torsdag den 21. marts 2019

Klummen 35: For fanden altså Norge

De senere år har øl fra de andre nordiske lande fyldt mere og mere på de danske ølhylder. Først kom der en svensk bølge, og siden stødte også nordmændene til da Cervisiam, Lervig, Amundsen med flere gjorde deres indtog i de danske butikker. Måske vi kommer til at se mere til de norske bryggerier fremover, for de norske bryggerier har fået en påmindelse om at afholde sig fra at bruge de sociale medier til promovering af deres øl i Norge – og derved fået sværere ved at gøre opmærksom på deres nyheder, produkter m.m. – og derved fået sværere ved at afsætte deres varer på hjemmemarkedet.

For uddybning og baggrund læs denne artikel hos Ølportalen

Det har forståeligt nok bragt sindene i kog og ført til en del skriverier hos de norske bryggerier og på de norske ølsites, og jeg har da også set flere danske ølskribenter omtalen misæren. I forvejen virker de norske regler for øl og omtale ualmindeligt rigide, med denne ”stramning” (stramning sat i anførselstegn, da reglerne åbenbart har været gældende siden 2015) virker de ganske enkelt nedbrydende for bryggeriernes virke. Begrebet tekniske handelshindringer bruges som regel når der tales handel over grænserne. Her virker det til, at de norske myndigheder har sat sig for at gå imod en branche i vækst indenfor landets egne grænser. 

Der kan være mange grunde til de norske myndigheder ønsker at lægge låg på bryggeribranchens muligheder for at kommunikere deres budskaber ud – formynderi, folkesundhed m.m. - men ét er reklamer og billboards man uforvarende kan støde på, noget andet er de sociale medier, hvor man trods alt skal gøre en frivillig indsats for at kunne følge med i bryggeriernes gøren og laden. 

Ølverdenen er i dag et community, hvor bryggeriernes virke på de sociale medier er en stor del af deres profilering og markedsføring udadtil. Det er trist, at de norske bryggerier ikke længere har den mulighed indenlands. Set fra Danmark er der mange regler i den norske ølbranche, der virker oldnordiske og formynderiske – med denne stramning grænser det nu til det nedbrydende. Godt nok har Norge Johannes Thingnes Bø, til gengæld har vores bryggerier talefrihed – og jeg tror ikke at jeg vil bytte.

For yderligere info om sagen læs denne artikel hos Brewolution.