Vintage: Ugly Duck - Rye Porter (2015)

Jeg har haft stor glæde af den kasse Rye Porter jeg fik foræret fra Ugly Duck for et par år siden. Øllene så dagens lys i marts 2015, og jeg fik kassen foræret omtrent da de gik på dato i september 2016. Siden da har jeg med jævne mellemrum tjekket ind og set til, hvordan Rye Porterne har smagt og hvordan de har udviklet sig. Det har mere eller mindre været en fryd siden jeg fik kassen overdraget og indtil nu, men nu virker det til, at tiden i en alder af fire år er ved at løbe fra dem.

Rye Porter er, når man piller den af hylden i butikken, en øl med en forholdsvis markant smag, lidt spids om du vil og med et ganske pænt præg fra rugen. Som tiden går og øllet langsomt mildnes, der smager den dog mere og mere som en rundet brunkagedejsporter – og det er ment som en ros. Én blød og velkommende øl, med et rundt og velsmagende præg af bløde krydderier. Det spidse gik af øllen omkring toårsalderen og siden da har alt været godt, altså indtil nu.

Smagen af en lagret sort øl, der er ved at falde sammen er en vandet affære. Branket og vandet. Og smagen af den seneste Rye Porter jeg har indtaget, er derfor også langt mere markant end de mange Rye Portere, der har ført op til denne. Helt sikkert har den uventede skarpe smag også spillet negativt ind på min oplevelse, da jeg forventede noget andet, men smagsoplevelsen jeg blev efterladt med, var ikke det store sus, heller ikke med overraskelsesfaktoren.

Egentlig er Rye Porter ikke helt kraftig nok til at blive smidt i kælderen. Lærebøgerne siger minimum 8%, hvis en øl skal gemmes af vejen, etiketten på Rye Porter siger 7,8%. Der kan naturligvis være udsving i alkoholstyrken på brygget i begge retninger. Selvfølgelig skal de resterende Rye Portere smages, dels for at se om det virkelig er forfaldet, der har sat ind, dels for at se, hvad der sker på den anden side smertegrænsen for holdbarheden. Noget siger mig dog, at endestationen er nået. Turen hertil har dog været helt forrygende.

Stovts nytårstale 2018

Så kom det så vidt: 2018 er blevet drukket ud, og der er nu blevet tid til at knappe op for 2019 og se, hvad der kommer i glasset.

Om et par uger fylder Stovt 10 år. Det er en voldsom alder i ølverdenen. Normalt gemmer jeg taksigelserne væk i bunden af nytårstalen, men det synes på sin plads at trække dem op i toppen denne gang, og sige et stort tak til alle, der igennem årene har fulgt med og bidraget. Tak til jer, der læser med - tak til jer, der gider bidrage til debatten – og tak til alle de bryggerier, der igennem årene har bidraget med svar, indbydelser, tid, tålmodighed, øl og imødekommenhed. Det kan efterhånden lyde som en slidt joke fra en gammel ridset plade, men det havde ikke været det samme uden jer.

2018 blev på mange måder et realiteternes år. De økonomiske realiteter har året igennem fyldt godt op i landskabet. De stores opkøb er ikke længere bare overskrifter, men en virkelighed man kan prøve/vælge at forsøge at navigere rundt i. Indslev/Ugly Duck gik konkurs og ved et tilfælde fulgte flere i ugerne der fulgte. Timingen var et tilfælde, at vi kommer til at se flere konkurser, ser jeg mere som starten på en ny virkelighed. For romantikken er død. Bryggerier er ikke længere bare en hyggelig brygger og noget godt øl, det kan være ligegyldigt, hvis ikke det kan omsættes til en økonomisk funktionel virksomhed. Vi kommer til at se flere opkøb, vi kommer til at se mere ”fake craft” og vi kommer til at se flere konkurser. Vi kommer også til at se grænserne mellem det rigtige og det forkerte blive udvisket yderligere, og vi kommer til at forsætte debatten om, hvad der overhovedet er rigtigt og forkert, og om det ikke kan være lige meget, bare øllet smager godt.

Jeg ved ikke om jeg tør spå om det, men jeg håber i hvert fald på, at hypehysteri og kravet om nyt, ny, nyt langsomt begynder en afvikling i løbet af det næste år. Ingen køber alligevel længere præmissen om, at alle nyheder er det nye sort – hvilket jeg også synes er blevet tydeligt i bryggeriernes måde at lancere deres nye øl på. Der er helt sikkert blevet skruet ned for superlativerne, caps lock og udråbstegnene. Ratebeer synes også under afvikling, sidens synlighed og relevans har for længst peaket, og ingen lader sig længere imponere når nogen passerer et milemærke og har smagt 10-20-30.000 øl. For vi ved efterhånden godt, at enten er øllene smagt i latterligt små mængder, eller alternativt, hvis de er smagt i mængder, hvor de reelt kan smages – så burde vedkommende tage sit familieliv, sit helbred og sine prioriteter her i livet op til overvejelse. Nyheder skal der nok blive ved med at komme, men jeg tror, at det der bliver droslet ned. Jeg kan næppe være den eneste, der savner engang imellem at se noget godt og genkendeligt på boardet. Det andet er en fiktiv jagt på ingenting, der havde sin tid - ligesom Pokemon Go.

Det har længe været sådan, at skulle jeg have dansk øl, der faldt i mine smagsløgs smag, så har det været øl, der på den ene eller anden måde udsprang fra København og omegn – Dry & Bitter, Amager, Gamma und so weiter. Men nu hvor Bad Seed Brewing er blevet et fysisk bryggeri lige syd for klisterkanalen, og Åben i højere og højere grad markerer sig (jeg har endda hørt, at de var runner up og fik rosende omtale da Stovt kårede årets danske bryggeri 2018), der er jeg spændt på at se, om det vil ændre sig og om flere vil følge. Det åbner i hvert fald op for en modernisering af smagsløgene ude omkring, når det lokale bryggeri har øl på tankene, der eksempelvis er sure, sorte og en del af the haze-craze. Og hvor jeg dog håber, at disse bryggerier med et mere ”moderne” udvalg bliver godt modtaget lokalt, så der kan skabes grobund for at ”lokalt øl” i provinsen er mere end middelmådige Brown Ales, Stouts og hvedeøl. Det er i hvert fald en udvikling jeg støtter op om.

2018 blev også året, hvor Thisted måtte afgive tronen som årets danske bryggeri. Selvom DØE har udviklet på kåringen, så er det langt fra i mål. Det er ikke lang tid siden, at emnet blev berørt i en klumme her på Stovt, men budskabet er for vigtigt til ikke at gentage: Indret nu f#r h#lv#d# den kåring, så den har relevans og så vinderen er begrundet - alt andet er en ligegyldig popularitetskonkurrence.

Og det var det. Et år er blevet lukket ned og et nyt folder sig nu ud foran os, og som altid når et nyt år starter op, så er det med et håb fra Stovts side om, at det bliver året, hvor vi får en bedre ølpresse. Endnu en gang tak fordi du gider læse med – og som altid, hvis der er noget du savner på Stovt, hvis du har opfordringer, idéer, kritik, ris eller ros, så kom med det. Inspiration og stof til eftertanke er altid meget velkommen.

Godt nytår

Martin/Stovt

Klummen 30: Indslevs genopstandelse

Jeg kan ikke være den eneste, der er lidt loren ved at Vestfyen har overtaget Indslev Bryggeri og Ugly Duck. Det er selvfølgelig umiddelbart glædeligt, at patienten overlevede selvom respiratoren flatlinede i et par dage, men jeg kan ikke være den eneste, der går og venter på, at menene viser sig.

For Indslev Bryggeri var økonomisk syg, og at genstarte det på eksakt samme måde vil ikke fjerne den manglende rentabilitet. Eller vil den? Et drømmescenarie vil være, at Vestfyens kommer til at give adgang til et bedre distributionsnetværk og måske billigere råvarer. Og i og med at Indslev Bryggeri er købt som konkursbo, vil der også være et negativt økonomisk efterslæb, der ikke længere eksisterer og der derfor ikke skal svares for. Så måske det vil kunne køres videre uden ændringer.

Men!

Det er alligevel med en underlig smag i munden, at jeg betragter det genopståede bryggeri. Selvfølgelig er der hele big beer-tingen, der skræmmer, men er Vestfyens reelt big beer? Vestfyens er i hvert fald discountøl, eller hvis jeg skal flink, så er deres specialøl produceret til de prisbevidste.

I forhold til Vestfyens størrelse, der tror jeg nu ikke Indslev Bryggeri er blev købt for at skulle producere discountøl. Det vil ikke være rentabelt i forhold til, hvad de selv vil kunne gøre det for. De to brands Indslev Bryggeri og Ugly Duck rammer heller ikke umiddelbart ned steder i sortimentet, hvor Vestfyens i forvejen er overrepræsenteret. Men min frygt er, at det ikke bare bliver business as usual.

Kunne man ikke godt forestille sig, at Ugly Duck-øllene fik pillet en smule ved opskrifterne, så de ville ramme et prisleje, der gjorde dem nemmere at afsætte til supermarkederne, som jeg gætter på er Vestfyens foretrukne slagmark. Eller hvis man bibeholder specialbutikkerne som salgskanal for Ugly Duck, så trække dem ned, hvor de kan fungere som et modtræk til eksempelvis Kissmeyer-øllene fra Royal Unibrew, men så igen: Vil specialbutikkerne have øl, der nu reelt bliver produceret af Vestfyens? Spørgsmålene er mange, og kun tiden har svarene. Jeg håber det bedste, men frygter det værste og tror ikke på at alting bliver som før, men hvem ved.

Nogle døde vender tilbage – nogle som zombier og en enkelt af dem som frelseren. Tiden vil vise, hvad vi ender med at stå overfor.

Nekrolog (måske): Indslev Bryggeri

Det kan virke voldsomt at skrive nekrologen når patienten endnu ikke er afgået ved døden, men uden at være hverken læge eller økonom, så mistænker jeg, at prognosen for Indslev Bryggeri ikke er god. Sidste chance for at fremskaffe den fornødne kapital er sat til slutningen af næste uge, men med et efterslæb af røde tal, der frygter jeg, at løbet er kørt.

Indslev Bryggeri og især Ugly Duck har fyldt rigtigt meget på Stovt. Og igennem årene har bryggeriet udvist stor venlighed og imødekommende når jeg er kommet med forespørgsler og spørgsmål. Derfor forbander jeg også nyheden om Indslev Bryggeris konkurs langt ind i helvede. Siden Ugly Ducks fødsel har adressen ude på Store Landevej rummet Fyns i min optik bedste bryggeri, hvor man har fået at skabe gode øl, følge med tiden og især de senere år, at skabe nogle IPAer, der gav baghjul til det meste: Pale Ryeder, Kinky Cowboy m.m.

Der er sikkert flere grunde til, at det er endt her. Pilen for hvedeølssalg mistænker jeg ikke har været opadgående de senere år, og det prisleje Indslevs Bryggeris øl lå i, er den samme tyvekrone som de store bryggeriers mikrobryg ligger i. Ugly Duck syntes også at have et famlende år for et par tilbage, hvor det ikke helt virkede til, at man vidste, hvad man ville med brandet, men det kom man da i den grad efter.

Måske er Indslev Bryggeri det første markante offer på det danske marked for de store bryggeriers indtog i mikrobryg-segmentet? Deres hvedeøl har i høj grad skulle slås om de samme hyldemeter som dem ude i butikkerne. Måske har det været for smalt med et brand kun med hvedeøl? Måske var den nye serie med både APA, IPA og Blonde, der blev lanceret i forsommeren, et tegn på det? Måske var Ugly Duck bare godt, men ikke salgbart? Måske? Måske? Måske?

Konkursen kan der desværre sættes et udråbstegn efter. Selvfølgelig håber jeg at helten på den hvide hest (og med den store pengepung) kommer ridende i sidste sekund og redder, men jeg tror det er tvivlsomt. Måske bliver bryggeriet solgt som en samlet pakke og noget nyt blomstrer op. Måske skilles bryggeriet ad og stumper, udstyr og andet ryger hver deres vej.

Jeg kommer til at savne Indslev Bryggeri, og jeg kommer til at savne Anders Busse Rasmussen som figur, hvis det betyder hans exit fra branchen. I et miljø og en branche, hvor ingen rigtigt taler højt og udgangspunktet er, at alle er venner, der evnede han, at bidrage med holdninger, at turde tale folk imod og at tale lige ud af posen. Det vil blive savnet.

Fingrene er krydsede lidt endnu for at det skal lykkes, hvis ikke, så tak til Indslev Bryggeri og folkene derude – I gjorde en forskel på den danske ølscene.

Nyt øl fra Ugly Duck slippes fri lørdag

Ugly Duck Brewing Co. har i morgen release på tre øl hos Mikkeller Bar & Bottle Shop i Odense. Det bliver to øl på fad og en enkelt på flaske.

• Ugly Duck Pale Ale 5% - Bliver tappet i dag, brygget med Mandarina Bavaria, Rakau og Simcoe.
• Ginger Sour 5,2% - Hvedeøl med ingefær. Har fået seks måneders sekundær fermentering med vildgær og mælkesyrebakterier på rødvinsfad.
• White Rabbit Still Alive 7,5% - White IPA flaskegæret med Brettanomyces bruxellensis. Upasteuriseret. 

Der åbnes op klokken 12 og begivenheden findes på Facebook her.

Anders Busse Rasmussens tale ved DØEs generalforsamling 24. marts 2018

I forbindelse med Danske Ølentusiasters generalforsamling lørdag d. 24. marts holdt Anders Busse Rasmussen fra Indslev Bryggeri/Ugly Duck Brewing en tale til de fremmødte på generalforsamlingen. Forinden havde han modtaget prisen for en af sidste års ølnyheder for Kinky Cowboy. Stovt har fået lov til, at bringe talen i sin helhed.

Det er en spændende tid vi lever i, men ølmæssigt er det også en brydningstid.

Det er spændende, at der kommer så mange nye øl på markedet, at der kommer så mange nye bryggerier - store som små, og det vælter frem med festivaler og andre ølarrangementer.

Det er paradoksalt nok også præcis de ting, der gør det ekstremt udfordrende at være bryggeri i øjeblikket.

Konkurrencen er ekstrem, og alle kneb gælder. Når store bryggerikoncerner nu pludselig begynder at producere ”specialøl” efter i 20 år at have ligget fuldkommen i dvale i deres innovationsafdelinger, så er det ikke fordi, de pludselig er blevet nyforelskede i øllets verden, så er det fordi, at de vil vinde markedsandele tilbage fra de små bryggerier.

I alt det her kan det til tider være meget svært at blive klog på hvor DØE står. Hvad jeres holdning er. Hvad er jeres standpunkt? Hvad er jeres udgangspunkt? Det kan være meget svært at se en rød tråd når man ser på jer udefra.

Det har ført til kritik - også fra mig. Jeg har netop kritiseret det jeg ser som den manglende linie, og manglende konsekvens der af og til er mellem ord og handlinger. Min kritik er blevet besvaret med at DØE går ind for mangfoldighed. Man støtter ikke nogen bestemt, eller en bestemt gruppe - men mangfoldigheden.

Det er for så vidt et sympatisk og ædelt princip, men når ordet mangfoldighed bliver brugt på den måde som det kommer til udtryk i jeres handlinger, så kommer det til at betyde volumen, mængde. Mangfoldighed kommer til at betyde, jo mere jo bedre, jo flere jo bedre.

På det seneste har vi for eksempel kunne læse i rigtigt mange medier, hvor fantastisk det er at der kom 1600 nye øl sidste år, og hvor vidunderligt det er at vi nu er oppe på 200 bryggerier. Det bliver brugt som udtryk for, hvor forrygende det går i den danske ølbranche.

Men hvis 1600 ølnyheder er så fantastisk, hvad så med 3000? Er det så dobbelt så godt? -og hvad med 6000 ølnyheder.?

Hvis 200 bryggerier er vidunderligt, hvad så med 400? - eller hvad med 800? Er vi så allesammen kommet direkte i ølhimlen? Det vil nogen måske mene - jeg er ikke så sikker.

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om ikke al den fokus på mangfoldighed - altså jo flere jo bedre - kan ende med at modarbejde DØEs egne interesser? Jeg spørger mig selv om 1600 nye øl virkelig er et udtryk for en sund branche i fremgang, eller om det i virkeligheden er et sygdomstegn? Måske er det et udtrykt for desperation - en kamp for at holde sig relevant. Har du ikke noget nyt, så er du uinteressant og glemt i morgen, uanset hvor godt det øl du laver så end er.

Blandt andet med den pris jeg står med her i hånden hylder DØE det nye. Det nye er spændende, det nye er godt. Prisen er i sin tid stiftet for at stimulere de danske bryggerier til udvikling og innovation - til at udvikle flere spændende nye øl.

Kan vi ikke blive enige om at det mål er nået? - så godt og vel endda! Virkeligheden har for længst overhalet selve formålet med denne pris. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det ikke er på tide at begynde at hylde det gode i stedet for det nye?

Ølnyhederne skal nok komme uanset hvad! Men ville det ikke være helt fint, hvis der nu kun kom 1000 nye øl om året, hvis de så til gengæld i gennemsnit var lidt bedre end året før? Det tror jeg vi alle ville vinde på. Ølentusiaster såvel som bryggere.

Jeg tænker på om ikke det er på tide at udskifte mantraet om mangfoldighed for enhver pris, med et nyt mantra: BÆREDYGTIGHED.

Ikke bæredygtighed i en miljømæssig forstand, det skal vi nok selv klare som bryggere. Mange laver øko-øl og øl er i forvejen en fødevare med et meget lavt carbon footprint.

Nej jeg tænker på bæredygtighed for den danske ølbranche - den danske ølverden - som helhed.

Bæredygtighed kræver høj kvalitet: uden høj kvalitet mister vi det momentum øllet har i øjeblikket, og vi taber i endnu højere grad kampen mod vinen.

Bæredygtighed kræver fair adgang til markedet: Det skal være øllets kvalitet der er afgørende, ikke størrelsen på bryggeriets økonomiske muskler.

Bæredygtighed kræver ærlighed i markedsføring og storytelling: Der er alt for meget bullshit derude - det skader vores allesammens troværdighed når nogen fanges i snyd og alt for kreativ markedsføring.

Bæredygtighed kræver mindre fokus på pris: Når man følger med på jeres forskellige Facebook sider og grupper, kan man af og til blive i tvivl, om i er en forening for ugens bedste tilbud, eller om i rent faktisk er den forbrugerpolitiske organisation, der ønsker at fremme øllet som helhed, som i siger I er.

Bæredygtighed kræver fokus på det gode - ikke det billige: hvor findes det gode øl? Hvor kan man få det friske øl? Hvor gør man noget særligt ud af øllet - har særligt fokus på det? Hvad enten det er en lille specialforretning, et supermarked, en bar eller en restaurant.

Det er jeres jubilæumsår i år. Det er imponerende hvad i har opnået - det er lidt af en bedrift. Men ølverdenen er radikalt andeledes i dag end for 20 år siden, og jeg tror det er afgørende for jer, at I tilpasser jer den virkelighed vi lever i i dag, og det gøres ikke med en mindre justering eller en opdatering af jeres strategiplaner. Der skal mere til.

Jeg har lagt mærke til at reaktionen på kritik af jer nogen gange bliver slået hen med, at det bare er blevet moderne og trendy for bryggere at hakke på Ølentusiasterne. Intet kunne være mere forkert - I må have højere tanker om jer selv!

I betyder noget! I gør en forskel! Jeres meninger har vægt! Det er derfor vi gider kritisere jer når vi mener I tager fejl - når vi er uenige. Ellers kunne vi jo bare være ligeglade.

I er sindsygt vigtige for den danske ølverden - det er derfor jeg står her i dag og har brugt tid på at skrive mine tanker ned til jer - det er derfor jeg regerer på jeres meninger og holdninger - det kommer af kærlighed, af samhørighed - af det skæbnefællesskab vi deler.

Lad os sammen tage hul på de næste 20 år, lad os samarbejde og i fælleskab kæmpe for bæredygtighed i den fantastiske danske ølverden!

Tillykke med jeres jubilæum, og endnu engang tak til alle jer der har stemt på os.

Fortsat god generalforsamling.

Samarbejdsbryg mellem Ugly Duck og Mikkeller

I forbindelse med åbningen af Mikkeller Bar i Odense er Mikkeller gået sammen med Ugly Duck Brewing om at brygge en øl, der vil blive lanceret på barens åbningsdag 17. marts. Opskriften er blevet til efter en længere kommunikation mellem Mikkeller og Ugly Duck, hvor man er nået frem til opskriften på det, der gerne skulle blive til en Double-NEIPA.

Double IPAen er blevet tørhumlet af tre omgange med henholdsvis Simcoe, Citra og Equinox, Simcoe er samtidig også blevet brugt som bitterhumle, dog er der blevet udvist mådehold ved tilsættelsen af denne. Mådehold kan man derimod ikke sige, at der er blevet udvist, når der tales om humlesætningen som helhed. Humletilsætningen er 50g pr. liter øl, hvilket gør den til den klart mest humlede øl, der nogensinde er blevet brygget hos Ugly Duck.

Planen er, at øllen tappes på bryggeriet dagen før åbningen af baren og får sin debut ved åbningen. Er man ikke I Odense ved åbningen af Mikkeller Bar, kan man i det københavnske glæde sig over, at den den samme dag frigives på Tribeca / Ugly Duck.

Gæsteklummen 03: Carina Larsen (Indslev Bryggeri) - Om at være kvinde i ølverdenen

Da Ugly Duck for et par uger siden lavede tap takeover på Storms Pakhus faldt jeg i snak med Carina Larsen fra bryggeriet. Det endte med en invitation til at bidrage til Stovts række af gæsteklummer, og Carina har væet så venlig, at kvittere med den nedenstående tekst om at være kvinde i ølverdenen.

Om at være kvinde i ølverdenen.

Skrevet af Carina Larsen, 24år, ansat ved Indslev Bryggeri siden sommeren 2017. Nyuddannet Cand.merc. Marketing, Globalization & Culture, og har i den forbindelse skrevet faglige opgaver omkring den danske og globale ølbranche.

Jeg skriver denne tekst for at gøre opmærksom på at midt i den stigende udvikling inden for specialøl, er det som om kvindernes rolle er blevet gemt lidt væk. Hvis man googler: ’Kvinder i den danske ølbranche’, vil det første søgeresultat skrive: ’Den danske ølbranche’ – Mangler: Kvinder.

Set i det historiske bakspejl var det trods alt kvinderne der, inden den store industrialisering, bryggede øl til de hårdtarbejdende mænd rundt omkring på gårdene. Men overraskende nok er der ikke mange i min generation, der faktisk er klar over den store rolle, som kvinderne har haft i den danske ølkultur. Det kan måske være, det er derfor at stereotypen om at øl-nørder kun kan være mænd, lever i bedste velgående?

Jeg er en af de få unge kvinder der elsker specialøl. Hvor mine veninder køber tøj i spandevis, eller dyre designermøbler, bruger jeg mine penge på specialøl. Ja, vi er nok en sjælden race i det danske landskab, men vi eksisterer! Jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke kan alle de forskellige humletyper på fingrene og jeg mangler måske også lidt viden omkring de forskellige bryggeprocesser – men jeg ser bestemt mig selv som en øl-nørd.

Når jeg fortæller om min passion for øl, er der overraskende mange, der ikke tror på mig i første omgang. De stiller mig ofte spørgsmål såsom: ”Hvorfor lige øl?!”, ”Nå okay, det troede jeg ikke kvinder kunne li?!” Hvad er der ikke at kunne lide ved øl?! Det smager jo så fantastisk! Jeg ved ikke om det er på grund af min alder eller mit feminine køn, at folk ikke tror på mig i første omgang. Om det skyldes mit overforbrug af neglelak og brug af make-up, der måske giver udtryk for at jeg foretrækker en fancy flaske vin? Men nej tak! Jeg foretrækker en mørk og fyldig øl, med spark på  og noter af kaffe og chokolade!

Jeg har inden for de seneste år gradvist beskæftiget mig mere og mere med øl og fået en lille fod inden for den skønne branche, som jeg nu synes det er, men jeg har aldrig synes, at det har været nemt som ung kvinde.

En del kvinder har præget ølbranchen inden for de seneste år, og jeg finder det fascinerende at følge kvindernes ’comeback’ i den branche og kultur, som vi i tidernes morgen har været med til at skabe. Jeg håber, at vi på længere sigt kan eliminere ord som ’kvinde-øl’ og stereotypen om, at kvinder ikke kan være øl-nørder – For vi eksisterer!

Og nu hvor det er kvindernes kampdag er det måske passende med at slutte denne tekst af med:

Vi er kvinder, der hellere vil have et beer-closet, frem for et walk-in closet!!

Vi er kvinder, der værdsætter godt håndværk, frem for en fancy etiket!

Vi er kvinder, der drikker mørkt øl!

Vi er kvinder, der faktisk har forstand på øl!

Vi er kvinder, der elsker øl!

Q&A 2018: Ugly Duck Brewing Co.

Stærkt inspireret af svenske Beernews.se skyder Stovt 2018 i gang med en hurtig spørgerunde til de danske bryggerier. Denne gang er det Anders Busse Rasmussen, der svarer på vegne af Ugly Duck Brewing Co.

1: Hvad var det bedste ved 2017 for bryggeriet? 

Mit markedsføringsgen siger Kinky Cowboy. Men den største oplevelse var for mit vedkommende at vi fik lov til at være med på MBCC. Jeg tror det er de færreste almindelige gæster og andre der gør sig noget begreb om hvilket kæmpe arrangement Mikkeller stabler på benene i hele København i den uge, alt det der foregår bag scenen og hvilket gigantisk logistik og planlægnings projekt det må være. Jeg mener vi er ret privilegerede i DK at vi har en organisation som dem, der på den måde bidrager positivt, og løfter hele ølscenen i Danmark.

2: Hvad bliver det vigtigste for bryggeriet i 2018? 

Vi knokler hele tiden hårdt for konstant at hæve vores niveau, og det vil vi blive ved med. Vi vil være en fast del af ølsuperligaen i DK.

3: Hvor meget øl producerede I i 2017 og kommer I til at producere mere eller mindre i 2018? 

Vi bryggede en del i 2017, og håber og forventer at brygge en lidt større del i 2018.

4: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2018? 

Markedet er meget turbulent i øjeblikket, og jeg tror det bliver vigtigt at forsøge at finde sin plads i den nye virkelighed som kommer til at gælde fremover.

5: Hvem var Danmarks bedste bryggeri i 2017? 

Jeg kan ikke sætte navn på et enkelt bryggeri, men der er en gruppe på en 4-5 bryggerier der ligger i et niveau for sig selv. De ved selv hvem de er.

6: Hvad var den bedste danske øl i 2017? 

Igen, det er en diskussion jeg egentlig ikke gider deltage i. Jeg synes at den slags må man lade nogle andre end bryggerierne afgøre. Hvis det da overhovedet absolut skal afgøres.

Årets nye danske øl 2017

Det tog lang tid før en mulig kandidat til årets danske øl meldte sig, men på sommerens ferie til Fanø meldte der sig endelig en værdig aspirant til titlen. Mango Mussolini blev i løbet af den uge opholdet varede drukket dagligt og også hjembragt til det fynske. Mango Mussolini er øl når det er bedst. En underspillet øl, hvor alt balancerer og man uanset, hvor hårdt man prøver, ikke formår at blive træt af den, men sagtens kan drikke en håndfuld i streg. Alle kan skabe noget ekstremt, men når man sætter drinkability som målet og lykkes med det, så er det ølbrygning ophøjet til en kunstart. Jeg håber Fanø Bryghus holder fast i Mango Mussolini og lader den blive en del af det faste sortiment. 

Trods den megen rygklapperi, så må Mango Mussolini nøjes med en lille sølvpokal, der indikerer at selvom det var virkelig godt gået, så gik den ikke hele vejen hjem. Mango Mussolini er en stensikker toer på Stovts liste over årets nye øl, men for at finde årets #1 skal vi knap så meget mod vest. 

Det har på mig virket som om, at Ugly Duck de senere år ikke helt har vidst, hvad retning brandet skulle i. Stille og roligt virker det dog som om, at man igen er begyndt, at arbejde sig i retning af et velfungerende fikspunkt i horisonten, hvor en blanding af de bundsolide øl, der for mig er kernen af Ugly Duck, kommer til at blande sig med fade, surt og sort, og en vedvarende flirten med de stilarter, der måtte være oppe i tiden. 

Ugly Duck ramte med Undertoad lige ind i kernen af det jeg synes definerer Ugly Duck, men det var med Kinky Cowboy, at man perfektionerede det i sådan en grad, at det udløser den højest mulige podieplacering i kampen om at skabe årets nye danske øl.

Kinky Cowboy var tænkt som en fusion af amerikansk West Coast IPA og New England IPA. Det etablerede og det nye. Jeg er på ingen måde stilartsrytter og giver egentlig ikke to fucks for, hvor i IPAregisteret Kinky Cowboy giver udslag. For mig er det vigtigste, at den balancerer helt og aldeles og totalt. Lytter man til musik kan man tåle langt højere volume når lyden ikke forvrænger. Det er det samme her. Intet er overdrevet og intet er overgjort, men der er rigeligt af det. Jeg har nydt hvert et glas jeg har fået af den siden den blev lanceret og som det var tilfældet med Mango Mussolini og Fanø Bryghus, så håber jeg, at Ugly Duck vil beholde Kinky Cowboy i sortimentet.

Klummen 24: Folkemængdefinansiering

Crowdfunding er stille og roligt ved at blive en del af den danske ølbranche. Tidligere har blandt andet People Like Us og Vestslesvigsk Bryghus benyttet sig af det, og året ud har Ugly Duck og Bryggeriet Djævlebryg gang i hver deres indsamlingskampagne for at skaffe penge til henholdsvis et surølsprojekt og en genoptagelse af produktionen. 

Crowdfunding er et stærkt markedsføringsværktøj, der giver mulighed for at involvere bryggeriernes kunder i langt højere grad end man normalt vil kunne gøre. Optimalt holder man dem løbende orienteret undervejs gennem projektets løbetid og skaber således en flok oplyste ambassadører for hvad end projekt man er i gang med at finansiere. Dette kræver dog også, at man er i stand til at leve op til den øgede interaktion, og evner at levere de incitamenter støtterne er blevet stillet i udsigt til gengæld for deres økonomiske støtte. 

Jeg støttede både kampagnerne fra People Like Us og Vestslesvigsk Bryghus. Hvor Vestslesvigsk Bryghus udviste god stil og kommunikationsevner hele vejen igennem og rundede af med personlig levering ved døren, der virkede det til, at projektet mere eller mindre døde for People Like Us da deres indsamling nåede slutpunktet. Der fulgte flere måneders forsinkelse i et kommunikativt dødvande før en kasse med seks ens øl dukkede op i stedet for den kasse blandede øl, der var stillet i udsigt. Min interesse for projektet døde dér. 

Seneste skud på den danske crowfundingscene er Coolship Brewing Company som jeg på mange punkter synes er interessant sat op. Når man læser sig igennem salgsteksten på Indiegogo så virker det alt sammen meget bekendt. Er man den mindste smule velbevandret i de danske bryggerier, så tager det heller ikke længe før det går op for én, at det er forhistorien til Munkebo Mikrobryg man sidder og læser. Jeg finder det derfor påfaldende, at navnet Munkebo Mikrobryg ikke optræder nogle steder. For hvad det måtte være værd, så vil bryggeriet i den brede befolkning blandt andet været kendt som tidligere vinder af årets danske øl og årets danske bryggeri. Hvorfor benytter man sig i lanceringen af Coolship Brewing Company så ikke af den synergieffekt man vil kunne opnå ved at koble det nye projekt til Munkebo Mikrobryg? 

En af forklaringerne kan være den negative presse Munkebo Mikrobryg har fået i forbindelse deres dårlige økonomi, der i sommers truede firmaets fremtid. Indskudt bemærket er det endnu ikke offentligt kendt om man har fået en ny investor ind, men det virker ikke til det. Ifølge en artikel hos Fyens Stiftstidende kommer Coolship Brewing Company til at være uafhængigt af Munkebo Mikrobryg. Med tanke på Munkebo Mikrobrygs dårlige økonomi er det svært ikke at blive ramt af tanken om Coolship Brewing Company er ved at blive kørt i stilling som et nyt bryggeriprojekt for Claus Christensen, hvis og når Munkebo Mikrobryg ikke længere har kapital til at blive drevet videre. 

Incitamenterne hos Coolship Brewing Company er også nogle underlige størrelser. For 65€ (cirka 480dkr) kan man få sit navn på listen over støtter. For de samme penge kan man hos Djævlebryg hente otte Pride of Nekron, og hos Ugly Duck er man en tyver fra at kunne veksle sin støtte til to fadlagrede øl og et medlemskab af First Taste Club. Selv om der selvfølgelig er renhjertede sjæle derude, der ønsker at støtte økonomisk op om projekter for projektet eller projektafsenderens skyld, så bygger crowdfunding primært på en noget for noget filosofi, hvor man får igen i forhold til, hvad man støtter med. 

Skal man have noget igen hos Coolship Brewing Company, så skal man slippe minimum 195€ (Cirka 1.450dkr) for at få fyldt en to-liters growler op ti gange. Det kan man få hos bryggeriet eller hos en af deres ”stations”. Eftersom ingen ved, hvor disse ”stations” kommer til at ligge, så risikerer man hurtigt at komme til at købe katten i sækken, hvis man ikke jævnligt har ærinder på egnen syd for Kerteminde. Hvis støtterne ikke kan komme nemt og bekvemt til deres incitamenter så er der ingen idé i at støtte. Og hvor mange vil gide køre de eksempelvis 15-20km fra Odense og tilbage igen ti gange for at hente øl? 

Hvis en crowdfundingkampagne skal nå i mål, så skal incitamenterne give økonomisk mening for støtterne, der skal føle at de får noget for deres penge. Optimalt skal crowfundingens mål også være opnåeligt. Alle foretrækker at være en del af en succeshistorie. Lige nu er alle de tre igangværende crowdfundingkampagner et stykke fra deres mål. People Like Us nåede heller ikke i mål, mens det lykkedes for Vestslesvigsk Bryghus, der dog også havde det klart laveste mål af de fem kampagner. Hvilket også viser, at der stadig er grænser for, hvor stor en finansiering man kan opnå på denne måde. 

Stovt tror, at vi kommer til at se langt mere crowdfunding i ølverdenen fremover, og byder dem velkomne. Det vil åbne op for nye projekter, og forhåbentligt også bidrage til et øget oplysningsniveau blandt ølforbrugerne, i takt med at flere og flere forhåbentlig støtter op om disse projekter.

Ny IPA fra Ugly Duck

Ugly Duck har en ny IPA ude. Navnet er Ugly Duck Kinky Cowboy IPA, og den er ifølge bryggeriet en fusion af amerikansk West Coast IPA og New England IPA. Lys og kantet som en West Coast IPA, masser af frugtig bitterhed og uklar/hazy som en New England IPA. Kinky Cowboy holder 6,5% og tager sit navn fra den texanske sanger, politiker, forfatter m.m. Richard ”Kinky” Friedman. Den er humlet med Amarillo og El Dorado. Begge humletyper deler navn med byer i Texas og ud af det sprang idéen om at opkalde den efter Kinky Friedmann. 

Kinky Cowboy er tappet tirsdag i denne uge, kommer i første omgang kun på fad og kan opleves på Copenhagen Beer & Whisky Festival, der starter i dag, samt Christian Firtal i Odense. Flere steder skullle være på vej.

Pale Ale Festival 2017: Premiere på NE-IPA fra Ugly Duck

Der tælles stadig ned mod næste uges Pale Ale Festival på Christian Firtal, og i dag kan der berettes om en nyhed fra Ugly Duck, der næste vil kunne opleves på PAF, men også til Mikkeller Beer Celebration Copenhagen, hvis man er på de kanter.

Undertoad er Ugly Ducks bud på en 7% New England IPA. Brygget med Citra, Simcoe, Mosaic og Ekuanot, og derefter tørhumlet med mere end tre gange så meget humle som der normalt bruges til tørhumling på de kanter. På maltsiden er der brugt Pale Ale, hvede og valset havre. Resultatet er ifølge bryggeriet blevet en ”uklar, frugtig og bitter øl, lige præcis som typen foreskriver det.

Udover Undertoad kan man på PAF smage Obama og Amarillo/Citra fra Ugly Duck.

Seneste nyt fra Store Landevej.

Jeg greb for nylig fat i Mike G. Anderson for at høre, hvad De går og roder med hos Indslev Bryggeri og Ugly Duck Brewing ude på Store Landevej - og der sker en del! Stovt bringer derfor et opkog over, hvad der lige nu går ned hos downtown Indslevs største ølproducent. 

Først og fremmest er Ugly Duck ved at bringe et par gamle kendinge på banen igen, og man vil derfor snart kunne møde Højsaison og Simcoe & Chinook ude på butikshylderne igen. Det er efterhånden halvandet år siden, at Simcoe & Chinook sidst blev brygget. Der er også nyt på vej fra Ugly Duck, men det er stadig for tidligt til at løfte sløret for, hvad det helt konkret er. Mike lader svaret svæve for vinden ved at koge det ned til, at det bliver noget surt, noget bittert og måske noget frugtigt.

Samtidigt er dele af Indslevs sortiment ved at blive gjort økologisk. Foreløbig er Svane Hvede og Mørk Hvede økologiske, og fra næste bryg er Hvede IPA det også. Man håber, at hele Indslevs sortiment kan gøres økologisk med tiden, men der er nogle praktiske udfordringer, der skal ryddes af vejen inden da. Det gælder dels, hvilke rengøringsprocedurer man skal følge, fremskaffelse af de rette ingredienser i økologisk form og andre teknikker og teknologi. Til gengæld forventer man ikke, at Ugly Ducks sortiment bliver gjort økologisk, blandt andet umuliggjort af priserne på og tilgængelighed af økologisk humle. Eksempelvis findes flere af de nyere humletyper endnu ikke i økologisk form, og der kan gå mange år inden de kommer. 

Sidste år var Indslev/Ugly Ducks brygger Torben Steenholdt på et ti ugers uddannelsesophold hos Firestone Walker og deres subbrand Barrelworks, hvor han blev klogere på at arbejde med fade. Det har betydet, at Indslev/Ugly Duck har investeret i to foeders, og har opgraderet deres fadlagringsprogram. Dette er sket ved blandt andet at indrette et rum til fadlagring, hvor man kan opretholde den rette temperatur. 

Med Mikes ord, så har man på bryggeriet fået fat på ”en ordentlig røvfuld tønder” og de erfaringer Torben tog med fra USA er nu ikke langt fra at udmønte sig i noget drikkeklart øl, der ifølge Mike bliver en blanding af vilde, sjove og sofistikerede øl, der ikke bliver produceret store mængder af - ”Der bliver små mængder af de enkelte øl - typisk cirka 225 liter, og meget af det er tænkt til ølfestivaler i både ind- og udland”. Hvilket her i foråret blandt andet betyder Ølfestivalen, Mikkeller Beer Celebration og i den kommende weekend Stockholm Malt, Mad & Destillat. 

Noget tyder på, at der er rigeligt i pipelinen til, at det kan blive interessant at følge Indslev/Ugly Duck i år. Indtil videre er der stadig Miami Vice i køleskabet, men det skal blive godt at se Simcoe & Chinook igen, og møde alle de nye.

Vintage: Ugly Duck - Rye Porter/Imperial Vanilla Coffee Porter 2013

I det herrens år 2013 forsvandt to øl fra Ugly Duck ind i det mørke, der er Stovts ølkælder. Først for nylig så de dagens lys igen. De lignede sig selv, men folk der kendte dem siger, at de har forandret sig. 

Rye Porter og Imperial Vanilla Coffee Porter fra Ugly Duck var noget af det første jeg smed i kælderen da jeg begyndte at eksperimentere med at lagre øl. Selvom tre år i mørket ikke er voldsomt, så burde det være nok til at spore en vis forandring. 

Imperial Vanilla Coffee Porter synes ikke at være lagringsegnet. Den er blevet mere mellow og dæmpet i forhold til udgangspunktet, men det er som om kaffen og vaniljen ikke helt kan blive enige om, hvad de skal. Det udligner sig en smule mens øllen står, men mest af alt virker den som en øl brygget med kaffe tilsat noget af det gyselige sirup man fra tid til anden bliver tilbudt at få i koppen. Det er ubalanceret uden at være egentlig dårligt, men det store sus udebliver. 

Helt anderledes står det derimod til med Rye Porter. Skal man være helt stringent, så er den med sine 7,8% ikke egnet til lagring, men virkeligheden taler et helt andet sprog. Rye Porter er i udgangspunktet en forholdsvis groft skåret øl, man godt kan stikke sig en smule på. Efter tre år i kælderen åbenbarer den sig dog med en kæmpe mundfylde spækket med kaffe og letbrændte noter. Eftersmagen er et solidt skud mokka og mørk chokolade blottet for bitterhed, der langsomt fader ud. Karboneringen er behageligt tilstedeværende og hele oplevelsen er bjergtagende, men samtidig meget ukompliceret og ukompleks. 

Ovenstående flaske Rye Porter kommer til at stå som et af årets helt store øloplevelser. En behagelig, fyldig og venlig øl, der med sin voldsomme transformation virkelig overraskede positivt. Der står én til i kælderen. Jeg overvejer om den ikke burde afvikles mens den peaker.

Pale Ale Festival 2016

Femte til ottende maj går årets Pale Ale Festival på Christian Firtal ned. Fire dage med humlede øl i alle afskygninger og den eneste ølfestival jeg kan prale af, at have været til mere en enkelt gang. I sidste uge satte jeg mig ned med en danskvand og Thilde, der til dagligt huserer bag baren, og tog en snak om årets festival. 

Den gode nyhed er, at har man svært ved omstilling, så bliver man ikke udfordret det store i år. Mange af årets ændringer ligger i den praktiske afdeling, men der kommer alligevel til at ske små nye tiltag. Antallet af haner i teltet, bliver udvidet til 12, således, at der er 32 haner i spil. Der bliver i år kun sessionskift fredag og lørdag, til gengæld er programmet udvidet med en BBQ søndag. Poletsystemet forsætter som man kender det, og inspireret af andre festivaler indfører man i år vandposter, hvor man kan skylle glas. 

Der bliver i år brygget to øl specielt til Pale Ale Festival. Fra Amager Bryghus kommer Springtime in Tårnby, der udover at plagiere Carl Nielsen, er en Session IPA på 4,8%. Fra Ugly Duck kommer Obama, en APA på 4,8%, brygget med Magnum, Mosaic og El Dorado humle. Obama vandt ved det fynske mesterskab i håndbryg, og bag opskrifter står blandt andet Stefan Jørgensen, der arbejder som bartender på Christian Firtal. 

Christian Firtal har bevidst valgt, at skære i antallet af særbryg, da de tidligere har fyldt godt på ølkortet i tiden, der fulgte Pale Ale Festivalen. Til gengæld har det gjort det muligt, at bestille langt mere varieret ind i år. Der er bestilt over 100 forskellige øl ind, blandt andet kan man glæde sig til øl fra AleSmith, Brew By Numbers og Prarie Artisan Ales.

Sort nyt: To nye fra Ugly Duck

Da Stovt for et års tid siden gæstede Ugly Duck/Indslev Bryggeri, der blev det nævnt, at man på ønskelisten for fremtidige bryg, havde drømmen om at brygge en Farmhouse Ale. Spol et års tid frem, og drømmen er gået i opfyldelse.

Farmhouse Ale: ”I wish I had a little house out in the country”, Old MacDonald (or someone else) once sang. And on this farm, there was a beer. The beer you´re holding right now. We started out by brewing a bone dry saison before letting it hibernate during the winter on 23 hl wooden foudres with Brettanomyces. The Brett gives your tastebuds just the enough kick to remind you of how summer in the countryside was, how the first kiss from your loved one was, and so it´s all coming back to you now. We sincerely hope you enjoy it, it was pretty hard to do...

Malts: Pilsner, Pale Ale, Caramel + Raw Wheat 6,5% alc. IBU 30

Follow the White Rabbit: The Matrix! Timothy Leary! Jefferson Airplane! Alice in Wonderland! Free your mind, and the rest will follow! We freed our minds a long time ago, and don´t let conventions stop us. This beer for example – by no means a normal IPA. We brewed it with Citra, Amarillo and Azacca hops, used Brett yeast and a lot of wheat. It comes together in a fresh, dry and yet round, fruity bitterness. And perhaps your mind will be challenged a bit as you taste it. Enjoy...

Malts: Pilsner, Wheat, Caramel 7,0% alc IBU 45

Kort nyt

Ifølge jungletrommerne på Facebook, så har Ugly Duck samarbejdsbrygget med Fanø Bryghus, hvilket gerne skulle blive til en Vanilla Schwartzbier. Samme sted kunne man se, at Amager Bryghus har en ny fadlagret Imperial Stout på vej, der har tilbragt noget tid på Jamesonfade. Mikkel Borg Bjergsøe har givet et interview til Bierversuche, hvor man blandt andet kan blive klogere på årets CBC. Vestslesvigsk Bryghus har åbnet op for en ny omgang crowdfunding, der gerne skulle give råd til en håndfuld spanske rødvinsdfade, modydelsen er ikke overraskende øl. Endelig har Euroman et interview med folkene bag Himmeriget, der blandt andet er ejet af Jeppe Jarnit-Bjergsø. 

Og sporten...

Stovt nytårstale 2015

Det var så det år. 2015 har gjort sit, og reduceres til fortid når 2016 tager over lige om lidt. Det betyder samtidigt også, at det er blevet tid til eftertanke, og til både at kigge frem og tilbage. Da jeg scrollede ned igennem året på Stovt for at samle indlæg sammen til en årsopsamling, blev jeg glædeligt overrasket over, hvor aktivt et år det egentlig har været på Stovt. I mit hoved har jeg ikke lavet meget andet end at køre bloggen i et halvsløjt barselstempo, men sådan føles det nok når man står midt i det.

Jeg fik i løbet af året invitationer fra både Ugly Duck og Amager Bryghus om at komme og kigge med mens der blevet brygget med bryggere udefra. Derudover fik jeg på egen foranledning gæstet Det Lille Bryggeri, Abelgren & Ramvad og Rise Bryggeri, og af et par omgange var jeg også forbi Kunstbryggeriet Far & Søn, men der er jeg så privilegeret, at jeg må gæste når det passer mig.

Netop Kunstbryggeriet Far & Søn spillede en stor rolle i årets første korstog, hvor Stovts navn i bogstaveligste forstand kom på alle de andre ølbloggeres læber. Den øl vi i fællesskab bryggede i sommeren 2014 blev i januar sendt ud til en stribe ølbloggere for at blive anmeldt, og selvom anmeldelserne ikke fyldte noget på Stovt.dk, så var det rart at se, at noget der var blevet til som et con amore projekt, og i vores optik faldt godt ud, blev så positivt modtaget.

Jeg har en forestilling om, at tempoet bliver skruet ned på Stovt i 2016, men om det holder stik er det for tidligt at spå om. Mere af indholdet kommer i hvert fald til at rykke over på Facebook, hvor det giver mere mening at poste de små korte anmeldelser. Hvis de da ikke bliver samlet i temaanmeldelser, hvor flere øl samles under en fælles fane til en samlet anmeldelse. Dem er der i hvert fald et par stykker på vej af. Selv håber jeg, at se flere klummer, artikler og interviews på Stovt i 2016, flere bidrag til Poesibogen og Bryggeriloggen og der er da også allerede et par stykker under udarbejdelse.

Der står lige nu et par belgiske øl i mit skab (det er sjældent), der kommer til at være i centrum for en anden type anmeldelser, hvor jeg rykker ind i fremmed territorium og prøver at forstå noget jeg for længst har forkastet. Selv glæder jeg mig mest til den serie, der er i støbeskeen med arbejdstitlen ”Brewing with idiot”. Det er noget med at brygge øl, så meget vil jeg godt afsløre. Grundplanen er tegnet, men byggeriet skal lige i gang før der afsløres mere.

Det år vi tager afsked med, var året hvor de helt store for alvor begyndte at købe de knap så små, en udvikling det bliver spændende at se om rammer Danmark i 2016. Det bliver også spændende at se om CBC kan bevare sin status i ølfestivalcirkusset, når managen er blevet større, billetterne flere og antallet af tilstedeværende danske bryggerier noget større. Ikke et eneste ondt ord om de udvalgte danske bryggerier, men det gør måske nok festivallen mindre eksotisk for det danske publikum, omvendt kunne jeg forestille mig, at det det udenlandske publikum vil byde lidt lokalkolorit velkommen.

Der kom en del nye bryggerier på markedet i 2015, flere af de eksisterende etablerede nye brands og den udvikling tror jeg ikke stopper i 2016. I USA tromler antallet af bryggerier derudaf i et tempo, der synes ustoppeligt, men herhjemme tror jeg, at vi nærmer os en form for mætning, hvor flere af de eksisterende må se sig overhalet indenom af nye kræfter, der i højere grad er tilpasset den kollektive ølsmag, der er en organisme i stadig udvikling og ikke den samme som den var for fem eller ti år siden. Om det blot kommer til at betyde røde tal, eller om nogen kommer til at knække nakken på det, skal blive spændende at følge.

Det skal også blive spændende at se, hvordan To Øls øltempel på Nørrebro ender med at blive, om Mikkeller kan forsætte ekspansionen (og kommer der nye retninger?), hvilken plante Herslev putter i deres næste Mark-øl, om NNØ bliver dømt død, bryder igennem eller forsætter et liv i det skjulte, hvad Ugly Duck putter i deres store nye trækar, om Amager Bryghus igen lancerer 30.000 samarbejdsbryg, hvad Flying Couch får ud af, at have fået deres eget bryggeri, hvor mange nye bryggerier, der kommer og om det bliver året, hvor de går fra undergrund i deres gamle bibellager til et mere effektivt indrettet bryggeri med adgang til dagslys.

Et håb for 2016 er, at Danmark får en bedre ølpresse. Jeg kan blive gul og grøn af misundelse når jeg ser, hvad amerikanske ølblade og blogs kan diske op med af features, analyser, baggrundshistorier, artikler og ikke mindst kritik. Selvfølgelig skal der være plads til bloggenes anmeldelser og de har også deres berettigelse, og selvfølgelig kan Ølentusiasten ikke svinge med hammeren, når de som organisation helst skal kunne gå i seng med alle, men et eller andet sted derude må der sidde en eller flere, der kunne have lyst til at rykke ved noget og have nogle ambitioner på vegne af oplysningsniveauet omkring øl herhjemme.

Således kan der lukkes ned for 2015, og 2016 kan tage over. Tak til alle, der har gidet følge Stovt, kommenteret her eller Facebook, eller på anden måde brugt tid på de her sort/hvide sider. Tak til alle de mennesker derude, der har gidet bidrage til Bryggeriloggen og Poesibogen, tak til alle, der har taget sig tid til at besvare spørgsmål, tak til de bryggerier, der har inviteret, og til de, der har doneret øl til præmier eller min egen fornøjelse. Tak.

Som altid, hvis der er noget du savner på Stovt, hvis du har opfordringer, idéer, kritik, ris eller ros, så kom med det. Inspiration og stof til eftertanke er altid meget velkommen.

Tak for i år.

Martin/Stovt

Årets øloplevelse: Circle Jerk på fad

Der er flere friske bud på årests øloplevelse. Både besøgene hos Amager Bryghus og Ugly Duck for at overvære samarbejdsbryg er værd at fremhæve, men selvom det virkelige højdepunkt bare var en lille bølge på det store ølhav, så var det alligevel en af den slags oplevelser, hvor man bagefter kunne notere sig, at så fik man da prøvet det. 

Ved Christian Firtals Pale Ale Festival fik spoofbryggeriet Horrible People debut. Horrible People består af undertegnede og Alex fra Rock on Beer Blog. Vi havde før festivalen forhørt os om Christian Firtal være interesseret i at tage en øl ind fra et ukendt bryggeri, og det blev et ja. Valget af øl var nemt nok, for vi havde brygget Circle Jerk af et par omgange. Oprindeligt for at jeg kunne få en basisintroduktion til brygning, men vi holdt fast i den og rettede den til. På dagen hvor vi afleverede fustagerne var den fantastisk, frisk og med masser af svedne sokker fra Soriachien, men som man kan se i nedenstående rapport, så gik gassen altså af ballonen undervejs. 

Det var et hak i lakken, men ændrede ikke på glæden ved, at der faldt masser af skulderklap af undervejs og da vi efter et par timer fik at vide, at nu var den første fustage tømt, blev vi enige om, at helt slemt kunne det altså heller ikke være. Der er allerede nu planer for at kunne præsentere Circle Jerk øst for Storebælt i 2016, men mere om det senere.