Kissmeyer er en mand jeg har gjort mere i af navn end af øl, så da jeg alligevel stod og tog flasker ned fra hylderne hos en lokal ølhandler lod jeg min nysgerrighed rende af med mig, og et par øl fra Kissmeyer Beer komme med op til kassen, blive ringet ind og betalt.
Pilnzer er ikke et navn for de nasalt udfordrede i udtale, men dens duft burde nå frem til indehaveren af selv de mest indsnævrede næsebor man kan tænke sig. For selvom Pilnzer ikke dufter af det store, så rummer den en virkelig behageligt blomstrende humleduft, der med det samme går ind og skruer op for forventningerne, uanset hvor udgangspunktet måtte have været.
Jeg tror det er første gang, at jeg får en pilsner, der er tørhumlet, og jeg tror, at når glasset er tømt, så kommer jeg ikke til at se tilbage på min første gang og føle mig brugt, beskidt eller naiv og føle at min dyd er blevet spildt på ingenting. For Pilnzer er slet ikke et dumt glas øl.
Lad det bare være sagt med det samme; Pilnzer er småflad tenderende til det dovne, men hvis jeg nu i stedet siger, at den har en ultradiskret kulsyreprofil, så lyder det straks bedre! Dét, krydret med hvad jeg gætter på er resultatet er tørhumlingen, nemlig et bittert kick langt, langt inde i smagen, gør at man sidder med en afdæmpet og underspillet øl, som vil gøre sig fantastisk ved spisebordet. Alene bliver den sidste tredjedel af glasset lige fladt nok, men til klassisk dansk husmandskost eller julemad er den selvskrevet som et hit.