Type: Fadlagret Imperial Stout
Karakter: 9
Bryggeri: To Øl
Alkohol: 8%
Etikettekst: Black Ball Ballistics is a portent porter, brewed with dark cassanade sugar, chocolate-, and caramel malts, aged on old sherry and cognac barrels and balanced with a nice shot of american hops.
Beskrivelse: To Øl Black Ball Ballistics er et indkøb af den slags, hvor jeg har noteret mig, at der har stået en ny sort øl på hylden og pr refleks taget den med hjem. Det var derfor også først da den stod på bordet, at det gik op for mig, at Black Ball Ballistics er en fadlagret udgave af Black Ball som jeg ikke var voldsomt begejstret for, men øl er før vokset af at få en tur på den lukkede fadafdeling i et par måneder, så måske. Fadlagringen er foregået på en blanding af sherry- og cognacfade, hvilket jeg før start har lidt svært ved at forestille mig, hvordan fungerer i praksis.
At drikke Black Ball Ballistics blev et stykke i to akter, hvor det første var småkedeligt og hurtigt overstået. Røg i duften, mørkt sukker i øllet, ikke det store spor af cognac, men sherryen i form af en diskret sød vinøsitet var til at smage. Det vinøse blev hængende i eftersmagen, hvor det mørke sukker dukker op igen og de to udkæmper en kamp mellem det underspillede og det buldrende. Tæppe for, akt overstået og i pausen kan vi så stå i foyeren og diskutere, at det da ikke var meget vi fik for de penge.
Der blinkede ingen røde lamper før anden akt, der langsomt sneg sig ind på mig. For efter at have konstateret, at Black Ball Ballistics var en småkedelig størrelse, så tog min hjerne imponerende nok over og begyndte at filosofere lidt. Jeg bekender mig, når det kommer til sort øl, helst til de helt voldsomme bulderbasser, der brager og rager op over alt det andet med deres store flasker og tocifede alkoholprocenter. Med sine 8% er det ikke fordi Black Ball Ballistics er kedelig på den front, men det er ikke helt, hvor det skal være. Jeg kunne dog ikke lade være med, at sidde og blive imponeret over, at en øl, der trods alt rummede så meget, kunne være så underspillet og diskret i alle sine udtryk. En af de ting jeg kan lide ved de sorte øl, er at indtrykkene bliver placeret i knytnæveform lige mellem øjnene på én, men Black Ball Ballistics laver i stedet snigeren. Det gav mere og mere mening, og mit syn på Black Ball Ballistics ændrede sig fra et ”øl på den jævne” stempel til et ”du er en stille gut, men en ret raffineret fætter” klistermærke som flasken kan få klasket på skulderen når den skal herfra.
Indkøbt: Vinoble, Dalum (37,5cl, 69,-)