenfor Aarhus bygrænse, der var værd at gæste, og nu åbenbart synes, at den titel skulle de give slip på. Øludvalget fylder det samme, men antallet af varenumre er skrumpet ind til, hvad der ligner en tredjedel. Det er muligvis et udslag af januar måneds dødvande, men det så ganske konsekvent ud og bragte forventningens glæde ned i middelmådighedens glemsel. 

Jeg endte med at købe en håndfuld øl med hjem. Fire standardøl i form af Gravøl og Green Gold fra Mikkeller, Final Frontier fra To Øl og Svart fra svenske Slottskällans. Til sidst blev jeg så sur over at lede forgæves efter noget interessant på hylderne, at jeg greb ud efter Blå Spøgelse fra Mikkeller/Three Floyds, for i det mindste at kunne bringe et eller andet med hjem, der kunne gøre det ud for en oplevelse af en art.

Aarhus - Danish for progress øltørke.

Ølindkøb: Abelgren & Ramvad

Via Humledrik er det lykkedes mig at få fingre i de to første øl fra Abelgren & Ramvad, der er seneste skud på bryggeristammen i det, der engang var Fyns Amt. Fra deres eksil i Ristinge på Langeland har de sendt en Mørk Belgisk Ale og en Porter på markedet, der begge befinder sig i den lave ende af alkoholspektret med deres henholdsvis 6,0% og 4,7%. Uden at have smagt dem synes jeg bryggeriet fortjener ros for at have lanceret et sæt øl, der uden store armsving, men med små effektive virkemidler som champagneflasker og en veldesignet etiket, står ud fra mængden når det gælder indpakning. Værd at bemærke er det også, at begge øl har en holdbarhedsdato kun 6 måneder fra tappedagen. Det er rart, at nogen tør stå ved, at øl er en friskvare, der ikke skal stå og lumre for længe ude i butikkerne.

 

Øl fra Ølsnedkeren

Ølsnedkeren har nu fået gang i Stronzos gamle kedler i sådan en grad, at de har kunne sende en håndfuld øl i butikkerne. Jeg er ikke helt klar over, hvor længe flaskerne har været tilgængelige, men jeg er ikke stødt på dem før.

 

De sølvfarvede etiketter er effektive i en grad, at jeg spottede flaskerne ude fra gaden, da jeg forleden passerede en af byens ølbutikker. Point for farvevalget, selvom det betyder at man ikke rigtigt ser baggrundsmotivet og gør beskrivelserne svært læselige, og point for navnet Jyske Dollars. Jeg købte fire af de fem øl på hylden.

Rustik – Pale Ale

Still Entangled – Imperial IPA

Gensyn – Ale lagret på egetræ

Jyske Dollars – Vestkyst IPA

Derudover har Ølsnedkeren også sendt Stillehavs Sæson (Saison) på markedet. Jeg slap 25,- pr. flaske, hvilket må betegnes som en nådig pris, hvis altså øllet kan drikkes. Øllet distribueres af One Pint.

Tyske souvenirs: #9 Landbrauerei Schönram

Trods det tyroleridylliske navn Landbrauerei Schönram, så har bryggeriet valgt at kaste et blik på, hvad der er oppe i tiden af øl ude i den store verden, og efterfølgende inkluderet disse i bryggeriets sortiment. Jeg fik købt fire varianter. Tre lyse og en enkelt sort. 

Grünhopfen Pils er en gusten gyldengul øl, der umiddelbart er frisk, men hurtigt går sur i det, uden at det dog kammer over. Ganske anstændig uden egentlig at glimre. Bayrisch Pale Ale smager som en Pilsner, og har samme konsistens. Nok er den en smule mere humlet end den typiske pilsner, men ellers er ligheden slående. Ukompliceret og halvtynd, men koster lidt for meget til at være den fine billigbajer den er. Bryggeriets India Pale Ale er afstemt bitter, med lidt tendenser i retning af det søde. En smule anonym, men en fin hverdags-IPA af den lidt kraftigere slags. Det sorte bud fra Landbrauerei Schönram i form af deres Imperial Stout var fyldig og brændt uden den store eftersmag. En lækker bælleøl, hvilket så absolut også kan være en kvalitet. 

Landbrauerei Schönram efterlader et indtryk i den bedre halvdel af de tyske mikrobryggerier, som souvenirafdelingen har besøgt. Anonymt, og uden de store hits, men absolut tilforladelige øl, der snildt kan drikkes.

Tyske Souvenirs: #8 Hopfenstopfer

Guderne skal vide, at det ikke har været alt af det øl jeg har slæbt med hjem fra mit tyske sommereksil, der har været lige spændende. Karamelmalt i overflod, og sødme synes langt hen af vejen, at være et gennemgående tema hos de nyere tyske mikrobryggerier. 

Hopfenstopfer fik jeg anbefalet i Bierland. Etiketterne ligner mest af al et uheld i Photoshop, men øllet skulle ikke fejle noget. En påstand jeg var meget tæt på, at kaste mig i bilen og køre de tre timer til Hamburg for at modargumentere, da jeg havde smagt bryggeriets Citra Ale. Citra Ale smager så meget af de syntetiske citronvand, man kan finde for en trekrone i supermarkedernes udvalg af billige sodabobler, at det var svært ikke at trække på smilebåndet. Let maltsød og en smule mere sur, men ellers en spot on citronvandsklon. De er tossede de tyskere hørte jeg mig selv mumle, da den var drukket. 

Forventningerne til de sidste tre øl fra bryggeriet var derfor heller ikke høje, da de blev fisket ud af køleskabet. De lave forventninger fik endda endnu et hak, da Comet IPA viste sig, at være et skumhelvede af den anden verden. Skummet nægtede ganske enkelt at dø. Da øllet efter et par minutter antog en form, hvor det trods alt var til at drikke, var det en indbydende lys farve og lækker duft, der tog imod. Bitterheden i øllet dækkede bredt, der var en smule sødme at spore, men selvom der var brugt karamelmalt, så mener jeg at kunne huske, at netop Comet også har en del sødme i sin karakteristiske smag, der primært smager som en syntetisk blanding af fyrrenåle og lime. En blanding, der smager langt bedre end den lyder. Comet IPA døde en smule til sidst, nok grundet det indledende skumhelvede, men efterlod indtrykket af en øl med sit eget særpræg, der var god på sin egen særegne måde. 

Hopfenstopfers Incredible Pale var endnu et skumhelvede, men afstemt kraftfuld og fyldigt bitter, var den let at gå grådig til. Rent visuelt var det svært ikke at lade sig begejstre af den orange farve i glasset. Eftersmagen var vedvarende, og mundfylden massiv. Skumsjusket gjorde den en smule flad, men jeg kunne forestille mig, at den ville være one hell of a stor fad. 

Normalt slår jeg korsets tegn, når øl hedder noget med rødt. Hopfenstopfers Dark Red Temptation brød dog denne uvane ned. En rund og behagelig øl, antydningsvis spids, som var den krydret med peber. Grundlæggende sød, men med kraft nok fra humlen til, at det ikke kammer over. Overraskende god, og en af de bedste øl fra min tyske mikrobrygjagt. Man mærker ikke meget til de 9%, øllen er på ingen måde tung, men virkelig let drikkelig. 

Kan man se bort fra etiketterne, og indrømmet, det kan være svært. Så er Hopfenstopfer klart et af de bedste bryggerier jeg stødte på under mit besøg i Hamburg. Værd at opsøge, og værd at gå en omvej for.