tirsdag den 26. februar 2013

Poesibogen:

Tredje kapitel i poesibogen skrives af Martin Petersen, det vil sige manden bag Stovt, det vil sige en 36årig familiefar fra Odense og det vil dermed sige mig.

Yndlingsøl? 
Alstærk fra Munkebo Mikrobryg er et godt bud, men den er ikke til at få pt. Det samme gælder Bourbon County Stout fra Goose Island, som jeg ikke har smagt længe, men lige har fået købt igen. Begge står for mig som noget fuldendt, der har givet mig øloplevelser udover det sædvanlige. Skal der kigges helt dybt i bakspejlet dukker Ølfabrikkens Kaffeporter op, den husker jeg også som sublim. Til hverdag, hvor pengepungen også skal tilgodeses er jeg fristet til at svare Willemoes Porter. Den rammer ret præcist min smag i portere, og ligger i et prisleje, hvor man ikke behøver at veje pris og kvalitet op mod hinanden. 

Yndlingsøltype? 
Jeg har meget svært ved at sige nej til en olietyk porter omkring de 10%, der inviterer til at man læner sig tilbage og sluger oplevelsen, ganske enkelt fordi øllet er for tungt til at man laver noget som helst andet ved siden af. Sekundært er jeg meget stor fan af en øl til frokost. Det er ikke noget jeg praktiserer hverken dagligt eller ugentligt, men det at tage en øl midt på dagen har sådan lidt en snært af noget forbudt over sig, der ligger en ordentlig hatfuld oveni oplevelsen og hæver en standardpilsner til noget nærmest ekstraordinært. 

Største/bedste øloplevelse? 
Det er ganske jordnært, men for et par år siden tog vi en Limfjordsporter på flaske med på Christian Firtal, og spurgte om det var ok, at vi smagte den op mod fadølsudgaven. Det var det, hvis bartenderen måtte smage med, og det måtte hun naturligvis. Forskellen var imponerende stor, og større end jeg nogensinde før har tænkt på, at den kunne være. Det åbnede mine øjne for nuancerne i øl, og hvor lidt, der egentlig skal til for at rykke ved øloplevelsen. 

Hvor køber du dine øl? 
Det er et virvar af steder. Indtil for et års tid siden kunne man være sikker på, at alt det nye og spændende stod relativt hurtigt på hylderne i Vinens Verden her i byen, men efter at deres ølmand stoppede, synes det at stå ret meget i stampe på ølhylderne dernede, og det er synd, for det var en ølbutik i særklasse. Lige nu har jeg stadig meget stående fra sidste sommers besøg i København og mit nylige besøg i Aarhus. Jeg har købt en del på bryggerierne på Fyn, når jeg har været forbi, Jeg hamstrede også helt pænt da jeg var forbi Den Lille Kælder, og så handler jeg stadig øl i Vinens Verden og H.J. Hansen, der er de to butikker, der har det største udvalg her i byen. Der er intet fast svar, efter jeg genåbnede Stovt er jeg blevet villig til at køre ganske langt for at købe en enkelt øl, eller få en indkøbsoplevelse. 

Hvad er det øl kan siden det er så godt? 
Det oplagte sammenligningsgrundlag er vin. Skal man have vin til maden, så er der hvid eller rød, og indenfor de to muligheder synes jeg meget forenklet sagt, at forskellen på vinene er forholdsvis begrænset. Øl derimod er et vanvid af forskellige muligheder, og inden for den enkelte øltype, har du undertyper, og du kan præge dem nærmest som du vil. Det kunne man sikkert også gøre med vin, men det gør man ikke, der holdes en klassisk stil, hvor ølbrygning til tider virker som et wild west show, hvor grænser skal nedbrydes og standarder overskrides. Du kan finde en øl til hvad som helst, noget let og læskende til sommerdag, eller noget ondt og tungt til fimbulvinterens aftener. Og nåja, så smager det pissegodt og giver en god rus.