Viser opslag med etiketten Lervig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lervig. Vis alle opslag

tirsdag den 10. januar 2023

Q&A 2023: Lervig

Stovts Q&A ruller videre, denne gang kommer svarene fra Anders Heide Kleinstrup fra Lervig.

Øl fra Lervig kan bl.a. købes her.

1: Hvad var det mest positive i 2022 for bryggeriet?
2022 var "tilbage til normalen" med fokus på at geare vores On-trade op igen og stort festivalfokus. Det var tydeligt at mærke, at der var mange til events og festivaller, der havde meget som skulle indhentes og forløses efter år med nedlukning. Et andet waypoint for os var successfuld servering til 25.000 personer på en gang til stadionkoncert.

Eksporten kom også tilbage til et mere stabilt flow (ikke pandemi) med faste ordrer og en flot volumevækst i et marked presset af ekstreme shipping priser.

2: Hvad er det for et nyt år, I som bryggeri kigger ind i?
2023 bliver et udfordrende år af mange grunde, men for LERVIG, der tror jeg på, at vi efter Q1 vil få et år med et højt tempo i alle afdelinger. Vi står meget stærkt organisatorisk og der er mange aftaler, som starter op for os i 2023 (signeret i 2022), der ligger et godt fundament for yderligere push ind i det nationale marked.

I forhold til eksport håber vi efter sommeren på, at shipping rates kommer tilbage til et mere normalt niveau, så vi kan få mere volume til de lande, som ligger længere væk.

Udviklingen af vores Rackhouse fadlagringsprogram forsætter og er nu oppe på over 600 barrels, som gør, at vi begynder at få noget volume og stabilitet med planlagte releases hver måned gennem det næste år.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2023?
Q1 ser ud til at blive meget vanskelig både i On-/Off-trade grundet den store økonomiske nervøsitet og det pres, der er på husholdningerne og dermed flytter volumen nok i stor grad til discount/private label.

Priserne fra leverandørerne ser samtidig ud til at nå nye højder, så mange kommer til at bliver presset på både volumen, men også at med at holde deres marginer, som så bliver spist af øgede energipriser.

Jeg tror desværre, at vi må se mange kollegaer, som får det meget vanskeligt og har man ikke godt med kontanter i baglommen eller adgang på ny kapital, så tror jeg 2023 kan blive slutningen for nogen.

4: Bliver 2023 udvikling eller overlevelse for den danske ølbranche?
Har lidt svaret på dette, men nøglen er jo som altid spredning af risiko og bred distribution ind i alle salgskanaler. "Value for money" er vigtigere end nogensinde - produkt/brand og pris må være i balance for at konsumenterne vælger dig. Tror samtidig, at vi vil se, at supermarkederne rydder op i alle kategorier og fjerner det, som ikke har en høj rotation, hvilket for nogen bryggerier nok vil koste dem "bread and butter" volume.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det er vanskeligt at følge 100% med i Danmark, når man sidder heroppe på fjeldet, men jeg synes egentlig, at det bør være alle de nye bryggerier, som tager chancen på trods af udsigterne. Dem er jeg imponeret over og ønsker dem virkelig succes. Jeg tror det er vigtig for branchen, at der hele tiden kommer brands til som tænker nyt og stikker til den etableret branche - det holder os på tæerne.

(Spørgsmålene er besvaret den 3. december 2022)

onsdag den 6. januar 2021

Q&A 2021: Lervig

Året er nyt, spørgsmålene er nogenlunde de samme som de plejer, men afspejler tiden vi lever i. Denne gang er det managing director Anders Heide Kleinstrup fra Lervig, der svarer.

1: Hvordan påvirkede Covid-19 bryggeriet i 2020? 
2020 var virkelig planlagt til at være et aggressivt vækstår, men håndbremsen blev trukket ganske hårdt 16. marts. Vi så det lidt komme så vi havde "koblet ud" for nu at blive i terminologien, men det er klart, at vi havde mange dage med døgndrift for at omstille og finde ny fokus for bryggeriet. Vi lykkedes ganske godt med det egentlig

Vi gik først i fuld hibernation-modus med bare en skeletorganisation til at ivaretage de allermest vitale funktioner og byggede så langsomt op igen med ny fokus. Iværksatte hjemmelevering, gearede vores produktion på 100% dåse til supermarkederne/online og fik sikret vores egen supply chain. Så arbejdede vi os langsomt tilbage til fuld "ny" drift og fandt lidt ny optimisme i teamet. Det har været en rollercoaster ride af dimensioner, og en af dem, hvor man ikke beder om en ekstra tur når den endelig stopper.... 

2: Hvad var det bedste ved 2020 for bryggeriet?
Mindre rejseaktivitet og tid til at fokusere på de ting som alt for længe var blevet tilsidesat. Vi har samtidig fået ombygget vores kontor, hvilket var tiltrængt og vores rack house begynder virkelig at tage form med +500 fade inde nu. Lervig Local åbningen i august var helt sikkert også en milepæl. Endelig vores eget vandhul i Stavanger og med et lille 500L anlæg som bryggerne kan lege på, hvilket samtidig fjerner en god del kompleksitet fra vores main site.

3: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2021?
Det bliver at finde stabilitet igen efter det her sindssyge år og samtidig at tage de næste mange skridt mod LERVIG v. 3.0. Bliver super spændende!! 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2021? 
 Det skal jeg ikke præcist kunne sige. har været i Norge siden 2016 og har ikke helt fingeren på DK-pulsen. 2021 vil uden tvivl bære meget præg af det bryggerierne har oplevet i 2020 og jeg tror det kan skubbe "magtbalancen" i markedet lidt alt efter hvordan distributionen for den enkelte var inden pandemien. Havde man gode aftaler i off-trade så er der en god mulighed for at stå meget stærkt i indgangen til 2021, men var driften mere forankret i on-trade så kan ting nok se lidt mere vanskelige ud og det kan tage længere tid at komme tilbage. 

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det gør alle vores kunder i event og on-trade. De har fået så mange tæsk i år og det er ikke ovre endnu. Jeg er imponeret over hvordan de hele året har kæmpet og hele vejen omstillet til nye retningslinjer med kort varsel. Krydser bare finger for at staten tager ansvaret på sig og sender nok hjælp ud ASAP! De har brug for det og de har fortjent det!

(Svarene blev afleveret 10. december 2020)

mandag den 6. januar 2020

Q&A 2020: Lervig



Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det direktør Anders Heide Kleinstrup fra Lervig der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet?
Nye projekter, der er startet op. Det har været et vildt år, hvor vi har taget hul på en masse nyt og ukendt, og det har resulteret i mange nye kollegaer, der skal være med til at løfte projekterne og dermed bringe Lervig videre til "version 3.0". Jeg vil sige, at vi har omstillet og gearet op til fremtiden. Det bliver sjovt!!

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020?
Det bliver åbningen af vores egne barer og vækst via nye distributionskanaler. Vigtigst er forsat at have det sjovt, mens du har pissetravlt og huske at få en øl i ny og næ. Vi må aldrig glemme øllet.   

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020?
Vi vækster i 2019 og det gør vi også i 2020.

4: Hvad bliver den største udfordring for de Norske bryggerier i 2020?
Det bliver nok at skille sig ud fra mængden. Norge er forsat på det jeg vil betegne som første craft beer-bølge, hvor Danmark ser ud til at være gået ind i sin anden bølge, og det ændrer lidt på billedet. Heroppe er der alt for meget kapacitet i markedet i forhold til konsumenter og logistikken er i en anden liga end i Danmark, så vi vil nok forsat se bryggerier lukke ned i 2020 desværre.

5: Hvem fortjener et skulderklap?
Det er der mange, der gør, men jeg må fremhæve vores brygger Mike Murphy som tidligere også var med til at starte "ølrevolutionen" i Danmark back in the day. Han har gjort ekstremt meget for Skandinavisk øl og har knoklet en vis part ud af bukserne i mange år.