Det er ikke altid, at man opdager, hvad der sker i ens egen baghave. I hvert fald har Kerteminde Bryggeri eksisteret siden 2022, men det var først forleden, jeg blev opmærksom på det. Derfor greb jeg fat i Per Bendiksen, der står bag og satte ham til at svare på spørgsmålene fra Bryggeriloggen.
Følg Kerteminde Bryggeri på Instagram her.
Læs mere om Kerteminde Bryggeri her.
Bryggeriets navn?
Kerteminde Bryggeri
Siden hvornår?
Den første kommercielle øl kom i 2022, men først i år (2024) er vi begyndt at have forhandlere osv.
Fantombryggeri eller "rigtigt" bryggeri?
Kontraktbryg - for nu..!
Hvem står bag?
Det gør Per Bendiksen som brygger.
Lukas Rasmussen (marketing og logistik)
Bjarne Nygaard (Pers far, desværre gået bort i 2023).
Hvordan kom det så vidt?
Det er jo en hobby, som har taget relativt meget overhånd. Det startede som et far og søn projekt med 15-20 liters hjemmebryg ad gangen.
Som blev til 50 liter ad gangen.
Som blev til 100 liter ad gangen.
I dag brygger vi 300-400 liter pr. batch alt efter variant.
Hvad er planen?
På kort sigt er det jo at brygge en masse juleøl.
Derudover skal vi henover efteråret gerne have udvidet vores antal af forhandlere. Lige nu har vi en håndfuld. Omkring nytår skal vi gerne have mindst 10.
På længere sigt er planen uden tvivl at have eget bryggeri i Kerteminde. Vi leder med lys og lygte efter et egnet lokale - som er til at betale. Så hvis nogen hører noget, så sig til!
Hvilke øl skal vi forvente?
Hos Kerteminde Bryggeri kan man forvente en core-range af velafbalancerede øl med smag.
Derudover kommer der en del ret vilde og grænsesøgende øl.