torsdag den 9. februar 2017

Interview: CODY på flaske

Tilbage i december røg der et billede af en stribe flasker op på CODYs Facebookside bærende bandets navn. Min første tanke var, at der var tale om et hjemmebryg i bandets ære, men flaskerne dækkede over mere end som så. Øllene var brygget af Ølsnedkeren og blev sluppet fri 10. december, hvor Ølsnedkeren i Griffenfeldstgade lagde lokaler til ølrelease og koncert med CODY

CODY er ikke et tilfældigt navn i min pladesamling. På forskellige formater er hele deres bagkatalog repræsenteret på mine hylder, og når jeg tæller sammen, så tror jeg også det er blevet til i omegnen af ti koncerter med dem siden jeg første gang så dem på Dexter i februar 2009. Fra ladet af en lastbil en kold septemberaften samme år, over opvarmning for Tindersticks, til artist talk på det lokale musikbibliotek sidste sommer, med en masse andre koncerter stukket ind undervejs, og når CODY starter deres forårsturne op til april, så dukker jeg op igen. 
Derfor er det også en fornøjelse at se, at CODY har fået deres egen øl. Det er velfortjent skulderklap, der forhåbentligt vil introducere nye mennesker for gruppen. Og jeg tøvede da heller ikke mange sekunder fra jeg opdagede øllen, til jeg tog kontakt til Ølsnedkeren og CODY for at høre om de ville fortælle hvordan samarbejdet kom i stand. I løbet af et par dage lå der svar fra Kaspar Kaae fra CODY, og Martin Jensen fra Ølsnedkeren. 

Martin fortæller ”Kaspar fra Cody kommer på vores bar i Griffenfeldsgade i ny og næ. Jeg mødte ham dernede en dag, og vi snakkede lidt om, at det kunne være sjovt at samarbejde”. Kaspar uddyber "Jeg sidder en onsdag aften i oktober med min ven Christian på Ølsnedkeren, hvor vi finder os godt tilpas med melankolsk indie-musik i højtalerne og humlede IPA øl med sjove navne på vores bord. Snakken går, som den plejer, på gamle Fender guitarer, tournelivet og den forbandede kærlighed, som vi må og skal forholde os til. Midt under snakken og efter flere forskellige varianter af af ufiltreret øl med sidevogn til, kommer der et stykke akustisk musik ud af barens højtalere, som er i fin tråd med resten af aftenens spilleliste. Jeg kender det her nummer, men jeg kan slet ikke huske hvor fra - hvilket irriterer mig. Jeg kender opbygningen, jeg ved, hvad der skal ske, og jeg håber sådan, at der snart kommer en vokal, jeg kan forholde mig til eller sågar kender, så jeg atter kan vende fokus tilbage til vores samtale om den custom color Fender Stratocaster, som Christian netop har købt i USA. Vokalen kommer, og jeg er nu ikke længere i tvivl, for det er min egen vokal der ungt og indieagtigt flyder ud i rummet. Nummeret hedder Make You Return og er fra CODY's første ep fra 2009. Jeg kigger først på Christian - både stolt og smigret over at høre CODY på så fint et sted, og nervøst vender jeg blikket op mod baren med en usikker og smule forfængelig tanke om; mon de ved, at det er mig, der har skrevet den sang? Oppe i baren sidder tre mennesker og fniser ned mod vores bord - YES, de ved, hvem jeg er. Optur! Vores to fester bliver hurtigt slået sammen, og vi får flere ufiltrerede øl med sidevogn. Stemningen er god og alt er helt perfekt. På et tidspunkt spørger bryggeren Martin, om han ikke skal brygge en øl til CODY. Han har været fan i mange år, og er også fan af bandet Mogwai, som CODY har sit navn fra, så det giver selvfølgelig vanvittig god mening, at vi skal have en øl - intet mindre. Uden at tænke to gange, svarer prompte, at jeg synes, ideen er fremragende, og vi aftaler at tale videre om det, når vi begge er lidt mere klare i hovederne”. 

Kaspar forsætter ”En fredag aften og en uge senere tager David fra bandet og jeg ned og smager på en masse forskellige øl sammen med bryggeren Martin, som også guider os til at tage den helt rigtige beslutning om, hvordan vores øl skal smage. I virkeligheden træffer Martin måske mest af alt den beslutning, men vi får følelsen af, at vi er en vigtig del af processen”. Hvis det var Martin, der egenrådigt tog beslutningen, så skinner det ikke igennem i hans del af fortællingen. ”Efter at have kommunikeret lidt frem og tilbage omkring praktiske detaljer, aftalte vi at mødes, hvor jeg kunne lave en lille smagning for dem med henblik på at beslutte, hvilken type øl vi skulle lave. Vi kom frem til en let ipa med fokus på de frugtige noter fra humlen, så jeg lavede en opskrift ud fra det, hvor jeg samtidig tog hensyn til, at øllen skulle passe til en musikoplevelse. Det kan godt lyde som en luftig reference, men for mig handlede det om at lave en tilgængelig og ikke for stærk ipa. Det skulle være en øl, der kan fungere som flittig ledsager til en koncertoplevelse - man skal kunne drikke nogle stykker af dem uden at miste besindelsen. Derfor har vi brugt bestemte typer malt for at gøre maltsmagen tydelig uden at være dominerende samt bevaret en smule restsødme. Samtidig har vi fokuseret mindre på de tidlige humletilsætninger og mere på de sene - altså mindre bitterhed, mere aroma”. 
Resultatet af de fælles anstrengelser bliver en IPA på 5,5%, der fint lever op til de kriterier Martin stillede op for den. Begejstringen for øllen og for projektet er da også til at tage og føle på når Kaspar fortæller om det. 

”Det er for sejt, at nogen vil brygge en øl med vores logo på. Det er stort for os og skidegodt op til jul. Det hele bliver afsluttet med, at vi holder en fest sammen med Ølsnedkeren i starten af december, hvor der kommer mange glade mennesker, vi spiller koncert og der bliver langet en masse Come On Die Young-vaser over disken, og der bliver uden tvivl også spist mange Treoer dagen derpå. Det har været et sindssygt sjovt og nemt samarbejde med Ølsnedkeren, som ligesom os bare gerne vil have det sjovt med de projekter, de kaster sig ud i. Jeg vil aldrig glemme, at der er nogle der synes, min musik er god nok til at blive samlet i noget så smagfuldt og blæret, som den øl Martin og Ølsnedkeren har lavet. Jeg er også utrolig glad for, at vores veninde og designer Nanna Rosalia Siggard gad at lave et design til flasken, som passer så godt. Hun lavede det i første hug".

Stovts CODY top-5:
1: Down in the Dark
2: Another Year
3: Sixteen Holes
4: Windshield
5: Medic Blues