Anmeldelse: Frederik III, Frederiksodde Håndbryggerlaug

Navn: Frederik III

Type: Imperial Stout

Bryggeri: Frederiksodde Håndbryggerlaug

Alkohol: 10,1% 
Beskrivelse:
Frederik III hører til blandt finalisterne i kampen om at blive årets ølnyhed 2013, og er en god grund til kort at berøre de mekanismer, der ligger bag udvælgelsen af årets ølnyhed. For handler det om andet end at være god til at få sit netværk af ølentusiaster til at støtte op om ens produkt, når et så lokalt produkt som øllene fra Frederiksodde Håndbryggerlaug er, med et minimum af forhandlere, lavet i forholdsvis begrænsede mængder (her gætter jeg), der blev lanceret i efteråret kan komme ind blandt finalisterne? Jeg tror det ikke! Alt dette er skrevet uden at kapslen på Frederik III er blevet rykket det mindste fra sin plads, så det handler endnu ikke om smagsoplevelsen. Selvfølgelig kan det tænkes, at et af de helt små bryggerier laver et bud på årets bedste øl, og det håber jeg naturligvis, nu hvor jeg er på nippet til at åbne for flasken, men jeg tror det handler om noget andet. Måske tiden er inde til at genoverveje, hvordan man finder frem til de nominerede til årets øl?

Med det af vejen, så er der ikke andet for end at få hevet kapslen af flasken og lade Frederik III indtage det fremsatte ølglas, der mere end en beholder til drikkevarer ligner en glasskulptur af en tulipan, der er stukket af fra firserne.

Frederik III er en fed øl med masser af fylde i munden, et lækkert cremet skum og en god portion røg i næsen. I forhold til ovenstående svada, jamen så er det faktisk en god øl! Det er helt klart også en deleøl, da den ganske enkelt er for tyk til at holde sig på god fod med indtageren hele vejen til slut. Smagen rummer røg og kaffe, der falder fint sammen med øllets bløde væsen. Der hviler en vis vinøsitet over øllen, der dog bliver spændt til bristepunktet af de kraftige smagsindtryk. Frederik III er absolut en fin øl, der nok ikke var tikket ind på min årsliste, men som alligevel lander på en af de bedre karakterer. 
Indkøbt: YNWA, Kolding (50cl)

Karakter: 9

Navn: Lundings Porter (Ruby Edition)

Type: Porter 

Bryggeri: Frederiksodde Haandbryggerlaug

Alkohol: 7,4%

Etikettekst: Denne specialudgave af vores Lundings Porter er lagret på ristede egetræsspåner, der er blevet gennemvædet med god Ruby Port fra det lille portvinshus Quinta Vista Alegre, der ligger dybt inde i Dourodalen. (ikke etikettekst, men den officielle forklaring på forskellen mellem standardudgaven og ruby edition)

Beskrivelse: Portvinsudgaven af Lundings Porter lugter ganske enkelt fortræffeligt. Sød og behageligt røget, men det har taget noget tid, at finde ud af for det har været et tilløb af de lange fra denne øl røg i køleskabet, og til nu hvor den er røget i glasset. Jeg havde en fornemmelse af, at en øl med portvin ville være en enten eller oplevelse, og det har gjort, at der hele tiden er andre øl, der har sneget sig foran i køen. Nu skulle det altså være, og lad mig starte med at sige, at jeg fik ret. Portvin og øl er sgu en spøjs blanding, det er ikke superskidt, det er ikke supergodt og det er svært at placere midt i mellem. Der er ikke så meget kulsyre i den her, som der var i Huguenotten fra Frederiksodde Haandbryggerlaug, der blev testet tidligere på året, men alligevel synes jeg øllen er en kende for frisk til at kunne rumme portvinssmagen. En tung porter på omkring de 10% havde måske været en anden sag, men denne lidt tynde porter kommer en kende til kort over for portvinen. Jeg vil dog på ingen måde dumpe denne Ruby Edition af Lundings Porter, den er behageligt røget i smagen og vinder som så meget andet øl ved at varme op, men man skal måske i højere grad vælge at fordele den mellem flere mennesker og lade den gå i stedet for portvinen til desserten, end man som jeg, skal sidde med den alene en søndag aften og allerede før man er halvvejs tænke, at "det her er lige i overkanten". Lundings Porter (Ruby Edition) bleve endnu en oplevelse til listen over øl, det aldrig lykkedes mig at blive helt klog på.

Indkøbt: Foræring fra bryggeriet

Karakter: 7

Navn: Huguenotten

Type: Røget porter

Bryggeri: Frederiksodde Haandbryggerlaug

Alkohol: 7,5%

Etikettekst: Dette er en ekstremt røget porter, der er brygget på skræmmende store mængder røget whisky malt og engelsk lakrids. Dette gør at duft og smag er domineret af hårdt ristet malte, tjære, tørverøg, lakrids, tovværk og “død sømand”. Den kan med fordel gemmes, hvilket også vil gøre den mere blød. Øllet er opkaldt efter huguenotterne (de reformerte) som blev lokket til Fredericia i 1719 med en række privilegier, bl.a. 72 ha. god jord, der skulle bruges til at dyrke tobak på, som ellers blev importeret fra Tyskland. Motivet på foretiketten er tobaksladen, som kan ses på Fredericia bymuseum.

Beskrivelse: Ovenstående tekst gjorde mig så vild i varmen, at jeg følte mig nødsaget til at få fingre i et eksemplar af Huguenotten fra Frederiksodde Håndbryggerlaug, men at køre på den anden side 50km for at få fingre i en øl virkede alligevel som overkill. Derfor endte det med, at jeg lokkede Frederiksodde Håndbryggerlaug til at sælge mig et par øl pr. postordre. Det førte så til et par misforståelser, der gjorde at øllene var et par måneder undervejs, og i sidste ende endte det så med at de flinke bryggerfolk ikke krævede betaling for øllene og tak for det. Etiketteksten lyver ikke når der står, at det er en ekstremt røget porter vi har med at gøre, lugten alene kunne gøre det ud for flere hektar nedbrændt skov, så da jeg stak næsen ned til flaskehalsen var det et hak i tuden af ren røg. I forhold til duften er smagen af Huguenotten knap så ekstrem, det overraskede mig en del at Huguenotten er en forholdsvis frisk øl med masser af kulsyre, for oplægget fik mig til at forvente en tungtflydende olietyk Porter. Efter et par hæderlige drag fra glasset satte røgen sig i ganen, hvor den på forunderlig vis tog til i styrke efter lidt tid. Røgen tog også til i styrke efterhånden som øllet varmede en smule op, og jo, jeg kan godt smage lakridsen (især til sidst), men det overordnede indtryk er virkelig bare røg, røg, røg. Det klæder huguenotten at bruse en smule af, havde den været tung og tyk som jeg forventede, så havde den skudt sig helt til tops blandt ølfavoritter, men i min verden forstyrrer den intense kulsyreboblen virkelig smagsoplevelsen. Røg er for mig en tung smag, der kræver ro, og så nytter det ikke at tungen bobler, hopper og danser af kulsyre.  Det ændrer dog ikke på at Huguenotten er en smagsoplevelse af de store og en virkelig god øl som man bør investere tid og penge i, hvis man får muligheden.  

Indkøbt: Foræring fra bryggeriet

Karakter: 9 (pil op)