onsdag den 29. januar 2014

Anmeldelse: American Pale Ale, 4,8%, Svaneke Bryghus

Dagens kleine anmeldelse, ligger fint i forlængelse af gårsdagens opremsning af nyheder på Kvicklys hylder. Udover de nævnte fra De Jyske Bryghuse, er der også kommet en mørk hvedeøl fra Indslev på hylderne, samt en American Pale Ale fra Svaneke Bryghus.

Jeg har haft fingrene i sidstnævnte, der er en let tilgængelig, grænsende til det tynde, øl med en udpræget maltet profil. Indledningsvis er der masser af bobler i glasset, men det dør hurtigt ud, og i takt med at det sker, bliver American Pale Ale smagsmæssigt en tung omgang, der kræver en smule vilje at klemme ned. Det er egentlig ikke en dårlig øl, men den er omvendt svær at hidse sig op over. Den virker dog frisk, og kan med fordel prøves nu, hvor den stadig er nogenlunde friskbrygget.