Den sølvfarvede Amager Bryghus-kapsel afslører, at det er et stykke tid siden, at Smoking Scotsman løb af båndet. To ting bemærkes der ved Smoking Scotsman, dels at den med sine 10,2% er ualmindeligt velvoksen for en Wee Heavy, og dels det forrygende navn Smoking (den er røget) Scotsman (en Wee Heavy kaldes også Scotch Ale og så skal alle jer fra de røgfrie generationer lige have med, at Scotsman engang var navnet på nogle fæle cigaretter, der vist primært var forbeholdt de absolut usofistikerede rygere, hvilket så bringer os tilbage til Smoking-delen af navnen).
Således oplyst kan vi forsætte med at jeg noterer, at jeg har blandede erfaringer med at lagre Wee Heavy i kælderen. Nogle synes ikke at gennemgå de store forandringer, mens andre taber eller vinder en smule, de store udflugter fra udgangspunktet har jeg dog stadig til gode at opleve.
Noget er der dog sket siden Smoking Scotsman så dagens lys i april 2013. Karboneringen er tæt på væk, et par bobler lægger sig pligtskyldigt på overfladen da jeg hælder øllen op, men det er også det. Øllet er kloakvands-hazy på en måde, den næppe så ud da den blev tappet og også smagen har undergået en forvandling.
Smagen hopper og danser de første ti minutter efter jeg har skænke op. Det ene øjeblik er det en flad og sød gang maltsjask, det næste er det en kompleks dessertvin. I takt med at øllet varmer op peger pilen dog mere og mere i retning af dessertvinen – en dessertvin i sherry/madeira-familien, med en duft af tørret stenfrugt, med masser af sødme ude i kanterne og med et solidt bid af røg lige midt i smagsoplevelsen.
I takt med at øllet varmer op, stiger kvaliteten af oplevelsen også. Det er intenst, det er interessant og flasken havde været perfekt, hvis dens indhold var blevet fordelt i fem glas og serveret til en heftig karameldessert.
Jeg var ikke mand til at fuldføre flasken alene, men dermed ikke sagt at dette ikke har været en af de mest interessante kælderøl i lange tider. Trods alderen havde den bevaret masser af krop, smagsoplevelsen rummede et væld af nuancer og interessante drejninger og det eneste der egentlig manglede var den omtalte karameldessert.