tirsdag den 21. juli 2015

Rundvisning: Rise Bryggeri

De sidste fem år har hver sommer budt på en tur til Ærø, og hvert år har øen og især Ærøskøbing været en lise for sjælen, hvor stedets ro har gearet mig ned i en grad, at det har været svært at tage afsked med øen. 
 
Når det kommer til øl, så er Ærø et sted, der i høj grad er præget af det lokale Rise Bryggeri. Og bevares, på en ø med 6.300 indbyggere, hvor de lokale indkøbsmuligheder består af en Netto og en Superbrugs, der skal man heller ikke have de store forventninger til ølindkøbsmulighederne. Af samme grund har jeg de senere år gjort det til en vane, at pakke et par flasker med til turen, der så undervejs kan akkompagnere synet af Det Sydfynske Øhav. 
På sin vis minder Ærø en del om området oppe ved Skagen, hvor den lokale øldominans minder om en skæv blanding af monopol og ølapartheid. Og jeg forstår godt, at man i et mindre samfund i udkants/guldkants-Danmark støtter op om det lokale, og byder turisterne på det lokale særpræg når øllene skal skænkes.  

Da vi denne gang gæstede Ærø havde vi for første gang bil med, og derfor var det oplagt at slå et sving forbi Rise Bryggeri. Det kan sikkert også klares med bus, og de fem kilometer derud fra Ærøskøbing er da heller ikke uoverskuelig på hverken cykel eller gåben. Turen fra Ærøskøbing til Store Rise er idyl og Morten Korch hele vejen, med mindre man kigger efter. Så vil man se, hvordan det ene hus efter det andet står tomt. Hvordan til salg skiltene fylder langs vejene, og det bliver lige pludselig meget tydeligt, at øen har blødt en fjerdedel af dens befolkning over de sidste 30 år. Derfor har øen også brug for profilering, og her er Rise Bryggeri uden tvivl med til at synliggøre Ærø, bl.a. i landets COOP-butikker. 

I juli og august er der hver onsdag og lørdag rundvisning på bryggeriet, og netop dagen for vores afrejse var lig den første dag med rundvisning, så som en afsluttende handling på øen for i år, trillede vi ud midt på øen til de gamle bryggeribygninger.  

Der var lutter idyl og høj sol da vi ankommer til bryggeriet. Mødestedet for rundvisningen er bryggeriets butik, der er klemt inde mellem råvarelager til den ene side, og gæringstanke og bryggeriets 2.000liters bryganlæg til den anden side. Vi ender med at være nogle og tyve mennesker fordelt ved lokalets høje cafeborde. Hvert bord udstyret med en stabel plastikkrus og fire af bryggeriets øl. Valnøddebocken og Tangøl var udmærkede, mens Grolle Pilsneren ikke faldt i min smag. Stedets Dark Ale kastede jeg så diskret som muligt ud af fordøren, den smager mere af karboneret urt end færdigt øl. 
Rundvisningen ledes af en gut i starttyverne med mere forstand på publikumstække end øl. Indledningsvis har han placeret sig selv på en mælkekasse for at kunne rage lidt op i forsamlingen. Før vi går nogen steder, taler han sig igennem først det praktiske, så de fire øl og til sidst stedets historie. Sætningerne bindes konsekvent sammen med et ”men øh..”, og jeg kan høre mig selv bande, da han fortæller, at han ikke vil komme så meget ind på selve brygningen. Løst bedømt på det tilstedeværende publikum, ville det nok heller ikke have været der interessen lå. Efter endt fortælling føres vi over i en anden bygning, hvor tappelinjen er placeret. Der tappes typisk om mandagen, mens de andre dage er helliget brygning. 2.000 flasker kører man i timen. Inden tapningen påbegyndes er øllet overført til tre lagertanke, hvis størrelse står hen i det uvisse. Jeg fangede dog så meget, at Rise Bryghus har 24.000liters tankkapacitet. Fra tappelinjen går vi videre til færdigvarelageret, hvor rundvisningen rundes af og der åbnes op før spørgsmål. 

50,- for fire smagsprøver og tre kvarters snak og rundvisning kan man ikke sætte en finger på. Og når vejret var som det var, så er omgivelserne også fantastiske og det er en god undskyldning for at runde et af de steder på Ærø, man måske ellers ikke ville komme forbi. Personligt ville jeg gerne have hørt langt mere om brygning, afsætning og andet mere erhvervsorienteret, men det er nok en fagskade.