tirsdag den 4. februar 2014

Ølindkøb i H.J. Hansen

Sidst jeg var i H.J. Hansen fik jeg beskeden, at der var kommet en masse spændende nyt hjem, men grundet status kunne det ikke lige blive solgt i dag. Fair nok, men pisseirriterende. Nu er stakken så kommet på hylderne, og det var en kærkommen anledning til at fyre en uges lommepenge af. Det blev til følgende: 

Westbrook – Dark Helmet (Black Rye Lager) 
Omnipollo – Moebius (IIPA) 
Siren Craft Brew – Broken Dream (Breakfast Stout) 
To Øl – Stalins Organ (Steam Beer) 
Port Brewing – High Tide Fresh Hop (IPA) 

Siren og Omnipollo hører begge til blandt de bryggerier, jeg pt er mest nysgerrig efter at lære bedre at kende. Westbrook laver en fantastisk rug IPA, så hvorfor skulle de ikke også kunne trylle med rugen i en Black Lager. Stalins Organ skal prøves alene på basis af det usmagelige navn, det var først da jeg kom hjem, at jeg glædeligt kunne konstatere, at det var en Steam Beer. High Tide Fresh Hop fik jeg for et par uger siden. Det er ganske enkelt en pissegod øl, som jeg ikke kunne sige nej til at prøve igen. 

H.J. Hansen havde fået nyt på hylderne fra Blandt andet The Bruery, Siren, To Øl, Brewdog, Omnipollo, Port Brewing, Westbrook og tilmed flere varianter fra hvert bryggeri. Dertil kommer alle de bryggerier og nyheder jeg glemte på vejen hjem. Men altså, mere undskyldning for en indkøbstur behøver man vel ikke?