mandag den 24. februar 2014

Anmeldelse: Broken Dream, Siren Craft Brew

Navn: Broken Dream
Type: Breakfast Stout
Alkohol: 6,5% 
Beskrivelse:
Siren Craft Brew er et bryggeri jeg længe gerne har villet lade mine smagsløg trykke hånd med, og introducere for bryggeriet. Når jeg engang i fremtiden kigger tilbage på det ønske, så bliver det dog ikke Broken Dream, der bærer skylden, hvis de to en dag indleder et langvarigt forhold til hinanden. Denne kaffetunge, og minimalt røgede Stout er sikkert tro mod stilarten, men som øl er den en halvgaber, hvis primære funktion hurtigt blev, at blive aflivet så hurtigt som muligt, så livets mere interessante aspekter. som opvask og støvsugning kunne genoptages.
Indkøbt: H.J. Hansen (33cl, ca. 45,-)
Karakter: 7