tirsdag den 28. april 2015

Limfjordsporter årgang 2005

Nogle vil huske, at jeg i starten af året havde fornøjelsen af at smage en Limfjordsporter fra det første bryg, der blev lavet af den. Nu er det via et øludsalg på Det Lille Bryggeri og en mellemmand lykkedes at få fingre i to flasker med udløbsdato 23. november 2005. Etiketterne har helt sikkert set bedre dage, men fingrene er krydsede for at indholdet er i fin form. Indtil videre er de to flasker stuvet af vejen i skabet og venter på en passende lejlighed.