mandag den 11. februar 2013

Navn: The talented Mr. Orangutan
Type: Stout
Bryggeri: Evil Twin
Alkohol: 5,8% 
Etikettekst: He has proportionally longer arms than others, recognisable by his reddish-brown hair, among the most intelligent primates and uses a variety of really sophisticated tools. But what makes him so gifted and very sought after is his notorious ability to maintain deviously capable, deliver something unpredictable and always perform with a curious mind of a five year old. 
Beskrivelse: Jeg vidste på forhånd at det var en dødssejler overhovedet at bestille The talented Mr. Orangutan, men min nysgerrighed løb af med mig. Abeøllen er en stout med tilsat appelsin og den blev bestilt uden forventninger for hele den del af ølverdenen, der rummer frugtøl, øl med frugt, Kriek, Framboise og hvedeøl med syrlige citrustoner kunne for min skyld blive skibet af til fjerne destinationer uden at jeg ville føle andet end en lettelse. Når jeg alligevel bestilte en øltur på monkey class så er det fordi Evil Twin har vagt min nysgerrighed og fordi at det på disse kanter er om at gribe chancen når bryggeriets øl når frem til vores afkrog af verden. Duften af The talented Mr. Orangutan var mere duften af appelsinjuice end af øl. Smagen bar også stærkt præg af at der var tilsat appelsin, men blandt os der delte øllen blev der hurtigt enighed om, at det tilsatte smagte mere i retning af grape end appelsin, smagen gik i retning af det sure med en bitter røget eftersmag. Øllen havde en del kulsyre, der slet ikke passede til den sure smag. Da det sidste løb ud af glasset var øllen blevet intenst sur, men samtidigt noget mere afrundet i smagen i forhold til da den blev hældt, jeg gætter på at mindre kulsyre spillede ind her. Om ikke andet var The talented Mr. Orangutan en på opleveren, nogle ting skal bare prøves.
Indkøbt: Carlsens Kvarter (50cl, ?,-)
Karakter: 6