På lørdag den 16. marts samles landsforeningen for Danske Ølentusiaster til generalforsamling på Dalum Landbrugsskole.
Det betyder blandt andet, at årsregnskabet for 2023 skal have medlemmernes accept, hvilket betyder, at regnskabet er blevet gjort tilgængeligt for medlemmerne, hvilket så igen betyder, at jeg via en mellemmand har haft mulighed for at kigge på det.
Det er bekymrende læsning.
Medlemstallet svinder stadig ind. I 2022 forsvandt mere end 600 medlemmer. 2023 startede med 7.334 medlemmer og den 8. januar 2024 var der 6.956 tilbage. Et fald på 5,15 %. I 2024 er der budgetteret med, at medlemstallet falder til 6.634. Et fald på yderligere 4,63 %.
Det faldende medlemstal koster på bundlinjen. Økonomien har da også haft fuldt fokus både sidste år og skal have det igen i år. Der arbejdes med omkostningsminimering og det er nødvendigt.
Danske Ølentusiaster gik ind i 2021 med en egenkapital på 2.138.754 kr. og ud af 2023 med en egenkapital på 287.437 kr.
Der er flere faktorer end manglende medlemstal, der tynger økonomien, men jeg vil vove påstanden, at havde foreningen kunne fastholde sit medlemstal de sidste par år, så havde deres økonomi også været et andet sted.
Som det er nu, så er det spørgsmålet om ikke Danske Ølentusiaster er på vej ind i en reel dødsspiral.
Hvis ikke, der er penge, så kan der ikke betales løn. Hvis ikke der kan betales løn, så skal der skæres flere ansatte fra. Hvis der skæres flere ansatte fra, så vil aktivitetsniveauet falde. Hvis aktivitetsniveauet falder, så vil det koste medlemmer. Hvis der forsvinder flere medlemmer, så er der færre penge.
Det er groft skitseret og simpelt sat op, men helt sikkert en del af sandheden.
Hvorfor er Danske Ølentusiaster så havnet der?
Udefrakommende faktorer spiller ind. Pandemien kostede indtægter i forhold til ølfestivalen, inflationen har øget udgifterne, ligesom den sikkert også har kostet medlemmer, der står med et mindre økonomisk råderum og må skære udgifter fra.
Medlemstallet er som jeg ser det nøglefaktoren i forhold til nedgangen i økonomien og i forhold til en eventuel genopbygning af den.
Uden medlemmer, ingen forening.
Jeg har dog svært ved at se, hvordan Danske Ølentusiaster kan vende medlemsflugten. Faktisk tror jeg ikke på, at foreningen kan vende den. Det er der to grunde til.
Den første er, at jeg mener Danske Ølentusiaster har et imageproblem. Set udefra, der synes Danske Ølentusiaster at hænge fast i fortiden. Det virker som en ølklub for folk over 50, der hverken synes attraktiv eller interessant at være medlem af og som ikke rokker sig ud af stedet.
Den anden grund er, at jeg ikke kan se, at prisen på medlemskabet står mål med, hvad man som medlem får.
Det koster 500 kr. at være medlem som enkeltperson. For de penge fortæller foreningens hjemmeside, at du får følgende:
- Interessante ølarrangementer i hele landet.
- Personligt digitalt medlemskort, du kan anvende til diverse rabatordninger m.m.
- Medlemsbladet ØlentusiasteN sendt hjem til dig.
- Vælg selv dine nyhedsbreve fra 49 forskellige lokalafdelinger.
- 75 kr. i billet til Danske Ølentusiasters årlige Ølfestival i Lokomotivværkstedet, KBH.
De interessante ølarrangementer koster det yderlige penge at deltage i. Vi er i en tid, hvor et væld af bryggerier, står klar med et væld af arrangementer. Hvor barerne byder indenfor til tap takeovers og smagninger, og hvor restauranterne laver ølmenuer. Markedet er, hvis ikke mættet, så godt fyldt op af denne slags arrangementer.
Rabat til Ølfestivalen. Det er fint, men det unikke ved Ølfestivalen er væk. Ølfestivaler skyder op til højre og venstre i disse år. De er måske ikke så store som Ølfestivalen, men de er lokale og kræver ikke nødvendigvis en togrejse på tværs af landet, for at tilbringe nogle timer omgivet af øl.
Nyhedsbreve, det ville være underligt andet.
Rabatter er fint, men rabatter bærer ikke et medlemskab, men mindre det er en indkøbsforening. Danske Ølentusiasters formuleringen får virkelig ikke budskabet om rabat på øl ud over rampen. Rabatordninger får du alle steder i dag. Din bank kan få dig billigere i Legoland, din fagforening kan give dig et billigere hotelophold, så her drukner budskabet ganske enkelt.
Tilbage står ØlentusiasteN. Bladet er uden tvivl vigtigt for foreningen, men måske tiden er løbet fra det.
ØlentusiasteN er en stor udgiftspost for Danske Ølentusiaster, der tales i regnskabet om udgifter på omkring en halv million. Vel at mærke, når annonceindtægterne er modregnet. I regnskabet for 2022 er udgifterne til porto og tryk sammenlagt cirka 640.000 kr.
Det er mange penge.
Her vil jeg godt stille et spørgsmål. Hvorfor ikke tilbyde et billigere medlemskab, hvis man som medlem vælger kun at modtage bladet digitalt? Den digitale udgave af hvert blad bliver i forvejen gjort tilgængelig for medlemmerne. Så hvorfor ikke tilbyde et medlemskab, hvor en del af prisen for det fysiske blad trækkes ud af prisen for medlemskabet? Det vil være muligt at skabe et medlemskab, der er billigere (og dermed mere attraktivt) og som der samtidig tjenes mere på.
Eller hvorfor ikke helt droppe den fysiske udgave af bladet og i stedet lægge nyheder, artikler m.m. op bag login. Det ville højne aktualiteten, give plads til flere nyheder, features m.m. Samtidig ville tilgangen kunne levere indhold til de sociale medier.
Hvis man valgte en tilgang som netaviserne, hvor kun dele af materialet er bag en betalingsvæg, så ville det kunne bringe trafik fra ikke-medlemmer ind. Potentielle medlemmer, der nu ville have deres gang på foreningens hjemmeside og måske blive pirret til at melde sig ind.
Noget skal der i hvert fald ske.
Jeg sidder med en fornemmelse af, at der til bestyrelsesmøderne bliver sagt ”vi har problemer, hvad skal vi gøre?” og man så hver gang stemmer for mere af det samme.
Noget skal der ske, hvis ikke Danske Ølentusiaster skal være fortid om et par år.
Spørgsmålet er, om man som forening vil det og evner det.
Jeg tillader mig at tvivle.
Tiden er i hvert fald ved at løbe ud.