Ølindkøb: Skagen Bryghus

Når klokken nærmer sig frokosttid i Skagen, og man allerede dagen før har siddet stuvet sammen med alle de andre turisttosser og indtaget det obligatoriske fiskemåltid på havnen, så risikerer man at få tanken, at det lokale bryghus måske var et besøg værd. Det er det ikke.

Det er helt åndsvagt som Skagen Bryghus fylder i butikkerne på toppen af Danmark. Deres øl er overalt. Til gengæld var området til min store irritation, noget nær blottet for andre bud på spændende øl. Man kan så spørge sig selv: hvorfor betale ekstra for øllet for at sidde og drikke det i orkanens øje, når du ikke engang gider give 28,- for en flaske henne i den lokale Rema 1000? Jeg aner det ikke!

Lad os tage pointene på pluskontoen først. Under en høj sommersol var det ganske hyggeligt, at sidde foran bryggeriet med de andre turister og nyde vejret. Indenfor på selve bryggeriet er der højt til loftet og frit udsyn til bryganlægget, der har taget turen fra røgøllenes højborg i Bamberg. Duften af bryggeri hang i luften, personalet var opmærksomme og det par vi endte med at måtte dele bord med var venligheden selv.

Vi valgte at bestille en bryggerburger, og som sidevogn til den tog jeg en ølsampler med 5x10cl øl. En hurtig genvej til at få smagt noget forskelligt øl. Sampleren indeholdt rugøl, classic, mørk lager, Dobbelt Bock og Porter. Deres Dobbelt Bock var hæderlig, resten var enten sødt eller vandet. Jeg har haft fornøjelsen af Skagen Bryghus før, hvor jeg også var svært uimponeret. Jeg kræver ikke nødvendigvis nybrud og guddommelige oplevelser, hver gang jeg sætter et glas til munden, men øllet fra Skagen Bryghus er så uinspireret, at det er sikkert bud på en guldmedalje, hvis manglende inspiration nogensinde kommer på de Olympiske Leges program som prøvesport. 

På sin vis passede øllet meget godt til burgeren. Bøffen vil jeg gerne give point for, det var så også det eneste på bordet, der havde antydningen af noget anstændigt over sig. Alt det udenom, der gjorde bøffen til en burger var så sjælforladt som havde det været udsat for voodooritual. Salaten var blegere end Råbjerg Mile på en skyfri dag, og bollen kunne med fordel have været udskiftet med en halvtør krydderbolle, hvis man havde ønsket at give burgeren lidt mere bid.

Rent regnskabsmæssigt bliver man trods alt ikke bollet i røven på Skagen Bryghus. 110,- for en kedelig cafeburger er ikke uhørt, og 60,- for en halv liter øl er vel det samme som man giver for en Tuborg ude omkring på spisestederne. De 95,- som halvliterprisen blev når man købte en sampler var dog et mindre vanvid.

Skagen Bryghus er, hvad enten man er ude efter en øloplevelse eller et kulinarisk eventyr, spild af tid. Mere er der desværre ikke at sige om det.

Ekstra Bladet har testdrukket danske portere, og det er en ganske god påmindelse om, at smag og behag kan være ganske forskellig. Stovt har for nyligt dumpet porteren Bundgarn fra Skagen Bryghus, Ekstra Bladet er kun et enkelt trin fra at placere den øverst på karakterstigen. Mere forbeholden er Ole Madsen overfor Gl. Bådsmands Porter, som bliver placeret under middel, den dumpede Stovt også med et brag. Måske kan Stovt bare ikke lide portere med maritime navne (det er Limfjordsporteren et soleklart bevis på ikke er tilfældet). En middelkarakter til Rye Porter fra Ugly Duck Brewing er vi enige om, og tiden vil vise om Stovt matcher det femtal Ole Madsen giver Cat Porter fra Refsvindinge. Stovt har den stående i skabet, og vender tilbage til den på et senere tidspunkt.

Beerticker bringer et uddrag af anmeldelserne her.

Det tynde juleøl: Gårdnisse, Skagen Bryghus, 6%

Det er juleølstid, og det betyder, at vi har ramt årstiden, hvor det er kosher, at smide et hvilket som helst krydderi i øllen, bare fordi det er jul. Det melder etiketten dog intet om, at der skulle være noget af i Gårdnisse. Til gengæld er der en fandens masse malt, faktisk fem af slagsen. Lidt ristede undertoner er der også fundet plads til i en øl, der mere end noget andet smager som en flad og udbrændt quadrupel. Jeg blev ikke gode venner med Skagen Bryghus da jeg anmeldte deres stout, og deres juleøl gør intet for udglatte linjerne i det der allerede synes som et umuligt kærlighedsforhold. Gårdnisse er blottet for personlighed, er tung og uindbydende, og rummer intet, der skulle få mig til at anbefale den eller overhovedet overveje, at købe den igen.

Navn: Bundgarn

Type: Porter
Bryggeri: Skagen Bryghus

Alkohol: 7%

Etikettekst: En gang om året trak fiskerne deres udstyr i land til tjæring og en krads lugt af saltvand og nytjærede garn bredte sig fra stejlepladserne, hvor de nu sorte og klæbrige bundgarn hang til tørre. Bundgarn er en kulsort engelsk porter, der med sin brændte og røgede smag og et sødmefyldt strejf af den søde engelske lakrids er perfekt som afslutning på en gedigen mandfolkemiddag.

Beskrivelse: Bundgarn minder mig om den oplevelse jeg havde med Braunsteins økologiske porter for ikke så længe siden. En øl fra et bryggeri man på forhånd har dømt ude som et mindre bryggeri, der har været dygtige til at markedsføre deres øl til folk, der ikke ved bedre. Jeg vil lade min påstand understøtte af, at ikke alene er det eneste sted jeg rent lokalt kan købe øl fra Skagen Bryghus oppe hos en af de lokale blomsterhandlere, men på deres forhandlerliste er der en grossist, der specielt henvender sig til brugskunst og blomsterhandlere. Godt købmandsskab er det så absolut, men det er også nødvendigt med øl som dette. Navnet er velvalgt, for som tjæren, der hænger fast i garnet således klæber øllet sig til tungen og nærmest nægter at glide ned. Bundgarn smager som hostemedicin, lidt kunstigt sød og muligvis okay, hvis det ikke kan være anderledes, men enhver ved, at det kan det. Den altoverskyggende oplevelse ved Bundgarn er hvor klæg den er, mere end den smager af noget, er den egentlig bare klæg. Etiketteksten nævner den som en perfekt afslutning på en mandfolkemiddag, og jo, skal folk jages hjem, så er den uden tvivl et effektivt våben, men når jeg tænker på de klassiske herremiddage jeg har holdt, med æggekage, bacon i rå doser, øl ad libitum og snaps non stop, så er jeg sikker på, at selv ikke ovennævnte forurening af kæften, hvor tykt laget af sprit og fedt end måtte dække smagsløgene ville kunne overdøve det faktum, at dette ganske enkelt ikke er en særlig god øl.

Indkøbt: Toft Vinhandel, Islands Brygge (50cl, 35,-)

Karakter: 5