Lakridsøl

Kan du huske for 10-15 år siden, da lakrids lige pludselig skulle i alt?

Det var en vederstyggelighed.

Det skulle også i øl.

Det gjorde det ikke bedre.

På den anden side. Ingen lakrids i øl = ingen Limfjordsporter. Det ville også være trist.

Så som med så meget andet, så behøves der ikke trækkes to skarpe fronter op. Sandheden findes sandsynligvis et sted i midten.

Skæbnen ville dog at jeg for nylig endte med at servere to øl, der indeholdt lakrids, for mig selv. Det var dog ikke helt planen.

Da jeg i sommerferien var forbi Esbjerg Bryghus, der købte jeg deres Imperial Porter Double Shot of Liquid Courage. Den var på 12,5 %, hvilket er højere end der, hvor jeg er på hjemmebane, men smagsnoterne sagde lakrids, kaffe og ristet malt – så jeg tænkte, at det ikke lød synderligt sødt, men snarere kradsbørstigt, så den fik en chance.

Jeg har skrevet om det før og nu gør jeg det igen. Det er en svaghed fra min side, at jeg glemmer at kigge på ingredienslister. Det gjorde jeg først, da jeg servede den.

Første ord: Laktose. Okay, så sødme kunne nok forventes.

Næste ord: Rålakrids … og så kom det ellers som perler på en snor: Stjerneanis, fennikelfrø, lakridsrod … alt, der på den mindste måde kunne understøtte smagen af lakrids, havde fundet vej i brygget.

Smagen var derefter.

Faktisk var sødmen ikke overvældende, til gengæld var smagen tung. Hvilket blev understøttet af en forholdsvis svag karbonering.

Jeg bilder mig ind, at det var fennikelfrøene, mere end noget andet, der havde sat foden tungt på smagsspeederen.

Beslutningen blev egentlig taget allerede efter første tår, men jeg holdt ud, til jeg var en tredjedel nede i øllen. Så gav jeg op og skiftede indhold i glasset.

Da jeg ligeledes i sommerferien var et smut forbi Løkken Bryghus, der købte jeg et par flasker Fuldrigger. En Dark Ale på 5,5 %, der skulle vise sig også at indeholde lakrids.

Igen, husk at tjekke ingredienslisten.

Nu, hvor der var taget hul på lakridsøllene, så valgte at jeg at gå linen ud.

Det er ikke meget, der egentlig er at sige om Fuldrigger. En behagelig og forholdsvis dæmpet mørk øl, der ikke gjorde det store væsen af sig. Lakridsen understøttede fint resten af øllen og modbeviste de tanker, der blandede sig med bandeordene, da jeg kæmpede med Double Shot of Liquid Courage.

Så altså ... alt med måde, især når det gælder lakrids i øl.

Et smut forbi Ølshoppen hos Esbjerg Bryghus

I fredags ankom jeg til Esbjerg i selskab med den ene af ungerne, der gerne ville tage en del af turen til Fanø i tog. Det betød en gåtur igennem Esbjerg på vejen til færgen.

Den tur gik forbi Esbjerg Bryghus, der ligger placeret i Jyllandsgade, en sidegade til gågaden, ikke forfærdelig langt fra færgelejet.

Esbjerg Bryghus består af en bottle shoppen Ølshoppen ud mod gaden og et tap room i gården.

Ølshoppen er ikke overpyntet, men en fin kombineret øl- og pladebutik holdt i en simpel og afdæmpet cool stil. Der var Arctic Monkeys i højtalerne, da vi ankom og Pulps Different Class stod forrest i en kasse på gulvet. Så ingen grund til at klage over den musikalske del fra min side. Jeg følte mig hjemme.

Øllet var inddelt i sort, surt, belgisk, ”vores eget”, humlet, alkohol- og glutenfrit. Det var den hurtige introduktion vi fik til opdelingen af flasker og dåser. Tre køleskabe indeholdt alt undtagen det sorte, hvilket gav et udvalg på omkring 100 forskellige øl (løst anslået).

Adskilt fra forrummet var der et lokale med et stort bord i, der vel bruges til smagninger. Det blev også brugt til gennemgang, hvis man fra butikken skulle om til gården.

Vejret viste sig fra sin mest grå side, men på en sommerdag med reelt sommervejr, der kunne jeg godt forestille mig, at stemningen i det lille gårdmiljø kunne være ret fint. Selve serveringslokalet kiggede jeg kun på udefra, men set derfra, der virkede det råt og rustikt indrettet.

Stemningen i butikken var afslappet og jeg følte mig både velkommen og hjemme i butikslokalet. Hvem end det var, der tog sig af ekspeditionen i fredags, så er der skulderklap herfra for både humør og hjælpsomhed. Det var et fint besøg, der gav mig lyst til at vende tilbage.

Mit indkøb var overskueligt. Det blev til en Imperial Stout, en Dortmunder og en NEIPA – alle fra Esbjerg Bryghus. I alt var der en syv-otte øl fra bryggeriet på flaske og dåse, der også bød på surt, fadlagret sort og flere humlede varianter.

Jeg har ikke været forbi Esbjerg Bryghus og deres bottle shop før, så det var et nyt sted, en ny oplevelse og til og med en absolut godkendt en af slagsen.