Kiss'ed in an Åben door

Det er emmer lidt af Dirch og Daimi, at kalde en øl for ”Kiss’ed in an Åben Door”, men den virkelighed flasken byder på, er mere ”Kiss Me Where It Smells Funny” af Bloodhound Gang.

Det er et kys i en åben bagdør af den slags, der åbner sig en smule på klem, når du bøjer dig forover – og der er ikke holdt igen med tungen, så der kan virkelig smages røv.

Samarbejdsbrygget fra Kissmeyer og Åben dufter himmelsk, lad os bare starte der. Kaffe, masser af blød kaffe i næsen, hvilket giver fin mening, da dør-øllen er en Imperial Espresso Porter. Havde smagen matchet duften, så havde dette været en af de mest skammeligt oversete øl – som i – nogensinde.

Smagsnoterne på etiketten lover kraftig kaffesmag, ristet malt og en diskret frugtsyrlighed.

Diskret.

Lad os kort stoppe op og se, hvad der bl.a. står, hvis vi slår ordet op på Sproget.dk:

”…fra fransk discret af latin discretus 'adskilt, tilbagetrukken', perfektum participium af discernere 'adskille, skelne'

1 som ikke falder i øjnene eller vækker (unødig) opmærksomhed

1.a som er taktfuld, høflig og tilbageholdende, især med fornemmelse for ikke at røbe eller på anden måde videregive fortrolige eller pinlige oplysninger…”

Trust me. Frugtsyrligheden er fanden, fucking, fiseme alt andet end diskret. Øllen er udrikkeligt sur.

Faktisk kan det godt være, at frugtsyrligheden er diskret, men at det er det ”koncentrat af sur kirsebær”, der optræder på ingredienslisten, som blæser mine smagløg fra Surekøbing, henover Surebugten og tilbage igen. Surt/syrligt – når noget er skruet så højt op, så fortaber detaljerne sig i volumen.

Normalt strækker min ytringer om øl, når jeg sidder i sofaen, sig fra et diskret uhm til et stilfærdigt urgh. Ved den første tår kom jeg dog til at vække min kone fra hendes halvdøs, da jeg for fuld volume udbrød FY FOR SATAN! Absolut ikke diskret, med mindre du bruger ordet, som det bruges på den ovenstående øls etiket.

Jeg er nysgerrig på, om det er meningen, at ”Kiss’en in an Åben Door” skal smage sådan her, eller om nogen har forregnet sig og ramt et par decimaler ved siden af i opskriften.

Resultatet er i hvert fald blevet den værste øl jeg har fået i mange, mange, mange år.

Klummen 36: Kissmeyer og brøleaberne

I en artikel som Danske Ølentusiaster bragte for et par uger siden stillede overskriften spørgsmålet ”Sejler Kissmeyer under falsk flag?” – og det er faktisk et virkelig et godt spørgsmål!

Læs artiklen hos DØE her.

Spørgsmålet dukkede op i forlængelse af Kissmeyers lancering af deres tre nye IPAer, der for nogenlunde nyligt er blevet lanceret i dåser prydet af sprællevende farver og et moderne design, der ligner så meget andet af det, der er ungt og hipt på ølmarkedet lige nu.

Sejler Kissmeyer så under falsk flag? Tjah hvordan skulle Kissmeyer kunne det? Så vidt jeg ved er der ingen, der har patent på hverken de stilarter af øl, der er i dåserne eller den retning designet er trukket i! Verden er nu engang sådan indrettet, at markedet bevæger sig hen, hvor man forventer, at pengene ligger gemt. Så at et større bryggeri nu sender en serie af tre farverigt designede IPAer på markedet kan næppe komme bag på nogen. Indskudt bemærket, så forestil dig lige ramaskriget, hvis et mindre bryggeri blev anklaget af et af de store bryggerier for at have lavet en pilsner, eller et labeldesign, der mindede lidt for meget om en industriøl?

Læser man kommentarsektionerne igennem under DØEs deling af artiklen på Facebook, og der, hvor artiklen trækker sin udgangspunkt fra, så er fronten ganske forventeligt skarpt delt op. Med den ene side besat af glade forbrugere, der ikke kan forstå, hvorfor folket ikke bare er taknemmeligt for tre nye øl i et fornuftigt prisleje – og overfor dem står et lidt større kor af brøleaber, der med én stemme ikke kan gøre det klart nok, at de ikke ville gide kneppe Kissmeyers nye øl med en anden mands pik. Kommentarer, der er lige så forventelige og lige så unuancerede som de er uinteressante.

Kissmeyer sejler med disse tre øl i den samme båd, som så mange andre producenter af de varer vi finder i supermarkedet gør. Lad os lige snakke bacon et øjeblik…

Danske grise, bedre dyrevelfærd, røget over bøgeflis, navnet Gaardliv og så den indpakningspapirbrune farve, der er valgt til emballagen… Som forbruger køber man ubevidst idéen om at man her står med noget andet end et industriprodukt – og således også med Kissmeyers tre nye øl. Jeg tror såmænd gerne, at både Gaardliv og Kissmeyer-produkterne er bedre (men også dyrere) end de produkter din lokale brugsuddeler har placeret dem ved siden af. Men jeg ved også godt, at hvis jeg vil have det ypperlige, så er det ikke i supermarkedet, jeg skal finde det. Det ved forbrugeren også godt, men derfor går der alligevel mange glade og tilfredse kunder igennem supermarkedernes kasselinjer hver dag, der er fint tilfredse med deres indkøb og ikke har noget behov for noget bedre og vildere, hverken når talen falder på øl eller bacon. Et faktum, der synes glemt i debatten.

Men er det så forkert, at Kissmeyer vælger at sejle under craft-flaget? Det kommer an på, hvad der menes. For der findes ingen dansk definition af craft indenfor ølverdenen. Så egentlig er det bare et tomt prædikat som Kissmeyer stempler på deres øl - og tomme ord er der så rigeligt af på begge sider af fronten. 

Men craft betyder håndværk, så er håndværket i orden? Altså, hvis man har lavet den øl man har tilstræbt at lave ud fra de råvarer prisrammen udstikker, at man har til rådighed, så ja. Men om det betyder, at det nødvendigvis er et bedre udført stykke håndværk end hvad du finder i en Grøn Tuborg eller en Westvletern 12, så nej. Ordet craft i den danske ølverden er intet andet end en salgsgimmick. Så hvis Kissmeyer sejler under craft-flaget, så er det fordi de selv har tegnet et.

Når jeg betragter debatter som denne, er det sgu lidt som at betragte en flok legende unger, når en mobset spire vræler ”Jeg havde den først”. Ja, det havde du, men nu leger de andre også med den, så du må enten lege bedre end dem eller finde på noget andet nyt at lege, hvis du vil bevare din plads her på legepladsen, for sådan er reglerne nu engang – om du vil det eller ej. 

Klummen 25: Etik og etiketter.

At kalde det, der i september ramte Kissmeyer Beer & Brewing for en shitstorm, ville være lidt være som at sammenligne den danske efterårsblæst med de storme, der på det seneste har hærget i Caribien. Elementerne var der, men slet ikke i de påkrævede mængder. Det er dog alligevel værd at kigge nærmere på, for det stiller også nogle spørgsmål i forhold til, hvordan man må navngive øl og agere omkring det. 

Kort fortalt så har Kissmeyer Beer & Brewing omdøbt deres Citra Tripel til Strange Fruit. Det virker måske ikke synderligt kontroversielt, men det er uheldigt fordi Strange Fruit er titlen på en af de mest ikoniske protestsange, der nogensinde er skrevet. Det faldt nogen for brystet i kommentarsporet på Facebook og så gik det ellers som den slags gør. 

Jeg opdagede det ikke selv, men fik linket tilsendt. Mit bud var i udgangspunktet, at der var tale om et uheldigt og dårligt researchet navnesammenfald, men Anders Kissmeyer bød selv ind efter et par timer og kommenterede, at Icons-serien trækker på klassiske sange når de skal navngives. Her mener jeg så, at man grundet sangens status burde dele dens historie, og ikke blot bruge den som blikfang for én øl som man i sidste ende må formodes, at ville tjene penge på. 

Hele misæren er dog nok mere kikset end egentlig skandaløs, men den viser dog meget godt, at ølnavne ikke står udenfor de tendenser, der ruller igennem samfundet. 

Et spørgsmål ved sidste års Craft Brewers Conference om hvad Brewers Association gjorde for at få bryggerierne til at støtte og fremme ligestilling mellem køn, racer m.m. satte gang i noget i USA. I starten af året meldte det amerikanske ølmagasin All About Beer i en leder ud, at de ikke længere ville anmelde eller omtale øl ”that demean women or promote rape culture”. 

Siden fulgte Brewers Association efter og tilføjede til deres kodeks, at bryggerier i deres markedsføringsmateriale bør gå udenom etiketter med mere, der: 

• contain sexually explicit, lewd, or demeaning brand names, language, text, graphics, photos, video, or other images that reasonable adult consumers would find inappropriate for consumer products offered to the public; or 
• contain derogatory or demeaning text or images. 

Endvidere har man fra Brewers Associations side forbudt øl, der falder ind under ovenstående og deltager i World Beer Cup eller Great American Beer Fest (som Brewers Association står bag), at bruge eventuelle medaljer i markedsføring, lige som man ikke vil udråbe dem som vindere, men forbigå dem i stilhed. 

Hvorfor man stadig vælger at lade dem stille op melder historien intet om, ligesom historien intet melder om, hvorfor fokus fra Brewers Association og All About Beer er på sexisme og ikke på eksempelvis racisme, men et gæt herfra er at det handler om relevans i forhold til de øl, der er på markedet. Der er med stor sandsynlighed flere etiketter og ølnavne, der er er nedladende i forhold til kvinder, end der er etiketter og ølnavne, der er nedladende i forhold til etniciteter. 

Herhjemme er der blevet grint meget over at svensken ikke ville lukke etiketten til Amager Bryghus – Lust ind på Systembolagets hylder, men bryggerierne skal nok i højere grad til, at tage Systembolags-brillerne på når de tænker navne og etiketter i fremtiden. En øget krænkelseskultur, større fokus på ligeværd og feminismens indtog i medierne er blandt de faktorer, der gør, at navngivningen af en øl nu kræver omtanke. Den smålumre, hyggeracistiske onkelhumor skal herefterdags holdes på idéplanet og væk fra etiketterne. 

For der bliver lavet danske etiketter, der er på kanten. Jeg har prøvet at samle nogle eksempler på etiketter, der på hver deres måde går over grænsen. Skulle nogen være uenige eller have andre bud, så er de velkommen til at byde ind på Stovts Facebookside.

Det er påfaldende, at både Syndikatet og Thorning Bryghus benytter Zwarte Piet på etiketten til deres juleøl i år. Zwarte Piet er en hollandsk julefigur, der over de senere år er blevet tiltagende kontroversiel blandt andet grundet figurens fremtoning, der benytter sig af blackface. Blackface blev i 20ernes og 30ernes USA benyttet i forestillinger, hvor hvide skuespillere malede sig sorte i ansigtet og fremstillede sortes om uintelligente arketyper. Blandt den fokus, der har været på figuren igennem de senere år kan nævnes, at  en FN-komité om racediskrimination i 2015 opfordrede Holland til at fjerne de racemæssigt negative stereotyper fra figuren, samme år fjernede de hollandske skoler de negative stereotyper fra figuren. I 2016 meldte den hollandske børneombudsmand ud, at figurens negative stereotyper var en overtrædelse af børns ret til ligeværd og således ville listen kunne forsættes.

Midtfyns Bryghus og Coisbo lancerede i foråret 2016 samarbejdsbrygget ”Grænseløberen”. Dette var mens folk stadig havde billeder af flygtningestrømme på den sønderjyske motorvej i efteråret året før i frisk erindring. I den video, der blev lavet for at introducere øllen bliver der sagt ”..Grænseløberen den skal være sort”, alt imens den sorte grafik på etiketten afbilleder en bevæbnet mand i uniform, der jager karikaturen af en røver, hvilket trækker yderligere uheldige referencer mellem grænseløbere og berigelseskriminalitet. 

Howling Monkey lancerede i 2015 en Kellerbier med navnet Fritzl. Kombineret med en etiket, der viser en børnetegningslignende illustration af et hus med kælder og det østrigske flag hejst udenfor efterlades der ingen tvivl om, at det er et forsøg på en humoristisk reference til sagen med Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i en kælder i 24år og efter sigende voldtog hende 3.000 gange.  

I den omtalte leder fra All About Beer omtales både Panty Peeler og Panty Dropper som eksempler på øl med upassende navne. På etiketten til Mikkeller Kihoskh Juleøl er trusserne også røget og ligger nu på julemandens ene lår, mens et sæt afklædte dameben er placeret på det andet. En visualiseret udgave af navne, der er dømt upassende hos All About Beer. Med de føromtalte Systembolags-briller på må man spørge sig selv om, hvorfor trusserne er røget. Fungerer juleøllen som en art afrodisiakum, eller hvordan skal etiketten tolkes?

Der er uden tvivl flere etiketter derude, der balancerer mellem det tilladte, det dumme, det tydeligvis grænseoverskridende og det nogle vælger at lade sig forarge over. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er et område, hvor det for bryggerierne fremover bliver nødvendigt at være sikre på, at de ikke støder nogen og derved træder sig selv over tæerne. 

Anmeldelse: Kissmeyer Easy Kiss + Into the Black

Der sker en del ting på Tværgade her i Odense for tiden. Actionen finder sted inde bag Albanis mure, hvor et nyt microbryggeri er blevet bygget op og så vidt vides også taget i brug. I forbindelse med det er Anders Kissmeyer blevet ansat og Kissmeyer er blevet et brand under Albanifanerne. Siden foråret er der dukket øl fra Kissmeyer op som fadøl på forskellige udvalgte barer. På papiret har nogle af dem pirret til min nysgerrighed, men ikke nok til, at jeg har droppet mine normale hangouts og kastet vejen forbi, hvor de har været at finde. Nu er de så også at finde på flaske. 

Den ene af Odenses ølhandlere har udstyret en hel hylde med Kissmeyer. Jeg greb fat i de to flasker, der umiddelbart ville have størst chance for at ramme mine smagsløg korrekt og tog dem med til kassen. ”Det er altså mere Kissmeyer end det er Albani” betryggede ekspedienten mig med en troværdighed, der virkede tvivlsom. Men købt blev de, og anmeldes skal de. 

Øllene fra Kissmeyer kommer i to serier. Garage-serien, der vist skal ses som standardserien, og så Icons-serien, der er øl fra dengang Kissmeyer bare var Kissmeyer. Jeg valgte en Pale Ale og en sort IPA på henholdsvis 5,5% og 7%. Der var også en session-IPA på hylden, men ellers var stilarterne ikke fra de nabolag, hvor jeg normalt køber ind. 

Eftersom afsenderne er Kissmeyer og Albani, så går jeg til de her øl med visse forventninger, der nok tenderer fordomme. Jeg har aldrig smagt en øl fra Kissmeyer (altså da Kissmeyer bare var Kissmeyer), der har blæst mig ned af stolen. Det har altid været solide øl, tenderende det virkeligt kedelige. Anders Kissmeyer har så vidt huskes også været med til at skabe Albani Schiøtz-serie. Indrømmet, det er ikke meget jeg har smagt fra den, men ud fra de få jeg har smagt, der vælger jeg altså stadigvæk hellere en Albani Classic når jeg frekventerer et af de lokale spillesteder, der har lukket ned for andet øl end Albanis. 

Jeg skal naturligvis ikke fælde dom før jeg har smagt øllet, men lad mig så i stedet kigge i min krystalkugle og komme med en spådom. Jeg forventer, at dette er øl brygget til det brede flertal. Øl man ikke skal kunne skære sig på, men som harmløst kan glide ned. Mit gæt er at Pale Alen fremstår orange, rundet og malttung, sådan lidt oldschool på den ufede måde om man vil. Den sorte IPA gætter jeg på vil fremstå sød og en smule vandet da den ikke er humlet ordentligt igennem og malten derfor kommer til at fungere som smagsgiver på en måde, der ikke er hensigtsmæssig fordi der ikke opnås balance. De to øl har ved anmeldelsen en alder på henholdsvis en måned og tre uger, så de burde fremstå nogenlunde som de var tiltænkt. 

Easy Kiss, Pale Ale, 5,5% 

Det første point på fordomskontoen hives hurtigt hjem, da bobler og skum har fundet vej til toppen og efterladt en orange øl under det hvide låg. At øllet er forholdsvist frisk kan smages. Humlen gør mere væsen af sig end forventet, men trækker tankerne tilbage til en tid, hvor bitterhed stod over aroma. Der er blandt andet brugt Comet i Easy Kiss. En humle jeg ikke er den store fan af, den har for mig en spøjs smag og duft af lime, hvilket skinner igennem og stikker upassende ud fra helhedsoplevelsen, især i duft og eftersmag. Easy Kiss kræver modspil, det er ikke en øl til terrassen, græsslåningen eller 3 hurtige til happy hour. Den skal have noget mad, for ikke at blive for tung. I bund og grund som forventet, men alligevel med en smule mere bid end forventet. 

Into the Black, Black IPA, 7,0% 

Umiddelbart er Into the Black skåret ganske fint, den er pænt fyldig og efterlader en lang ristet eftersmag, der først peaker efter lidt. Inden da når den forbi en lidt spøjs frugtig note, der også kan duftes, hvis man gider stikke næsen nær glasset. Det spiller dog ikke helt. Der mangler noget balance, humleprofilen overdøver (stik modsat forventet) kroppen, hvilket måske med tiden vil udligne sig efterhånden som humlen fader. Slutoplevelsen bliver dog på det jævne, der mangler noget personlighed, noget tyngde, noget rytme eller andet, der ville kunne få det til at spille. 

De to testede øl fra Kissmeyer er på ingen måde dårlige, men de er næppe heller brygget med tankerne på mig. Der bliver søgt ind mod midten og de er næppe sat i verden for at rykke alt op med roden og bygge det op igen. De ligger lysår over eksempelvis Schiøtz-serien, hvilket heller ikke kræver en egentlig indsats. Til 30,- flasken bliver man ikke snydt, men jeg vil give mig selv ret i så meget af min spådom omkring dem, at jeg ikke ser nogen grund til at dykke dybere ned i Kissmeyers repetoire.

Klummen 21: Lad nu de stakkels ord være

Debatten om, hvad der er specialøl, hvad der er craft beer og hvad der er mikrobryg kører i det små igen, efter at Anders Kissmeyer knyttede ovenstående kommentar til et citat fra Tore Jørgensen fra Herslev Bryghus.

En debat, tiden for længst er løbet fra. Alle udtrykkene er alligevel så udvandede, at det ville omsonst, at gå ind og forsøge, at definere dem nu. Eksempelvis er Anders Kissmeyer ansat som Head of Craft Beer Creation hos Royal Unibrew. Ud fra titlen sidder man da med en fin fornemmelse af, hvad det dækker over. Men som begreb er craft beer tomt herhjemme. Når Craft Beer stadig giver mening i det amerikanske, så er det fordi at et ”craft brewery” forlængst er blevet defineret af Brewers Association, blandt andet ud fra kriterier omhandlende uafhængighed og størrelse. Den maksimale størrelse for et ”craft brewery” er de seneste år løbende blevet rettet til i takt med, at de definerede bryggerier har oplevet stærk fremgang. Bemærk, der står ikke noget om øllets kvalitet, begrebet handler kun om økonomi og kvantitet.

Man må formode, at mikrobryg er det der brygges på mikrobryggerier!? Modsat de andre begreber, så er et mikrobryggeri sprogligt defineret, og det som et ”lille bryggeri hvor der fremstilles øl i forholdsvis små mængder og ofte efter traditionelle metoder”. Men lille i forhold til hvad og hvor mange bryggerier kan du nævne, hvor der brygges efter utraditionelle metoder? Det er en tom formulering, der ikke kan overføres til noget brugbart.

Personligt mener jeg, at definitionen på en specialøl i dag er alt der ikke er en pilsner, men samtidig sagtens kan være en pilsner, hvis det ikke lige er en discount eller konsumpilsner. En anden ølnørd fortalte mig fornylig om fredagsbaren på hans job, hvor en kvinde havde antydet, at Albanis 1859 var en stærk omgang (5,2%), og var blevet mødt med svaret ”..det er fordi det er en specialøl, de kan godt være lidt kraftigere!”. En øl man ser knap så ofte, der ikke umiddelbart er en pilsner = specialøl. Specialølshylden er der, hvor du stiller flaskerne, der ikke står Tuborg, Carlsberg, Albani og lignende på. Det er det specialøl er blevet til, og som det andet er det hult klingende.

På falderebet synes jeg også ordet håndbrygget skal rundes. Det dukker også jævnligt op som noget særligt fint. Det falder nok ind i en tankerække, hvor håndbryg lugter af håndværk, håndlavet og andre fænomener, hvor den skabende kraft manuelt udøver sit håndværk. Er det bedre? Næh! Et moderne bryganlæg, der giver mulighed for at styre stort set alt, vil til hver en tid ramme tættere på det ønskede slutprodukt. Så kan det godt være, at computerstyring og mekanisering ikke lugter helt så salgsgasromantisk, men det giver bedre produkter.

I den efterfølgende debat til ovenstående citat rammer Per Nielsen hovedet på sømmet da han blandt andet skriver ”… At Royal Unibrew (og andre) bruger udtrykket Craft Beer, er bare en anprisning på linje med luksusleverpostej.” Den linje burde bryggerier tage til sig og arbejde ud fra. Det ville gøre alting nemmere, for hvad en luksusøl er, har skattevæsnet allerede defineret for os.

Sort nyt: Ny distributør

Stovt modtog har modtaget en pressemeddelelse fra Ølkanalen, og da der optræder en del interessante bryggerier i den, tøver vi ikke med at viderebringe den.

PRESSEMEDDELELSE 

Ny visionær øldistributør Ølkanalen er en ny online platform for distribution af øl til barer, butikker og restauranter. I samarbejde med nogle af Danmarks bedste mikrobryggerier er visionen klar; at levere kvalitetsøl til hele landet. “Ølkanalen er det hidtil mest visionære bud på en distributionskanal for mindre mikrobryggere” siger Anders Kissmeyer som står bag en af de i alt otte bryggerier som har indgået et samarbejde med Ølkanalen. Med webshoppen som det centrale element i virksomheden adskiller Ølkanalen sig fra de allerede eksisterende distributionsmuligheder indenfor netop mikrobryg. Derudover har de også valgt at satse på et lille, men stærkt udvalg af mikrobryggere, som er blandt landets førende. Jannik Sahlholdt som er medejer af Flying Couch udtaler: “Ølkanalen er en rigtig god nyhed for os og vi glæder os over samarbejdet med dem. Med vores nye bryggeri i København er et initiativ som Ølkanalen den ideelle måde at få vores øl ud i hele landet på.” 

Bag den nye øldistributør står Mette Aaskov Lassen og Lone Nørholm Iversen, som begge har en fortid som bartendere og har arbejdet for blandt andet Ølsnedkeren, Mikkeller og Fermentoren. Det er også i den forbindelse at de har fundet inspirationen til at starte det nye projekt. “Min forventning er, at vi med Ølkanalen kan få det gode øl ud til hele Danmark. Med Ølkanalens hjemmeside mener vi selv, at vi har udviklet et redskab til bestilling som er let og lige til at bruge for vores kunder” siger Mette Aaskov Lassen som igennem mange år har været engageret i ølverdenen. Lone Nørholm Iversen støtter op om udtalelsen og tilføjer at “Ølkanalen ikke blot er en online portal, men også kommer til at fungere som bindeleddet mellem bryggerierne i porteføljen og aftagerne.” Ølkanalen bliver lanceret d. 3. februar og det kræver en profil, at få adgang til den nye distributørs udvalg. Profilen fås ved henvendelse på info@olkanalen.dk. 

Ud over Kissmeyer Beer og Flying Couch, kan man finde øl fra Ølsnedkeren, Bad Seed Brewing og Rocket Brewing og om ikke længe vil der også være øl fra Dry & Bitter, Brøggeren og Alefarm at finde på hjemmesiden. 

Se mere og bliv klogere på Ølkanalens udvalg på www.ølkanalen.dk 

For yderligere information, kontakt: 

Mail: info@olkanalen.dk 

Mette 61161306 

Lone 28797295

Anmeldelse: Black IPA, Kissmeyer

Navn: Black IPA

Type: Sort IPA

Bryggeri: Kissmeyer Beer & Brewing

Alkohol: 7%

Beskrivelse: Sort IPA er lidt en guilty pleasure fra min side. Lige så kontante som de kan være, lige så søde og rundede kan de opleves, når de træder ud fra det mørke de fylder glasset med. Kissmeyer Black IPA hælder imod sidstnævnte kategori, selvom kulsyre i livlige og skumknasende mængder gør sit for at peppe den rundede del op til at være livlig. Jeg kan ikke huske, hvornår flasken er blevet købt, men mistænker at den har stået et stykke tid. Det kunne eventuelt forklare den umiddelbare mangel på bitterhed i flasken, jeg tænker der må have været mere at komme efter på et tidspunkt. Mest fremtrædende er en smag af brændt malt, der som tunge gardiner hænger i munden længe efter øllet er skyllet forbi drøbelen. Jeg fornemmer en smule sødme, og at det er en forholdsvis letflydende øl, hver gang jeg tager en tår af glasset, men jo flere tåre jeg tager, jo mere er det de før omtalte gardiner, der dominerer. En småkedelig, men ikke dårlig øl, hvor jeg må beklage, at jeg kun kommer til at bidrage til produktionen af et nyt batch med indkøb af denne ene øl.  
Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, ca. 60,-)

Karakter: 7

Det tynde øl: Smokey Oktober, Kissmeyer Beer & Brewing

Egentlig blev Smokey Oktober indkøbt til et røgtema, der aldrig blev realiseret. Nu står den så på stuebordet og provokerer mig i al sin udrikkelige elendighed, der har stået mig i 42,-. 

Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg opdagede, at Smokey Oktober var en Double Bock. Lige siden Stovt kørte et Bocktema har stilen givet kuldegysninger og to fingre i halsen fornemmelser. Smokey Oktober er dog ikke en klassisk Bock, dels er der røgen i smagen, dels har den mindre fylde, men mest af alt sidder jeg med fornemmelsen af, at den delvist er brygget på æblecidereddike. Det mest markante træk ved Smokey Oktober er nemlig en gennemtrængende syrlig sødme, der overdøver alt andet i smagen (røgen undtaget). Jeg nåede et halvt glas ned, så røg den ud. En absolut nitte.

Det tynde øl: Pilnzer, 5,5%, Kissmeyer Beer

Kissmeyer er en mand jeg har gjort mere i af navn end af øl, så da jeg alligevel stod og tog flasker ned fra hylderne hos en lokal ølhandler lod jeg min nysgerrighed rende af med mig, og et par øl fra Kissmeyer Beer komme med op til kassen, blive ringet ind og betalt. 

Pilnzer er ikke et navn for de nasalt udfordrede i udtale, men dens duft burde nå frem til indehaveren af selv de mest indsnævrede næsebor man kan tænke sig. For selvom Pilnzer ikke dufter af det store, så rummer den en virkelig behageligt blomstrende humleduft, der med det samme går ind og skruer op for forventningerne, uanset hvor udgangspunktet måtte have været. 

Jeg tror det er første gang, at jeg får en pilsner, der er tørhumlet, og jeg tror, at når glasset er tømt, så kommer jeg ikke til at se tilbage på min første gang og føle mig brugt, beskidt eller naiv og føle at min dyd er blevet spildt på ingenting. For Pilnzer er slet ikke et dumt glas øl. 

Lad det bare være sagt med det samme; Pilnzer er småflad tenderende til det dovne, men hvis jeg nu i stedet siger, at den har en ultradiskret kulsyreprofil, så lyder det straks bedre! Dét, krydret med hvad jeg gætter på er resultatet er tørhumlingen, nemlig et bittert kick langt, langt inde i smagen, gør at man sidder med en afdæmpet og underspillet øl, som vil gøre sig fantastisk ved spisebordet. Alene bliver den sidste tredjedel af glasset lige fladt nok, men til klassisk dansk husmandskost eller julemad er den selvskrevet som et hit.

Interview: Anders Kissmeyer/Ny Nordisk Øl

På ølfestivalens andendag samlede 40 mennesker sig om formiddagen i Tap1 til et event for at høre om initiativet Ny Nordisk Øl. Et initiativ, der tager udgangspunkt i at bruge de råvarer det nordiske terroir byder på, for at fremme det nordiske terroirs mange muligheder og for at styrke det nordiske øls profil i resten af verden. 

Bag initiativet står Anders Kissmeyer (Kissmeyer Beer & Brewing), Per Kølster (Kølster Malt og Øl) og Christian Andersen (Durst). Tre herrer, hvis navne vil kunne genkendes af de fleste med interesse for øl. Stovt var desværre ikke til stede i Tap1, men initiativet fangede min interesse, så jeg ringede til Anders Kissmeyer for at høre, hvad Ny Nordisk Øl går ud på. 

Projektet tager afsæt i et andet fællesnordisk projekt, der blev søsat for en håndfuld år siden, hvor også Claus Meyer var ind over. Projekt ”Nordisk Malthus” var dog for tidligt ude. For mange mikrobryggerier var stadig ved at finde fodfæste, og branchen var ikke moden til et tiltag, der skulle udvikle og innovere. Derfor gik projektet i sig selv. 

Tankegodset fra projektet er dog blevet taget med over i Ny Nordisk Øl og i dag er de danske mikrobryggerier så etablerede, at tiden ifølge Anders igen er til at vende blikket indad og se, hvad vi har stående af muligheder i vores egen baghave. Det er tankegangen fra det nye nordiske køkken, der gør sig gældende. Idéen bag det var oplagt at overføre til øllets verden, og der er blandt andet et håb om at interessen for det nye nordiske køkken vil smitte af på Ny Nordisk Øl og få folk til at løfte øjenbrynene. 

Anders Kissmeyer tegner og fortæller (Foto: Det Danske Ølakademi)

I oplægget til eventen kunne man læse følgende udtalelser fra et par af initiativtagerne. 

Anders Kissmeyer: 

"Ny Nordisk Øl er et naturligt skridt i udviklingen af den danske ølrevolution. I snart mange år har vores kompetente og anerkendte danske bryggere produceret et utal af forskellige øltyper. Men særlige danske eller nordiske øltyper findes nærmest ikke. Lad os fremelske en ny mangfoldighed af ægte nordiske øl. Lad og forene bryggere, producenter af korn, malterier, forskere og andre og udvikle en ny nordisk øl." 

Per Kølster: 

"Øl er en afgørende vigtig og historisk del af vores mad- og drikkekultur. Med det Nye Nordiske Køkken har vi erobret nye måder at forstå Nordens råvarer på. Nu er det øllets tur til at drage nytte af de skatte af velsmag, som gemmer sig i det nordiske terroir. Ny Nordisk Øl vil forandre måden at tænke øl på hos nordiske bryggere og forbrugere, og visionen for Ny Nordisk Øl er at skabe øl i verdensklasse." 

Foreløbig klør de tre bagmænd på med projektet i deres fritid da der indtil videre er en begrænsning, der hedder manglende finansiering af projektet. I takt med at Ny Nordisk Øl bliver en mere konkret størrelse, er det dog planen at søge puljer om økonomisk tilskud til de muligheder, der ligger i projektet. 

Første skridt har dog været at få projektet præsenteret for branchen. Det virkede oplagt at gøre det til årets ølfestival, hvor store dele af den danske ølbranche var samlet. Det lykkedes da også at samle over 30 bryggere da projektet blev præsenteret. 

Som optakt til præsentationen satte Anders, Per og Christian ned og forfattede et udgangspunkt for projektet i form af et manifest, der lyder: 

”Nordisk øl skal smage af Nordens natur. 

Øl er en afgørende vigtig og historisk del af vores mad- og drikkekultur. Med det Nye Nordiske Køkken har vi erobret nye måder at forstå Nordens råvarer på. Nu er det øllets tur til at drage nytte af de skatte af velsmag, som gemmer sig i det nordiske terroir. 

Ny Nordisk Øl vil forandre måden at tænke øl på hos nordiske bryggere og forbrugere. 

Visionen for Ny Nordisk Øl er at skabe øl i verdensklasse. 

* Ny Nordisk Øl vil skabe nye typer øl, som har smag og aroma fra nordisk terroir udtrykt gennem nordiske bryggetraditioner. 

* Ny Nordisk Øl vil udtrykke den renhed, friskhed og bæredygtighed, som kendetegner naturen i de nordiske lande. 

* Ny Nordisk Øl vil udforske og fremme det nordiske terroirs mange muligheder og iboende kvaliteter for at skabe nye smagsopleveler. 

* Ny Nordisk Øl vil samarbejde med bryggere, planteforædlere, landmænd, producenter af malt, producenter af smagsgivere, forskere, kokke og andre interessenter. 

* Ny Nordisk Øl vil styrke viden og kompetence om nordisk terroir og nordiske bryggetraditioner blandt nordiske bryggere ved at formidle de resultater og den indsigt, som projektet løbende vil kaste af sig. 

* Ny Nordisk Øl vil udbrede kendskabet til nordisk øl og nordisk terroir hos forbrugerne i Norden og resten af verden, og herved øge markedet og forbedre profilen for nordisk øl. 

 * Ny Nordisk Øl skal tænkes sammen med det nye nordiske køkken og styrke vores måltidskultur til hverdag såvel som til fest.”

For at give en idé om, hvad det er man vil frem til, havde man op til eventet fremskaffet øl, der gør brug af de råvarer projektbagmændene har i hovedet i forhold til Ny Nordisk Øl. Her stod det klart, at mange bryggerier allerede udlever de tanker, som Ny Nordisk Øl vil fremme. Derfor var det muligt at servere 16 forskellige øl for tilhørerne, med blandt andet havtorn, blæretang og islandsk timian. 

Et udvalg af det serverede øl (Foto: Coisbo)

Anders fortæller, at interessen fra tilhørerne var overvældende. Næste skridt bliver en åben proces, hvor der skal indsamles viden og idéer, og det indsamlede skal viderekommunikeres. Der vil blive etableret nye delprojekter, og det er håbet at Ny Nordisk Øl med ambition og virkelyst som katalysator, kan åbne op for et vulkanudbrud af initiativer, der vil give afkast i form af nye øltyper og åbne op for nye frugt- og kornsorter, der kan bruges til ølbrygning. 

Som man kan læse i manifestet er det nemlig ikke kun bryggere, der skal involveres i Ny Nordisk Øl, men hele værdikæden, der er involveret i ølbrygning. Der er et ønske om at involvere alle; fra landmændene, der dyrker råvarerne, over forskerne, der forsker i plantesorter og smag, til malterierne, bryggerierne, planteforædlerne og endda slutbrugerne. Alle der måtte have interesse i at diskutere, kan deltage på den åbne platform. Den åbne platform bliver en Facebookside dedikeret til initiativet og er et af de konkrete tiltag, der er blevet taget i projektet. 

Per Kølster er som et andet tiltag gået i gang med at undersøge, hvilke råvarer man reelt må bruge i øllet, for at undgå at projektet giver bagslag, hvis man bruger ingredienser, der ikke er tilladt i fødevarer. Som det eksempelvis skete med Rough Snuff fra Midtfyns Bryghus, der gjorde brug af snus. 

Endelig er man i gang med om det kan lade sig gøre, at få nogle af de københavnske ølbarer til at dedikere en hane til Ny Nordisk Øl, og på den måde forpligte sig til at støtte om projektet. 

Sideløbende med ovenstående tiltag, er der også blevet sat gang i to andre projekter. 

Det ene ”øl uden humle” tager udgangspunkt i det faktum, at det danske/nordiske klima er for svingende til at sikre en stabil humleproduktion. Derfor skal der forskes i andre måder, at smagssætte og bittergøre øllet, ved hjælp af urter m.m. Der skal kigges i historiebøgerne, og det man gjorde dengang, skal spilles op imod den viden man har i dag. 

Det andet projekt ”gærudfordringen” handler om at se på, hvilke vilde gærstammer vi har herhjemme. I dag bliver det meste gær købt udenlands, men man vil finde ud af, hvad det nordiske gær kan. Ny Nordisk Øl får her hjælp af  biokemiker og gærspecialist Troels Prahl, der blandt har været ind over Meyers ciderproduktion. 

Jeg spurgte Anders, hvordan man skal kunne genkende øl, der hører ind under Ny Nordisk Øl. Han fortalte, at foreløbig er der dømt fri leg for ikke at begrænse projektet, med håbet om at det vil åbne op for en mangfoldighed i de muligheder, der er af råvarer og smagsgivere. Så kan dogmer og definitioner kommer til senere. Så længe de ikke er plads, kommer det heller ikke at mærke øllet med at logo eller andet, men Ny Nordisk Øl har en vision om at nå dertil. 

Stovt vil følge Ny Nordisk Øl fra sidelinjen. Det er et spændende projekt, som jeg tror på sigt vil kunne skabe noget opmærksomhed, også udenlands, og åbne op for yderligere salg/eksport af dansk øl. Jeg gætter på, at det i første omgang vil blive en niche i den danske ølproduktion, men hvis de forskellige tiltag og projekter lykkedes, og i en eller anden grad også integreres i dele af produktionen, så har man har fat i en fantastisk historie om produktudvikling, der tager udgangspunkt i det nære miljø og den skal der nok være mange der fanger.