fredag den 9. januar 2015

Sort nyt: Fødselsdagsøl fra Ghost Brewing

Kort før jul fik jeg efter et stykke tids søgen fingre i fire varianter fra Ghost Brewing. De står stadig i skabet og venter på at blive drukket. Jeg har dog så høje forventninger, at jeg godt tør bringe nedenstående nyhed i en klar forventning om, at den dækker over noget godt.
"Ghost Brewing har 1 års fødselsdag her i januar, og vi er i den forbindelse gået all in, og har til lejligheden brygget vores mest ekstreme Imperial Stout til dato. Der er ikke sparet på "materialerne", og den er kogt ind i næsten 6 timer. Det kommer der bare en fuldblods Imperial Stout ud af - en af de sjældne. Den skal nydes ved ca 15-17 grader - og ved fuldmåne ;-). Det er ren luksus. Der er kun tappet 18 fade og 25 kasser, og den kan leveres fra på mandag på fad, og fra ultimo januar på flaske."