Klummen 25: Etik og etiketter.

At kalde det, der i september ramte Kissmeyer Beer & Brewing for en shitstorm, ville være lidt være som at sammenligne den danske efterårsblæst med de storme, der på det seneste har hærget i Caribien. Elementerne var der, men slet ikke i de påkrævede mængder. Det er dog alligevel værd at kigge nærmere på, for det stiller også nogle spørgsmål i forhold til, hvordan man må navngive øl og agere omkring det. 

Kort fortalt så har Kissmeyer Beer & Brewing omdøbt deres Citra Tripel til Strange Fruit. Det virker måske ikke synderligt kontroversielt, men det er uheldigt fordi Strange Fruit er titlen på en af de mest ikoniske protestsange, der nogensinde er skrevet. Det faldt nogen for brystet i kommentarsporet på Facebook og så gik det ellers som den slags gør. 

Jeg opdagede det ikke selv, men fik linket tilsendt. Mit bud var i udgangspunktet, at der var tale om et uheldigt og dårligt researchet navnesammenfald, men Anders Kissmeyer bød selv ind efter et par timer og kommenterede, at Icons-serien trækker på klassiske sange når de skal navngives. Her mener jeg så, at man grundet sangens status burde dele dens historie, og ikke blot bruge den som blikfang for én øl som man i sidste ende må formodes, at ville tjene penge på. 

Hele misæren er dog nok mere kikset end egentlig skandaløs, men den viser dog meget godt, at ølnavne ikke står udenfor de tendenser, der ruller igennem samfundet. 

Et spørgsmål ved sidste års Craft Brewers Conference om hvad Brewers Association gjorde for at få bryggerierne til at støtte og fremme ligestilling mellem køn, racer m.m. satte gang i noget i USA. I starten af året meldte det amerikanske ølmagasin All About Beer i en leder ud, at de ikke længere ville anmelde eller omtale øl ”that demean women or promote rape culture”. 

Siden fulgte Brewers Association efter og tilføjede til deres kodeks, at bryggerier i deres markedsføringsmateriale bør gå udenom etiketter med mere, der: 

• contain sexually explicit, lewd, or demeaning brand names, language, text, graphics, photos, video, or other images that reasonable adult consumers would find inappropriate for consumer products offered to the public; or 
• contain derogatory or demeaning text or images. 

Endvidere har man fra Brewers Associations side forbudt øl, der falder ind under ovenstående og deltager i World Beer Cup eller Great American Beer Fest (som Brewers Association står bag), at bruge eventuelle medaljer i markedsføring, lige som man ikke vil udråbe dem som vindere, men forbigå dem i stilhed. 

Hvorfor man stadig vælger at lade dem stille op melder historien intet om, ligesom historien intet melder om, hvorfor fokus fra Brewers Association og All About Beer er på sexisme og ikke på eksempelvis racisme, men et gæt herfra er at det handler om relevans i forhold til de øl, der er på markedet. Der er med stor sandsynlighed flere etiketter og ølnavne, der er er nedladende i forhold til kvinder, end der er etiketter og ølnavne, der er nedladende i forhold til etniciteter. 

Herhjemme er der blevet grint meget over at svensken ikke ville lukke etiketten til Amager Bryghus – Lust ind på Systembolagets hylder, men bryggerierne skal nok i højere grad til, at tage Systembolags-brillerne på når de tænker navne og etiketter i fremtiden. En øget krænkelseskultur, større fokus på ligeværd og feminismens indtog i medierne er blandt de faktorer, der gør, at navngivningen af en øl nu kræver omtanke. Den smålumre, hyggeracistiske onkelhumor skal herefterdags holdes på idéplanet og væk fra etiketterne. 

For der bliver lavet danske etiketter, der er på kanten. Jeg har prøvet at samle nogle eksempler på etiketter, der på hver deres måde går over grænsen. Skulle nogen være uenige eller have andre bud, så er de velkommen til at byde ind på Stovts Facebookside.

Det er påfaldende, at både Syndikatet og Thorning Bryghus benytter Zwarte Piet på etiketten til deres juleøl i år. Zwarte Piet er en hollandsk julefigur, der over de senere år er blevet tiltagende kontroversiel blandt andet grundet figurens fremtoning, der benytter sig af blackface. Blackface blev i 20ernes og 30ernes USA benyttet i forestillinger, hvor hvide skuespillere malede sig sorte i ansigtet og fremstillede sortes om uintelligente arketyper. Blandt den fokus, der har været på figuren igennem de senere år kan nævnes, at  en FN-komité om racediskrimination i 2015 opfordrede Holland til at fjerne de racemæssigt negative stereotyper fra figuren, samme år fjernede de hollandske skoler de negative stereotyper fra figuren. I 2016 meldte den hollandske børneombudsmand ud, at figurens negative stereotyper var en overtrædelse af børns ret til ligeværd og således ville listen kunne forsættes.

Midtfyns Bryghus og Coisbo lancerede i foråret 2016 samarbejdsbrygget ”Grænseløberen”. Dette var mens folk stadig havde billeder af flygtningestrømme på den sønderjyske motorvej i efteråret året før i frisk erindring. I den video, der blev lavet for at introducere øllen bliver der sagt ”..Grænseløberen den skal være sort”, alt imens den sorte grafik på etiketten afbilleder en bevæbnet mand i uniform, der jager karikaturen af en røver, hvilket trækker yderligere uheldige referencer mellem grænseløbere og berigelseskriminalitet. 

Howling Monkey lancerede i 2015 en Kellerbier med navnet Fritzl. Kombineret med en etiket, der viser en børnetegningslignende illustration af et hus med kælder og det østrigske flag hejst udenfor efterlades der ingen tvivl om, at det er et forsøg på en humoristisk reference til sagen med Josef Fritzl, der holdt sin datter indespærret i en kælder i 24år og efter sigende voldtog hende 3.000 gange.  

I den omtalte leder fra All About Beer omtales både Panty Peeler og Panty Dropper som eksempler på øl med upassende navne. På etiketten til Mikkeller Kihoskh Juleøl er trusserne også røget og ligger nu på julemandens ene lår, mens et sæt afklædte dameben er placeret på det andet. En visualiseret udgave af navne, der er dømt upassende hos All About Beer. Med de føromtalte Systembolags-briller på må man spørge sig selv om, hvorfor trusserne er røget. Fungerer juleøllen som en art afrodisiakum, eller hvordan skal etiketten tolkes?

Der er uden tvivl flere etiketter derude, der balancerer mellem det tilladte, det dumme, det tydeligvis grænseoverskridende og det nogle vælger at lade sig forarge over. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er et område, hvor det for bryggerierne fremover bliver nødvendigt at være sikre på, at de ikke støder nogen og derved træder sig selv over tæerne. 

Seks nye øl fra Syndikatet

Syndikatet sprøjter øl ud i disse dage. Havfruen og Baristaen blev sluppet fri i sidste uge. De fire andre bliver sendt ud i denne uge. Alle de nye øl vil kunne smages på Ølfestivalen i denne uge.

 

 

Klummen 04: Etiketdesign vs. øl

Jeg havde sidste år en mailudveksling med Kenneth Larsen, der ejer Humlepraxis, efter at jeg i et ølindkøbsstykke på Stovt havde skrevet, at Humlepraxis ”.. har lagt alle kræfter i at skabe en etiket, der er så grim og uindbydende som muligt”. Kenneth blev på ingen måde stødt over min kommentar, men bad om feedback på etiketterne, og om jeg ville komme med nogle eksempler på vellykkede etiketter. 

De tanker jeg gjorde mig dengang, har siden trukket renter i hovedet på mig. For, hvad kendetegner en god etiket og omvendt en dårlig? Spørgsmålet vender tilbage til mig, hver gang jeg står i den lokale Bilka. Her er øludvalget placeret på én reol, der leverer en massiv mængde indtryk. Øl, der i eget selskab virker gennemførte i deres dæmpede og klassiske design, drukner i mængden af flasker og udtryk, mens flasker med kitchede og farvestrålende etiketter skiller sig ud fra mængden. Omvendt ville man andre steder, hvis det er øl, der udstråler kvalitet man går efter, måske ikke vælge flaskerne med pangfarveetiketterne som de første til at ryge i kurven. 

For mig afspejler en god etiket øllet eller bryggeriet. Hvis man kan linke elementerne sammen, så produktet kvalitetsmæssigt afspejler indholdet og genfortæller det indtryk man som bryggeri gerne vil efterlade, så er man kommet langt. 

Et rigtigt godt eksempel er Limfjordsporteren. En klassisk etiket, der benytter sig af farver, der ikke har været moderne siden jeg var barn i slutningen af 70erne og diskret inkorporerer lidt bølger som en hilsen til Limfjorden. Simpel, klassisk, gennemført og alligevel rustik, helt i tråd med hvordan Limfjordsporteren smager. 

Et andet godt eksempel er Amager Bryghus. Sinner series og samarbejdsbryggene, benytter sig alle af tegninger, der har deres egen humor (Smag lige på navnet ”The Great, Big Kentucky Sausage Fest). Hvis man kender lidt til folkene bag, så er det jo også sådan det foregår. Topgennemført, en smule ukonventionelt og ikke uden en vis humor. 

I det jyske finder vi Bøgedal, hvis håndskårne etiketter sidder fantastisk på champagneflaskerne med deres korkpropper. Det er rustikt og indbydende, og ligger i fin forlængelse af den storytelling, der foregår omkring bryggeriet, hvor alt synes som taget ud af et idyllisk præindustrielt univers. 

Endelig er det værd også at kigge over sundet til Sverige. Omnipollo har med deres tryk på flaskerne, lavet øl så lækkert indpakket, at det næsten gør ondt. Det er måske ikke originalt, men der er stadigvæk så få der gør det, at det får Omnipollos øl til at skille sig positivt ud. 

Hvis jeg skulle komme med tre bud på bryggerier, hvor jeg ikke synes, at etiketterne er vellykkede, så ville jeg pege på Humlepraxis, Syndikatet og Gudenådalens. 

Det havde været så dejligt nemt, hvis jeg bare skulle svare på, hvorfor jeg synes Syndikatets etiketter er grimme, fordi der er der slet ingen tvivl om, at det er de der tegneseriefigurer, der ligner noget, der er stukket af fra en fejlslagen ungdomskampagne fra slut 90’erne, der gør det for mig. Når jeg ser på en øletiket, så tænker jeg, at den på en eller anden måde også afspejler noget af tankegangen, der er bag øllet. I hvert fald når det kommer til mindre bryggerier, hvor den samme person ofte er ind over de fleste af arbejdsgangene. 

Når jeg ser på Humlepraxis etiketter, så synes jeg mest af alt, at det ligner noget, der hurtigt er blevet smidt sammen i Word. En ramme, en kæk skrifttype, en indsat billedfil og et gennemgående vandmærke. Min tanke er så, at hvis der ikke skal mere til at stille personen/bryggeriet bag tilfreds, gælder den samme kvalitetskontrol så også for øllet, skal der så heller ikke mere til at stille afsenderen tilfreds? Etiketdesignet er dog ikke grebet ud af den blå luft. Der ligger en dobbelthed i navnet HumlepraXis, der peger i retning af arbejdet med humle, og manden bag HumlepraXis Kenneth Larsens mangeårige meditationspraksis. I etikettens vandmærke er der flettet et mantra ind, der peger på meditationsdelen. Ordet HumlepraXis har en hældning på 5,6grader, så det svarer til alkoholprocenten i de fleste af øllene i Hærvejsserien. Og sådan kunne man blive ved, men et er teori og et andet er praksis, og hvad der måske har fungeret på papiret, fungerer her ikke ude i virkeligheden. 

Endelig, så ligner Gudenådalens simpelt opsatte etiketter med deres uforståelige farvevalg, noget der er brygget til et forsamlingshus i en glemt del af Jylland, hvor kalenderåret stadig starter med de tre cifre 1, 9 og 8. De er kitchede på en måde, som ingen retrobølge nogensinde vil samle op. Jeg tænker, at tanken har været et simpelt og stilsikkert design, men selvom operationen til dels lykkes, så døde patienten en smertefuld død. 

Man kan lave nok så godt øl. Hvis man ikke evner at pakke det ind, så det vækker forbrugernes interesse, så har man tabt meget på forhånd. I et marked, der udvider og udvikler sig hurtigt, kan man alt for hurtigt drukne i mængden af bryggerier, nye som gamle, hvis man ikke forstår at pakke sine varer ordentligt ind. Tag eventuelt selv i Bilka og se efter.

Nedtælling til Pale Ale Festival 2014 - #1 Syndikatet

Stovt tæller ned til årets Pale Ale Festival, der snart løber af stablen, og præsenterer op til festivalen en del af de ølnyheder festivalen har at byde på. Første navn på blokken er Syndikatet, der har de følgende to nyheder med på festivalen. 

Ingeniøren Pale Ale 6,6%

”Tør og læskende amerikansk pale ale. Med innovativ ingeniutet har vi hybridiseret den med en god flaske californisk hvidvin. Øllet er designet til at passe sammen med fiskeretter, som det ellers godt kan være svært at sætte øl til.” 

 

Afhopperen IPA 5,8% 

”Spionen er hoppet af til USA. I særlig anledning af Christian Firtals Pale Ale Festival i Odense har Syndikatet brygget en overstadig udgave af deres finalist ved Årets Ølnyhed 2013. Ikke mere windsurfing i troperne og fraternisering med humle fra Australien og New Zealand. Nu løber det over med komplekse amerikanske insiderhumler, og masser af det. Amarillo, Calypso og Mosaic.”

Anmeldelse: Syndikatet - Håndlangeren

Navn: Håndlangeren

Type: Imperial Stout 

Bryggeri: Syndikatet

Alkohol: 9,3%

Etikettekst: Denne Imperial Stout er lavet med udgangspunkt i en blanding af pale-, hvede-, karamel- og sorte malttyper. Duften fra en hel del amerikansk humle blander sig elegant med aromaen fra de mørke malte, hvorefter øllen sikkert vil overraske, når krydrede toner fra bl.a. kaffe slår kraftigt ned på smagspaletten - sammen med humlen. Håndlangeren står fint alene, som f.eks. ”nattens sidste øl”, men den begår sig ligeledes glimrende med mere kraftige anretninger f.eks. med ost. Den vil udvikle sig med alderen og kan gemmes i mange år. 
Beskrivelse:  Det var af alle de forkerte årsager, at jeg første gang bemærkede Syndikatets øl. Jeg synes simpelthen, at deres etiketter er så pissegrimme, at det skærer helt ind til marven. At øllet udadtil er æstetisk udfordret, behøver ikke nødvendigvis, at betyde noget for øllet, for som mangt en pige, der gennem tiderne har forsøgt at afsætte deres grimme veninder, har sagt: det er det indre, der tæller!

Duften, der finder vej op fra flaskehalsen, giver med dens intense røgduft lovning på noget godt. Den skifter dog fuldstændig karakter da øllet kommer over i glasset. Her er den blevet sød og chokoladeagtig, og man fornemmer, at det er en øl, der er pænt humlet. Jeg har ladet flasken stå en halv time før den er blevet åbnet, uden tvivl en god idé, for kulsyren er til den friske side. Kulsyrens heftige aktivet lagt sammen med det imponerende bagtæppe af humlebitterhed, der ikke kun optræder i duften, men også i smagen, giver en hidsig øl, der fylder munden og i særdeleshed ganen. Noget, der uden tvivl ville grænse til det utålelige, hvis den blev serveret køleskabskold.

Øllet vinder markant ved at stå et stykke tid, så toppen af kulsyren går af og smagen kommer længere frem. Den rundes i sit udtryk, og hvor den indledningsvis var et virvar af indtryk, hvor kulsyren gjorde det umuligt, at finde hoved og hale i, hvad der var fugl og fisk. Så efterlader den sidste tredjedel af mit glas et mere end positivt indtryk, af en øl med mundfylde og humle i stor stil. Håndlangeren er ikke en øl for dem, der søger en tung øl, men dem, der søger en sort øl, der river lidt i ganen, bør overveje at prøve kræfter med den.

Indkøbt: Voldby Købmandsgaard (50cl, 54,-)

Karakter: 9 (hvis den får lov til at stå)