Q&A 2018: Alefarm Brewing

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. I dag er det svarene fra Alefarm Brewing, der er på menuen.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 

Invitation og deltagelse i Hunapuh's Day og MBCC. Collaboration-tur til New York og Boston og deltagelse i Copenhagen Beer Celebration Boston. Køb af nyt bryganlæg og dåselinje, der installeres starten af det nye år i nye større lokaler. 

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 

Det vigtigste bliver at få strømlinet den nye produktion og fokusere på produktet. 

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 

15.000 liter i 2017. Målet er at producere i nærheden af 10 gange så meget i 2018. 

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 

Nogle af de største udfordringer: konkurrencen fra den anden side af sundet. (Svenskerne gør det meget bedre end os). At finde fodfæste og hyldeplads i en overcrowded branche, ikke kun her hjemme, men især i udlandet. 

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 

WarPigs eller Ebeltoft Gårdbryggeri. 

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 

Parking Lot Zamboni (WarPigs).

Anmeldelse: Alefarm/Northern Monk - Peach Farmhouse Ale + Blueberry Wild Ale

Det sæt øl, der nok har fyldt mest I mit ølfeed på det seneste er samarbejdet mellem Alefarm og Northern Monk, der har begået to øl sammen i Northern Monks Patron Projects serie. Jeg havde på forhånd størst tiltro til Blueberry Wild Ale, og lad mig da også bare med det samme skyde Peach Farmhouse Ale ned og konkludere, at den for mig smager som en Dubbel, lugter som en Dubbel, ligner en Dubbel og er lige så kedelig som en Dubbel. 

Umiddelbart er det den samme duft, der står op fra glasset efter Blueberry Wild Ale er blevet skænket. Det er så også den samme gær, der er blevet brugt (WLP565). Langsomt blender der sig nogle bærnoter ind, der dog skal mande sig gevaldigt op for bare at få lov til at spille andenviolin. Et øjeblik sidder jeg med den tanke, at det er Peach Farmhouse Ale igen tilsat et skud Ribena. Smagen er tæt på medicinsk og i min optik fylder gæren alt, alt, alt for meget i begge øl. Indrømmet! Med Saisongær på spil er vi også ude, hvor jeg normalt ikke engang gider tjekke om jeg kan bunde, men Alefarm har så mange gange før leveret øl i stilarter jeg normalt ikke kan og vil, hvor jeg er blevet overvældet af resultatet. Ikke her. To skuffelser af de store, og to øl jeg ikke tror på blev som man forventede da de var på tegnebrættet.

Årets danske bryggeri 2016

Det var close race, da prisen som årets bedste bryggeri sidste år blev delt ud til Ghost Brewing. Det er mindst lige så tæt i år, men feltet synes mindre. Jeg har svært ved at få øje på det danske bryggeri, der virkelig har gjort noget exceptionelt i år. Jeg synes Alefarm Brewing har bygget fint videre på sidste års titel som årets nye bryggeri, og leveret en stribe gode øl. Jeg synes stadig Amager Bryghus er flagskibet når det gælder dansk øl, og Todd the Axeman er stadig en af de øl jeg køber flest af, men jeg bliver lang i løgene af alle de middelmådige samarbejdsbryg. Jeg synes stadig, at Ghost Brewing leverer fremragende sorte øl, det samme gør Det Lille Bryggeri og det er svært ikke at imponeres over Mikkellers færd ud i verden og så fremdeles. 

Men.. 

Man kan ikke købe sig til sejr og succes her, men paradoksalt nok er det Dry & Bitters indkøb af en tappemaskine, der gør at de løber med titlen som årets danske bryggeri. Dry & Bitter Brewing Company har levet en stille tilværelse i min bevidsthed, hvor de til generel tilfredshed er blevet indkøbt når deres øl har været på kortet rundt omkring. Men med muligheden for at hive deres øl hjem i køleskabet er de blevet et langt mere aktivt valg. Jeg har satan-den-onde-lyneme hevet mange Christian Bale Ale hjem i køleskabet efter at det er blevet en mulighed, og jeg har smagt, hvad der er blevet sat på hylderne af flasker. Og i forlængelse af det, er Dry & Bitter stille og roligt blevet bryggeriet jeg rækker ud efter, hvis alt andet fejler, på flaske såvel som på fad. At vælge Dry & Bitter Brewing Company som årets bryggeri er en anerkendelse af et bryggeri, der måske ikke har de største fagter, men gang på gang på gang laver øl, der leverer varen. Det er sjældent de store, tunge og komplicerede øl man ser fra deres side, men det er IPAer m.m. man gider og det er IPAer m.m. man gider drikke flere af, og nok så vigtigt ikke kløjs i, hvis dagens ølkort ikke indbyder til andet end at bestille den samme øl for fjerde gang i træk.

Klummen 07: Samarbejde og samarbejdsbryg

CBC er just overstået, og har man fulgt med på de sociale medier, så vil man vide, at blandt andet Amager Bryghus, Alefarm Brewing og Dry & Bitter Brewing Company fik lavet samarbejdsbryg med udenlandske bryggerier, der var i byen af ovenstående grund. De bryg er blevet undfanget i forlængelse af, at Mikkeller for halvanden måned siden var ude og spørge, om tiden ikke var løbet fra samarbejdsbryg. At samarbejdsbryg er oppe i tiden, passer som hånd i handske i forhold til de to øl som jeg har gjort mig nogle tanker om på det seneste. 

Mikkeller - The End Of Collaborations As We Know It? 

Mikkellers udmelding, eller spørgsmålstegn om man vil, om hvor vidt tiden er løbet fra samarbejdsbryg, faldt mindre end en uge efter, at Beer Geek Limfjordsporter var blevet varslet i nyhederne. Teksten fra Mikkeller fokuserer meget på det håndsværksmæssige, og det argument der går igen og igen når man taler samarbejdsbryg med bryggerierne. Nemlig, at et samarbejdsbryg er en erfaringsudveksling bryggerne imellem. 

To øl, der er aktuelle for tiden, har begge to navne med i omtalen af produktet. Dels Beer Geek Limfjordsporter, der er et samarbejde mellem Mikkeller og Thisted Bryghus, og dels Jacobsens nye Porter, der benytter sig af røg malt fra Stauning Whisky. Samarbejdet i disse bryg tager ikke så meget udgangspunkt i de håndværksmæssige aspekter, men åbner til gengæld op for nogle markeds og markedsføringsmæssige muligheder. 

For et samarbejde er mere end bare vidensudveksling. Når Dry & Bitter Brewing Company brygger med Hoppin’ Frog og Alefarm Brewing med Drew Fox fra 18th Street Brewery, så er det også en blåstempling for de små, at de store gerne vil lege med dem, i det man må formode, at de ikke gider lege med hvem som helst. Resultatet af det er blandt andet en masse positiv omtale og en øl, der automatisk vil være ekstra interesse omkring. Netop den vinkling, at der er mere at hente end bare det håndværksmæssige, synes jeg er interessant i forhold til samarbejde mellem bryggerier, eller imellem bryggerier og andre. Jeg har kigget på to aktuelle eksempler. 

Beer Geek Limfjordsporter 

Samarbejdet mellem Thisted Bryghus og Mikkeller har allerede skabt massiv omtale, hvilket også må forventes når man parrer de måske to mest ikoniske sorte øl på det danske marked. Det virker også som lidt af et clash, når det lokalt forankrede, men bredt distribuerede Thisted Bryghus med over 100års historie på bagen, teamer op med Mikkeller, der er et strålende bud på, hvor langt man kan komme når man skruer en moderne ølvirksomhed sammen. 

Udover den allerede skabte opmærksomhed, så tror jeg, at begge bryggerier vil opleve, at de bliver eksponeret for et nyt ølkøbende publikum. Jeg tror ikke nødvendigvis, at den almindelige Thisted Bryghus kunde er dykket særligt dybt ned i det udbud, der findes af øl i dag, men omvendt ønsker vedkommende mere end bare den gængse konsumpilsner. For en del af dem vil mødet med navnet Mikkeller pirre til nysgerrigheden. Omvendt har Thisted Bryghus med lokale råvarer og økologi gang i så mange spændende ting, der er oppe i tiden, at de vil ramme ind i nogle af de værdier, der passer til det mere moderne Mikkellerpublikum. Med lidt held, så kan samarbejdet med Mikkeller også åbne op for opmærksomhed fra udlandet, en ting som Thisted Bryghus ikke lægger skjul på, at man er interesseret i. 

Spørgsmålet melder sig i forlængelse af Beer Geek Limfjordsporter også om Thisted Bryghus med tiden kommer med flere spinoffs på Limfjordsporteren? Sidste år blev Limfjordsporteren lanceret i en lakridsudgave, og nu samarbejdsbrygget med Mikkeller. Har man nordenfjords opdaget, at man kan tjene ekstra penge på et så stærkt varemærke som Limfjordsporteren, ved at nytænke den? Og kan man blive ved med, at lancere nye udgaver af den, uden at pille ved originalens ikonstatus? Svaret kan man finde hos Beer Geek Breakfast, der efterhånden er blevet lanceret i flere varianter end almindeligt dødelige kan tælle til. 

Jacobsen Porter 

I den nyligt lancerede Porter fra Jacobsen er der brugt røgmalt fra Stauning Whisky, hvilket man ikke burde være i tvivl om, hvis man ser reklamen for øllen. Her er der ikke tale om et samarbejde mellem to bryggerier, men tale om noget så simpelt som et råvareindkøb. Det er i bund og grund ikke interessant, men jeg tager virkelig hatten af, for den måde man har formået at bruge hinanden på. 

Jeg vil vove den påstand, at for den almindelige forbruger, der er Jacobsen pænt oppe i den høje ende af skalaen når det gælder øl. Det er pænt pakket ind, og markedsføringen emmer af klasse. At linke en af Jacobsens øl til Stauning Whisky, der har fået en masse positiv presse på det seneste, er virkelig godt tænkt. At man bruger røgmalt, der er tiltænkt whiskyproduktion vil på den almindelige forbruger uden tvivl tilføre porteren et touch af kvalitet. Porteren virker udefra set som et gennemtænkt produkt, for det er ikke bare en tilfældig whiskyrøgmalt man har brugt, det er en danskproduceret røgmalt fra et dansk whiskydestilleri, som mange vil have hørt noget positivt om på det seneste. Det er point lige ind på troværdighedskontoen til Jacobsen. 

Jeg vil næsten også vove den påstand, at det er Stauning Whisky, der vinder mest ved samarbejdet. Stauning Whisky står over for en periode, hvor de skal udvide markant, og i den forbindelse gør det ikke noget, at genkendelsesgraden i forhold til navnet Stauning Whisky ryger gevaldigt i vejret. Jeg tror, at ved at få brandet Stauning Whisky eksponeret via samarbejdet med Jacobsen, der rammer man lige ind i et kundesegment, hvor der er en stor chance for, at man fra tid til anden også køber whisky. 

Da jeg sidste år interviewede Alex Højrup Munch fra Stauning Whisky om, hvad de fik ud af, at levere tønder til bryggerier, der var svaret ”eksponering og synergi”. Det er det helt samme, der gør sig gældende her. Eksponeringen er tydelig, og Jacobsen er slet ikke et dårligt brand at blive sat i bås med, når man bliver omtalt. Set med mine øjne, der er det her samarbejde et af de bedst tænkte, jeg meget længe har oplevet.

Interview: Alex Højrup Munch om tønder, fadlagring og ølverdenen
Interview: Alex Højrup Munch om produktion af malt på Stauning Whisky

Uanset størrelsen af samarbejdet, så bør man benytte sig af navnet på samarbejdspartneren, hvis det kan give noget. Har man som bryggeri fået fat i de helt rigtige tønder, så er øllet lige pludselig ikke bare fadlagret, men fadlagret på eksempelvis 23år gamle egetræstønder fra ”indsæt det helt rigtige destillerinavn”. Og det er de, fordi det er langt mere interessant for forbrugeren og som historie. Når Humlepraxis i Nørre Snede i deres nye kaffeporter benytter sig af kaffe fra Nørre Snede Kafferisteri, så er det også fordi det giver mening for begge virksomheder. Begge får måske deres navn ud til nye potentielle kunder og der er en historie i det samarbejde, der er langt bedre end hvis øllen havde fået en omgang Gevalia. 

Tiden er muligvis løbet fra samarbejdsbryg, men så sandelig ikke fra samarbejde, om det så er bryggerier imellem eller ej.

Sort nyt: Ny distributør

Stovt modtog har modtaget en pressemeddelelse fra Ølkanalen, og da der optræder en del interessante bryggerier i den, tøver vi ikke med at viderebringe den.

PRESSEMEDDELELSE 

Ny visionær øldistributør Ølkanalen er en ny online platform for distribution af øl til barer, butikker og restauranter. I samarbejde med nogle af Danmarks bedste mikrobryggerier er visionen klar; at levere kvalitetsøl til hele landet. “Ølkanalen er det hidtil mest visionære bud på en distributionskanal for mindre mikrobryggere” siger Anders Kissmeyer som står bag en af de i alt otte bryggerier som har indgået et samarbejde med Ølkanalen. Med webshoppen som det centrale element i virksomheden adskiller Ølkanalen sig fra de allerede eksisterende distributionsmuligheder indenfor netop mikrobryg. Derudover har de også valgt at satse på et lille, men stærkt udvalg af mikrobryggere, som er blandt landets førende. Jannik Sahlholdt som er medejer af Flying Couch udtaler: “Ølkanalen er en rigtig god nyhed for os og vi glæder os over samarbejdet med dem. Med vores nye bryggeri i København er et initiativ som Ølkanalen den ideelle måde at få vores øl ud i hele landet på.” 

Bag den nye øldistributør står Mette Aaskov Lassen og Lone Nørholm Iversen, som begge har en fortid som bartendere og har arbejdet for blandt andet Ølsnedkeren, Mikkeller og Fermentoren. Det er også i den forbindelse at de har fundet inspirationen til at starte det nye projekt. “Min forventning er, at vi med Ølkanalen kan få det gode øl ud til hele Danmark. Med Ølkanalens hjemmeside mener vi selv, at vi har udviklet et redskab til bestilling som er let og lige til at bruge for vores kunder” siger Mette Aaskov Lassen som igennem mange år har været engageret i ølverdenen. Lone Nørholm Iversen støtter op om udtalelsen og tilføjer at “Ølkanalen ikke blot er en online portal, men også kommer til at fungere som bindeleddet mellem bryggerierne i porteføljen og aftagerne.” Ølkanalen bliver lanceret d. 3. februar og det kræver en profil, at få adgang til den nye distributørs udvalg. Profilen fås ved henvendelse på info@olkanalen.dk. 

Ud over Kissmeyer Beer og Flying Couch, kan man finde øl fra Ølsnedkeren, Bad Seed Brewing og Rocket Brewing og om ikke længe vil der også være øl fra Dry & Bitter, Brøggeren og Alefarm at finde på hjemmesiden. 

Se mere og bliv klogere på Ølkanalens udvalg på www.ølkanalen.dk 

For yderligere information, kontakt: 

Mail: info@olkanalen.dk 

Mette 61161306 

Lone 28797295

Fire at følge i 2016.

2016 gemmer sig et sted henne i den kommende weekend, og det er tid til at udpege et par steder, hvor jeg tror det bliver interessant, at følge med i året, der kommer. De fleste af dem har optrådt i Bryggeriloggen i løbet af 2015, og det sidste er efterhånden ved at blive et fast indslag i Stovts spalter.

Og lad da bare den sidste blive den første. Kunstbryggeriet Far & Søn er efterhånden blevet køreklart nede i deres svendborgensiske baggårdsidyl. Det er ingen hemmelighed, at Bo, der driver værket dernede, er på Stovts personlige venneliste, og jeg forventer da også at se den øl vi lavede sammen i bryggeriets sortiment bærende Stovts navn. Bo besidder en legesyge og nysgerrrighed, der blandet i øllet gør, at vi kan forvente interessante ting dernedefra. Får man chancen skal man prøve Farmhouse Ale, tørhumlet Lager eller en af de Ny Nordisk Øl, der er under udvikling.

I efteråret gennemførte Vestslesvigsk Bryghus en crowdfunding-kampagne med henblik på at inddrive midler til at opgradere brygudstyret og til erhvervelse af træfade til fadlagring. Kampagnen gik forrygende, og der blev inddrevet 157% af de ønskede 50.000,-. Hvad det kommer til at betyde for Vestslesvigsk Bryghus er svært at sige, men nyt og bedre udstyr giver typisk mulighed for mere og bedre øl. Vestslesvigsk Bryghus producerer kun spontangæret øl, hvilket giver dem deres egen niche på det danske ølmarked.

Da Jessica Jenkins tilbage i marts mailede mig Penyllans bidrag til Bryggeriloggen, var min reaktion fåååååårk, hvor lyder det fedt det her. Bryggeriet har fat i noget nær alt, der er oppe i tiden: lokale ingredienser, fadlagring og sure sager. Ud over Jessica står også Christian Skovdal bag, et navn de fleste ølmennesker vil nikke genkendende til. De første øl forventes klar til april/maj, hvor lette/svære de bliver at få fat i er en hver mands gæt, men kom helvede eller højt vand, smages det skal de.

Sidste navn på listen er Alefarm Brewing, Stovts valg som årets nye bryggeri i 2015. Andreas Skytt Larsen har gjort det godt i bryggeriets første leveår, og med hans nye lokaler kommer nye muligheder, som jeg har en stor forventning om at han indfrier. For nyligt blev der åbnet for tilmeldinger til The Farmer’s Barrel Beer Club, der giver adgang til øl, merchandise og rabatter. Et spændende tiltag, som jeg har meldt mig til.

Årets nye bryggeri 2015: Alefarm Brewing

I starten af maj var jeg efter et besøg på Amager Bryghus forbi så godt som alle ølrelaterede destinationer på Vesterbro, og deriblandt Fermentoren, hvor jeg for første gang fik smagt øl fra Alefarm Brewing. Bryggeriet havde allerede to måneder tidligere optrådt i Stovts Bryggeriloggen, og i kraft af sin storytelling og måde at formidle bryggeriets opstart på, havde Andreas Skytt Larsen smittet mig med et svært tilfælde af nysgerrighed. Favorite Pastime levede op til forventningerne, og i Stovts anmeldelse af samme drog jeg konklusionen 

”Som øl er Favorite Pastime spot on, som første øl fra et nyt bryggeri er den fucking imponerende og som kandidat til Stovts liste over anbefalede øl er den selvskreven. Det er skidegodt det her, kom med noget mere!”. 

Jeg har efterfølgende smagt flere af Alefarms andre øl, og har til trods for, at de ikke har ramt ned i mine normale stilartspræferencer, så synes jeg, at bryggeriet har holdt en høj standard hele vejen igennem. Læg dertil, at Andreas Skytt Larsen er gået professionelt til opgaven med at brande bryggeriet, både ved hjælp af virkeligt lækre etiketter, men så sandelig også i form af en Facebookprofil, der har formået at fortælle historien om bryggeriets opstart uden brug af store ord og armbevægelser, men igennem en velafbalanceret storytelling, der har fortalt det den skulle, og så ladet øllet og den fortjente medvind sige resten. 

Ingen tvivl herfra, Alefarm Brewing er Stovts valg som årets nye bryggeri. 

Anmeldelse: Funk Orchard, Alefarm Brewing

Fanboy? Moi? Jo, den er god nok, jeg har mit drengeværelse klistret til med plakater af Alefarm Brewing og Andreas Larsen, der står bag bryggeriet, og når jeg holder pyjamasparty med vennerne, så ligger vi altid, når lyset er blevet slukket, og diskuterer, hvilken af hans øl vi helst vil giftes med.

Årsagen til ovenstående hedder Favorite Pastime, der brød lydmuren ned som en af tidernes bedste førstesingler og siden har jeg troligt tjekket op hver gang der er kommet nyt fra Alefarm BRewing, for at se om det holder det samme hitpotentiale som Favorite Pastime. Indpakningen holder hver gang, og siden dag et har Alefarm Brewing haft bedre styr på deres storytelling end de fleste danske bryggerier med en Facebookkonto. 

Alt det ovenstående gør, at jeg med små hop på stedet og glædesfyldte klap i mine svedige håndflader tog imod pakken med en flaske Funk Orchard, som posten afleverede i en diskret brun papkasse med ordene ”så var der lige sådan en satan her til dig” for så at forsætte sit prustende svederi tilbage ned af trappen. 

Efter et par dage i køleskabet tog jeg flasken med ud i kvarteret, for lidt senere at ende hos Alex fra Rock on Beer, der tilfældigvis havde lidt tid til overs, og var i besiddelse af både ølglas og en samfundshjælper. 

Skænket kunne jeg konkludere, at Funk Orchard med sin hazy gyldenlysgule farve og hvide skum tog sig ud som et æstetisk mesterværk, der dog ikke holdt længe, da skummet havde travlt med at forsvinde ud i det blå. Duften ledte tankerne i retning af æblecider, med gærede og frugtige noter. 

I smagen bliver der tonet rent flag med citrus og surhed. Umiddelbart en behagelig og afstemt øl, men omvendt savner jeg også noget dybde i smagen, det bliver en smule endimensionelt. Den har tendenser i retning af den der kunstige citrussodavand tone, som man finder i øl humlet med meget Citra. Det ændrer dog ikke på, at Funk Orchard er mere end godkendt. Prisen og den formidable indpakning til trods, så er Funk Orchard ikke en klassisk slow drinking øl, men en sommerdagsøl, der bare skal kævles ned uden andet formål end stort velbehag og uden mange andre tanker end nydelse. 

Funk Orchard er en øl, der ikke kræver det store af modtageren. Så længe den er kold, skal den nok komme ned. Havde den været kultur, havde det været folkeligt, men med et twist, der ville få enkelte til at trække skævt på skuldrene og skulende spørge, om vores kulturkroner ikke i stedet kunne gå til noget, hvor alle kan være med. Men alle kan være med her, det er det, der er så smukt. Tænk, at kunne skabe noget snævert som en Farmhouse Sour, der ikke bare er til de få, men til folket, hvis ellers folket tør. 

Hatten af for Alefarm Brewing. At gøre noget så stort og godt i så lille skala, det bøjer jeg mig i støvet for.

Anmeldelse: Favorite Pastime, Alefarm Brewing

Nogle gange er det bedst, at være diskret. Så da jeg skulle mødes med Andreas Skytt Larsen for at få overrakt et eksemplar af hans nystartede bryggeri Alefarm Brewings første flaskeøl Favorite Pastime, valgte vi at gøre det på et diskret kælderværtshus på Nørrebro, opkaldt efter ejeren, hans venner og noget ler. Overrækningen skete et par dage efter, at jeg i udkanten af Kødbyen havde smagt selvsamme øl på fad på Fermentoren, og været ganske begejstret over, hvor vellykket det første bryg fra Alefarm Brewing var blevet. 

Visuelt er den også en fryd. Etiketten er holdt i et lækkert og stilrent design, og følger man Alefarm Brewing på Facebook er det svært ikke at glædes over, hvor gennemført og rolig en historiefortælling bryggeriet gør brug af. Andre kunne lære noget her. 

Etiketten beskriver Favorite Pastime på følgende made ”Favorite Pastime is a rustic sessionable hoppy pale ale brewed with wheat and oats then dry hopped with heaps of juicy american hops. Packed with tropical fruity goodness, this pale ale might end up being one of your new favorite pastimes”. 

Netop ordet rustik er jeg glad for optræder på etiketten, for Favorite Pastime er sin egen, på en ganske jordnær, knapt skævvreden måde. Den er perfekt afstemt, let drikkelig, nem at få lyst til mere af og generelt bare en øl af den type man krydser fingre for er på hanerne, når solen skinner og den lokale skal frekventeres. Favorite Pastime har mere krop end de fleste IPA/Pale Ales omkring de 5,5%, hvilket bidrager en del til både det let drikkelige, men også giver noget substans, der binder indtrykkene sammen. Humlen er meget tilstedeværende, men lagt på et niveau, hvor bitterheden ikke dominerer og de tropiske frugter, som salgstalen nævner, lige præcis balancerer på den rigtige side af den knivsæg, der hedder massivt tilstede uden at gå i overkill. 

Som øl er Favorite Pastime spot on, som første øl fra et nyt bryggeri er den fucking imponerende og som kandidat til Stovts liste over anbefalede øl er den selvskreven. Det er skidegodt det her, kom med noget mere!

Favorite Pastime kan blandt andet købes hos Boxbeers.

Sort nyt: Alefarm Brewing releaser første øl

Alefarm Brewing optrådte for et par uger siden i Bryggeriloggen her på Stovt. Nu er det så kommet så vidt, at bryggeriet sender sin første øl på markedet. Det sker på mandag 27. april, når der bliver holdt Hygge Monday på Mikkeller & Friends. Her kan man for første gang smage Favorite Pastime, en Pale Wheat Ale brygget med Amarillo, Citra og Mosaic. Pastime Favorite er tappet både på fad og flaske, og vil kunne findes i butikkerne i løbet af næste uge.

Bryggeriloggen 05: Alefarm Brewing

Der gik ikke mange timer fra spørgsmålene var sendt til svarene lå i min indboks med følgende undskyldning "Jeg kommer måske til at skuffe dig - intet sort og tungt på tegnebrættet", til gengæld kommer vi til at se Farmhouse Ales og Sours fra Alefarm Brewing. Andreas, der står bag Alefarm Brewing har været så venlig, at svare på Bryggeriloggens spørgsmål.

Bryggeriets navn:

Alefarm Brewing

 

Siden hvornår:

Februar 2015

 

Fantombryggeri eller ”rigtigt”:

Alefarm Brewing starter ud som kontraktbryggeri. Målet er dog at kunne etablere egne faciliteter senere hen.

 

Hvem står bag:

Andreas Skytt Larsen, ølnørd, håndbrygger og bartender.

 

Hvordan kom det så vidt:

Jeg har hjemmebrygget i en del år nu og det er gået over al forventning. Først som vinder af en hjemmebrygkonkurrence på Mikkeller Bar Viktoriagade i forbindelse med CBC Week 2014, guld i stilkategorien IPA ved DM i Håndbryg 2014 og endelig dommerprisen ved Sjællandsmesterskabet i Håndbryg 2014 for en brett IPA. Det har været min drøm længe at starte mit eget og med alle de gode tilbagemeldinger synes jeg at den lå lige til højrebenet.

 

Hvad er planen:

Det her projekt er ret ambitiøst. Målet er at vokse organisk og se hvor det bærer hen. Jeg har en stor tiltro til mit øl, og jeg tror at kvaliteten og det jeg vil fortælle kan bære det langt. Bryggeriet vil også arbejde målrettet på at eksportere til udlandet, hvis der viser sig at være interesse. Indtil videre vil størstedelen af øllet tappes på flasker til detail (ølbutikker), men det er også planen at få det ud på fad på ølbarerne.

 

Hvilke øl skal vi forvente:

Alefarm Brewing har et overvejende fokus på farmhouse ales og sours, hvor brettanomcyces og lactobacillus vil have hovedrollerne. Desuden vil jeg gøre meget brug af blending, dvs. at blende forskellige øl indtil jeg er tilfreds med resultatet. Der vil være alt fra en humlet rustik wheat pale ale, til en belgisk witbier, farmhouse IPA, farmhouse saison, sour saison, berliner weisse og andre sour ales. Der vil gøres brug af både amerikanske, europæiske humletyper og varierede frugt- og bærtilsætninger. Der vil senere blive satset på fadlagringer.

 

Hvad er næste træk:

Næste træk er deltagelse i forskellige events, festivaller og markeder. Jeg er især stolt af at være med på et stort marked senere på sommeren. Det har jeg store forventninger til.