Gæsteklummen 03: Carina Larsen (Indslev Bryggeri) - Om at være kvinde i ølverdenen

Da Ugly Duck for et par uger siden lavede tap takeover på Storms Pakhus faldt jeg i snak med Carina Larsen fra bryggeriet. Det endte med en invitation til at bidrage til Stovts række af gæsteklummer, og Carina har væet så venlig, at kvittere med den nedenstående tekst om at være kvinde i ølverdenen.

Om at være kvinde i ølverdenen.

Skrevet af Carina Larsen, 24år, ansat ved Indslev Bryggeri siden sommeren 2017. Nyuddannet Cand.merc. Marketing, Globalization & Culture, og har i den forbindelse skrevet faglige opgaver omkring den danske og globale ølbranche.

Jeg skriver denne tekst for at gøre opmærksom på at midt i den stigende udvikling inden for specialøl, er det som om kvindernes rolle er blevet gemt lidt væk. Hvis man googler: ’Kvinder i den danske ølbranche’, vil det første søgeresultat skrive: ’Den danske ølbranche’ – Mangler: Kvinder.

Set i det historiske bakspejl var det trods alt kvinderne der, inden den store industrialisering, bryggede øl til de hårdtarbejdende mænd rundt omkring på gårdene. Men overraskende nok er der ikke mange i min generation, der faktisk er klar over den store rolle, som kvinderne har haft i den danske ølkultur. Det kan måske være, det er derfor at stereotypen om at øl-nørder kun kan være mænd, lever i bedste velgående?

Jeg er en af de få unge kvinder der elsker specialøl. Hvor mine veninder køber tøj i spandevis, eller dyre designermøbler, bruger jeg mine penge på specialøl. Ja, vi er nok en sjælden race i det danske landskab, men vi eksisterer! Jeg indrømmer ærligt, at jeg ikke kan alle de forskellige humletyper på fingrene og jeg mangler måske også lidt viden omkring de forskellige bryggeprocesser – men jeg ser bestemt mig selv som en øl-nørd.

Når jeg fortæller om min passion for øl, er der overraskende mange, der ikke tror på mig i første omgang. De stiller mig ofte spørgsmål såsom: ”Hvorfor lige øl?!”, ”Nå okay, det troede jeg ikke kvinder kunne li?!” Hvad er der ikke at kunne lide ved øl?! Det smager jo så fantastisk! Jeg ved ikke om det er på grund af min alder eller mit feminine køn, at folk ikke tror på mig i første omgang. Om det skyldes mit overforbrug af neglelak og brug af make-up, der måske giver udtryk for at jeg foretrækker en fancy flaske vin? Men nej tak! Jeg foretrækker en mørk og fyldig øl, med spark på  og noter af kaffe og chokolade!

Jeg har inden for de seneste år gradvist beskæftiget mig mere og mere med øl og fået en lille fod inden for den skønne branche, som jeg nu synes det er, men jeg har aldrig synes, at det har været nemt som ung kvinde.

En del kvinder har præget ølbranchen inden for de seneste år, og jeg finder det fascinerende at følge kvindernes ’comeback’ i den branche og kultur, som vi i tidernes morgen har været med til at skabe. Jeg håber, at vi på længere sigt kan eliminere ord som ’kvinde-øl’ og stereotypen om, at kvinder ikke kan være øl-nørder – For vi eksisterer!

Og nu hvor det er kvindernes kampdag er det måske passende med at slutte denne tekst af med:

Vi er kvinder, der hellere vil have et beer-closet, frem for et walk-in closet!!

Vi er kvinder, der værdsætter godt håndværk, frem for en fancy etiket!

Vi er kvinder, der drikker mørkt øl!

Vi er kvinder, der faktisk har forstand på øl!

Vi er kvinder, der elsker øl!

Svar på gæsteklumme 02 fra Christian Andersen, Danske Ølentusiaster

Stovt har modtaget et svar til dagens gæsteklumme fra Christian Andersen, der sidder i landsbestyrelsen for Danske Ølentusiaster.

Danske forbrugere af øl er meget forskellige fra hinanden. 

Forbrugere af øl spænder fra den almindelige nysgerrige forbruger til den radikaliserede ølentusiast. 

Den almindelige nysgerrige forbruger køber sine øl, hvor han eller hun kan komme til det, også i specialforretninger, men især i supermarkederne. 

Den radikaliserede ølentusiast, som jeg indimellem tilhører gruppen af, køber sig nærmest fattig i den nyeste nye øl fra det heldigvis stigende antal forhandlere af craft, herunder Brygshoppen i Kolding. 

Danske Ølentusiaster, i hvis landsbestyrelse jeg er medlem, er meget bevidste om diversiteten blandt øldrikkerne, men vi vil så gerne have flere forbrugere til at prøve nye varianter, nye kvaliteter. 

Men hvordan gør man egentlig det? 

Vi vil jo nødigt have, at en nybegynder udi øllets verden bliver banket bagover af en DIPA. 

I Danske Ølentusiater har vi bl.a. indgået et samarbejde med Fakta. Hver fjerde uge sælger Fakta tre øl, som er udvalgt af Danske Ølentusiaster i skikkelse af de udmærkede personer Poul Erik Deichmann og Martin Neve, også kendt som Tid Til Øl. Derudover anmelder Poul Erik og Martin øl til Faktas hjemmeside og til udvalgte hyldeforkanter. 

Fakta har 400 butikker. Deres ugentlige tilbudsavis udkommer i 1,6 mio. eksemplarer. Besøgstallet for Faktas hjemmeside er jeg ikke opdateret med, men mon ikke et par forbrugere læser den. 

Der er med andre ord tale om et ambitiøst pædagogisk projekt fra Danske Ølentusiaster. 

Den primære hensigt er på sigt at konvertere den almindelige nysgerrige forbruger af øl til ølentusiast. 

Hvis ikke Danske Ølentusiaster ikke også skulle samarbejde om godt øl til danskerne med supermarkederne, som står for det med afstand største salg af øl, ville foreningen nærmest svigte sin mission. 

At foreningens samarbejde med Fakta, som sælger ”vores” øl hver fjerde uge skulle medføre, at ølbutikker fra Gedser over Kolding til Skagen, skulle lide økonomisk under det, går over min fantasi. 

Nu kender jeg desværre ikke René Christoffersen fra Brygshoppen og hans talent for købmandsskab, men at han skulle returnere sine øl fra Stone, fordi Stone for en kort bemærkning er ”i seng med fjenden”, virker uigennemtænkt. 

Jeg er sikker på, at mange ølentusiaster fra Kolding og omegn, ikke mindst medlemmer af Danske Ølentusiaster, med glæde ville lægge vejen forbi Brygshoppen og købe sig fattige i Stone og andre gode øl fra den bette butik, når de har fået smag fra Stone, Orval, Mikkeller/Thisted, Belhaven, som forbrugerne har været så heldige at få en smagsprøve på for en kort bemærkning i Fakta.

Gæsteklummen 02: René Christoffersen (Beershoppen) - DØE, TTØ og Fakta

Gæsteklummen er tilbage. Denne gang med en kommentar til Danske Ølentusiaster, Tid Til Øl og Faktas ølsamarbejde fra René Christoffersen fra Beershoppen i Kolding. René har bedt Stovt understrege, at det er hans egen holdning og ikke butikkens.

Der har været en del opstandelse, angående Danske Ølentusiaster (DØE), Tid Til Øl (TTØ) og Faktas samarbejde om at bringe øl til folket. Jeg ser det nærmere som om de er på vej ud på et skråplan. 

Set fra et forbrugersynspunkt, er det selvfølgelig fantastisk, at kunne købe verdensklasse-IPA til 18 kroner dåsen. Ser man derimod på det fra et forhandlersynspunkt, er jeg ikke så sikker på succesen. Hvis den almindelige forbruger vænnes til, at kunne købe øl som eksempelvis Stone til priser, der ligger cirka 40% under butikspriserne, så tror jeg ikke kunderne vil flokkes til de små ølbutikker for at købe dem til normal udsalgspris når tilbuddet er væk. 

Problemet er, at hvor en lille forhandler som Beershoppen i Kolding måske køber 4-6 kasser ad gangen, der kan discountsupermarkederne aftage langt større mængder, og presse importørerne og bryggerierne langt hårdere på priserne. 

Jeg bliver irriteret, når jeg ser at Fakta sælger Stone IPA, som jeg synes er en klasseøl, til 18 kroner dåsen. Det er stort set vores indkøbspris. Hvis den tendens fortsætter, kan jeg ikke se, hvordan de små ølhandlere kan blive ved med at eksistere. 

Hvis meningen er, at DØE, TTØ og Fakta vil introducere den ”almindelige” øldrikker til lidt bedre øl, så mener jeg, at det er den forkerte vej at gå. Jeg mener ikke, at det vil skabe et større ølsalg i det lange løb. Er prisen først presset ned på discountniveau, så tror jeg, at det bliver svært at få den op i et rentabelt niveau igen. 

Det vil i det lange løb få indflydelse på den danske brygscene. Hos Beershoppen elsker vi at finde nye danske bryggerier, og føre dem i butikken. Det ved jeg, at der også er andre butikker rundt om i landet, der gør. Hvis de små butikker forsvinder, vil de små bryggerier ikke længere have et eksternt sted at sælge deres øl. Det vil ramme mange små bryggerier hårdt. 

Derfor mener jeg ikke man skal presse prisen, men i stedet sælge god øl til en fair pris. Det vil gavne alle mere i den sidste ende. Vi har i hvert fald returneret de sidste fire kasser Stone vi har modtaget, og forventer ikke at føre dem i butikken igen foreløbig.

Gæsteklummen 01: Christian Andersen - Smag med mening

Dette er den første af forhåbentlig mange gæsteklummer, som Stovt fremover vil bringe. Det første bidrag kommer fra Christian Andersen, en af initiativtagerne til Ny Nordisk Øl, medlem af DØEs landsbestyrelse, indehaver af ølbloggen Durst og ølanmelder for Jyllands Posten m.m.

Smag med mening 

Øl og terroir er smag med mening. 

Ny Nordisk Øl (NNØ), som jeg er initiativtager til og primus motor for, er et projekt baseret på terroir. 

Det har ikke været svært at få bryggere og forbrugere med på ideen om NNØ, fordi det ikke blot er en ny – eller rettere genopfundet - måde at tænke øl på, men også er øl med mening. 

Smag er ikke overfladisk. 

Kun hvis man opsætter et værn mod markedsføring, personlige præferencer, idiosynkrasier, sym- og antipatier og oveni tuner sin sensoriske dagsform ved en blindsmagning, kan smag nogenlunde isoleres til at være smag for smagens skyld. 

NNØ har smagen i centrum. 

Tro det eller lad være. 

Men det er nok historierne bag smagen, som er løbet med dagsordenen, og det er ikke så mærkeligt. 

NNØ er dels en slags forlængelse af den vilde succes med Nyt Nordisk Køkken, og dels er NNØ opstået på et tidspunkt, hvor de danske bryggerier nærmest var rundtossede af at køre i ring med alle kopiprodukterne. 

Noget måtte ske. 

Med sit fokus på terroir er NNØ en naturlig fortsættelse af den såkaldte danske ølrevolution. 

Den moderne forbruger 

Men terroir er bare én af mange meninger bag en NNØ øl. 

Den moderne forbruger efterspørger i høj grad øl med autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, personlighed, historie og bæredygtighed. 

NNØ kan sætte flueben ud for alle de parametre. 

Tag et kig på de mange festivaler og markeder for mad- og drikkevarer. Øllet, osten, kødet, brødet, etc. har det største tiltrækningskraft for forbrugerne, hvis summen af autenticitet, lokal forankring, sporbarhed, historie og bæredygtighed er stor. 

NNØ er oven i købet en gave til neofilien blandt bryggerne, som – dog nødet af forbrugerne – er manisk optagede af såkaldte grænsesøgende og nye øl. I terroiret, det nærmest uendelige skatkammer af smag med bær, urter, planter, etc. er det kun fantasien, som sætter grænser for, hvordan du ønsker at smagsgive en øl. 

Så er der lige det med kvaliteten af øllet tilbage. 

NNØ har endnu ikke leveret en storsællert. Mindre kan dog gøre det. Men NNØ har sat gang i en udvikling, som måske på sigt kan bidrage til en eller flere folkelige, danske øl, måske til en særlig dansk øltype. 

Den findes jo ikke. 

Ville det ikke være smukt, hvis en eller flere danske bryggere someday kunne præsentere en ny øltype for alverdens ølelskere?! 

Hvis en sådan ny øltype skulle dukke frem, er mit bud, at et af de mange bryggerier i netværket omkring NNØ kommer til at levere varen. 

De tre misforståelser 

Der er tre misforståelser om NNØ, som jeg må prøve at drive tilbage: 

1. Ny Nordisk Øl er øl uden humle. Nej, NNØ elsker humle, men humle er stort set umuligt at opdrive på disse breddegrader. 

2. Ny Nordisk Øl er øl med smagsgivere. Nej, NNØ er øl baseret på lokale råvarer, herunder eventuelle smagsgivere, og produktionsmetoder. 

3. NNØ vil brygge øl efter historiske metoder. Nej, NNØ tager naturligvis ved lære af historien, men skuer fremad med innovative bryg og bryggemetoder.