2013 revisited #2

Andet opsamlingheat fra 2013 er et tilbageblik på de mange flinke bryggere og bryggeriejere, der tog sig tid til at veksle et par ord med Stovt. I ukronologisk rækkefølge havde jeg fornøjelsen af at snakke med følgende:

- Kunstbryggeriet Far & Søn 

- Aarup Bryghus 

- Nordic Brewing Co. 

- Munkebo Mikrobryg 

- Stronzo 

- Kongebryg

- Abelgren & Ramvad

- Ø-Bryg

- Beer Here

- Det Gale Bryggeri

Sort Nyt: Ø-Bryg overtager Midtfyns Bryghus gamle bryganlæg

Stovt har modtaget følgende pressemeddelelse fra Ø-Bryg.

Ø-Bryg overtager Midtfyns Bryghus 

Efter at have kontaktbrygget i 2 år har Ø-Bryg nu valgt at investere i eget bryghus. 

En tidligere købmandsbutik på Thurø skal danne rammerne om bryggeriet. 

Bryganlægget der skal installeres, er et anlæg som Erik Nielsen fra Ø-Bryg kender rigtigt godt. Det er det gamle anlæg fra Midtfyns Bryghus – endda samme anlæg som Erik brugte til den forbudte ”Rough Snuff”. 

Kapaciteten er på ca.1.000 Liter/bryg – og med en tankkapacitet på næsten 13.000 liter.

Både ejendom og bryganlæg trænger til en kærlig hånd, så der går lidt tid inden der skal brygges på Thurø. Det vil nemlig stadig være en bibeskæftigelse/hobby for Erik, som netop er gået i gang med renoveringen med hjælp fra familien, naboer og venner, så langt væk fra som Holbæk. 

Der er stor opbakning – folk her på Thurø er meget begejstrede for at der sker noget på øen. Flere forbipasserende har været helt indenfor, for at høre hvad der foregår, og alle er meget positive. 

Hele bryganlægget blev flyttet fra Brobyværk til Thurø i sidste weekend. 

Anlæggets størrelse gør at Ø-Bryg nu vil kunne imødekomme ønsker fra restauratører og bryggerier, om at lave mindre specialbryg og produktudviklingsopgaver. 

Ejendommens udformning gør at bryganlægget kan opstilles efter principperne for et ”fritfaldsbryggeri” hvilket betyder at øllet kan bevæge sig frit og udelukkende ved hjælp af tyngdekraften. 

Ud over bryggeriet skal der også være en lille butik med fynske specialiteter.

Sort nyt: Ny øltjeneruddannelse

Erik Nielsen, Ø-Bryg/Beverage Academy

Erik Nielsen fra Ø-Bryg har udsendt nedenstående pressemeddelelse vedrørende Beverage Academy, der giver mulighed for at blive uddannet som øltjener.

BLIV UDDANNET ØLTJENER! 

Man har i flere år kunne uddanne sig til vintjener, men en tilsvarende uddannelse indenfor ølbranchen har ikke eksisteret. Det skal der nu gøres noget ved! 

Erik Nielsen fra BEVERAGE ACADEMY kan nu løfte sløret for et helt nyt uddannelsestilbud til tjenerfaget. 

BEVERAGE ACADEMY er en dansk udbyder af drikkevarefaglige uddannelser og kurser. 

BEVERAGE ACADEMY udbyder som de første uddannelsen til øltjener. 

BEVERAGE ACADEMY lægger stor vægt på faglig relevans, og henvender sig til hotel- og restaurantionsbranchen, importører, distributører og detailbranchen. 

De færreste restauranter har et decideret ”Ølkort”, og ofte møder man et personale, der er uerfarent inden for det store udvalg af de specialøl, der er til rådighed i dag - Lige så svært kan det være at kombinere øl og mad. Dette resulterer ofte i, at personalet ”bare” tilbyder en standard øl, hvorved de undgår alle de svære og detaljerede spørgsmål. 

Undervisningen forestås af udvalgte faglærere med høje kompetencer og et bredt branchekendskab som gennem et tæt samarbejde med HORESTA, TjenerFyn og Danske Ølentusiaster, sikrer et højt fagligt niveau. 

Gennem undervisning via web-TV, interaktive opgaver og to seminarer ved BEVERAGE ACADEMY, opøves de studerenes forståelse og færdigheder inden for ølbranchen. 

Underviser Erik Nielsen har gennem flere år oparbejdet en bred og varieret erfaring inden for øl branchen, både teoretisk såvel som praktisk. Erik er bl.a. øldommer, øltjener og håndbrygger, har eget bryggeri og arbejder også til dagligt med udvikling af fadølsudstyr. Erik har netop selv gennemført øltjeneruddannelsen i Norge, og blev så begejstret for konceptet, at han nu har taget det med til Danmark. 

Uddannelsen udbydes nu på www.BeverageAcademy.dk med studiestart medio februar. Du kan finde mere på hjemmesiden.

Sort nyt: Ø-Bryg lancerer julebryg

Ø-Bryg øger deres portefølje markant ved at sende en julebryg på markedet. "Juløbryg" er en belgisk inspireret Dubbel på 5,9%, brygget på First Gold og Saaz.

Ølsmagning: Rough Snuff, Ø-Bryg

Havde Stovt været en tv-kanal så skulle den følgende tekst nok ledsages af et ”don’t try this at home” skilt, så børn og andre svage sjæle ville vide, at vi der sidder her har prøvet det før. Tre øl af en halv liter, alle i underkanten af de 10% og de to af dem med tobak på indholdslisten. Det er ikke børnetime det her, snarere happy hour for et par ølnørder af guds nåde. 

Dagens opgave var at finde vej igennem tre varianter af Rough Snuff. Ø-Brygs bud på en stærk mørk belgisk ale, der nu kun fås i en censureret udgave. Oprindeligt blev den brygget med snustobak, men den originale udgave måtte trækkes tilbage da tobak i fødevarer ikke er ok ifølge EU. 

Vi har en udgave af hver, begge brygget på Midtfyns Bryghus. Originalen med snus havde sidste salgsdag 16. september 2012, så den forventede vi var modnet en smule. Derfor lod vi også den tredje udgave, en hjemme- og nybrygget udgave, som Erik Nielsen fra Ø-bryg var så flink og rar at forære mig tidligere på året, være indeks 100 for den her lille smageleg. 

Jeg når lige at høre min gæst udbryde ”for helvede!!”, men før jeg får drejet hovedet, var han halvvejs ude i køkkenet med den nybryggede Rough Snuff i den ene hånd og den anden hånd under flasken for at minimere svineriet. Overkarbonering er næsten for mildt et udtryk. I flere minutter pulsede der skum op af flasken i et adstadigt tempo. Da vi endelig nåede dertil, hvor vi kunne begynde at hælde i glassene, sad vi indledningsvis med hver vores glas skum, hvor synlige gærrester lå som et fint chokoladedrys spredt med løs hånd henover skummets top. Fra flasken var åbnet, til vi kunne tage første tår, gik der små ti minutter. 

I forhold til hvordan vi begge husker Rough Snuff II, som er den eneste vi har prøvet, så er den nybryggede variant noget mindre sød end forventet. Den er så til gengæld noget mere brændt i smagen og dufter en hel del af lakrids. Havde jeg ikke vidst, hvad jeg sad med, så ville jeg kort karakterisere det som en meget rå udgave af en limfjordsporter, med en tilhørende personlighed, som hvis den mest krasbørstige stout var punkteret og blevet en smule flad. Med andre ord; slet ikke dårligt. 

Den nybryggede udgave et par minutter efter skænkning.

Jeg vil påstå, at vi kunne smage tobakken. Den lå inde bagest som en fin hinde af sød pibetobaksrøg. Sammen med smagen af lakrids og den massive, men godt tæmmede, smag af brændt malt skabte det intens helhed, der også klart gjorde dette til aftenens vinder. 

Men vi skal ikke glemme, at der også var to andre øl på bordet. Jeg nåede at blive helt ked af, at jeg havde åbnet for den originale Rough Snuff, for den smagte som jeg tror det var tænkt, at Rough Snuff burde smage. En sød fylde, der var dæmpet nok til ikke at dominere. Tobakken kunne smages, igen som en hinde af sød pibetobaksrøg. I forhold til II’eren og den nybryggede, var den så småt ved at gå lidt død for kulsyre, men det klædte den, at den så småt var ved at få et mere vinøst præg. Det er så også derfor, at jeg blev lidt småtrist, for jeg tror den kunne have udviklet sig virkelig godt ved at stå endnu længere. 

II’eren blev aftenens nitte, i hvert fald målt op imod de originale bud. Som med så meget andet her i livet går der også i Rough Snuff II noget vitalt tabt når censuren sparker ind. Vi var enige om, at den fremstod nærmest sirup

ssød i forhold til de to andre. Der var stadig en smule brændt malt i smagen, men smagen var til gengæld også noget mere rundet. Den kunne den være oplagt, at servere som et alternativ til sherry eller portvin når dessertvognen blev kørt frem, men jeg tror nok jeg ville foretrække et glas portvin. 

Aftenens placeringer 

1. Hjemme- og nybrygget 

2. Rough Snuff 

3. Rough Snuff II 

Da min gæst var gået hjem sendte jeg en mail til Erik Nielsen fra Ø-Bryg for at høre om der var ændret noget i opskriften i det nye bryg i forhold til de gamle. Jeg fik dette svar; ”Jeg bruger ren Munich malt som basismalt og på Midtfyns brugte vi pale ale malt. Så lidt mere sødme og fylde, samt en bedre tobak/snus smag skulle gerne være det I fandt anderledes.” 

Ingen tvivl om, at den nye havde mest fylde af de tre, og at tobakken smagte af mest her, men at den skulle være sødere, kan jeg ikke genkende. Havde jeg muligheden erhvervede jeg hellere end gerne et par flasker mere af den, men det kommer desværre nok ikke til at ske. 

Stor tak til Erik for at gøre det ovenstående smageeksperiment muligt.

Ø-Bryg Rough Snuff

I morgen skal Stovt have gæster til de tre affotograferede øl. Vi skal smage den originale Rouh Snuff med snus, II'eren uden og endelig et ny bryg af udgaven med snus op mod hinanden. Jeg tror det bliver godt.

Sort nyt: Kunstbryggeriet Far & Søn

Kunstbryggeriet Far & Søn går på tour og besøger over to weekender fire fynske bryggerier. De fleste af bryggerierne ligger lidt fra alfarvej, men er man ramt på transporten så kan Stovt oplyse, at Stensbogaard Bryghus ligger lige op og ned af Pederstrup Station.

Pressemeddelelse, tid og sted følger her:

"Fire bryggeworkshops på Fyn. 

Kom og vær med til at brygge øl, hvor du er med til at præge øllet med lokale ingredienser. 

Øllet skal indgå i kunstværket “Øl, Mad og Digte”, og det er vores håb at du har lyst til at deltage i workshoppen. På workshoppen kommer også forfatterne Peter Adolphsen og Vagn Remme. De vil forholde sig til stedet, øllet og publikum og skrive tekster på den baggrund. Teksterne sættes på øllet som etiketter. Og hele herligheden fremvises sammen mad lavet specielt til lejligheden til efteråret på fire udvalgte kulturinstitutioner."

25. Maj - klokken 11-16

Kerteminde B

ryghus, 

Bregnør Bygade 24, 

5300 Kerteminde

26. Maj - klokken 11-16

Coisbo Beer, 

Æblehaven 25, 

5462 Morud

8. Juni - klokken 11-16

Stensbogaard Bryghus, 

Sdr. Højrupvejen 39A, 

5750 Ringe

9. Juni - klokken 11-16

Ø-bryg, 

Bjarkesvej 7, 

Thurø, 

5700 Svendborg

Same same but different

Nogle vil måske huske, at jeg i det interview Stovt bragte med Erik Nielsen fra Ø-Bryg, nævnte noget om en pose med lidt forskellige flasker i som jeg fik foræret af Erik, da vi mødtes over en øl for at runde interviewet af. Blandt flaskerne var der to Blåbybryg, Ø-Brygs bud på en amerikansk pale ale, der selvom de lignede hinanden til forveksling havde den forskel, at de var brygget med et års mellemrum. Den kuriositet lagde op til et lille smagseksperiment: kan man smage forskel på om en øl er brygget og flasket for 3 eller 15 måneder siden? To mand, fire glas, de to øl fordelt med en halv i hver og ikke mange minutter krævede det for at blive enige om, at det kan man sagtens. Erik havde selv beskrevet forskellen således, at den yngste af øllene var mere frisk og knasende, og netop ordet frisk var det første, der slap over min gode ven Claus læber. Den yngste af øllene var friskere, mere syrlig og langt mere kulsyreholdig end den ældre udgave, der var rundere og noget mindre spids. Halvvejs i glassene var vi enige om at den ældste var den bedste af de to, i øvrigt ganske udmærkede nærmest æblefrugtssyrlige pale ales. Stillingen var lidt mere lige da vi nåede glassenes bund, det klædte helt sikkert den yngre at få brust en smule af, mens den ældre gik en smule død i det. Mit ydmyge gæt er, at det vil variere fra øl til øl, om det klæder dem at få lov at ligge, jeg ved nogen dyrker at smide øl i kælderen, for først at finde det frem et par år senere og hylde de vinøse toner, der dukker frem. I det omfang  jeg har prøvet det af, har resultatet dog aldrig tiltalt mig. I dette mikroeksperiment vil jeg dog alligevel kåre den ældste af de to flasker som vinderen, og hæfte mig ved hvor forholdsvis markant en forskel det gjorde, at der var et år imellem flaskerne.

Interview: Erik Nielsen, Ø-Bryg

Det er ikke mere end halvandet år siden, at Ø-Bryg i efteråret 2011 startede op med at brygge kommercielt, men for Erik Nielsen, der står bag kontraktbryggeriet, ligger interessen for øl yderligere ti år tilbage, hvor han meldte sig ind i Danske Ølentusiaster. Interessen satte sig fast. I 2005 meldte han sig til sit første brygkursus. I 2006 var han med til at starte Svendborg Bryglaug op, og siden er det gået slag i slag. Stovt har taget en snak med Erik Nielsen om de tanker, der ligger bag når man laver øl. 

Erik er opvokset med god mad. Hans mor lavede alt fra bunden, og det må have bidraget til hans opdragelse, for i dag er Erik en 46 årig Fynbo, der i sine egne ord har en ”..stor interesse for fødevarer, elsker gode historier om gode produkter, og synes at historien og baggrunden for et produkt også er en vigtig del af produktet” og tilføjer ” Forventningens glæde kan forstærke et i forvejen godt produkt, og jeg elsker når jeg opnår den der euforiske tilstand der kan opstå når ”det hele når sammen”. Udsagnene gælder for mad såvel som øl, og øl fylder meget i Eriks hverdag. Udover at eje Ø-Bryg, arbejder han til hverdag som tekniker i udviklingsafdelingen hos Micro Matic, hvor han tester og udvikler fadølsudstyr. 

Det der startede med en indmeldelse i Danske Ølentusiaster, tog fart da en af Eriks venner tilknyttet den lokale LOF i 2005 tog fat i ham, med en idé om at lave nogle kurser, der var lidt udover det sædvanlige. Snakken endte på brygkurser, og ideen blev realiseret. Erik deltog først som kursist, men blev siden medarrangør af flere af de følgende brygkurser. 

”Det der fangede mig ved brygningen var, at jeg selv kunne præge mine øl, men bestemt også hyggen ved at brygge. Det er rart at gå i bryghuset, tænde Wi-Fi radioen på en blues-kanal, og så gå i gang. Lige som man kan gå en hel dag og forberede en god middag, og den glæde det er at se gæsterne sætte sig til bords og nyde et veltillavet måltid, så er det også en stor ting for mig at brygge noget godt øl som der er andre der sætter pris på. Det at vælge råvarer og brygmetoder, er som at stå foran en kæmpe krydderihylde. At brygge er som at lave mad, bare med andre ingredienser”. 

På brygkurserne mødte han andre ligesindede, der delte hans nyfundne interesse for ølbrygning, og sammen med dem tog han i 2006 initiativ til at starte Svendborg Bryglaug op. ”Jeg har altid været lidt af en igangsætter, og derfor faldt det mig meget nemt at være med som initiativtager til Svendborg Bryglaug”. Erik tilbød at lave et sæt vedtægter, og indkalde til den stiftende generalforsamling, hvor han blev valgt som oldermand. En titel han havde de næste fire år. Som oldermand stødte Erik på en masse spørgsmål fra bryglaugets medlemmer, der tvang ham til at sætte sig yderligere ind i brygprocessen for at kunne give et fornuftigt og brugbart svar retur. Rollen som oldermand lagde Erik fra sig, for at kunne hellige mere af sin fritid til Ø-Bryg, men kontakten til bryglauget er stadig tæt. Senest har han taget uddannelsen som øldommer sammen med tre andre fra bryglauget. ”På trods af at jeg efterhånden har nogle års erfaring i at brygge, og også har valgt at gribe det kommercielt an nu, så er der stadig noget at hente i bryglauget. Jeg tror aldrig at jeg når til et punkt hvor jeg ikke kan hente inspiration eller gode råd fra andre bryggere, selv helt nye bryggere har mange gange nogle guldkorn med”. 

Efterhånden spirede der et ønske om, at kunne få sit øl ud til andre end bare venner og naboer, et ønske som det var tid til at realisere, da Rough Snuff blev kåret som årets ølnyhed i 2010. 

Rough Snuff er en historie for sig selv om to øl brygget tilbage i 2006 med henholdsvis rosinsirup, og snus og blæretang. De to øl blev forenet til øllen Thurøbund, der blev forfinet gennem årene, undervejs skiftede navn til Rough Snuff, vandt titlen som årets ølnyhed i 2010, blev brygget på Midtfyns Bryghus, gjort forbudt fordi,der ikke må være tobak i fødevarer, siden hen relanceret i en Mk. II udgave uden snus og sidste år i en begrænset mængde på femhundrede liter, brygget og solgt i en ”Norwegian Edition” til en madfestival i Norge, der som bekendt ikke er medlem af EU og derfor ser stort på tobak i deres fødevarer. 

”..efter kåringen af ”Rough Snuff” som årets ølnyhed følte jeg at der skulle ske noget. Det ville være for svært at få bryglauget godkendt til produktion og salg af fødevarer, så derfor blev løsningen at jeg lejede mig ind på Ørbæk Bryggeri som kontraktbrygger. Første kommercielle bryg var i september 2011, og så har tingene udviklet sig stille og roligt lige siden. Et af mine principper er, at jeg ikke har lånt penge til at komme i gang. Det er alene overskuddet fra bryggene der bliver geninvesteret til nye bryg. Derfor er der også kun tre varianter på hylderne lige nu”. 

De tre varianter Ø-Bryg har på hylderne er ikke grebet ud af den blå luft. Ofte virker det som om nytartede bryggerier går efter et standardudvalg bestående af eksempelvis en pilsner, en hvedeøl, en IPA, en ale, en brown ale og en stout. Selvom tankegangen bag nok er den samme, så er resultatet et andet. ”De øl som jeg vælger ud til at brygge kommercielt, er valgt ud fra de erfaringer jeg har gjort med mine håndbryg. Jeg kan selv godt lige ekstremt øl, men ved også at det ofte er øl man ikke køber så mange af, så hvis der skal volumen på, så skal det være øl som (næsten) alle kan drikke. Nogle gange er det også et møde med en kok, restauratør eller lignende der sætter tankerne i gang og så er det hjem og eksperimentere bagefter. Jeg går i første omgang efter de øl som kan drikkes af flest, da jeg også gerne vil ramme restaurationsbranchen”. 

Foreløbig består sortimentet hos Ø-Bryg af en brown ale, Blåbybryg (amerikansk pale ale) og Dampskibsøl (amerikansk steam beer). Blåbybryg kom som den første af de tre på markedet i oktober 2011. Den var det fjerde bryg Erik lavede da han startede med at brygge øl, han har siden brygget den jævnligt og har grundet stor popularitet stort set haft den på lager lige siden han første gang puttede den på flasker. 

Ovenstående interview er resultatet af en længere, ikke alt for intens mailudveksling. Som afslutning på interviewet mødtes jeg med Erik på Carlsens Kvarter her i Odense, for over en Ølgaard Pilsner, at runde interviewet af. Det eneste jeg ikke var nået til at spørge om var fremtiden, men før vi kom til den rundede vi både opstarten af bryggeriet, og hvor meget arbejde der ligger i at få for eksempel lager og tilladelser på plads, vi kom forbi inkassosagen mod en distributør, der ikke evnede at overholde aftaler eller betale til tiden, jeg fandt ud af at jeg har boet få meter fra, hvor Svendborg Bryglaug har lokaler, og sådan gik snakken en times tid. 

Erik understregede, at han er med hele vejen igennem brygprocessen. Ikke fordi han behøver, for så vidt kunne han aflevere sin opskrift på Ørbæk Bryggeri og vente på resultatet, men han vil sikre sig at han får det som han vil have det, og det kan han kun, hvis han selv er til stede og kan overvåge temperaturer m.m. under brygningen. En ting han også lægger vægt på at få med, når han er ude og afholde smagninger af sine øl. 

Og slutteligt fremtiden. To ting er i spil til at blive det næste bryg hos Ø-bryg. Det ene er en ESB med porse, det andet er en hemmelighed. Jeg håber på hemmeligheden. Før vi skiltes gav Erik mig en goodiebag med et par skæve indslag fra bryggeriet i. De dukker op på Stovt på et senere tidspunkt.

Det tynde øl: Dampskibsøl, Ø-Bryg, 5,5%

Steam beer er et tæt på ubeskrevet blad for mig, jeg kender kun varianten fra Anchor Brewing, og den endda kun af udseende. Skal man tro Wikipedia, så stammer begrebet steam beer fra Californien i tiden omkring guldfeberen i midten af det 19. århundrede. Hvor den blev udviklet af nød, og blev betragtet som en fattigmandsøl. Steam beer blev brygget indtil midten af det 20. århundrede, og forsvandt så indtil Anchor Brewing relancerede øltypen i 1981. 

”Navnet ”Dampskibsøl” er valgt fordi øllen kommer fra Svendborg. ”Dampskibsselskabet Svendborg”, var starten på rederiet A.P. Møller – Mærsk. Og nu kommer så denne Steam Beer fra Ø-Bryg, som naturlig nok kun kan hedde en ”Dampskibsøl” udtaler Erik Nielsen fra Ø-Bryg”. 

Jeg valgte Dampskibsøl blandt de tre varianter fra Ø-Bryg på hylden fordi jeg ikke har den store fidus til hverken brown ale eller pale ale. Den ene er for sød, og den anden er for humlet til min smag. Jeg fortrød lidt, at jeg overhovedet havde valgt at kigge nærmere på Ø-bryg, da jeg åbnede Dampskibsøl. Duften var umiskendeligt humlet, og langt hen ad vejen tæt på hvordan IPA lugter. Ikke helt, hvad jeg havde håbet på, men hvor har jeg måttet æde mange fordomme på min vej ned igennem Dampskibsøl. Kort fortalt oplever jeg Dampskibsøl/skråstreg/steam beer som en slags letvægter-IPA. Humlet, grumset og bedst når serveret kold. Humlen er ikke så gennemtrængende som i en IPA, og jeg tror det er det, der falder ud til min fordel. Jeg indrømmer blankt, at jeg skriver alt dette ud fra halv viden, for jeg har aldrig nydt en IPA, men det her kunne være åbenbaringen, og genvejen til at forstå, hvad folk egentlig ser i dem. 

Dampskibsøl er tør og læskende. Skarpt skåret, med den mest diskrete af eftersmage, men lige præcis nok til, at den er værd at fremhæve som noget positivt. Masser af smag, men alligevel diskret nok til at kunne hives ned som en svalebajer på en varm sommerdag. For mig en af de bedste, og mest overraskende øloplevelser længe, og klart, klart, klart en anbefaling værd.