Q&A 2020: Kongebryg

Igen i år starter Stovt året op med en rask omgang Q&A, hvor de medvirkende bryggerier indsendte deres svar da 2019 var ved at blive til 2020. Denne gang er det Niels Kiens fra Kongebryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2019 for bryggeriet? 

Uha, så skal man jo tænke sig lidt om, der har virkelig været smæk på og nogle lange arbejdsdage, der virkelig har trukket tænder ud. Og der er findes jo ikke noget som små virksomheder, hvor folket kan knokle sig helt i smadder og at levere det bedste de kan og har lært. Måske bør 2020 været året, hvor vi som bryggere tager lidt vare på os selv, men i virkeligheden er det jo pissesvært når vi alle i branchen brænder for øl og lægger hele vores sjæl ind i det. Vi elsker jo bajere og vores kollegaer. 

Der er 2 sider af vores bryggeri: 

Produktionen. 

Her lykkedes det endelig langt om længe at finde en lærling, men han skulle så også findes på Island af fucking alle steder. Med en person som man skal arbejde sammen med i rigtigt mange timer hver dag, der er kemien sindssygt vigtig. Denne unge mand kommer fra en baggrund som Atlanterhavsfisker og er uddannet kok, så han er vant til en noget hårdere tone. Omar går altid med kniv, for som hans bedstefar altid sagde "en islænding uden kniv, er som en luder uden fisse" - man kan jo kun være stolt. Og når et menneske har så stor passion for et produkt, at de vil flytte flere tusind kilometer, så kan man jo kun blive varm om hjertet. 

Vi kiggede en del på vandprofilen i det forgangne brygår - og jeg kan kun sige, at vi har fået helt nye øl. Det er simpelthen en kæmpe forskel det gør, når man nedbringer bicarbonaten i brygvandet, og så samtidig tager et blik på alle de andre salte - man kan shifte øllen i alle mulige retninger. Det Norske Kveik gær er virkelig også noget, der rykker. Vi kørte en masse full size-tests, for at se hvad den kan. Det er helt gakkelak. Det er simpelthen noget, der kommer til at ændre verdens ølproduktion. 

Spillestedet. 

Her føler jeg, at det er lykkes os at finde vores hylde og være afklaret omkring vores profil. Med mere end 50 gratis koncerter og 15 betalingskoncerter med totalt udsolgt, kører det sgu meget godt. Især med den literpris baren kører med i forhold til ved detailsalg. Så drenge og piger derude på de danske bryggerier, åben nu bare jeres egen bar. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2020? 

Det bliver helt klart at kigge på produktionen og optimering her, og så er vi samtidig på udkig efter en investor mere, der kunne tænke sig en mere daglig rolle her. Selvom bryggerierne er små, er der jo en del arbejde i alle mulige retninger. 

1. Produktion 

2. Salg 

3. Marketing 

4. Kundepleje 

5. Sociale medier

6. Regnskab 

7. Medarbejdere/frivillige 

8. Arrangementer 

9. Rengøring 

10. Osv, osv... 

3: Hvor meget øl producerede I i 2019 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2020? 

Nu fik vi lige vores tal gennemgået i går (03.01.2020). Vi er faktisk røget ned på 29.500 liter, men det ligner, at vi har fået et overskud med den samme omsætning. Syret nok egentligt, men 2020 bliver med Kveik-gæren året, hvor vi kommer til at producere væsentlig mere øl. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2020? 

Det bliver helt klart at overlevet! Nu rykker de store (Carlsberg, Royal Unibrew), men vi ser også en øget produktion hos de større regionale bryggerier. Thisted øger produktionen med 40-50 % på deres lækker nye anlæg, Hancock udvider med 20 % og To Øl tonser igennem med måske 4-6 millioner liter i 2020. Det kan være lidt svært at se igennem alle tallene, men det ligner, at der kommer 20 % mere volume fra bryggerierne på det danske marked i 2020. Det betyder, at literprisen i detailhandelen får et ordentligt hak ned - og det kommer til at gøre naller. 

5: Hvem fortjener et skulderklap? 

Alle de dejlige danske bryggere/håndbryggere jeg møder rundt omkring i landet, I er sgu altid så dejligt søde og rare. I får mig til at være stolt af vores fag. Sammenholdet i denne branche er helt fantastisk.

Q&A 2019: Kongebryg

Som det var tilfældet sidste år, så starter Stovt det nye år op med en runde Q&A til en stribe danske bryggerier. Denne gang er det Niels Kiens fra Kongebryg, der leverer svarene.

1: Hvad var det bedste ved 2018 for bryggeriet? 

2018 var rigtig godt på mange måder. En virksomhed udvikler sig altid, og jo mere flydende en struktur virksomheden har, jo mere fleksibel er den. Det var året, hvor vi gik sammen med en del andre bryggerier for at undersøge muligheden for at oprette et fælles distributionsselskab, der ville give os en fælles kanal til vores ølsalg, da det enkelte bryggeri ikke kan komme ud til alle salgssteder. Vi fik ansat en sælger, og gav den idéen to måneder til at folde vingerne ud, men vi måtte hurtig erkende, at det er et sindssygt svært marked at manøvrere rundt i. I butikkerne, har der altid været 14 andre sælgere og pushe deres varer - og når der er så mange om buddet, så er der kun én ting butiksindkøberen kigger på, nemlig prisen! 

Vi prøvede på alle mulige måder at få det op og stå, men måtte erkende, at der enten skal en seriøs pr-maskine til, der har en Joakim von And-pengetank i ryggen - eller et i forvejen solid forankret distributionsselskab med faste salgskanaler. 

Med over 200 danske bryggerier er der virkelig kamp til stregen. Hvem ville have troet, at Indslev gik ned med flaget i 2018?! Det sendte virkelig et bølger igennem branchen, hvor alle nu står nervøst og kigger på hinanden. 

Og vi ser de store smadre ind på markedet, f.eks. Royal-Unibrew og deres 1000 nye underbrands, der bryster sig af at være craftbrew og anarkister, og vildleder forbrugeren på en skala som ikke er set før. Det jeg bruger mest af min tid på som medlem af Det Fri Øl, er at fortæller slut-kunderne, hvor deres øl rent faktisk bliver brygget, eller hvem står bag produktet, men det stopper jo slet ikke der: Selv de små kan finde på at pynte sig med medaljer fra Bolivia og andre suspekte lande, og fortælle historier fabrikeret af pure opspind – og læg dertil mangelfuld indberetning til DRS og Skat, altså rent fusk. Når vi er kommet derhen, så tyder det på én ting: Total krise i branchen. Vi prøver alle sammen at overleve på den ene eller anden måde. 

Tal viser at når Jacobsen, Schiøtz, Lottrup osv. og alle mikrobryggerierne lægger vores salgstal sammen, så står vi kun for 6% af den samlede ølmængde solgt i Danmark! Jeg mener fucking wow, vi ligger alle og bokser om 6% markeds andel, det er da helt forrykt. 

Så hvordan har 2018 gjort os klogere? 

Bryggerierne bliver nødt til at fokusere på det, de er rigtige gode til. For Kongebrygs vedkommende er fokus skiftet til vores bar/eventsted. Her kan vi hive folk ind og sætte rammerne for deres oplevelse. Kongebryg har været heldige at få en stor kontaktflade i erhvervslivet. Altså samarbejdsmuligheder med alt fra multinationale virksomheder til tømrermesterens enkeltmandsvirksomhed - og der står vi stærkt! Vi laver lige præcist, hvad de gerne vil have. Fra den letteste pilsner til mærkelige fusionsformer. De er friske på at eksperimentere og udvikle nye typer, og det er der vores vej ligger. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2019? 

2019 bliver et år, hvor vi satser benhårdt på events. 2 januar starter vi op på en større ombygning af vores eventsted, så vi kan huse op til 400 personer, får en større scene og flere internationale navne. Firmaer kan købe sponsorater (fradragsberettiget) til vores erhvervslounge, hvor de ikke skal tænke på andet, end at fylde kroppen med alkohol og god musik. Og selvfølgelig er avancen anderledes, når vi sælger 0.4 liter øl i baren til 50 kr. end når vi sælger en 0.5 liter flaskeøl til en butik til 25 kr. På den måde bliver der sgu også bedre råd til løn! Ud af de 200 bryggerier, der er i Danmark, er mit gæt, at der er 100 bryggerier, der ikke har råd til fast løn. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2018 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2019? 

I 2018 producerede vi måske 400 hektoliter øl, i 2019 kommer vi til at ligge på 500-600 hektoliter pga. bedre gærhåndtering. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2019? 

De største udfordringer for de danske bryggerier i 2019 bliver at overleve. Her er det ikke blot at hæve kvaliteten, men salgsleddet skal også være 100% i orden. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2018? 

Danmarks bedste bryggeri i 2018 ... woow umm svært at svare på. Det må helt klart være Tol Øl, der lige rev et hul i universet med annonceringen af deres nye superbryggeri. Hvis nogen kan, så er det sgu de drenge. De ser ingen begrænsninger, og det er måden at føre forretning på. Jeg glæder mig til at se det. Og drengene på Amagers nye bryggeri er så sandelig også misundelsesværdigt at skue på. Ja, man bliver helt erotisk opstemt, når man kigger på deres trykluftudtag i bryggeriet. Jeg kunne personlig godt tænke mig en pinupkalender med hele holdet derude, i bikini, der gnubber sig op at det rustfri stål. Man kan have lov at håbe. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2018? 

Den bedste øl i 2018 er lige så fucking svær at svare på. Men Julie fra Braw satte Danmarks største collab op hos Søren Parker Wagners Dry and Bitter-bryggeri. Jeg så, at de havde White Labs nye NEIPA-gær på en tank (WLP 066 London Fog). Jeg får en sludder med den ene amerikanske brygger, der straks flår en lækker smagsprøve ud af tanken, og WOOOOW! Lav bitterhed, og så meget frugt duft, at jeg døde lidt. De sprænger virkelig rammen for, hvordan en NEIPA skal smage. Jeg aner ikke, hvad øllen hed, men den var vild.

Anmeldelse: East/West/North/South, Kongebryg

Der landede for nylig en kasse øl fra Kongebryg på mit dørtrin, afsendt med venlig hilsen Kongebryg. I den stod der ti af bryggeriets varianter samlet, fra mørk til lys, og tilbage igen. Mest påfaldende var Kongebrygs IPA-serie, som jeg ikke mindes, at være stødt på før. Fire varianter, brygget med fokus på hver sin humle, navngivet efter hvert sit verdenshjørne og hver og én med sømandskongen på etiketten. 

For at kunne smage øllene lige op mod hinanden blev spisebordet indrettet med de fire øl i midten, og en række med fire glas placeret på hver sin side af øllene, så såvel jeg, som min gæst, kunne holde styr på, hvad der kom i hvilket glas. 

De fire humler, der er fokus på, er Triskel (South), Delta (East), Bullion (North) og Palisade (West), og alle fire varianter er blevet tappet indenfor den samme uge, så det virker fair at måle øllene lige op imod hinanden. Allerede ved ophældningen af øllet står det dog klart, at der er forskel på aftapningerne. West og North skummer voldsomt op, mens South mest virker flad og East som eneste af de fire opfører sig som ønskeligt. Duften afslører også, at der er forskel på de fire. South dufter let parfumeret, East har et sjovt klinisk præg, som en frugtduftende medicin, West dufter af krydderurter, mens Bullion indledningsvist dufter meget af gær og leder tankerne hen på en Saison. 

Umiddelbart er baseøllen en fornuftig IPA, hvor der, hvis jeg skulle pleases, skulle skæres ned på bitterhumlen og skrues op for aromahumlen for at skabe en mere imødekommende øl. Og så alligevel! Hvad jeg ikke har været opmærksom på er at de fire IPA’er er blevet tilsat ingefær. Så det jeg indledningsvis udelukkende tolkede som et meget markant hopburn, viser sig at være forstærket af ingefæren. Efterhånden som øllene får lov til at stå lidt træder den ingefæren mere og mere i forgrunden. 

Ingefæren og den massive bitterhed gør det svært at skelne det store mellem forskellene i de forskellige humler. Ingefæren fungerer som en hvid støj i eftersmagen. Hvor den bevæger sig rundt i knapt hørbare frekvenser, men alligevel skubber så meget rundt til indtrykkene, at den irriterer. I West kammer det helt over. Jeg er ikke fan af den store spiciness i øl, det gælder i særdeleshed chili, og åbenbart også ingefær. Det kvæler smagen af øl, og er en gimmick, der måske kan undskyldes, hvis øllet udelukkende er målrettet til middagsbordet, men ellers ikke har nogen berettigelse. 

Hvis ingefærtricket skulle virke, så ville jeg tone den ned og bruge det i en lysere øl, med en mindre bitterhed og knap så megen karamelmalt. Det samme gælder for humlerne, hvis man vise noget nyt frem, så lad være med at kvæle dem i karamelmalt og ingefær. 

Men altså, baseøllen var fin, shame about the ingefær!

2013 revisited #2

Andet opsamlingheat fra 2013 er et tilbageblik på de mange flinke bryggere og bryggeriejere, der tog sig tid til at veksle et par ord med Stovt. I ukronologisk rækkefølge havde jeg fornøjelsen af at snakke med følgende:

- Kunstbryggeriet Far & Søn 

- Aarup Bryghus 

- Nordic Brewing Co. 

- Munkebo Mikrobryg 

- Stronzo 

- Kongebryg

- Abelgren & Ramvad

- Ø-Bryg

- Beer Here

- Det Gale Bryggeri

Opsamlingsheat

Opsamlingsheat:

Forrige tirsdag delte jeg sammen med et par andrelokale ølbloggere en Black Fist fra Mikkeller. De to andre, har for længst nosset sig sammen og fået skrevet et par fine stykker om oplevelsen. De kan læses på henholdsvis Rock On Beer og Beertalk. Min egen oplevelse af flasken er gået fra tanken om en reportage i gonzo-stil, til at drukne i arbejde. Jeg vil nøjes med at referere det første ord fra min notesblok: bollocks!

Christian Scheffel fra Beertalk og undertegnede (Foto: Rock On Beer)

Der drikkes øl fra Abelgren & Ramvad i aftenens udgave af Nak & Æd.

Hvis man ikke har noget bedre for i weekenden, så gæster Kunstbryggeriet Far & Søn Galleri Galschiøt på lørdag mellem 14-16. Samme dag rulles det tunge skyts frem i Næstved, hvor Kongebryg holder åbningsfest for deres bryggeri

Portræt: Kongebryg

 

Lad mig bare indrømme det med det samme, jeg har aldrig smagt øl fra Kongebryg. Jeg har til gengæld fulgt bryggeriet på sidelinjen i et halvt års tid. I en periode, hvor det blandt andet er lykkedes dem at vinde bryggekonkurrencen Skovlyst Open 2013 og hvor de har indkøbt et 800 liters bryganlæg. Kort tid efter billedet af det nyindkøbte bryganlæg blev bragt på Facebook, efterlyste Kongebryg et lokale med klinker og her blev min nysgerrighed vekslet til en fornemmelse af, at der var noget i gære. Jeg spurgte derfor Kongebryg om de kunne lokkes til at tage en lille snak med Stovt. Det kunne De. 

Niels Kiens fra Kongebryg er en træt mand, da han tager telefonen. Niels er undskyldt, for han arbejder som lydmand. Et job der ikke som de vanlige lønslavetider strækker sig fra 8-16, men også tager natten i brug. Mens Niels gaber i sin ende af røret, nipper jeg til min kaffekop i min ende af røret, før jeg stiller det simple indgangsspørgsmål: jeg ved ingenting, fortæl! 

Niels fortæller at lokalerne er kommet på plads. Kongebryg rykker ind i Næstveds gamle garderhusarkaserne, i et noget nær perfekt lokale, udstyret med både klinker og udsugning. I skrivende stund, er de sidste detaljer ved at blive forhandlet på plads og falder de i hak, så starter Kongebryg op pr. 1. september 2013. Datoen er ikke taget ud af det blå. Skal Kongebryg have en juleøl klar til højtiden, så er det senest der, der skal startes op for at det kan nås. 

 

Udover Niels, ejes Kongebryg i dag af Martin Lynge, der til hverdag arbejder som pædagog, og Steffen Søgaard Mortensen, der læser til landskabsarkitekt. Steffen havde ellers af flere omgange afvist, at træde ind i bryggeriet, men kom ind som pengemand efter at have smagt øllet. Niels og Martin har kendt hinanden siden 1990, hvor de begge var en del af Næstveds tungt rockende musikmiljø. Steffen gik i parallelklasse med Niels i folkeskolen, og var også en del af samme musikmiljø. Siden har de blandt andet mødtes i en chiligruppe, hvor de skiftedes til at lave mad. 

Idéen til Kongebryg strækker sig knap så langt tilbage, men udspringer også fra den fælles interesse for mad. Niels og Martin lavede i fællesskab brød, postejer og spegepølser, og røg laks, pølser og meget andet. De blev grebet af tanken om, at lave et julebord, hvor alt var hjemmelavet. Der var styr på det meste, men øllet manglede. Der behøver heldigvis ikke være så langt fra tanke til handling, så bogen ”Godt Øl – Bryg Det Selv” blev erhvervet og et bryggesæt indkøbt i Maltbazaren. Resultaterne blev hæderlige, men der manglede noget, så Niels og Martin tog til bryggekursus hos amerikaneren Bill på andelsgården Brinkholm. Her bryggede de en af opskrifterne fra bogen, som Niels når at lovprise flere gange i løbet af vores samtale, og tog så deres nyvundne erfaringer med tilbage til Næstved, hvor de selv bryggede videre og fik mere og mere styr på processen. 

Tilfældet ville, at de en dag havde glemt at få kværnet deres malt. Niels tog derfor malten under armen og kørte forbi det nærliggende Føniks Bryggeri, der på det tidspunkt havde til huse på Gavnø Slot. Her faldt han i snak med brygger Alexander Fritz, der inviterede Niels med til at brygge hvidtøl. Da Niels gæstede bryggeriet næste gang blev han af Alexander præsenteret for et dilemma. ”Jeg er lidt på den, jeg ved ikke hvilket af selskaberne jeg skal ansætte dig i”. Det blev Føniks og Niels flyttede med, da Fønix og Gavnø en måned senere brød med hinanden og Fønix rykkede produktionen ind til Næstved. 

I den periode bryggede Fønix Pladderballeøl til COOP. Alexander havde det overordnede ansvar, men efter et par måneder var det Niels, der tog sig af bryggedelen. Fønix anlæg skulle dog vise sig for lille. Og da både et forsøg på at leje et større anlæg, samt forsøg på at få Pladderballeøllene kontraktbrygget slog fejl, samtidigt med at man i forsommeren 2012 måtte tilbagekalde et parti øl på flere tusinde flasker, der gærede så voldsomt at flaskerne risikerede at sprænge. Ja, så løb man til sidst tør for økonomiske midler. 

Efter i en længere periode, at have brygget hver dag, sagde Niels til sig selv, at ølbrygning ikke var noget han nogensinde ville røre igen. Martin pressede dog på for, at de to skulle genoptage deres bryggerier. Niels afviste blankt, Martin pressede mere på og Niels gav i sidste ende efter og de to venners bryggeri blev genoptaget. 

 

Niels bor i skoven, og som alle raske drenge har han naturligvis en 40 fods container til at stå på sin grund. Den har fået indlagt vand og el, så den kunne fungere som base for Kongebryg. Her har Martin og Niels det sidste års tid, eksperimenteret med de opskrifter, der kommer til at danne base for de øl, som skal produceres på bryggeriet. 

Det var med en variant af en af de øl, at de tilbage i marts vandt bryggerikonkurrencen Skovlyst Open 2013. Af de 16 deltagende øl, blev Kongebrygs Hasselnødde Brown Ale kåret som den bedste og efterfølgende brygget på Skovlyst Bryghus 1.000 liters anlæg. Jeg spørger Niels, hvad det betød for Kongebryg at vinde sådan en konkurrence og han fortæller, at det gav en masse bevågenhed i forhold til pressen og at en masse mennesker lige pludselig var opmærksomme på, at der var noget på vej. Lokalavisen Sjællandske bragte en dobbeltside om Kongebryg og tog sig også tid til at producere et tv-indslag om bryggeriet, for nylig var P4 forbi og det er så den vogn Stovt også er hoppet på. 

Føniks gamle bryganlæg var egentlig blevet opkøbt af Næstved Bryghus Gruppen, men de kunne ikke få det passet ind i deres produktion. Det blev Kongebrygs held, for det betød, at de kunne erhverve sig anlægget for en slik. Med det indkøb var de med Niels ord, i gang. Udover at få styr på lokaler til bryggeriet, er der det sidste stykke tid blevet lagt mange kræfter i, at lægge budgetter, tale med potentielle kunder og distributører, og snakke med mulige gæstebryggere, der kan udfylde den del af bryggeriets kapacitet, som de i første omgang ikke selv skal bruge. Alexander Fritz er blevet ansat som brygmester og vil i første omgang være eneste ansatte på bryggeriet. Ifølge Niels, var han det oplagte valg. Både på grund af hans evner som brygger, men også fordi han har et indgående kendskab til anlægget. På sigt er det naturligvis håbet, at det bliver nødvendigt at ansætte yderligere arbejdskraft. 

Kongebryg har som et særkende ikke haft etiketter på deres øl, men benyttet sig af manillamærker, der har været hængt om flaskehalsen. Dem holder De fast i. Flaskerne vil dog blive forsynet med en simpel logoetiket, der endnu ikke er helt færdigudviklet, men det går i retning af en sort etiket med Kongebrygs logo på. Det er planen, at lade manillamærkerne trykke og påsætte af et jobtilbud for socialt udsatte. Med et glimt i øjet bemærker Niels, at han ikke helt er sikker på, at der er udviklet en manillamærkepåsætningsmaskine. Samtidig står det klart, at han er bevidst om at der mangler opgaver til netop denne gruppe mennesker. 

Udover vinder-øllen Hasselnødde Brown Ale, kommer Kongebryg til at have Slaget På Reden (Stout) og Kejserinde Dagmar (Imperial Stout) på programmet, sammen med en Pale Ale, en Engelsk IPA, en Trippel og en Dubbel. Som en afsluttende bemærkning fortæller Niels, at Kongebryg egentlig kun har overgærede øl i sortimentet, som den eneste undergærede øl, vil de producere en Kellerbier, der skal lagres i kasernens gamle ammounitionsbunker. 

Stovt kan naturligvis kun bifalde et bryggeri med flere sorte øl på programmet, og jeg ser frem til at få smagt øl fra Kongebryg når det en dag bliver muligt. Indtil det sker, må Kongebrygs tre indehavere få et lykke til, et gods’s speed og et wir drücken euch die daumen med på rejsen, så skulle de også gerne være dækket ind, hvis Kongebryg skulle blive en eksportsucces.

Følg Kongebryg på Facebook.