mandag den 8. januar 2024

Q&A 2024: Åben

Årets Q&A starter her.  Første mand på scenen er Philip Hulgaard fra Åben.

1: Hvad var det mest positive i 2023 for bryggeriet?
Året 2023 har været præget af utallige milepæle og begivenheder. Fra overtagelse af vores nye produktionsfaciliteter i Kødbyen og opførelsen af det kommende kontorfællesskab i lokalerne ved siden af bryggeriet, til åbningen af vores 4. bar i ÅBEN familien i Københavns lufthavn, 3 fantastiske dage under O Days, lanceringen af vores egen ølfestival KALAS, brygning af mange fede øl, herunder vores collab med bl.a. Willibald, vores øl med YCH med deres eksperimentelle humle HBC 1019, hvor vi fik 20% af verdens produktion i 2023, og vores Fresh Hop Pilsner, der blev brygget med humle der var mindre end 24 timer gammel.

2: Hvad er det for et nyt år (2024), I som bryggeri kigger ind i?
I 2024 kigger vi ind i et år med forhåbentligt flere nye spændende projekter. Det er også et år, hvor vi de sidste nye med ombord på holdet, så vi står stærkt til fremtiden.

3: Hvad bliver den største udfordring for de danske bryggerier i 2024?
Jeg tror, der bliver en udfordring med al den overskydende kapacitet, som er i markedet. Rigtig mange har købt meget udstyr, og det er næppe muligt at bruge det hele, så det skal ikke undre mig, hvis vi ser flere konkurser, desværre :-(

4: Hvilken øl er I mest stolte af at have brygget i 2023, og hvad gør den noget særligt?
Helt klart Mumbo Jumbo #1, vores 6% gose med guava, passionsfrugt og hindbær. Det smager så helt sindssygt og når den er på tanken, så flyver den virkelig afsted.

5: Hvem i ølbranchen fortjener et skulderklap?
Det fortjener Stepping Stone for deres kæmpe gåpåmod og mentalitet i et marked, som er presset.