lørdag den 13. december 2014

Øl fra Ølsnedkeren

Ølsnedkeren har nu fået gang i Stronzos gamle kedler i sådan en grad, at de har kunne sende en håndfuld øl i butikkerne. Jeg er ikke helt klar over, hvor længe flaskerne har været tilgængelige, men jeg er ikke stødt på dem før.
 
De sølvfarvede etiketter er effektive i en grad, at jeg spottede flaskerne ude fra gaden, da jeg forleden passerede en af byens ølbutikker. Point for farvevalget, selvom det betyder at man ikke rigtigt ser baggrundsmotivet og gør beskrivelserne svært læselige, og point for navnet Jyske Dollars. Jeg købte fire af de fem øl på hylden.

Rustik – Pale Ale
Still Entangled – Imperial IPA
Gensyn – Ale lagret på egetræ
Jyske Dollars – Vestkyst IPA

Derudover har Ølsnedkeren også sendt Stillehavs Sæson (Saison) på markedet. Jeg slap 25,- pr. flaske, hvilket må betegnes som en nådig pris, hvis altså øllet kan drikkes. Øllet distribueres af One Pint.