Der hviler et lille strejf af galskab over at stå op klokken 5.30 for at kunne komme til at drikke øl et par timer senere, men med ankomst til Spartahallen klokken 9.00 og timedrift fra Odense, kunne vi heller ikke rigtigt tillade os at trække mere ud af vækkeurenes snoozefunktioner. Vi blev mødt af åbne døre ind til Sparta Hallens forjættede land, hvor en stribe gule hjælpertrøjer med CBC-logo gik rundt og ordnede de sidste praktiske ting, mens en gulvvasker leverede morgenenes soundtrack.
Udenfor kom flere og flere til, og vi blev efterhånden nok til at danne en kø. I køen blandede forventninger og tømmermænd sig. Tømmermændene var let genkendelige med deres lyserøde armbånd, der havde givet dem adgang til begge sessions dagen før, og igen i dag gav adgang til den samlede åbningstid. Vi andre kunne bruge den først dannede kø til at få udleveret vores røde armbånd og glas, før vi trak om i kø nummer to og der afventede adgang til det, der ventede indenfor.
Mine forventninger til Copenhagen Beer Celebration har i høj grad været båret af en nysgerrighed efter at se hvad det hele gik ud, mere end det egentlig har handlet om, at kunne komme i nærheden af øl det ellers ville være umuligt at komme i nærheden af.
Mine forberedelser til dagen havde derfor også begrænset sig til, at udfærdige en liste over de øl, jeg gerne ville nå at smage. Listen rummede beskedne 14 linjer, og allerede inden der var gået en time, var der vinget af ud for over halvdelen af dem. Alt det jeg havde hørt om køer ved de mest eftertragtede af standene, blev gjort til skamme. Eneste tidspunkt jeg stod i en kø med mere end to mennesker foran mig, var da jeg for anden gang gæstede John’s Hotdog Deli.
Stedet buzzede som ethvert andet indendørs gedemarked, ved bordene sad folk i flokke og nærstuderede lister, vingede af, skrev noter og delte glas. Ude i mylderet af mennesker vandrede vi tiltagende hvileløst rundt fra stand til stand, i jagten på det næste fix. Når man så hurtigt kan sætte kryds ud for så mange øl, så er det også fordi serveringerne ikke er meget større end shotstørrelse. Forklaringen kan måske findes i det efterfølgende piveri, der lød da flere bryggerier løb tør under sidste års CBC, men de cirka fem centiliter, der gennemsnitligt var i glassene efterlod ikke meget indtryk, og til tider blev udskænkningerne så latterligt små, at en enkelt fustage ville have kunne holdt alle fire sessions.
Et andet faktum, der nåede at irritere mig grænseløst var, at når man bruger tid, kræfter og penge på at rejse tusindvis af kilometer for at kunne præsentere sit øl, hvorfor accepterer man som bryggeri så, at ens Imperial Stout og lignende bliver serveret alt for koldt. Som gæst kunne man enten vælge at bruge værdifuld tid på at varme øllet en smule op, eller tage en ufuldendt oplevelse og en kold skylning, når man smagte sig igennem de sorte varianter.
Jeg nåede at smage omkring 25 øl +/-. Meget var godt, få øl faldt igennem, men tre øl var lige et niveau over alt andet i rød session.
- Mikkeller – Rhubarb/Seabuckthorn Gose
- Cellarmaker – Imperial Coffee and Cigarettes (Lightly Smoked Imperial Coffee Porter)
- Alpha State – Soriachi Black IPA
Fælles for Mikkeller og Alpha State var en fantastisk intensitet, mens Cellarmakers Porter ganske enkelt var pumpet med kaffe, og smagte lige så fyldigt og fantastisk som friskkværnet kaffe dufter.
Da der var en time tilbage af de fire en halv man får stillet til rådighed, hentede jeg min jakke i garderoben og trak over på Tap10, hvor jeg valgte kortets eneste pilsner for at blive nulstillet. CBC levede meget godt op til mine forventninger og fordomme, et hektisk gedemarked, hvor man har adgang til et vælde af fantastisk øl, men er berøvet for muligheden for at fordybe sig i det. Det er helt sikkert enhver Ratebeertosses våde drøm, men det ligger samtidigt langt fra min egen tilgang til øl, der fordrer, at der er øl nok i glasset til fordybelse og adgang til grådige smagsindtryk. Tap10s rolige omgivelser var en tiltrængt modgift mod CBC’s mange indtryk. Jeg er glad for at have fået stillet min nysgerrighed, og siger ikke det ene er mere rigtigt end det andet, men jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg foretrækker.