I lørdags teamede Stovt op med Alex fra Rock on Beer og Martin fra madbloggen Rigeligt Smør, for at eksperimentere med genren øldrinks. Fire opskrifter var blevet fundet frem til lejligheden, tre blev til fulde realiseret. Stovt kigger i løbet af den næste uges tid nærmere på de tre drinks.
Første opskrift på bordet var også aftenens simpleste. Black Velvet er lige dele Champagne og Stout. De fleste opskrifter man kan finde på nettet tager udgangspunkt i Guinness, men da opskriften også har været at finde på bagsiden af Limfjordsporterflaskerne, virkede det mere tillokkende, at tage udgangspunkt i den. Som alternativ havde jeg også medbragt en Imperial Vanilla Coffee Porter fra Ugly Duck. Et noget fyldigere og sødere alternativ til den tørt huggende Limfjordsporter. Champagnen var en tør variant, sådan lidt hønserøvssur som en gul enke, men alligevel ikke uden en del sødme.
Black Velvet blev kreeret i forbindelse med Prins Alberts død i 1861, hvilket fik en bartender på Brook’s Club i London til at erklære, at også champagnen skulle sørge. Et sympatisk træk, der betyder at Prins Alberts eftermæle i dag er andet og mere end en piercingvariant.
Første forsøg med Black Velvet blev udført helt efter bogen, der i dette tilfælde var en video på Guinness hjemmeside. Et champagneglas fyldes først forsigtigt op med champagne, for ikke at skabe for meget brus. Med samme rolige hånd hældes Limfjordsporteren oveni. Resultatet blev en yderst mørkebrun drink med et fint hvidt skum. Champagnen dominerer totalt, både i smag og aroma. Jeg havde nok forventet, at det ville være den anden vej rundt, hvor mørket fik lov at lyse over sanseindtrykkene. Efter at have rørt rundt i drinken trådte Limfjordsporteren dog mere frem, men der var stadig tale om en yderst subtil tilstedeværelse. Hvis ikke det var for, at kunne servere et glas sort champagne så jeg på dette tidspunkt ingen grund til at kreere drinken.
Anden udgave af drinken kreerede vi med Ugly Ducks Imperial Vanilla Coffee Porter. For at få noget mere smag fra øllet, lavede jeg min udgave med to-tredjedele øl. Resultatet blev, at porteren smagte mere igennem, smagsmæssigt virkede drinken langt bedre defineret og gav mere mening. Ugly Ducks Imperial Vanilla Coffee Porter er dog for sød en øl til, at det blev virkelig godt.
Tilbage til udgangspunktet med Limfjordsporteren, og en tredje udgave af Black Velvet, der denne gang blev blandet med to-tredjedele øl. Resultatet harmonerede. Sødmen og bitterheden fra champagnen hoppede i baggrunden, og fyldige smag fra Limfjordsporteren er perfekt repræsenteret, ikke underspillet, men bare på plads.
Black Velvet smager i sidste udgave ganske godt, men ikke godt nok til at spendere en flaske champagne til flere hundrede kroner på. Lav den i den stedet med en billigere alternativ, helst af den tørre slags. Jeg forstår til dels, hvorfor Guinness anses for den rigtige øl drinken. Med sin flade, bitre og brændte smag, bidrager den sandsynligvis med så tilpas lidt, at champagnen kan skinne igennem. Selvom jeg er stor fan af champagne, så ønskede jeg en drink, hvor øllet fik lov til at skinne igennem. Det krævede en kalibrering af opskriften, for at få det ønskede resultat, der var godt, men ikke himmelråbende godt. Black Velvet har længe været på min liste over ting, jeg gerne ville smage. Nu er den krydset af, og så ses vi nok ikke igen.