En del af mine ølindkøb foregår i Vinoble på Dalumvej, dels fordi de har et af (hvis ikke) byens bedste udvalg, dels fordi stedets førstemand er en flink fyr, der altid er god for en plathed eller to. Således også gårsdagens indkøb af øl fra To Øl og Mikkeller. Noget kunne nu tyde på, at der snart bliver endnu mere grund til, at rykke ølindkøbene væk fra centrum. Ølafdelingen er nemlig blevet rykket op på butikkens førstesal, hvor den får endnu mere plads at boltre sig på. Mere om det når projektet er færdiggjort.