Brewing With Idiot er Stovts vej gennem skabelsen af en øl. Afsnit for afsnit kigges der nærmere på ingredienserne, opskriften, begreber m.m. og undervejs skulle jeg gerne blive klogere på det, der gemmer sig bag skabelsen af en øl. Denne gang kigges der på det andet batch af øllen.
Det andet batch af BWI er blevet brygget og flasket. Alt er gået ganske smertefrit med undtagelse af gæringen, der valgte at st
oppe før planlagt. Hvilket har medvirket til, at BWI stadig har en del af den sødme, som jeg gerne ville af med. I forhold til det første batch er humlen heller ikke så fremtrædende, hvilket jeg tilskriver sødmen som jeg tror dækker for den.
oppe før planlagt. Hvilket har medvirket til, at BWI stadig har en del af den sødme, som jeg gerne ville af med. I forhold til det første batch er humlen heller ikke så fremtrædende, hvilket jeg tilskriver sødmen som jeg tror dækker for den.
Der er dog et tredje batch på vej, og her erstatter vi gæren WLP0002 (engelsk alegær). Det næste batch bliver ganske enkelt splittet på midten, delt i to og så tester vi opskriften af med henholdsvis US05 (amerikansk alegær) og WLP0007, der har de samme karakteristika som WLP0002, men gærer noget længere ned og forhåbentlig tager livet af restsødmen.
Jeg bryggede denne udgave af BWI sammen med Bo fra Kunstbryggeriet Far & Søn og bad ham sætte ord på.
”Da Martin spurgte om jeg ville brygge en øl for ham, sagde jeg straks ja. Mest fordi Martin er utrolig hyggelig og have bryghusbesøg af, og så er der altid en lejlighed til at smage noget øl! At opskriften var lavet, er jeg jo ikke vant til, men da det var fine bryggerier, der havde givet deres bidrag til opskriften tænkte jeg, at det kunne være helt fint. Brygningen forløb fint. Dog havde den en hang til at knække mod den meget søde side, i hvert fald i forhold til det brygsystem jeg kører. Jeg plejer ikke, at bruge så meget krystalmalt. Gæringen stoppede desværre før tid, og øllet kom ikke helt ned på den tørhed den burde. En begrænsning af krystalmalt og skift til en mere tør gær ville pynte på den. Men ellers er det en fin øl, og en pudsig måde at smage de andre bryggeriers DNA på”.
Anders Andersen, Triplealehead
"Version 2 af BWI fra Stovt & Friends er landet. I BWI V.02 er humlen, så vidt jeg kan smage, nedtonet. De let piney og blomstrede indslag fra den første har veget pladsen til fordel for lakrids, røg og mere tydelig tobak. Den afsluttende bitterhed binder en behagelig sløjfe på en øl der fremstår mindre frisk og sød, men derimod fyldig og krasbørstig."
Peter Kirk Christensen, håndbrygger
”Selvom øllet er cirka seks grader har det svært ved at blive i flasken og øllen virker overkarboneret. Mørk, tung smag, der bliver hængende i munden længe, men på en god måde. Kakao, tobak og lakrids blander sig med en lidt frugtig baggrund, en eller anden lækker eksotisk humlehemmelighed titter lige igennem. God fast bitterhed til at holde det hele lidt i tjek. Alt i alt et godt glas. Ikke dunkbart, som i kom bare med glas nummer to, dertil er øllet for kraftigt, men dejligt drikbart som i sikke et slag i mundhulen”.
Jacob Ludvigsen
"Det er en rigtig fin øl med god fylde uden det bliver for voldsomt. Den har fået en lidt mere sprittet kant end den første, men en behagelig kant. Og let at drikke!".
Jacob Ludvigsen
"Det er en rigtig fin øl med god fylde uden det bliver for voldsomt. Den har fået en lidt mere sprittet kant end den første, men en behagelig kant. Og let at drikke!".
Jeg synes i udgangspunktet også det er en fin øl, men skal den være helt som jeg vil have den, så skal der stadig rettes til. Det bliver i næste ombæring gæren, der kommer til at stå for skud.