Q&A 2024: Ølsnedkeren

Fra Ølsnedkeren er det direktør Thomas Staune, der byder ind med svar på årets Q&A-spørgsmål.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?

Der er heldigvis mange ting vi kan vælge imellem. Men det mest positive må nok være at vi har fået ny brygger ombord i form af Nickolai Vest. Det har været vigtigt for os at finde den helt rigtige brygger som kan hjælpe os med at forsætte udviklingen i ølbranchen, så vi hele tiden kan lave nye drikkevenlige og udfordrende øl til folk.

2: Hvad er det for et år, I som bryggeri kigger ind i?

Et år med mange nye samarbejder med andre bryggerier og herudover at skænke en masse god fadøl til glade mennesker i gode omgivelser.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?

Der er desværre her i slutningen af 2023 mange dygtige danske bryggerier som har måtte dreje nøglen om. Det handler for mange bryggerier om at finde balancen mellem at lave sjove ting, men også at få det til at løbe rundt økonomisk og det vil være et vigtigt punkt for mange bryggerier i 2024.

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?

Der er mange at vælge imellem. Men vi har brygget vores første Cold IPA i år og det har været sjovt at at prøve sig af med den stilart.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?

Det er der virkelig mange som fortjener, men den går alligevel til folk der prioriterer at købe dansk mikrobryg. Udvalget er så stort fra internationale bryggerier i dag, så folk der prioriterer at større op om danske bryggerier har en speciel plads i hjertet hos Ølsnedkeren.

Pale Ale festival 2023

Ses vi til …?

Og nej, har svaret lydt de seneste uger, når nogen har spurgt om min tilstedeværelse til forskellige ølfestivaler.

Jeg gider ikke små glas og mange mennesker, og jeg gider ikke længere bruge tid på transport for at smage øl.

Så nej.

Jeg har været til én egentlig ølfestival i mit liv og jeg behøver ikke opleve flere af dem.

Bortset fra Pale Ale Festival.

Christian Firtals lille lokale perle, der byder på et ølkort så fyldt op med IPA, APA, DIPA und so weiter, at det virker som en ensporet temafest, hvilket dét jo så også er.

Vejret lover desværre ikke for prangende, hvilket er trist, for der har andre år været noget næsten rituelt over at komme hjem med en mindre forbrænding i ansigtet efter lidt for mange timer i solen.

Forleden blev årets ølliste så gjort tilgængelig online. Lidt over 140 linjer skulle der til for at nå øllene igennem.

Der er gamle kendinge og masser af nye navne – også på bryggerilisten.

Jeg kunne da godt få en eftermiddag til at gå med at drikke favoritter som Mango Mussolini fra Fanø Bryghus eller Wildflower fra Ebeltoft Gaardbryggeri.

Det er øl, der har de kvaliteter, der for mig kendetegner en god IPA, APA und so weiter. At de er værd at bestille igen, når den første er drukket.

Det er så en af fordelene ved at have skrottet Untappd for et par år siden. Der er ingen stress, ingen nyheder, der skal tikkes af, det gælder egentlig bare om at finde et godt glas øl og så skide højt og flot på, om indholdet er det samme dagen ud – bare selskabet er godt.

Til min store glæde er der også et par sorte IPA’er på øllisten. Bridging the Gap fra Dry & Bitter og Malaphor fra Gamma Brewing måtte da godt være koblet på en hane, når jeg kigger forbi.

Vanen tro byder årets Pale Ale Festival også på et par øl brygget til anledningen. Ølsnedkeren byder ind med Bedre sent end aldrig, en West Coast IPA på 5% og fra Åben kommer der Pif, Paf, Knud, en Pale Ale på 4,8 %.

Netop de lave procenter synes at fylde på årets liste. Ikke på en dominerende måde, men der synes at være en del af dem. Ingen klager herfra.

Pale Ale Festival starter på torsdag og det skal nok blive godt. Som altid. Du kan endda bestille dine øl i almindelig glasstørrelse, hvis det er det du ønsker.

Interview: CODY på flaske

Tilbage i december røg der et billede af en stribe flasker op på CODYs Facebookside bærende bandets navn. Min første tanke var, at der var tale om et hjemmebryg i bandets ære, men flaskerne dækkede over mere end som så. Øllene var brygget af Ølsnedkeren og blev sluppet fri 10. december, hvor Ølsnedkeren i Griffenfeldstgade lagde lokaler til ølrelease og koncert med CODY. 

CODY er ikke et tilfældigt navn i min pladesamling. På forskellige formater er hele deres bagkatalog repræsenteret på mine hylder, og når jeg tæller sammen, så tror jeg også det er blevet til i omegnen af ti koncerter med dem siden jeg første gang så dem på Dexter i februar 2009. Fra ladet af en lastbil en kold septemberaften samme år, over opvarmning for Tindersticks, til artist talk på det lokale musikbibliotek sidste sommer, med en masse andre koncerter stukket ind undervejs, og når CODY starter deres forårsturne op til april, så dukker jeg op igen. 

Derfor er det også en fornøjelse at se, at CODY har fået deres egen øl. Det er velfortjent skulderklap, der forhåbentligt vil introducere nye mennesker for gruppen. Og jeg tøvede da heller ikke mange sekunder fra jeg opdagede øllen, til jeg tog kontakt til Ølsnedkeren og CODY for at høre om de ville fortælle hvordan samarbejdet kom i stand. I løbet af et par dage lå der svar fra Kaspar Kaae fra CODY, og Martin Jensen fra Ølsnedkeren. 

Martin fortæller ”Kaspar fra Cody kommer på vores bar i Griffenfeldsgade i ny og næ. Jeg mødte ham dernede en dag, og vi snakkede lidt om, at det kunne være sjovt at samarbejde”. Kaspar uddyber "Jeg sidder en onsdag aften i oktober med min ven Christian på Ølsnedkeren, hvor vi finder os godt tilpas med melankolsk indie-musik i højtalerne og humlede IPA øl med sjove navne på vores bord. Snakken går, som den plejer, på gamle Fender guitarer, tournelivet og den forbandede kærlighed, som vi må og skal forholde os til. Midt under snakken og efter flere forskellige varianter af af ufiltreret øl med sidevogn til, kommer der et stykke akustisk musik ud af barens højtalere, som er i fin tråd med resten af aftenens spilleliste. Jeg kender det her nummer, men jeg kan slet ikke huske hvor fra - hvilket irriterer mig. Jeg kender opbygningen, jeg ved, hvad der skal ske, og jeg håber sådan, at der snart kommer en vokal, jeg kan forholde mig til eller sågar kender, så jeg atter kan vende fokus tilbage til vores samtale om den custom color Fender Stratocaster, som Christian netop har købt i USA. Vokalen kommer, og jeg er nu ikke længere i tvivl, for det er min egen vokal der ungt og indieagtigt flyder ud i rummet. Nummeret hedder Make You Return og er fra CODY's første ep fra 2009. Jeg kigger først på Christian - både stolt og smigret over at høre CODY på så fint et sted, og nervøst vender jeg blikket op mod baren med en usikker og smule forfængelig tanke om; mon de ved, at det er mig, der har skrevet den sang? Oppe i baren sidder tre mennesker og fniser ned mod vores bord - YES, de ved, hvem jeg er. Optur! Vores to fester bliver hurtigt slået sammen, og vi får flere ufiltrerede øl med sidevogn. Stemningen er god og alt er helt perfekt. På et tidspunkt spørger bryggeren Martin, om han ikke skal brygge en øl til CODY. Han har været fan i mange år, og er også fan af bandet Mogwai, som CODY har sit navn fra, så det giver selvfølgelig vanvittig god mening, at vi skal have en øl - intet mindre. Uden at tænke to gange, svarer prompte, at jeg synes, ideen er fremragende, og vi aftaler at tale videre om det, når vi begge er lidt mere klare i hovederne”. 

Kaspar forsætter ”En fredag aften og en uge senere tager David fra bandet og jeg ned og smager på en masse forskellige øl sammen med bryggeren Martin, som også guider os til at tage den helt rigtige beslutning om, hvordan vores øl skal smage. I virkeligheden træffer Martin måske mest af alt den beslutning, men vi får følelsen af, at vi er en vigtig del af processen”. Hvis det var Martin, der egenrådigt tog beslutningen, så skinner det ikke igennem i hans del af fortællingen. ”Efter at have kommunikeret lidt frem og tilbage omkring praktiske detaljer, aftalte vi at mødes, hvor jeg kunne lave en lille smagning for dem med henblik på at beslutte, hvilken type øl vi skulle lave. Vi kom frem til en let ipa med fokus på de frugtige noter fra humlen, så jeg lavede en opskrift ud fra det, hvor jeg samtidig tog hensyn til, at øllen skulle passe til en musikoplevelse. Det kan godt lyde som en luftig reference, men for mig handlede det om at lave en tilgængelig og ikke for stærk ipa. Det skulle være en øl, der kan fungere som flittig ledsager til en koncertoplevelse - man skal kunne drikke nogle stykker af dem uden at miste besindelsen. Derfor har vi brugt bestemte typer malt for at gøre maltsmagen tydelig uden at være dominerende samt bevaret en smule restsødme. Samtidig har vi fokuseret mindre på de tidlige humletilsætninger og mere på de sene - altså mindre bitterhed, mere aroma”. 

Resultatet af de fælles anstrengelser bliver en IPA på 5,5%, der fint lever op til de kriterier Martin stillede op for den. Begejstringen for øllen og for projektet er da også til at tage og føle på når Kaspar fortæller om det. 

”Det er for sejt, at nogen vil brygge en øl med vores logo på. Det er stort for os og skidegodt op til jul. Det hele bliver afsluttet med, at vi holder en fest sammen med Ølsnedkeren i starten af december, hvor der kommer mange glade mennesker, vi spiller koncert og der bliver langet en masse Come On Die Young-vaser over disken, og der bliver uden tvivl også spist mange Treoer dagen derpå. Det har været et sindssygt sjovt og nemt samarbejde med Ølsnedkeren, som ligesom os bare gerne vil have det sjovt med de projekter, de kaster sig ud i. Jeg vil aldrig glemme, at der er nogle der synes, min musik er god nok til at blive samlet i noget så smagfuldt og blæret, som den øl Martin og Ølsnedkeren har lavet. Jeg er også utrolig glad for, at vores veninde og designer Nanna Rosalia Siggard gad at lave et design til flasken, som passer så godt. Hun lavede det i første hug".

Stovts CODY top-5:
1: Down in the Dark
2: Another Year
3: Sixteen Holes
4: Windshield
5: Medic Blues

Sort nyt: Ny distributør

Stovt modtog har modtaget en pressemeddelelse fra Ølkanalen, og da der optræder en del interessante bryggerier i den, tøver vi ikke med at viderebringe den.

PRESSEMEDDELELSE 

Ny visionær øldistributør Ølkanalen er en ny online platform for distribution af øl til barer, butikker og restauranter. I samarbejde med nogle af Danmarks bedste mikrobryggerier er visionen klar; at levere kvalitetsøl til hele landet. “Ølkanalen er det hidtil mest visionære bud på en distributionskanal for mindre mikrobryggere” siger Anders Kissmeyer som står bag en af de i alt otte bryggerier som har indgået et samarbejde med Ølkanalen. Med webshoppen som det centrale element i virksomheden adskiller Ølkanalen sig fra de allerede eksisterende distributionsmuligheder indenfor netop mikrobryg. Derudover har de også valgt at satse på et lille, men stærkt udvalg af mikrobryggere, som er blandt landets førende. Jannik Sahlholdt som er medejer af Flying Couch udtaler: “Ølkanalen er en rigtig god nyhed for os og vi glæder os over samarbejdet med dem. Med vores nye bryggeri i København er et initiativ som Ølkanalen den ideelle måde at få vores øl ud i hele landet på.” 

Bag den nye øldistributør står Mette Aaskov Lassen og Lone Nørholm Iversen, som begge har en fortid som bartendere og har arbejdet for blandt andet Ølsnedkeren, Mikkeller og Fermentoren. Det er også i den forbindelse at de har fundet inspirationen til at starte det nye projekt. “Min forventning er, at vi med Ølkanalen kan få det gode øl ud til hele Danmark. Med Ølkanalens hjemmeside mener vi selv, at vi har udviklet et redskab til bestilling som er let og lige til at bruge for vores kunder” siger Mette Aaskov Lassen som igennem mange år har været engageret i ølverdenen. Lone Nørholm Iversen støtter op om udtalelsen og tilføjer at “Ølkanalen ikke blot er en online portal, men også kommer til at fungere som bindeleddet mellem bryggerierne i porteføljen og aftagerne.” Ølkanalen bliver lanceret d. 3. februar og det kræver en profil, at få adgang til den nye distributørs udvalg. Profilen fås ved henvendelse på info@olkanalen.dk. 

Ud over Kissmeyer Beer og Flying Couch, kan man finde øl fra Ølsnedkeren, Bad Seed Brewing og Rocket Brewing og om ikke længe vil der også være øl fra Dry & Bitter, Brøggeren og Alefarm at finde på hjemmesiden. 

Se mere og bliv klogere på Ølkanalens udvalg på www.ølkanalen.dk 

For yderligere information, kontakt: 

Mail: info@olkanalen.dk 

Mette 61161306 

Lone 28797295

Pale Ale Festival 2015

Årets Pale Ale Festival løb i år af stablen i dagene fra 14-17. maj. Stovt nåede forbi både torsdag og lørdag, og havde, som det har været tilfældet de foregående år, a hell of a time. 

Hvad er det, der driver en over gennemsnittet begavet mand, med grånende tindinger og kollisionskurs mod de 40 ud i at drikke sig over promillegrænsen to dage næsten i rap, når tømmermændene med alderen er gået fra et fartbumb på vejen til en god grund til at gennemtjekke vilkårene for ens livsforsikring? Jeg bilder mig ind, at det er glæden ved at indtage en cocktail af ting, der måske ikke er så odiøse, men som hver især bibringer mig en del glæde i hverdagen. Christian 4tal, humlet øl og en hulens masse mennesker jeg kender både godt og knapt så godt er i hvert fald alle på den liste. 

Torsdag blev udlevet i baren med masser af småskubben og undskylden fra de mennesker, der forsøgte at kæmpe sig frem til at kunne bestille, der hvor vi nu engang havde valgt at placere vores stole. Dagene var som sidste år inddelt i sessions, og torsdagens var på papiret det stærkeste udspil. Jeg havde i hvert fald disse seks øl i tankerne, der skulle smages. 

Amager – That Amager Feelin’ 

Dry & Bitter – Ever Glow 

Ølsnedkeren – Fyn Er Cream 

Beerbliotek – Jester IPA 

Howling Monkey – Fritzl 

Fanø – Black Ryenoceros 

Alle kunne de noget, men best in show, og det gælder i øvrigt for hele Pale Ale Festivalen (Batch 1000 ikke medregnet) var That Amager Feelin’ fra Amager Bryghus, der igen, igen, igen understregede, at når det gælder humlede øl, så er der ingen hverken over eller ved siden af Amager Bryghus herhjemme. Jeg nåede at kaste flere poletter efter den, og lukkede da også aftenen ned med en pint af samme. 

Lørdag var lig møgvejr, og frisuren jeg så nydeligt havde sat hjemmefra blev undervejs til Christian 4tal omdannet til en retro grydeklip af vejret, der var mere end gavmild med regnen i den tid jeg befandt mig på min cykel. Det betød også fuldt hus i både telt og lokaler, hvilket betød at vores pladser de første mange timer var i ly under et halvtag, mens andre mere modige gemte sig væk i de af festivalen uddelte regnslag og under de parasoller, der burde have skærmet festivalgæsterne for solen. 

To øl skilte sig ud lørdag. Dels Batch 1000, som jeg for første gang fik smagt var fra fad. Det har været nævnt før, men kan sagtens siges højt igen. Den øl er et mesterværk. Gennemtænkt og gennemført. Og så var der Circle Jerk fra Horrible People. En 6,6% sort IPA, bitterhumlet med Chinook og dobbelt tørhumlet med Soriachi Ace. En øl som jeg efterhånden har været med til at brygge en del gange sammen med Alex Rock fra Rock On Beer, og nu altså kunne finde på hane 12 til årets festival. Brygger kan jeg ikke kalde mig, men det kræver vist ikke andet end et fuldskæg og lidt skryden, at kunne kalde sig øldesigner, så det er hermed tilføjet mit visitkort. Desværre oplevede vi den lidt halvflad, hvad vi stadig går og tænker lidt over. Et par dage før da vi testede den, var den perfekt sprød, men et eller andet er smuttet. Ingen har dog givet den under tre stjerner på Untappd, så helt ved siden af har den heller ikke været.

Tak til Christian 4tal for endnu engang at hive Pale Ales m.m. op på den piedestal, hvor de hører hjemme, det må i gerne gøre igen.

Anmeldelse: Skovmand, Ølsnedkeren

Jeg havde smil på læberne og rosende ord i tasterne, da jeg var færdig med at smage mig igennem Jyske Dollars, Still Entangled og Rustik fra Ølsnedkeren, der har det til fælles, at de alle hører til en humlede del af spektret, og alle ramte lige ind i der hvor hjertet slår, når det kommer til ølglæde. Nu har Ølsnedkeren så sendt Skovmand på markedet, en ny IPA, som jeg ikke uden en hvis forhåbning har købt og smidt i køleskabet. 

Allerede inden flasken er åbnet er der dog skår i glæden, for inde i flasken flyder gær og humlerester rundt i voldsomme mængder. Det er bare mere smag vil nogen så argumentere, men mest er det nok bare sjusk og slattent håndværk. 

Det skal øllens smag dog ikke dømmes på. Der er godt fræs på humlen, der efterlader en bred bitterhed på tungen, tungt tilstedeværende, uden dog at overdøve Skovmandens bløde og søde karakter. Netop det bløde gør Skovmand lige sumpet nok, jeg tænker, at den er en smule underkarboneret, hvilket giver den en let flad karakter, der dræner den for friskhed i eftersmagen og efterlader småsure gardiner i stedet. Det sender dog ikke Skovmand på katastrofekurs, men efterlader den i slipstrømmen på det førerfelt af fine, fine øl, som der blev nævnt i de første linjer. Skovmand er fin og godkendt men jeg havde håbet på mere.

Anmeldelse: Ølsnedkeren

Ølsnedkeren er for et nyt bekendtskab. Havde jeg været mere berejst, havde jeg sikkert for længst gæstet Nørrebro, hvor deres brewpub holder til. Brewpubben er vel egentlig kun en pub i dag, for bryggeridelen er rykket ud til Gørløse, hvor det gamle mejeri, der blev bygget om for at kunne producere gærkager i bunden af Stronzos flasker, er placeret. 

Nu er Ølsnedkeren så kommet på flasker med 33 centiliter i hver, og det endda til en billig penge. Jeg smed 25,- pr. stk., men har siden spottet dem helt ned til 21,- stykket. Så uanset udfaldet af min oplevelse, så vil det trods alt ikke være dyrekøbte erfaringer jeg gør mig. Stedet de er brygget(s historie) og den lave pris, gør dog at forventningsbarometeret ikke helt giver udslag på stiv pik, men som baggrundsstøj til Playstation og en ellers glemt plade med Sparklehorse gav det helt god mening at hive en af de sølvfarvede etiketter ud af køleskabet. Planen var én enkelt øl, men da Playstationen to timer senere havde udspyet de skudsalver, der skulle til for at knække nazisterne, stod der tre tomme flaske ved siden af mig. 

Det blev de tre humlede varianter fra Ølsnedkeren, der som nazisterne i spillet, måtte lade livet. Modsat nazisterne gik øllene dog ikke i ekstremerne, snarere omvendt. Fælles for Rustik, Jyske Dollars og Still Entangled gjaldt det, at øllene virkede meget balancerede, og det slog mig at letdrikkelighed var prioriteret højere end ekstremer. 

Første offer var Rustik, en Pale Ale på 5%, der overraskede mig med sin umidelbarhed, sin afstemte bitterhed og en god fylde. Klare toner af orangefrugter tegnede det overordnede billede af Rustik, der måske ikke er en groundbreaking øl, men en på alle leder og kanter, og i alle rammer og dimensioner er et behageligt bekendtskab.

Jyske Dollars skulle naturligvis have været en sort variant, men er i Ølsnedkerens fortolkning blevet til en Vestkyst IPA. Udtrykket er cremet og blødt, spillet op mod nogle ru og rustikke kvaliteter, der tager sit afsæt i humleblandingen Mosaic, Soriachi Ace og Citra. En blanding, der rummer en ligefrem personlighed med sin egen skæve gang. 

Endelig blev aftenens kamphandlinger lukket ned med Still Entangled. En ikke overvældende voldsom IIPA på sølle 7,5%. Der er skruet op for bitterheden, men med balancen intakt. Dybere bliver det ikke, opmærksomheden på detaljen var på det her tidspunkt blevet rettet mod skærmen. 

Jeg er virkelig positivt stemt overfor ovenstående treenighed. Alle er lette at gå til, uden at der er gået på kompromis i forhold til smagen. Når man ser hvad supermarkedernes hylder byder på til de samme penge (bevares, det er så halvliters flasker), så er det svært at se, hvad der skulle kunne argumentere for, at less ikke skulle være more. Anbefales, og det gælder alle tre.

Øl fra Ølsnedkeren

Ølsnedkeren har nu fået gang i Stronzos gamle kedler i sådan en grad, at de har kunne sende en håndfuld øl i butikkerne. Jeg er ikke helt klar over, hvor længe flaskerne har været tilgængelige, men jeg er ikke stødt på dem før.

 

De sølvfarvede etiketter er effektive i en grad, at jeg spottede flaskerne ude fra gaden, da jeg forleden passerede en af byens ølbutikker. Point for farvevalget, selvom det betyder at man ikke rigtigt ser baggrundsmotivet og gør beskrivelserne svært læselige, og point for navnet Jyske Dollars. Jeg købte fire af de fem øl på hylden.

Rustik – Pale Ale

Still Entangled – Imperial IPA

Gensyn – Ale lagret på egetræ

Jyske Dollars – Vestkyst IPA

Derudover har Ølsnedkeren også sendt Stillehavs Sæson (Saison) på markedet. Jeg slap 25,- pr. flaske, hvilket må betegnes som en nådig pris, hvis altså øllet kan drikkes. Øllet distribueres af One Pint.