Af: Henrik Papsø, Kommunikationschef, Amager Bryghus
Et ekspertudvalg under regeringen – det såkaldte Frigast-udvalg - anbefaler, at moderations-ordningen for mikrobryggerier skrottes. Denne ordning betyder reduceret alkoholafgift for små bryggerier og bidrager til en blomstrende mangfoldighed i øllets verden.
Alle bryggerier bidrager altså stadig samlet med millioner af afgiftskroner til statskassen, men de mindste af dem får altså en hjælpende hånd, og betaler lidt mindre.
Da Danske Ølentusiaster blev stiftet i 1998 var der tretten bryggerier tilbage i Danmark. Gennem en lang årrække havde de store bryggerier opkøbt de små og lukket dem. Og det eneste, som de tilbageværende bryggerier havde fantasi til at byde ølforbrugerne var en gylden afart af Pilsner-øl kaldet Pale Lager. Danmark var reduceret til et ølmæssigt uland.
Men danskerne ville det anderledes. Fra udlandsrejser oplevede vi en sprudlende ølkultur i lande som Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og ikke mindst USA, hvor en mangfoldighed af spændende øltyper blev tappet til et kræsent publikum. Øltyper vi som danskere kun kunne drømme om. Dengang.
For gennem de seneste 25 år har en række små entreprenante ildsjæle over det ganske land nægtet at anerkende tingenes sørgelige tilstand fra dengang lige før årtusindeskiftet. De har knoklet i ferier og fritid og barslet med egne bryggerier i en grad, så snart sagt den mindste flække i Danmark i dag har sit eget lille bryghus, som nyder opbakning, samling og frembringer lokal stolthed. I dag har antallet af bryggerier passeret 250, og den danske ølkulturs mangfoldighed har sat os på verdenskortet for en idérigdom, som næppe er set i nogen anden branche.
Men det er ikke nogen hemmelighed, at lønsomheden er og altid har været begrænset i de små bryggerier, som ikke nyder nogen af de stordriftsfordele, som landets to bryggerigiganter kan præstere. Og de seneste års voldsomme stigninger på stor set alle ingredienser, samt på transport og energi, har blot udhulet lønsomheden yderligere. Og grundet øget konkurrence og reduceret købekraft blandt forbrugerne, så har disse øgede udgifter ikke kunnet skubbes videre ud på ølpriserne. Resultatet har betydet, at indtjeningen per solgt flaske er reduceret markant.
Derfor er den lille udstrakte hånd fra staten i form af den reducerede ølafgift i disse år vigtigere end nogensinde. Og fjernes den helt, vil det helt sikkert betyde at mangfoldigheden i den danske ølkultur reduceres markant. Mange bryggerier vil med stor sandsynlighed lukke.
Den kyniske analyse bag eksperternes anbefaling er, at de mennesker, som beskæftiges i Danmarks små bryghuse, ville kunne gøre mere gavn og skabe større indtjening for samfundsøkonomien i andre brancher – vel at mærke når de har været en tur ude i arbejdsløshedskøen efter at deres bryghuse lukkede. Og isoleret set har ekspertudvalget givet ret – når perspektivet udelukkende anskues med klinisk økonomi for øje.
Men er det virkelig det vi vil? Mikrobryggerierne er måske nok et erhverv, men de er i høj grad også et stykke levende kultur. De formidler lokalhistorisk storytelling, skaber sammenhold i små samfund med arrangementer og festivaler og meget, meget mere.
Og sammenlignet med, hvad vi ellers bruger skattekroner på i kulturstøtte, så er udgiften til den omtalte afgiftsreduktion til småbryggerierne de rene pebernødder. Et beløb på 15-20 millioner kroner har været nævnt. Til sammenligning støtter staten årligt Det Kongelige Teater med over 500 millioner. Vi under finkulturen hver en krone, de får, men finder det dybt beskæmmende, hvis de håndører, som tilflyder den folkelige kultur via de små bryggerier, nu skal fjernes. Det vil gøre Danmark til et fattigere land.