Klummen 62: Du drikker vel ikke øl for miljøets skyld?

Tag lige et kig på denne reklame: link.

Øl som en genvej til at redde miljøet?!

Indrømmet, da jeg første gang havde set reklamen, der var jeg overbevist om, at det var Carlsberg, Bryggeriforeningen eller en lignende pengepung, der stod bag. For reklamen lugter langt væk af greenwashing. Hele reklamen er så tommetyk, at jeg fik mumlet et ”what the fuck” da jeg så, at det var miljøorganisationen Oxfam, der stod bag.

Mere end noget andet, så sælger reklamen øl på at være miljørigtigt. Sandhedsværdien i postulatet ”øl er nemlig den mindst klimabelastende alkohol” er både-og. Det uddybende svar er, at det afhænger af, hvor I verden du befinder dig. I hvert fald, hvis du spørger Google.

Men der er forskel på, at være det mest miljørigtige produkt og egentlig miljørigtigt. Selvom der i disse år gøres mange tiltag, og jeg bilder mig ind, at vi med Carlsbergs bryggeri i Fredericia her i landet har et af de bryggerier, hvor der mest målrettet arbejdes med miljøet, så er øl stadig ikke miljørigtigt.

Der er vi ikke endnu.

Det har stadig en nyhedsværdi, når der laves nye miljøtiltag på bryggeriet i Fredericia og vi skal ikke længere tilbage end 2021, da Svaneke Bryghus som det første bryggeri i Danmark begyndte at producere CO2-neutralt. Der er stadig lang vej til at øl er et miljørigtigt produkt, men der arbejdes heldigvis flere steder i den retning. Senest er Nørrebro Bryghus kommet med en udmelding om, at der arbejdes på en mere miljørigtig profil. Så måske en dag.

Tilbage til reklamen.

Hovedpersonen Thomas hyldes for at være en rigtig ”Ecoist” fordi han vælger øl - øl til 10 kr. flasken.

Thomas er ikke miljøbevidst, han har bare valgt det bedste tilbud – en tilgang, der vidt og bredt koster dyrt på miljøkontoen, når kunder skal vælge varer og vælger det billigste frem for det bedste.

Jeg håber reklamen har et pantmærke, så den kan blive returneret og smeltet om til en ny og mere brugbar version. For denne udgave holder ikke.

Interview: Emil Rosendahl Jensen om opstarten af BRAW

 

I starten af december lancerede Nørrebro Bryghus sin nye produktlinje BRAW. Det er efterhånden ikke unaturligt, at et bryggeri har op til flere produktlinjer, derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant, at høre nogle af de tanker, der ligger bag behovet for et nyt brand. Det ville Emil Rosendahl Jensen, der er brygger på Nørrebro Bryghus heldigvis gerne fortælle om. 

Det oplagte spørgsmål at starte med, var at skære lige ind til benet og spørge: Hvorfor har Nørrebro Bryghus behov for et nyt brand? 

”Nørrebro Bryghus blev etableret i 2003 og har alle årene kørt med produkter som New York Lager, Ravnsborg Rød, Bombay Pale Ale mfl. i Nørrebro-serien. Hele universet/designet omkring Nørrebro Bryghus er særdeles godt kendt, og fungerer rigtig godt mange steder, men er samtidig også så etableret et brand så det for nogle kundegrupper ikke er specielt nok. Med den udvikling, der finder sted på ølmarkedet, er vi hos Nørrebro Bryghus også nødt til, at forny os og gøre os selv interessante for kundegrupper som vi normalt ikke rammer med vores Nørrebro-serie. Vi skal selvfølgelig fortsat udbygge/udvide vores serie af produkter i Nørrebro Bryghus universet, men vi mener samtidig også, at vi med BRAW (som sub-brand til Nørrebro Bryghus) kan være med til at sikre, at vi er innovative/spændende/hippe for markedet. Det sikrer samtidig, at vi har flere ben at stå på. Hvor Nørrebro Bryghus produkter henvender sig til et bredere udsnit af kunder, sikrer BRAW, at vi når ud til ølbarer, Michelin-restauranter mm. som vi ellers ikke har haft så godt fat i. Når det er sagt, så er BRAW også ambitionen om at få et frirum til at eksperimentere/lege mere med nye øltyper og ingredienser uden nogle former for restriktioner eller grænser”. 

Alt øl fra Braw bliver flasket og tappet på bryggeriet i Ryesgade på Nørrebro. Det er en vigtig del af historiefortællingen, at al øllet er brygget lokalt på Nørrebro og samtidig er 100% økologisk, håndtappet og håndetiketteret. Bryganlægget på Nørrebro er på 1000l og der er en god grund til, at man benytter det og ikke bryggeriets større anlæg i Hedehusene. ”Tanken med BRAW er netop at brygge det på et mindre setup som på Nørrebro. Vi er ikke interesserede i at smide det afsted i kæmpe mængder, men vil bare gerne have et output for vores mere eksperimenterende idéer”. 

Hvad er det så, at BRAW skal kunne som man ikke kan med brandet Nørrebro Bryghus? ”Som beskrevet ovenfor, så skal BRAW være med til at sikre, at vi når ud til kunder som vi ikke tidligere har haft succes med at nå. BRAW kommer både på flasker og KeyKegs. Flaskerne bliver primært solgt til finere restauranter og fede profilsteder, hvor fustagerne primært bliver solgt til ølbarer. Nørrebro Bryghus serien er for nogle kundegrupper ikke speciel nok, mest af alt fordi det har været på markedet en del år efterhånden, og fordi den i nogen udstrækning er tilgængelig i detail. BRAW bliver udelukkende et restaurationsprodukt, der produceres i begrænsede mængder, hvilket gør det super unikt for de steder, som ønsker noget helt særligt. Vi har skabt et univers, som er uprætentiøst og ligetil. Vi ville fra start gerne skabe en vibe, der minder om at træde ind på en bodega og få serveret en Michelin-middag”. 

Ovenstående svar giver også halvt om halvt svar på mit spørgsmål om, hvor langt BRAW skal nå ud. ”BRAW er tiltænkt at skulle leve i Københavnsområdet på højprofilerede steder samt steder man forventer at få en god øl. Vores eget bryghus har nogle af BRAW varianterne på fad, men flaskerne bliver kun solgt til udvalgte restauranter, barer og specialbutikker. På sigt kunne man godt forestille sig en form for eksport men ikke til en begyndelse”. 

BRAW kommer til at fungere som en blanding af en legeplads og et øllaboratorium, hvorfra man vil sende nye produkter på gaden i en lind strøm. I udgangspunktet vil man ikke arbejde med et fast sortiment, men skulle det vise sig, at man rammer en populær variant, så udelukker Emil Rosendahl Jensen ikke, at man brygger den igen. 

Ambitionen er, at BRAW i gennemsnit kommer til at lancere et nyt produkt på fad hver uge og en ny variant på flaske en gang om måneden. Om det holder stik og hvad de sender ud, kan man holde sig opdateret med ved at følge BRAW på Facebook.

Interview: Alex Højrup Munch (Stauning Whisky) om tønder, fadlagring og ølverdenen.

Igennem de seneste måneder har det ene bryggeri efter det andet, sendt øl lagret på fade fra Stauning på markedet. Foreløbigt har Ikast Mikrobryg, Thisted Bryghus, Abelgren & Ramvad og Ghost Brewing lanceret deres øl, og flere kommer til at følge. Stovt tog en snak med Alex Højrup Munch, der er direktør for Stauning Whisky. Om malt, tønder og Stauning Whiskys relationer til ølbranchen. 

Venlig, som han undervejs i interviewet skulle vise sig at være, havde Alex inviteret mig til at kigge forbi Stauning Whisky, men da der er langt fra Odense til Ringkøbing Fjord, blev det i stedet til en telefonsamtale en mandag morgen. Fadlagring er efterhånden blevet så stor en del af ølbranchen, at jeg synes det kunne være interessant at høre hvordan leddet før bryggerierne behandler deres tønder når de udfører deres primære funktion. 

Jeg startede med det mest basale spørgsmål tænkeligt. Hvordan opbevares tønderne? På Stauning er der et mål om at bruge så friske tønder som muligt, for at bevare mest mulig smag i dem. Alligevel kan tønderne godt risikere at skulle ligge lidt og vente på at blive taget i brug. Det foregår udendørs, udsat for vind og vejr, og hvis vejret ikke formår at vande tønderne, så gør man det manuelt. Idéen bag dette, er at tønderne for guds skyld ikke må tørre ud. Tørrer tønderne ud, risikerer man at de lækker. 

Da Stauning Whisky startede op, lå der ikke de store tanker bag opbevaringen af tønderne. De blev opbevaret i den garage, der hørte til det nedlagte slagteri, hvor destilleriet startede op. Under en kongres i USA faldt Alex i snak med manden, der er ansvarlig for fadene på Jim Beam, og lærte via samtale med ham, at den utætte garage hjemme i Vestjylland gav whiskyen i tønderne noget nær de optimale betingelser at udvikle sig under. 

For at whiskyen kan udvikle sig optimalt er tønderne nødt til at blive udsat for temperatursvingninger, for eksempel ved at de kan følge årets gang ude i det fri. Den gamle hullede garage gav dermed optimale betingelser for whiskyen, ved i høj grad at være påvirkelig af temperaturenes udsving og samtidigt have en stor luftgennemstrømning. Det er der taget højde for på Stauning Whiskys nye lager, der befinder sig i en træhal. Taget er sort, for at sikre højere temperaturer i sommerhalvåret, mens trækonstruktionen sikrer, at temperaturerne kommer ned i vinterhalvåret. Ifølge Alex udvikler whiskyen sig meget langsomt, hvis ikke den udsættes for temperatursvingninger, da temperatursvingerne sikrer en hurtigere modning. 

Som en bonus fortæller Alex, at man på de store destillerier opbevarer tønderne i så mange lag, at man er nødt til at køre et rotationsprincip for at sikre et ensartet produkt, da de øverste lag ellers vil blive udsat for en væsentligt højere gennemsnitstemperatur end de laveste. Hos Stauning Whisky opbevares tønderne kun i tre lag, og man har derfor valgt at se bort fra denne praksis. 

Der produceres tre typer whisky hos Stauning Whisky: Young Rye, Peated og Traditional. Af samme grund benytter man sig af tre typer barrels hos Stauning. Sherryfade, Bourbonfade og nye fade lavet af Missouri Whiteoak. Bourbonfadene kommer fra Makers Mark, mens sherryfadene kommer fra forskellige leverandører, blandt andet Pedro Ximenez. Når fadene modtages, tjekkes de visuelt og duftmæssigt før de tages i brug, for at sikre at kvaliteten er i orden. Stauning Whisky bruger kun friske fade, og fadene bruges kun én gang for at trække mest mulig smag ud af dem, og sikre den optimale kvalitet til slutproduktet. Noget Alex ubevidst understreger, ved at gentage det flere gange.

Et af de spørgsmål jeg havde på blokken, som jeg var mest nysgerrig efter at høre svaret på var, hvad Stauning får ud af at sælge deres barrels videre. Er det en måde, at kapitalisere på det, der i bund og grund er et biprodukt af whiskyproduktionen, nemlig tønderne, eller stikker der mere bag? Alex forklarer, at det handler om profilering og synergi. Den pris Stauning Whisky betaler for tønderne, er det de bliver solgt videre til. ”Priserne på tønder derude er jo…” siger Alex som start på en sætning, der aldrig bliver fuldendt. 

Når bryggerierne derimod vælger at lægge deres øl på fadene fra Stauning whisky, så får Stauning Whisky også deres navn ud, når flaskerne kommer på hylderne rundt omkring. Derfor få man også et nej, hvis man som menigmand er på jagt efter en flot regnvandsbeholder til haven i form af en whiskytønde fra Stauning. For selv om pengene kan være de samme, så er der ikke noget at hente ved at have tønden stående i Hr. Jensens have. Og efterspørgslen er der, i en grad, hvor det har været nødvendigt at oprette ventelister til fadene. 

Senest har man sendt partier af fade afsted til Nørrebro Bryghus og Fanø Bryghus, og mange flere bryggerier får med tiden nok glæde af fadene fra Stauning Whisky. Indtil videre må de dog stille sig i køen.

Det tynde øl: New York Lager, 5,2%, Nørrebro Bryghus

Jeg er gået forbi hylden med øllene fra Nørrebro Bryghus nede i den lokale Netto så mange gange, at vi burde været blevet hej-venner forlængst. For nylig slog jeg så til, og smed den ene af de to udbudte varianter ned i kurven og tog den med hjem formedelst 12,-. Nørrebro Bryghus kender jeg primært for nogle voldsomt dyre, ikke alt for gode, fadlagrede øl som de sendte på markedet for en lille håndfuld år siden, og så af navn. De føromtalte fadlagrede øl efterlod mig med et ganske lunkent indtryk af bryggeriet, og måske netop derfor er jeg så tit gået forbi New York Lager og dens makker nede i det lokale discountmarked uden at få pirret nysgerrigheden. Nu skulle det så være, og det har ikke taget mig lang tid at fælde en dom. New York Lager er en madøl. Ikke forstået sådan, at den skal smides i sovsen eller marinaden, men at den trænger til noget fast føde på et tallerken til at spille bold op af. Det er ikke en øl man griber ud efter for at slukke tørsten, det er den for tyk, småsur og halvsød til, men jeg kunne forestille mig at den i samspil med eksempelvis en spicy ret fra det asiatiske køkken eller til grillet kød kunne være et rigtigt fint bud på en øl. På etiketten står der "frisk & humlet" og hvor det sidste er rigtigt nok, så er den altså for tung bagtil til nogensinde at blive frisk. Det friske de forøger at sælge øllet på på forsiden, matcher heller ikke rigtigt ord som kraftig og solid, der står printet bagpå. Det samme gør sig gældende for de karamelnoter Nørrebro Bryghus også mener findes i øllet. Skal man have renset ganen er det sjældent det er karamelposen man rækker ud efter. Under de rette omstændigheder tror jeg New York Lager er en fin øl, men som optakt til den fodboldkamp, der om et kvarters tid ruller over skærmen er den lidt en flad oplevelse.