Det tog lang tid før en mulig kandidat til årets danske øl meldte sig, men på sommerens ferie til Fanø meldte der sig endelig en værdig aspirant til titlen. Mango Mussolini blev i løbet af den uge opholdet varede drukket dagligt og også hjembragt til det fynske. Mango Mussolini er øl når det er bedst. En underspillet øl, hvor alt balancerer og man uanset, hvor hårdt man prøver, ikke formår at blive træt af den, men sagtens kan drikke en håndfuld i streg. Alle kan skabe noget ekstremt, men når man sætter drinkability som målet og lykkes med det, så er det ølbrygning ophøjet til en kunstart. Jeg håber Fanø Bryghus holder fast i Mango Mussolini og lader den blive en del af det faste sortiment.
Trods den megen rygklapperi, så må Mango Mussolini nøjes med en lille sølvpokal, der indikerer at selvom det var virkelig godt gået, så gik den ikke hele vejen hjem. Mango Mussolini er en stensikker toer på Stovts liste over årets nye øl, men for at finde årets #1 skal vi knap så meget mod vest.
Det har på mig virket som om, at Ugly Duck de senere år ikke helt har vidst, hvad retning brandet skulle i. Stille og roligt virker det dog som om, at man igen er begyndt, at arbejde sig i retning af et velfungerende fikspunkt i horisonten, hvor en blanding af de bundsolide øl, der for mig er kernen af Ugly Duck, kommer til at blande sig med fade, surt og sort, og en vedvarende flirten med de stilarter, der måtte være oppe i tiden.
Ugly Duck ramte med Undertoad lige ind i kernen af det jeg synes definerer Ugly Duck, men det var med Kinky Cowboy, at man perfektionerede det i sådan en grad, at det udløser den højest mulige podieplacering i kampen om at skabe årets nye danske øl.
Kinky Cowboy var tænkt som en fusion af amerikansk West Coast IPA og New England IPA. Det etablerede og det nye. Jeg er på ingen måde stilartsrytter og giver egentlig ikke to fucks for, hvor i IPAregisteret Kinky Cowboy giver udslag. For mig er det vigtigste, at den balancerer helt og aldeles og totalt. Lytter man til musik kan man tåle langt højere volume når lyden ikke forvrænger. Det er det samme her. Intet er overdrevet og intet er overgjort, men der er rigeligt af det. Jeg har nydt hvert et glas jeg har fået af den siden den blev lanceret og som det var tilfældet med Mango Mussolini og Fanø Bryghus, så håber jeg, at Ugly Duck vil beholde Kinky Cowboy i sortimentet.