Fem stjerner til Mikkeller Baghaven II

Torsdag d. 24. maj bragte jeg her på Stovt indlægget “5 stjerner til Mikkeller Baghaven” omhandlende nogle givetvis falske kontoer på Untappd, der havde uddelt topkarakterer til øllene fra Mikkeller Baghaven. 

Det udløste flere spørgsmål, mest interessant nok, hvem der kunne have glæde eller gavn af disse falske anmeldelser, men interessant var det naturligvis også, at Jepppe Jarnit-Bjergsø (Evil Twin) gav udtryk for, at det var Mikkeller-ansatte, der stod bag disse anmeldelser.

I et forsøg på, at blive klogere på sagen tog jeg kontakt til de involverede parter for at se om jeg kunne få nogle svar.

Jeg mailede Untappd og vedhæftede via Google Translate et link til indlægget “5 stjerner til Mikkeller Baghaven”. I mailen spurgte jeg ind til, hvordan man hos Untappd forholder sig til potentielt falske anmeldelser som disse. 

I svaret fra Untappd fortæller de, at Untappd selv var blevet opmærksomme på de i indlægget nævnte profiler. Man har hos Untappd konkluderet, at profilerne var falske og kunne kategoriseres som spam. Profilernes anmeldelser er derfor blevet neutraliseret og fjernet fra det samlede gennemsnit på dels de enkelte øl, men også fra den gennemsnitlige rating af Mikkeller Baghaven. 

Svaret fra Untappd fortæller også at anmeldelserne er oprettet af én person. Det tvivler jeg på, at Untappd kan vide, men mit gæt er, at svaret dækker over, at anmeldelserne er blevet oprettet fra én og samme IP-adresse.

Om det er et forsvar for Untappd, eller en understregelse af, at Untappd ikke tager let på sager som disse, så rundes mailen af med ét ”Rest assured though, this kind of activity is not permitted or encouraged on Untappd and if this kind of activity becomes constant further action will be taken against those responsible. We are monitoring this closely.”

Jeg mailede også Jeppe Jarnit-Bjergsø. Jeppe har siden indlægget blev bragt fjernet sit opslag fra Facebook. Da jeg mailer ham, svarer han tilbage med en kort forklaring på hvorfor, men at han ellers ikke ønsker at bidrage eller blive citeret.

For at finde ud af, hvordan man hos Mikkeller Baghaven stiller sig i forhold til anklagerne, skrev jeg til Ehren Schmidt, der er Master Blender hos Mikkeller Baghaven. Dog uden held. Efter et par dages venten sendte jeg den samme forespørgsel til henholdsvis Mikkeller Baghaven og Mikkeller.

"Hi Baghaven

Last week Stovt.dk did a short piece about Jeppe (Evil Twin) pointing out that some of the Untappd reviews of Mikkeller Baghaven was fake. I will do a follow up to that story and I would therefore like to ask if you as a brewery have any comments to that or to Jeppe accusing Mikkeller employees being the ones behind the fake reviews?

Link: http://www.stovt.dk/2018/05/fem-stjerner-til-mikkeller-baghaven.html

All the best

Martin/Stovt.dk"

Forespørgslen blev besvaret af Mikkel Borg-Bjergsø, og efter en kort mailudveksling blev den sidste mail fra hans hånd afsluttet med:

…Eftersom jeg ikke ønsker kontakt med mennesker som dig, der fortsat deltager i og forstærker Jeppes evige hetz mod Mikkeller er du hermed udelukket fra nogesinde at komme på samtlige Mikkeller barer og andre locations samt vores arrangementer som MBCC fremover.

Så må du få stillet din nysgerrighed andre steder.

--- 

Cheers,

Mikkel Borg Bjergsø

Founder & Owner

Geschäftsführer

Mikkeller ApS

Tilbage står stadig spørgsmålet fra det oprindelige indlæg: Hvad sker der? Drengestreger? Russerne igen? Guerilla marketing? En misforstået håndsrækning eller et udlevet had, der skal stille Mikkeller Baghaven i et dårligt lys?

Og ikke mindst, hvem er det er, der vinder noget på disse falske anmeldelser?

Plus et par stykker mere...

Nyt øl fra Ugly Duck slippes fri lørdag

Ugly Duck Brewing Co. har i morgen release på tre øl hos Mikkeller Bar & Bottle Shop i Odense. Det bliver to øl på fad og en enkelt på flaske.

• Ugly Duck Pale Ale 5% - Bliver tappet i dag, brygget med Mandarina Bavaria, Rakau og Simcoe.
• Ginger Sour 5,2% - Hvedeøl med ingefær. Har fået seks måneders sekundær fermentering med vildgær og mælkesyrebakterier på rødvinsfad.
• White Rabbit Still Alive 7,5% - White IPA flaskegæret med Brettanomyces bruxellensis. Upasteuriseret. 

Der åbnes op klokken 12 og begivenheden findes på Facebook her.

Fem stjerner til Mikkeller Baghaven

Ovenstående indlæg var i går aftes at finde på Jeppe Jarnit-Bjergsøs Facebookprofil. Først fangede jeg ikke helt, hvad det gik ud på, men efter at have tjekket en håndfuld af profilerne tegnede der sig et mønster. De fem profiler jeg tjekkede fra listen havde alle anmeldt Mikkeller Baghavens 15 øl til topkarakteren 5. Jeppe Jarnit-Bjergsø lister 12 profilnavne i alt.

Stovt tjekkede følgende:

• Kenneth B.
• Johan S.
• Donna M.
• Jonathon A.
• Billy M.

Det er værd at bemærke, at ingen af profilerne har venner, ingen af profilerne har mere end 20 anmeldelser og alle anmeldelserne synes at være indtastet den 18. maj.

Så hvad sker der?

Drengestreger? Russerne igen? Guerilla marketing? En misforstået håndsrækning eller et udlevet had, der skal stille Mikkeller Baghaven i et dårligt lys? Konspirationsteoretikerer og andre med gode bud er meget velkomne til at byde ind på Stovts Facebookside.

Vintage: Mikkeller - Cocoa Shake (2015)

Den ene af de to flasker Cocoa Shake, der for et par år tilbage blev sat i kælderen, tog for nyligt turen op fra kælderens dyb og ind i køleskabets mørke. Cocoa Shake er med stor sandsynlighed den mest aromatiske øl jeg nogensinde er stødt på. Den har så meget kakao i næsen, at det grænser til det vulgære. Og har som en af meget få øl trukket et 13-tal på Stovt, dengang der stadig blev kastet karakterer efter øllene.

Kapslen fortæller, at øllen er født i september 2015. Hvilket vil sige, at denne flaske nu er afgået ved døden i en alder af lidt over 2½ år. Egentlig ikke en voldsom alder, men nok til, at der alligevel er sket en voldsom transformation. Cocoa Shake er gået fra vulgær til stueren. Duften er tonet ned fra en kajeryster af rang til en blid berøring, hvor kakaoen knapt kan fornemmes. Selve øllet er gået fra en fyldig og tung Imperial Stout, til hvad der bedst kan beskrives som en småkraftig og velbalanceret chokostout. Man fornemmer på ingen måde, at Cocoa Shake holder 12,1%. I en blindtest ville jeg nok have gættet på 7-8 stykker. Glassets indhold er mildt og velkommende, og selvom der er grænser for, hvor kuriøst det som læser må opleves, når en øl kun har fået 32 måneder i kælderen, så rammer Cocoa Shake et peak lige nu. Det er er ikke Cocoa Shake som du kender den, men har du et par flasker i kælderen, så er det nu finder én af dem frem.

Warpigs Weekend på Mikkeller Bar Odense

Mikkeller Bar Odense afholder i weekenden 3. maj til 6. maj Warpigs Weekend, hvor husets haner bliver overtaget af bryggeriet fra Kødbyen. Og taplisten ligger op til noget godt.

Stovt bad barmanager Lukas Marmer Hohwü om et smide et par ord om, hvad vi skal forvente: ”Vi glæder os til en weekend hvor vi kun serverer øl fra Warpigs Brewpub i København. De er efter vores mening et af de skarpeste bryggerier i Europa lige nu, især hvis man kigger på kvaliteten over hele linjen. Warpigs har fra starten af sat barren højt og hvert eneste bryg er lige en tand skarpere end det forrige. Vi har 19 forskellige øl, som vi vil showcase i løbet af weekenden (læs: Vi vil skifte ud i løbet af dagene og rotere udvalget på fadlisten). Vi får nogle af deres klassiske bryg, nogle nye eksperimentelle bryg, samt nogle af deres helt store øl.”

Hvis du ikke er på hjemmebane når det gælder Warpigs, så frygt ej - Stovt fik Lukas til at fremhæve fire øl, der ifølge ham er særligt værd at gå efter:

YouFuckedMeUp & ImFurious (Nitro) Coffee Lactose Stout 

"Allerede legendarisk kaffestout, nu i en nitro version!" 

Berries + Cream Raspberry Cream Ale - 

"Brygmesteren Lan Xins egen hjemmebrygopskrift. Det var denne, der banede vejen for hende!" 

X BA Bourbon + Vanilla BA Imp. Stout

"15% ren luksus lagret på Jack Daniels fade med vanilje!" 

Mo'Saic Mo'Problems Single Hop IPA

"Den taler vist for sig selv. Alle elsker Mosaic."

Poesibogen: Ehren Schmidt (Baghaven)

Baghaven har på det seneste sendt en stribe øl ud fra deres fadlagringsprogram. Manden bag er masterblender Ehren Schmidt, der har været så venlig at kaste svar efter spørgsmålene i Stovts poesibog. Vi stiller om..

What is your favorite beer? 

As a brewer it's hard to pick just one. I've been inspired by so many different beers over the years. But if I have to pick one I would say it has to be Saison Du Pont. 

What is your favorite beer type? 

So many styles to choose from, but my favorite type of beers are saison style beers fermented with a mixed culture. 

Where do you buy your beer? 

I haven't bought much beer since I've moved to Denmark. Usually I go out to one of the Mikkeller bars, but when I'm purchasing beer to drink at home I hit Kihoskh or the Mikkeller bottle shop. 

What has been your greatest beer experience? 

My greatest beer experience... hmm... Well, being able to brew the beers I enjoy to drink is a wonderful experience I get to enjoy everyday. But another memory that stands out is collecting a bronze medal for Fruited Barrel Aged Sour Beer at the 2016 World Beer Cup, that was a pretty great feeling. 

What makes beer so great? 

Beer is great because it's so versatile. But I think what makes it so exciting it is ability to be fermented in such a variety of ways that still produces desirable effects. There are so many different types of yeast and bacteria out there that can ferment beer and make such amazing flavors and aromas.

Mikkeller Bar & Bottle Shop Odense: Tapliste til åbningsdagen m.m.

Så er det på lørdag, at Mikkeller Bar & Bottle Shop Odense slår dørene op. Bottle shoppen holder åbent fra klokken 12.00 til 18.00, mens baren først åbner for udskænkning klokken 17.00. 

Åbningsdagen byder blandt andet på disse nyheder fra Mikkelller San Diego:

Resting Brew Face 
7% - Double dry-hopped NE IPA

TraeBlod 
11% - Imperial stout brewed with maple syrup

Desuden er der tre gange Veil på dåse: Casual Casual Drinks Drinks, Uncle Cousin og Special Combo. Amager Bryghus/Mikkeller-samarbejdet Big, Bold & Beautiful bliver også tilgængeligt. Endvidere er det varslet, at Biére de Champs fra Mikkeller Baghaven også bliver tilgængelig i bottle shoppen.

Klokken 17 åbner baren med 300 gratis fadøl. Hvis man vil vide, hvad der er på hanerne, så ser taplisten til åbningsdagen således ud:

1. Warpigs Smoldering Holes BA Bourbon w/ Vanilla (BA Imp. Stout)
2. Warpigs Smoldering Holes BA Aquavit (BA Imp. Stout)
3. Mikkeller Hallo Ich Bin Oregon Raspberry & Coffee Berliner Weisse (Berliner Weisse)
4. Mikkkeller Spontanquadrupelblueberry 2kg of blueberries pr. liter
5. Mikkkeller Spontanpentadrupelraspberry 2,5kg of raspberries pr. liter
6. Mikkkeller Store Pils Pilsner
7. Mikkkeller Store Brown Brown Ale
8. Mikkkeller Store Wit Witbier
9. Mikkkeller Store Spontan Lambic
10. **Surprise**
11. Mikkeller/Ugly Duck 50 g/l IIPA
12. The Veil Broz Broz Night Night IIPA
13. The Veil IdonteverwanttoBU IIPA
14. Hill Farmstead Arthur Saison
15 Boon Foeder 78 Lambic

Outside drafts
16. Mikkeller Store IPA IPA
17. Warpigs Futon Of Nails APA

Samarbejdsbryg mellem Ugly Duck og Mikkeller

I forbindelse med åbningen af Mikkeller Bar i Odense er Mikkeller gået sammen med Ugly Duck Brewing om at brygge en øl, der vil blive lanceret på barens åbningsdag 17. marts. Opskriften er blevet til efter en længere kommunikation mellem Mikkeller og Ugly Duck, hvor man er nået frem til opskriften på det, der gerne skulle blive til en Double-NEIPA.

Double IPAen er blevet tørhumlet af tre omgange med henholdsvis Simcoe, Citra og Equinox, Simcoe er samtidig også blevet brugt som bitterhumle, dog er der blevet udvist mådehold ved tilsættelsen af denne. Mådehold kan man derimod ikke sige, at der er blevet udvist, når der tales om humlesætningen som helhed. Humletilsætningen er 50g pr. liter øl, hvilket gør den til den klart mest humlede øl, der nogensinde er blevet brygget hos Ugly Duck.

Planen er, at øllen tappes på bryggeriet dagen før åbningen af baren og får sin debut ved åbningen. Er man ikke I Odense ved åbningen af Mikkeller Bar, kan man i det københavnske glæde sig over, at den den samme dag frigives på Tribeca / Ugly Duck.

Interview med Mikkeller Bar Odense

På dagen, hvor det blev offentliggjort, hvornår Mikkeller Bar åbner op i Odense, der satte Stovt Lukas Marmer Hohwü og Stefan Lund Jørgensen stævne. Det bliver de to, der til dagligt skal styre slagets gang i baren og den tilhørende bottle shop. Lukas er i forvejen manager for både bar og bottle shop i Aarhus, og det bliver også hans rolle i Odense. Han bliver dog knap så synlig, da meget af arbejdet og de daglige papirgange kommer til at blive udført fra Aarhus.

Derimod kommer man som gæst hos Mikkeller Bar til at se en del til Stefan, som mange vil genkende fra både Christian Firtal og Dunkbar. Stefan var indtil for nylig medejer af Dunkbar og forelagt spørgsmålet om skiftet er der ikke megen slinger i valsen i svaret. ”Jeg er i ølbranchen for the long run, og at arbejde for Mikkeller var en mulighed jeg ikke kunne afslå. Det giver nogle muligheder og et netværk, jeg ikke ville få andre steder”. 

Her bliver Hill Farmstead bliver hevet frem som et eksempel på noget af det, ingen andre kan og som en lille teaser er der da også allerede lagt et billede ud af en keg fra det feterede bryggeri, der ryger på en af stedets haner på åbningsdagen den 17. marts. 

Jagten på et lokale i Odense har stået på siden foråret 2017, og i efteråret var der så gevinst på Store Gråbrødrestræde 7b. En adresse, der senest har rummet en bager, men mere kuriøst også har en fortid som sexkino. 

For Lukas og Stefan handler det om at skabe en kompromisløs bar, der kan servere frisk øl og er leveringsdygtige i et opdateret og aktuelt ølkort. I udgangspunktet kommer Mikkeller Bar Odense til at minde meget om barerne som man kender dem fra andre steder. Og som på andre barer er der også blevet udstedt et lokalt snit til de faste haner. Her er de faste haner blevet udstyret med tilnavnet store, så man eksempelvis kommer til at drikke ”Store Pils”. 

Odense har pt. tre ølbarer, der går til emnet med hver deres profil og tilgang. Stovt lader spørgsmålet falde om der er plads til flere. ”Vi ved der er plads” kommer det prompte fra Lukas. ”Så længe du laver noget, der er fedt og godt – så er der plads til det”. Lukas mener, at Mikkeller Bar kommer til at have en force ved at kunne tiltrække en anden type publikum, der i lige så høj grad kommer for oplevelsen og for at lære noget - som for øllet. 

Ved siden af baren kommer der en bottleshop, der indrettes med to kæmpekøleskabe, så øllet kan opbevares optimalt. Som man kender det fra Mikkellers andre bottleshops her i landet, så kommer også Odense-udgaven til at præsentere nye releases fra Mikkeller San Diego hver anden uge. I bottleshoppen bliver det også muligt at afholde smagninger for op til 15 personer og at drikke sin købte øl on-site. 

Med tanke på den eksplosive vækst af vinbarer, restauranter, foodmarkets m.m. som Odense har oplevet igennem de senere år, der tror Stovt også på, at Mikkeller Bar nok skal finde sin plads og sit publikum. 

Betragtet udefra er Stovt spændt på at se, hvilken effekt Mikkeller Bars indtog får de andre ølbarer og butikkernes udvalg af øl. Kan det mærkes? Og i så fald positivt eller negativt? Vil det skabe en ny interesse for øl, at der kommer et ”navn” til byen. Kommer man stadig til at kunne købe Mikkeller på de andre barer og i butikkerne? Kommer nogle af de nuværende til at knække nakken? Og/eller vil Mikkeller Bar blive startskuddet for flere aktører på ølbarsmarkedet i Odense? 

Svaret begynder lørdag den 17. marts!

Klummen 25: Etik og etiketter.

At kalde det, der i september ramte Kissmeyer Beer & Brewing for en shitstorm, ville være lidt være som at sammenligne den danske efterårsblæst med de storme, der på det seneste har hærget i Caribien. Elementerne var der, men slet ikke i de påkrævede mængder. Det er dog alligevel værd at kigge nærmere på, for det stiller også nogle spørgsmål i forhold til, hvordan man må navngive øl og agere omkring det. 

Kort fortalt så har Kissmeyer Beer & Brewing omdøbt deres Citra Tripel til Strange Fruit. Det virker måske ikke synderligt kontroversielt, men det er uheldigt fordi Strange Fruit er titlen på en af de mest ikoniske protestsange, der nogensinde er skrevet. Det faldt nogen for brystet i kommentarsporet på Facebook og så gik det ellers som den slags gør. 

Jeg opdagede det ikke selv, men fik linket tilsendt. Mit bud var i udgangspunktet, at der var tale om et uheldigt og dårligt researchet navnesammenfald, men Anders Kissmeyer bød selv ind efter et par timer og kommenterede, at Icons-serien trækker på klassiske sange når de skal navngives. Her mener jeg så, at man grundet sangens status burde dele dens historie, og ikke blot bruge den som blikfang for én øl som man i sidste ende må formodes, at ville tjene penge på. 

Hele misæren er dog nok mere kikset end egentlig skandaløs, men den viser dog meget godt, at ølnavne ikke står udenfor de tendenser, der ruller igennem samfundet. 

Et spørgsmål ved sidste års Craft Brewers Conference om hvad Brewers Association gjorde for at få bryggerierne til at støtte og fremme ligestilling mellem køn, racer m.m. satte gang i noget i USA. I starten af året meldte det amerikanske ølmagasin All About Beer i en leder ud, at de ikke længere ville anmelde eller omtale øl ”that demean women or promote rape culture”. 

Siden fulgte Brewers Association efter og tilføjede til deres kodeks, at bryggerier i deres markedsføringsmateriale bør gå udenom etiketter med mere, der: 

• contain sexually explicit, lewd, or demeaning brand names, language, text, graphics, photos, video, or other images that reasonable adult consumers would find inappropriate for consumer products offered to the public; or 
• contain derogatory or demeaning text or images. 

Endvidere har man fra Brewers Associations side forbudt øl, der falder ind under ovenstående og deltager i World Beer Cup eller Great American Beer Fest (som Brewers Association står bag), at bruge eventuelle medaljer i markedsføring, lige som man ikke vil udråbe dem som vindere, men forbigå dem i stilhed. 

Hvorfor man stadig vælger at lade dem stille op melder historien intet om, ligesom historien intet melder om, hvorfor fokus fra Brewers Association og All About Beer er på sexisme og ikke på eksempelvis racisme, men et gæt herfra er at det handler om relevans i forhold til de øl, der er på markedet. Der er med stor sandsynlighed flere etiketter og ølnavne, der er er nedladende i forhold til kvinder, end der er etiketter og ølnavne, der er nedladende i forhold til etniciteter. 

Herhjemme er der blevet grint meget over at svensken ikke ville lukke etiketten til Amager Bryghus – Lust ind på Systembolagets hylder, men bryggerierne skal nok i højere grad til, at tage Systembolags-brillerne på når de tænker navne og etiketter i fremtiden. En øget krænkelseskultur, større fokus på ligeværd og feminismens indtog i medierne er blandt de faktorer, der gør, at navngivningen af en øl nu kræver omtanke. Den smålumre, hyggeracistiske onkelhumor skal herefterdags holdes på idéplanet og væk fra etiketterne. 

For der bliver lavet danske etiketter, der er på kanten. Jeg har prøvet at samle nogle eksempler på etiketter, der på hver deres måde går over grænsen. Skulle nogen være uenige eller have andre bud, så er de velkommen til at byde ind på Stovts Facebookside.

Det er påfaldende, at både Syndikatet og Thorning Bryghus benytter Zwarte Piet på etiketten til deres juleøl i år. Zwarte Piet er en hollandsk julefigur, der over de senere år er blevet tiltagende kontroversiel blandt andet grundet figurens fremtoning, der benytter sig af blackface. Blackface blev i 20ernes og 30ernes USA benyttet i forestillinger, hvor hvide skuespillere malede sig sorte i ansigtet og fremstillede sortes om uintelligente arketyper. Blandt den fokus, der har været på figuren igennem de senere år kan nævnes, at  en FN-komité om racediskrimination i 2015 opfordrede Holland til at fjerne de racemæssigt negative stereotyper fra figuren, samme år fjernede de hollandske skoler de negative stereotyper fra figuren. I 2016 meldte den hollandske børneombudsmand ud, at figurens negative stereotyper var en overtrædelse af børns ret til ligeværd og således ville listen kunne forsættes.

Midtfyns Bryghus og Coisbo lancerede i foråret 2016 samarbejdsbrygget ”Grænseløberen”. Dette var mens folk stadig havde billeder af flygtningestrømme på den sønderjyske motorvej i efteråret året før i frisk erindring. I den video, der blev lavet for at introducere øllen bliver der sagt ”..Grænseløberen den skal være sort”, alt imens den sorte grafik på etiketten afbilleder en bevæbnet mand i uniform, der jager karikaturen af en røver, hvilket trækker yderligere uheldige referencer mellem grænseløbere og berigelseskriminalitet. 

Howling Monkey lancerede i 2015 en Kellerbier med navnet Fritzl. Kombineret med en etiket, der viser en børnetegningslignende illustration af et hus med kælder og det østrigske flag hejst udenfor efterlades der ingen tvivl om, at det er et forsøg på en humoristisk reference til sagen med Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i en kælder i 24år og efter sigende voldtog hende 3.000 gange.  

I den omtalte leder fra All About Beer omtales både Panty Peeler og Panty Dropper som eksempler på øl med upassende navne. På etiketten til Mikkeller Kihoskh Juleøl er trusserne også røget og ligger nu på julemandens ene lår, mens et sæt afklædte dameben er placeret på det andet. En visualiseret udgave af navne, der er dømt upassende hos All About Beer. Med de føromtalte Systembolags-briller på må man spørge sig selv om, hvorfor trusserne er røget. Fungerer juleøllen som en art afrodisiakum, eller hvordan skal etiketten tolkes?

Der er uden tvivl flere etiketter derude, der balancerer mellem det tilladte, det dumme, det tydeligvis grænseoverskridende og det nogle vælger at lade sig forarge over. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er et område, hvor det for bryggerierne fremover bliver nødvendigt at være sikre på, at de ikke støder nogen og derved træder sig selv over tæerne. 

Vintage: Mikkeller Beer Geek Breakfast 2012

Jeg er ikke sikker på om flasken burde have været indleveret som danefæ, det er ikke i hvert fald ikke meget galt, at den serverede flaske Beer Geek Breakfast fra Mikkeller havde alderen til at ryge på museum. Den kom til verden på Nøgne Ø i februar 2012 og var sat til at skulle være bedst før januar 2017. Jeg er ikke fan af så lange holdbarhedsdatoer på mørkt øl, da det er de færreste af dem, der er i stand til stadig for alvor at byde ind efter så lang tid. Det var dog ikke tilfældet her. Trods fem år på bagen virkede flaskens indhold imponerende friskt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor massivt den må have været humlet da den var pivfrisk. Man fornemmer en let falmen i smagen, men efter fem år er man imponerende langt fra den smag og de noter, der normalt bliver opnået når kælderen har været i brug så længe. Duften er røg, kaffe og efter lidt tid også sødlige noter. Smagen er brændt kaffe serveret med en massiv smagsintensitet, der nærmer sig overkill. En lagret øl af de bedre, selvom den på ingen måde var et studie i de kendetegn jeg normalt forbinder med lagret øl. 

Vintage: Mikkeller Vanilla Shake 2013 + 2016

Efter sigende skulle den ældste deltager i denne vertikalsmagning af Mikkeller Vanilla Shake være fra det første batch, der blev brygget af Vanilla Shake. Indehaveren af flasken havde i sin tid fået fingre i den via Sverige, dels grundet nyhedens interesse, dels fordi Vanilla Shake var uopdrivelig herhjemme. Anden deltager kunne mindre omstændigt erhverves i en af de lokale vinbutikker sidste år. Der er tale om øl fra 2013 og 2016, begge født først på året, hvilket vil sige, at vi har at gøre med øl på henholdsvis et og fire år. 

De indledende øvelser rummer de klassiske betragtninger fra en vertikal smagning. Den ældste har små bobler ude i glassets kant, mens den yngre har et ganske normalt skum. Og hvor aromaen fra den ældste er fantastisk og intens i retning af fed chokolade og vanilje, så er den yngre ikke overraskende duftløs i sammenligning. 

Men det er smagen, der er det mest interessante. Hvor årgang 2013 på en og samme gang er utroligt underspillet og utroligt intens, med indtryk der ikke kammer over, men til gengæld varer ved, så er 2016 lidt mere lige ud af landevejen. Den ældre fremstår blød og behagelig, og leverer fyldige noter af vanilje og mørk chokolade drænet for bitterhed. I sammenligning virker den yngre nærmest sur. Balanceret, men med klare ristede noter og en mindre fremtrædende vanilje. 

Vanilla Shake har aldrig været min favorit i Beer Geek Serien. Den yngre er da også kun en so-so oplevelse, mens flasken fra 2013 leverer en god oplevelse, der dog på ingen måde er overvældende. Generelt vil jeg ikke anbefale at lagre øl med vanilje, da det ofte ikke fader i samme tempo som resten af øllen og derfor fuldstændig kan overmande alle de andre smagsindtryk. Vanilla Shake slipper dog ganske nådigt om det. 

En eftertanke er, at jeg ikke kan se 2016-udgaven af øllen skulle kunne blive til den øl 2013-udgaven var. Jeg mistænker, at der undervejs er blevet ændret i enten opskriften eller i setuppet, hvor den bliver brygget. Med tanke på, at 2013-udgaven var første batch, er det heller ikke utænkeligt, at man har rettet ind undervejs. Der står en ekstra flaske fra 2016 kælderen, hvis den stadig står om en tre års tid, så kan eftertanken testes. Stay tuned.

Årets danske bryggeri 2016

Det var close race, da prisen som årets bedste bryggeri sidste år blev delt ud til Ghost Brewing. Det er mindst lige så tæt i år, men feltet synes mindre. Jeg har svært ved at få øje på det danske bryggeri, der virkelig har gjort noget exceptionelt i år. Jeg synes Alefarm Brewing har bygget fint videre på sidste års titel som årets nye bryggeri, og leveret en stribe gode øl. Jeg synes stadig Amager Bryghus er flagskibet når det gælder dansk øl, og Todd the Axeman er stadig en af de øl jeg køber flest af, men jeg bliver lang i løgene af alle de middelmådige samarbejdsbryg. Jeg synes stadig, at Ghost Brewing leverer fremragende sorte øl, det samme gør Det Lille Bryggeri og det er svært ikke at imponeres over Mikkellers færd ud i verden og så fremdeles. 

Men.. 

Man kan ikke købe sig til sejr og succes her, men paradoksalt nok er det Dry & Bitters indkøb af en tappemaskine, der gør at de løber med titlen som årets danske bryggeri. Dry & Bitter Brewing Company har levet en stille tilværelse i min bevidsthed, hvor de til generel tilfredshed er blevet indkøbt når deres øl har været på kortet rundt omkring. Men med muligheden for at hive deres øl hjem i køleskabet er de blevet et langt mere aktivt valg. Jeg har satan-den-onde-lyneme hevet mange Christian Bale Ale hjem i køleskabet efter at det er blevet en mulighed, og jeg har smagt, hvad der er blevet sat på hylderne af flasker. Og i forlængelse af det, er Dry & Bitter stille og roligt blevet bryggeriet jeg rækker ud efter, hvis alt andet fejler, på flaske såvel som på fad. At vælge Dry & Bitter Brewing Company som årets bryggeri er en anerkendelse af et bryggeri, der måske ikke har de største fagter, men gang på gang på gang laver øl, der leverer varen. Det er sjældent de store, tunge og komplicerede øl man ser fra deres side, men det er IPAer m.m. man gider og det er IPAer m.m. man gider drikke flere af, og nok så vigtigt ikke kløjs i, hvis dagens ølkort ikke indbyder til andet end at bestille den samme øl for fjerde gang i træk.

Årets nye øl 2016

Årets nye øl bliver knækket i to her på Stovt. Taler vi årets bedste nye øl, så ligger svaret i forlængelse af mandagens svar i kategorien årets udenlandske bryggeri. Narangi fra O/O Brewing tager både guld, sølv og bronze. Det er en IPA som en IPA skal være. Umiddelbar, balanceret og inviterende til mere, eller som min uddybende anmeldelse på Untappd lød: Citrus, ananas, intens, frisk, forrygende. 

Men kategorien hedder årets nye øl, og her er vinderen Beer Geek Limfjordsporter fra Mikkeller/Thisted Bryghus. Jeg mindes ikke hvornår en øl sidst, hvis nogensinde, har formået at skabe så store bølgeskvulp i den lille andedam vi bor i. Et uventet samarbejde mellem to bryggerier, der umiddelbart udspringer fra hver sin ende af ølverdenen, fik det samlede pressekorps til at stimle sammen for at omtale bryggerierne og de to ikoniske øl, der danner basis for det fælles barn. Beer Geek Limfjordsporter er som øl vellykket, men med den indbyggede brist, at den virkelig, virkelig, virkelig ikke bør drikkes frisk. Den skal lige have lov til at trække et par måneder før kapslen ryger, men så får man også en fin øloplevelse, der vel bedst kan beskrives som en federe, ladere og mere lakridsdreven udgave af Limfjordsporteren. Som produkt var den vellykket, som samarbejde var den godt tænkt, som markedsføringsgimmick var den genial og som årets nye øl er den selvskreven. 

Klummen 07: Samarbejde og samarbejdsbryg

Årets ølbegivenhed

Årets ølbegivenhed uddeles i år til det bedste, der set fra Stovts synspunkt, er sket i den danske ølverden i det forgange år. Kandidaterne til prisen spænder vidt, fra Dry & Bitter Brewings investering i en flaskemaskine, der gjorde det muligt, at få Christian Bale Ale hjem i køleskabet, over åbningen af Kunstbryggeriet Far & Søns restaurant, der har været længe undervejs og heldigvis er kommet godt fra land, til lanceringen af Beer Geek Limfjordsporter, der skabte bølger af opmærksomhed, der sjældent er set i forbindelse med lanceringen af en øl. 

Prisen jeg står med i hånden beholder jeg dog selv, for årets ølbegivenhed 2016 ifølge Stovt er Stovt! I Stovts nytårstale 2015 udtrykte jeg et håb om en bedre ølpresse. Det har vi ikke fået, men jeg synes, at Stovt har leveret i en grad, at jeg fortjener den her pris. Fra Coisbos medaljehøst, over diskussion om Danske Ølentusiasters berettigelse, til en stribe af klummer om forskellige emner + det løse. Der har været meget på bordet, der har været en masse diskussion og det har været godt og sundt. Tak for prisen, jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket, men jeg synes jeg fortjener den.

Klummen 15: Bryggerierne og supermarkedsøl

Danske Ølentusiaster bragte for nogle uger siden det afbillede opslag. Mikkeller/Thisted Bryghus-samarbejdet Beer Geek Limfjordsporter er blevet prisdumpet i en lokal brugs et sted i det midtjyske. Det er den efterhånden blevet en del steder. Jeg har set den afbilledet til en femmer flasken, og erhvervede mig selv nogenogtyve flasker, da den lokale Føtex trak prisen ned til 15,-. 

Jeg er stødt på Beer Geek Limfjordsporter til 40,- i Fakta og Føtex, mens den lokale Kvickly gerne vil have 50,- for den. Det er i min optik egentlig ikke en voldsom pris for en halv liter god øl. Kigger man isoleret på prisen, så har hverken min lokale Kvickly eller Fakta andre øl i den prisklasse, mens Føtex har et par flasker i det leje. 

Der er intet underligt i at en partivare, der ikke sælger, bliver sat ned. Man kan selvfølgelig argumentere, at en reduktion af prisen til under det halve er et voldsomt prisafslag, men jeg gætter på, at det skal ses som et udtryk for, hvor lidt Beer Geek Limfjordsporter har flyttet sig fra hylderne. Det er i hvert fald mit bud på, hvorfor prisen er blevet dumpet rundt omkring. 

Spørgsmålet er så: har butikkernes indkøbere købt for optimistisk ind i forlængelse af den megen presseomtale, er en tung, sort øl stadig for voldsom en størrelse til det brede ølpublikum, eller kan supermarkederne bare ikke sælge øl i en højere prisklasse? Jeg hælder til, at svaret er det sidste. 

Jeg tror, at for den helt almindelige ølforbruger, der er en halvliters øl købt i supermarkedet til i omegnen af en tyver stadig at regne for en god øl. Det er en specialøl, det er noget særligt og det er noget andet end de pilsnere m.m., der stadig vinder stort når man opgør det i antal hældt over disken. Når det gælder den dedikerede ølforbruger, der ved hvad han (m/k) vil have, så vil jeg vove den påstand, at han (m/k) heller ikke vil opsøge sine ølindkøb i supermarkedet. 

Det ovenstående kunne bruges som indledningen til en diskussion om, hvad godt øl er og hvor meget en flaske øl skal koste, men jeg vil nøjes med at smide mit eget facit på bordet, og konstatere at der stadig er lang vej til at min definition på godt øl bliver en dagligvare, der kan sælges i dagligvarebutikkerne. 

Som en understregning af det, vil jeg pege fingre i retning af Fakta. De øl fra blandt andet Brewdog, Ugly Dog og Midtfyns Bryghus som de igennem de seneste måneder har udbudt påhæftet ord fra DØE, har alle været sat til salg til 20-40% under, hvad man finder dem til i specialbutikkerne. Gør man det for at trække de dedikerede ølforbrugere ind, eller for at ramme et prisniveau, der stiller den almindelige ølforbruger tilfreds? Igen. Jeg hælder til, at svaret er det sidste. 

For bryggerierne må det være et sats. Er dine varer igennem længere tid, at finde i supermarkederne til priser under, hvad specialhandlerne kan tilbyde dem til. Så er de ikke længere interessante for specialhandlerne. Specialhandlerne kan/vil ikke slås med supermarkederne, og på et marked, hvor der bliver udbudt meget øl, der er det ikke svært at finde alternativer. Supermarkederne er et attraktivt marked for bryggerierne, ingen tvivl om det. Mængden af øl, der potentielt kan afsættes må være tillokkende for enhver bryggeriejer, der vil sit firma det bedste rent økonomisk.  

Hvis vi vender tilbage til udgangspunktet, så kan det selvfølgelig være ligegyldigt, hvis ikke supermarkederne evner at sælge øllet. Jeg tror nu nok, at både Thisted Bryghus og Mikkeller slipper fra prisnedsættelserne uden ridser i lakken. Men!! Hvis et bryggeri fik muligheden og prioriterede supermarkederne over et eksisterende marked hos specialhandlerne, for så at opleve at supermarkederne ikke kunne sælge øllet og sparkede bryggeriet ud igen. Hvor skulle bryggeriet så afsætte sit øl? Det er de færreste specialhandlere, der vil tage et mærke ind, der lugter af supermarkedsøl. 

Hvis udvikling forsætter og specialøllets markedsandel forsætter med at stige, så vil supermarkederne også efterspørge mere øl fra mikrobryggerierne. Men kan supermarkederne afsætte andet end de halvbillige surrogatprodukter de gør nu? Er bryggerierne nødt til at acceptere, at deres udsalgspris bliver dumpet og at deres gamle kernekunder i detailledet derfor siger farvel for at komme ind på supermarkedsmarkedet? Og vil de det? Og skal man som bryggeri tage springet eller lave et subbrand, der passer ind på dette marked? Jeg tror der er flere bryggerier derude, der pt gør sig de tanker.

Klummen 07: Samarbejde og samarbejdsbryg

CBC er just overstået, og har man fulgt med på de sociale medier, så vil man vide, at blandt andet Amager Bryghus, Alefarm Brewing og Dry & Bitter Brewing Company fik lavet samarbejdsbryg med udenlandske bryggerier, der var i byen af ovenstående grund. De bryg er blevet undfanget i forlængelse af, at Mikkeller for halvanden måned siden var ude og spørge, om tiden ikke var løbet fra samarbejdsbryg. At samarbejdsbryg er oppe i tiden, passer som hånd i handske i forhold til de to øl som jeg har gjort mig nogle tanker om på det seneste. 

Mikkeller - The End Of Collaborations As We Know It? 

Mikkellers udmelding, eller spørgsmålstegn om man vil, om hvor vidt tiden er løbet fra samarbejdsbryg, faldt mindre end en uge efter, at Beer Geek Limfjordsporter var blevet varslet i nyhederne. Teksten fra Mikkeller fokuserer meget på det håndsværksmæssige, og det argument der går igen og igen når man taler samarbejdsbryg med bryggerierne. Nemlig, at et samarbejdsbryg er en erfaringsudveksling bryggerne imellem. 

To øl, der er aktuelle for tiden, har begge to navne med i omtalen af produktet. Dels Beer Geek Limfjordsporter, der er et samarbejde mellem Mikkeller og Thisted Bryghus, og dels Jacobsens nye Porter, der benytter sig af røg malt fra Stauning Whisky. Samarbejdet i disse bryg tager ikke så meget udgangspunkt i de håndværksmæssige aspekter, men åbner til gengæld op for nogle markeds og markedsføringsmæssige muligheder. 

For et samarbejde er mere end bare vidensudveksling. Når Dry & Bitter Brewing Company brygger med Hoppin’ Frog og Alefarm Brewing med Drew Fox fra 18th Street Brewery, så er det også en blåstempling for de små, at de store gerne vil lege med dem, i det man må formode, at de ikke gider lege med hvem som helst. Resultatet af det er blandt andet en masse positiv omtale og en øl, der automatisk vil være ekstra interesse omkring. Netop den vinkling, at der er mere at hente end bare det håndværksmæssige, synes jeg er interessant i forhold til samarbejde mellem bryggerier, eller imellem bryggerier og andre. Jeg har kigget på to aktuelle eksempler. 

Beer Geek Limfjordsporter 

Samarbejdet mellem Thisted Bryghus og Mikkeller har allerede skabt massiv omtale, hvilket også må forventes når man parrer de måske to mest ikoniske sorte øl på det danske marked. Det virker også som lidt af et clash, når det lokalt forankrede, men bredt distribuerede Thisted Bryghus med over 100års historie på bagen, teamer op med Mikkeller, der er et strålende bud på, hvor langt man kan komme når man skruer en moderne ølvirksomhed sammen. 

Udover den allerede skabte opmærksomhed, så tror jeg, at begge bryggerier vil opleve, at de bliver eksponeret for et nyt ølkøbende publikum. Jeg tror ikke nødvendigvis, at den almindelige Thisted Bryghus kunde er dykket særligt dybt ned i det udbud, der findes af øl i dag, men omvendt ønsker vedkommende mere end bare den gængse konsumpilsner. For en del af dem vil mødet med navnet Mikkeller pirre til nysgerrigheden. Omvendt har Thisted Bryghus med lokale råvarer og økologi gang i så mange spændende ting, der er oppe i tiden, at de vil ramme ind i nogle af de værdier, der passer til det mere moderne Mikkellerpublikum. Med lidt held, så kan samarbejdet med Mikkeller også åbne op for opmærksomhed fra udlandet, en ting som Thisted Bryghus ikke lægger skjul på, at man er interesseret i. 

Spørgsmålet melder sig i forlængelse af Beer Geek Limfjordsporter også om Thisted Bryghus med tiden kommer med flere spinoffs på Limfjordsporteren? Sidste år blev Limfjordsporteren lanceret i en lakridsudgave, og nu samarbejdsbrygget med Mikkeller. Har man nordenfjords opdaget, at man kan tjene ekstra penge på et så stærkt varemærke som Limfjordsporteren, ved at nytænke den? Og kan man blive ved med, at lancere nye udgaver af den, uden at pille ved originalens ikonstatus? Svaret kan man finde hos Beer Geek Breakfast, der efterhånden er blevet lanceret i flere varianter end almindeligt dødelige kan tælle til. 

Jacobsen Porter 

I den nyligt lancerede Porter fra Jacobsen er der brugt røgmalt fra Stauning Whisky, hvilket man ikke burde være i tvivl om, hvis man ser reklamen for øllen. Her er der ikke tale om et samarbejde mellem to bryggerier, men tale om noget så simpelt som et råvareindkøb. Det er i bund og grund ikke interessant, men jeg tager virkelig hatten af, for den måde man har formået at bruge hinanden på. 

Jeg vil vove den påstand, at for den almindelige forbruger, der er Jacobsen pænt oppe i den høje ende af skalaen når det gælder øl. Det er pænt pakket ind, og markedsføringen emmer af klasse. At linke en af Jacobsens øl til Stauning Whisky, der har fået en masse positiv presse på det seneste, er virkelig godt tænkt. At man bruger røgmalt, der er tiltænkt whiskyproduktion vil på den almindelige forbruger uden tvivl tilføre porteren et touch af kvalitet. Porteren virker udefra set som et gennemtænkt produkt, for det er ikke bare en tilfældig whiskyrøgmalt man har brugt, det er en danskproduceret røgmalt fra et dansk whiskydestilleri, som mange vil have hørt noget positivt om på det seneste. Det er point lige ind på troværdighedskontoen til Jacobsen. 

Jeg vil næsten også vove den påstand, at det er Stauning Whisky, der vinder mest ved samarbejdet. Stauning Whisky står over for en periode, hvor de skal udvide markant, og i den forbindelse gør det ikke noget, at genkendelsesgraden i forhold til navnet Stauning Whisky ryger gevaldigt i vejret. Jeg tror, at ved at få brandet Stauning Whisky eksponeret via samarbejdet med Jacobsen, der rammer man lige ind i et kundesegment, hvor der er en stor chance for, at man fra tid til anden også køber whisky. 

Da jeg sidste år interviewede Alex Højrup Munch fra Stauning Whisky om, hvad de fik ud af, at levere tønder til bryggerier, der var svaret ”eksponering og synergi”. Det er det helt samme, der gør sig gældende her. Eksponeringen er tydelig, og Jacobsen er slet ikke et dårligt brand at blive sat i bås med, når man bliver omtalt. Set med mine øjne, der er det her samarbejde et af de bedst tænkte, jeg meget længe har oplevet.

Interview: Alex Højrup Munch om tønder, fadlagring og ølverdenen
Interview: Alex Højrup Munch om produktion af malt på Stauning Whisky

Uanset størrelsen af samarbejdet, så bør man benytte sig af navnet på samarbejdspartneren, hvis det kan give noget. Har man som bryggeri fået fat i de helt rigtige tønder, så er øllet lige pludselig ikke bare fadlagret, men fadlagret på eksempelvis 23år gamle egetræstønder fra ”indsæt det helt rigtige destillerinavn”. Og det er de, fordi det er langt mere interessant for forbrugeren og som historie. Når Humlepraxis i Nørre Snede i deres nye kaffeporter benytter sig af kaffe fra Nørre Snede Kafferisteri, så er det også fordi det giver mening for begge virksomheder. Begge får måske deres navn ud til nye potentielle kunder og der er en historie i det samarbejde, der er langt bedre end hvis øllen havde fået en omgang Gevalia. 

Tiden er muligvis løbet fra samarbejdsbryg, men så sandelig ikke fra samarbejde, om det så er bryggerier imellem eller ej.

Kommentar: Bryggeriopkøb

Hvis der var noget, der i den skrevne ølpresse fyldte mere end noget andet i 2015, så var det den endeløse strøm af nyheder om opkøb. Det har været både overrumplende og uoverskueligt at betragte udefra, og svaret på spørgsmålet om hvorvidt det er en god eller skidt ting, synes at blafre i vinden alt efter, hvem man spørger.

I sidste ende handler det om penge. Man investerer sine penge, hvor der er flere penge at hente og på et marked, hvor salget af konsumøl er dalende og "Craft Beer" udgør en stadig større markedsandel af ølmarkedet, der sætter de store deres penge i de mindre, for det er her potentialet for vækst pt. ligger.

Mine handelsskoleevner strækker sig ikke til at kunne forklare emnet yderligere, men i min jagt på at forstå, hvad der sker derude er jeg stødt på en stribe kommentarer, der har givet mig en større forståelse for emnet.

Herhjemme har Christian Andersen på Durst kigget på emnet, og givet lidt bud på hvad og hvorfor.

Christian Andersen: De store bryggeriers nytårsforsæt: Opkøb af håndværksbryggerier 

Det bliver spændende, at følge om vi også får de udenlandske tendenser at se herhjemme. Umiddelbart vil jeg mene, at det danske marked er for lille til at være interessant for de store, men omvendt har vi i Norge set Hansa købe sig ind i Austmann og Nøgne Ø. Kommer der et salg, tror jeg, at det bliver en af de store af de små, der har andet at byde på end bare øllet. Jeg tænker at Ørbæk Bryggeri er interessant fordi bryggeriet igennem flere år har haft gode tal, og en eventuel køber vil også få et bryggeri med stor fokus på økologi, et andet marked i vækst. Thisted Bryghus er et andet bud, med både fokus på økologi og terroir, en anden ting, der er oppe i tiden.

Jeg tror, at mange af de bryggerier/brands, der rummer et udviklingspotentiale, der gør dem finansielt interessante, har ejere i en alder, hvor jeg ikke tror De selv er færdige med at se, hvor langt de kan komme med deres firma. Det var min mening, indtil jeg kom i tanke om, at Mikkeller sidste år åbnede op for tanken om investorer (Link: Berlingske Business). Omvendt har Amager Bryghus længe gerne ville ud af kælderen, men virker fokuserede på selv, at være i stand til at finansiere det.

Flere bryggeriejere har efterhånden også nået en alder, hvor fremtiden skal overvejes. Vil det byde på salg, generationsskifter eller lukning af bryggerierne? Det bliver spændende at følge, og spændende om vi kommer til at se bryggeriopkøb her i Danmark.

Alt dette er egentlig skrevet for at nå frem til præsentationen af disse to kommentarer, som jeg på fineste vis synes forklarer, hvad der sker i forbindelse med opkøbene. The Beeroness forklarer, hvorfor vi som forbrugere ikke er glade ved tanken om, at bryggerierne bliver opkøbt af storkapitalen, og Harry Schumacher forklarer, hvorfor bryggerierne gør det. Det er svært anbefalelsesværdig læsning.

The Beeroness: Our Real Issue with Buyouts

Harry Schumacher: It’s The End Of Craft Beer As We Know It

Kort nyt

Ifølge jungletrommerne på Facebook, så har Ugly Duck samarbejdsbrygget med Fanø Bryghus, hvilket gerne skulle blive til en Vanilla Schwartzbier. Samme sted kunne man se, at Amager Bryghus har en ny fadlagret Imperial Stout på vej, der har tilbragt noget tid på Jamesonfade. Mikkel Borg Bjergsøe har givet et interview til Bierversuche, hvor man blandt andet kan blive klogere på årets CBC. Vestslesvigsk Bryghus har åbnet op for en ny omgang crowdfunding, der gerne skulle give råd til en håndfuld spanske rødvinsdfade, modydelsen er ikke overraskende øl. Endelig har Euroman et interview med folkene bag Himmeriget, der blandt andet er ejet af Jeppe Jarnit-Bjergsø. 

Og sporten...

Anmeldelser: Mikkeller Beer Geek x4

 

Familien Beer Geek er efterhånden så vidt så vidtforgrenet, at selv det største forsamlingshus ikke ville kunne rumme en familiefest for denne del af Mikkellerslægten. Vi nøjedes derfor også med at invitere fire af medlemmerne indenfor, da vi en aften besluttede os for ved selvsyn, at få styr på en del af serien. 

Udgangspunktet blev standardudgaven af Beer Geek Breakfast (7,5%), der næppe er så bjergtagende i dag, som den var den gang den første gang blev sluppet fri. Det er kant og kaffe, med et let røgvedhæng. Kaffen har et fladt, surt ”filterkaffe, der har stået for længe” præg over sig, som jeg synes man jævnligt støder på, og det falder ikke i min smag. Dens manglende fylde giver den til gengæld noget råt, som trækker op. Alle den sorte øls karakteristika får lov til at stikke mere ud, når det ikke er pakket ind i en sovsetyk væske. Beer Geek Breakfast er stadig en øl over middel, men ikke meget. 

Jeg har elsket Beer Geek Cocoa Shake (12,12%)siden jeg første gang fik den serveret på Carlsens Kvarter. Det er en af de få øl, hvor jeg er bange for at komme indtage det hele via næsen, for den har en aroma så fuldfed og perfekt, at den giver mig lyst til at få frysetørret øllen, hakket resultatet op til pulver og så ellers gå i gang med at få bane efter bane kørt op i næsen som var det sort sne. Beer Geek Cocoa Shake er fuldfed og massiv, som sad man med et glas flydende chokoladeis. Det er ikke en øl man sidder og sipper, det er en øl, hvor grådigheden efter at smage mere får lov at tage over, så den bliver kørt ned i tre slurke som var den en Cocio. Det er motorolie man har formået at koge et helt års kakaoproduktion ned i, men hvor der stadig er plads til, at en røget sødme får lov til at hænge under ganen i eftersmagen. Det er perfektion, det er hvad det er.

Beer Geek Dessert (11%) er brygget med kakao og vanilje, og holder også Beer Geek fanen højt. Den skulle dog helt sikkert have været drukket før Beer Geek Cocoa Shake, da den ikke helt pakker det samme punch. Duften er vaniljeparfumeret og passer meget godt til dette lækkert tyktflydende ølekko af en milkshake, som Beer Geek Dessert er. Vaniljen balancerer ikke helt med kakaoen, der er til gengæld skruet op for eftersmagen, der bliver hængende behageligt længe. Gennemført lækker øl, men i sammenligning med Beer Geek Cocoa Shake bliver den den lille. 

Sidste servering ved aftenens familiefest var Beer Geek Breakfast BA Cherry Wine (7,5%), der uden filter gjorde det meget klart, at det var på tide at komme hjem. Man bliver mødt af en besynderlig steril duft, der bringer tankerne hen på et tandlægebesøg med indlagt lattergas. Smagen er ikke meget bedre. Jeg slås stadig med at finde ud af om den var underlig eller forfærdelig. En intens syrlighed overdøver alt i en grad, at det nærmest hviner i ganen. Det blev til en stribe små sip af glasset inden jeg indså, at denne øl ikke er egnet til indvortes brug. 

Karakterer 

Beer Geek Breakfast: 9 

Beer Geek Cocoa Shake: 13 

Beer Geek Dessert: 10 

Beer Geek Breakfast BA Cherry Wine: 5