torsdag den 6. februar 2014

Anmeldelse: Imperial Stout, 10%, Ridgeway Brewing

Endnu et indkøb fra efterårets tur til Voldby Købmandsgaard, der er blevet taget ud af skabet uden de store forventninger, men som trods en beskeden indkøbspris formår at overraske positivt. Smagen rummer masser af kaffe, minimal bitterhed, en let sødme og diskrete ristede nuancer, alt sammen mikset i noget nær perfekt balance. Det ser desværre ud til, at den er udsolgt hos Voldby Købmandsgaard, Imperial Stout Fra Ridgeway Brewing ville ellers være et oplagt genkøb næste gang turen gik til det jyske.