Hvis man følger Stovt på Facebook, så vil man vide, at jeg i lørdags var i København. Frisk ind med firetoget i bedste provinsstil, med udsigt til en aften i selskab med The National og 10.000 andre koncertgængere. Før det kom så vidt, havde jeg dog et par punkter, der skulle krydses af på ruten mellem Hovedbanegården og Forum. Første stop skulle vi ikke gå langt for at ramme.
Johns Hotdog Deli holder i lige uger til ved Hovedbanegårdens udgang overfor Tivoli. Lige siden jeg i starten af maj oplevede hotdogs derfra, har jeg haft det højt på min ønskeseddel, at komme til at prøve det igen. Ugens hotog var chipotle pølse med soltørrede tomater og persille, grov sennep lavet med uspecificeret Mikkeller øl, grov krydderurt remoulade og syltet peberfrugt. Motherfucker, hvor er det dog godt når håb, minder og forventninger lever op til den hotdog man kører ned. Anbefalet gange uendeligt.
Fra Hovedbanegårdens forside, forbi livets skyggeside ved udgangen til Istedgade og med målrettede skridt i retning Fermentoren, nåede vi forbi både metrobyggeri og hipsternes holdeplads #1 Kødbyen inden vi nåede frem til et lukket og slukket ølpalads, der fra sin plads nede i et hul i jorden kiggede op på os med et ”sorry guys, we’re closed”. Ingen åbenlys grund til de lukkede lamper og døre, men heller ingen grund til at blive hængende, så vi hankede op i os selv, og vadede på tværs af Istedgade, Vesterbrogade og Gl. Kongevej, for at træde ind i for mig tæt på ukendt territorium og til sidst ende på Ørsted Ølbar.
Inde fra baren tonede OB’s udebanedragter frem på en skærm, og en kamp jeg ellers havde afskrevet at se, fik lov at danne visuel kulisse til de første par øl, inden en nådig sjæl skiftede over på Liverpool – Arsenal og skånede os for en halv halvlegs pinsler.
Ørsted Ølbar var et charmerende bekendtskab, hvor fodboldkampene på de ophængte fladskærme virkede til at være lige så stort et trækplaster som øludvalget. De levende lys gjorde deres for at trække ilten ud af rummet, men stemning, såvel som betjeningen var fin, med en enkelt forståelig svipser ved Arsenals mål til 2-0, hvor opmærksomheden bag baren var et andet sted henne.
Jeg var flittig, og nåede en del øl, mens vi var der. Ørsted Beerdog #3 og Crooked Moon Across the universe var begge tålelige uden at være prangende, IPA fra Ebeltoft var fantastisk rund og indbydende, og både Idjiit og Deepa fra Dugges var fantastiske øl fra et bryggeri jeg helt sikkert skal lære bedre at kende. Eneste virkelige nitte var Nitro, en Milk Stout fra Left Hand Brewing Company, den smagte af stort set ingenting og var væk og glemt på et minuts penge.
Fra Ørsteds undergrund til Forums overvældende skrækscenarie, hvor alt gemte sig bag lange køer (toilet, øl, garderobe) og aftenens hovednavn havde glemt entusiasmen derhjemme, men flittigt forsøgte at skjule det bag en akustik udtænkt i helvedes forkammer. Det tog en lille time før idolerne og tanken om billetprisen fik fingeren, og jagten på øl blev genoptaget.
Takket været Stovts facebookside, var jeg klar over, at Fermentoren nu var open for business, så der trak vi vores legemer hen. Jeg er stadig glad for at være blevet præsenteret for dette fine hul i jorden, og ølkortet bød også på flere fristelser denne aften. St. George Pilsner var en nitte, der mere smagte af hvorfor end af mere, og passede på den måde godt til Def Leppard, der fik lov at vride deres 80’er puddelheavy ud af højttalerne. Derimod var aftenens sidste øl, Vinter IPA fra Amager Bryghus dog også en af dagens klart bedste øl. Dagen før havde jeg købt den på flaske, og den ser jeg allerede frem til at smage igen.
Et planlagt besøg på Jernbanecafeen blev droppet til fordel for junk food, og fra vi lettede vores røve fra Fermentorens hårdtprøvede barstole til jeg kunne smide min cykel op af huset i provinsen, hvor jeg bor, gik der kun sølle tre timer. Vi kom for musikken, men blev hængende for øllet. Øllet vandt denne aften klart på kvalitet og volume.